Skip to main content

Full text of "Teknisk ukeblad : TU"

See other formats 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or who se legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateway s to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have tåken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 
som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet. 

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 
er vanskelig å finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 

Vi ber deg også om følgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommersielle formål 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål. 

• Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google- "vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne 
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Om Google Book Search 

Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 



hele teksten i denne boken på http://books.google.com/ 



r 






Polyteknisk Tidsskrift ^ 

Udgivet af 

den polytekniske Forening i Christiania. 

Redigeret af 

Tta« Broeta. H. Christie. H. Motan. 

F. Steenstrap. F. Vaage. 



i. 



Sjette Aargang. 



1S59. 



CHRISTIANIA. 

Tryki i P. T. Mailing* Bogtrykkeri. 



THE NEW YORK 

PUBLIC LIBRÅRY 

516 2 14 

A8T0R, LENDX AND 
TILDEN FOUNDATIONa. 

R 1911 L 



Indhold. 



Side. 

Wedels Kontrolkompas . 2 

Ofii tdr Destilkiion af Brnnknl .... 7 

Tdestereoskopefc 17 

Om UvirksomhedeB i det transatlan- 
tiske TeUgnfloug . . . ^ 23 

Om Lysets Forplantelse og Lysets 
PoiaHsalion (af H. Mohii) ... 26. 33 

•erfUtypieo 47 

Om den tekniske Anvendelse af 
Girkularpolarisoret Lys. (Af H. 

Mehn.) . 49. 65 

Vedkommende det WedelsiEe Kon-^ 

trolkempas 58 

Stentagpap 59 

Korrespoodanoe (om Mr til Vand- 
ledninger) 73 

Om Tjærebrttnding. (Af P. Holmsen.) 81 
Om Surrogsrter fo<r KInde til P«fir- 

fabrikatien «..-.• 91 

Crairauds Luftpumpe med KvHiødlv . 95 
Om £xp1osiie«er f>f Dampkjedler. (Af 

P. S. Steenstrup.) . 97 

Om Ltfftene EMdrioitet 113 

9Yoget af naguerreotypiens «Idre 

Historie. . 129 

Bidrag lil «n let OpIOsning mt en 
ired Bedømmelse af Yandledoin- 
gers VdelseseTtie hyppigt fore- 
kommende OpgB'Vie. (Alf Inget 

niOrkapt. Klingenberg.) 145 

Den tekniske Skole paa Horten . . . 152 
Om Telegrafpæles Konservering. . . 156 
Om en Ordning af Veivæsenets Be- 
styrelse 161 

Organisationen af de offentlige Ar- 
beider i Frankrig 173 



side. 

Hanrey^ Dampskydeventil 177 

Om et Veilokomotiv med Boydells 

endeldse -Jernbane 182 

AlmindeligeBemærkningeroverBIik- 

fabrikatien ag Blikvaltseværker . 188 
Om Brød «f Korn, som allerede har 

begyndt at spire 190 

Om blandet Damp 193 

Om Agerdyrkningsadministratiooen i 

Frankrig 198 

Lodning af sprukne Kirkeklokker . 206 

Udskiftningsviesenet / 209 

Undersdiske Baade 217 

Kulsyre som bevægende Kraft. . . . 220 

Fyrstikker uden Fosfor 222 

Sammenligning mellem Jernbane- 
bjulringe af Jern, pudlet Staal og 

Stobestaal 225 

Ny D6r for Ildsteder 230 

Taplager og Forbindelsesstænger for 

Lokomotiver 232 

Materiens Træghed 235 

Ny Slags Strdmmaaler (af Premier- 
løitnant Ferd. Wédel-Jarlsberg) . 241 

Perpetuum mebllv 242 

Materiens nbpgrvniMede Deleliglied 244 
Vedkommende Impregi^on af Træ 

med Cblorzink . . ^ 271 

Om nflgle ForbiAdelser pg Fæno- 
mener, som fremtræde ved Fabri- 
kalionen af Jern og dettes Om- 
dannelse til Staal 279. 362 

Aluminium 285 

Nogle Bemærkninger ved den nu 
brugelige Konstruktion afWredes 
Nivellerspeil. (Af H. Mohn.) ... 289 



nr 



høiknifeUe oter Tilf irfcnifif af Ter- 
p»nUn, H»rpt% o$ WjémrOg . . , . 296 

Om \AAn\n% •( Al«iiiiniom 302 

Kr 4itt mnhf I reé Fotofrafien» Hj«lp 
•I op4fl((e Maanenf Beboere?, . . 305 

Om l'erg«menl og Pergamentpspir . 315 

jarnbønen over Jordtangen red Pa- 
naiH« 321 

Om Uutmtrntt» K\u§i\ciUt. . . 329, 337 

TalegmflnnpektAr HvallmaiHM Ind- 
tierelning om en paa offentlig Be- 
kontning foretagcn fteiie # .... 341 

Om gnlviinoplaiiUk Jernoverdrag paa 
gravi^rade Kobberptader 350 

TatfgrallnipoklOr Fuglliea Indberet- 
niiig om en paa offentlig fiekott- 
ning forntagen Reife 353 

Illvetlttrlng o|t H61demaaling med 
Nivolleripeil. (Af J.Aall M6ller.) 369 

Om Fabrikation nf Maikinpapir ... 376 

Ml^HJ^nd^ClVB*®!*^' ^^ Depar- 
triiietitel for det Indre. 

Luiidftrnmf Patent paa Fyrstikker . 22 
WHiløiidaliU Patent paa dobbelt cir- 

ktilcrondo Ovn 62 

Hkoiiot Patunt paa Trmkkekniv ... 93 
F, Dunrker» Patent paa Forbedrin- 
ger vod TolrgralVntenet . . 257. 273 
I, Oliient Patent paa triekfk'! Yindoer 

og DOre 301 

I UachnAna Patont paa Tobakskar- 
vemaakina « . « 317 

IVottiMT. 

Ny TrykniAganielkode for Banknoter 33 

Yaadl»! Pakpapir 64 

Nalalwor paa AlttaikiiiiM|deMlande 64 
Aav^adaUa af VanMaaap lU al alakka 



Side. 

Ild i Fabriker, der ere forsjaede 

ned DaMpBMiknie 79 

Forziokei Jein 79 

Hamrede B6r 80 

Ildsfare ved ADveadeUe a f Glastag- 

«tene 96 

Oliegaiapparat 111 

At gj6re Elfeobea bdieligt og stræk- 

kcligt 112 

Galvanoplastiflke Tresait 127 

Middel til at reparere beskadiget Fldil 128 

Arrostroogfl Kanon 142 

Om Opbevaring af Fk^thaar 159 

Forbedring i Fabrikationen af Stang- 

jern . 159 

Bearbeidelsens Indflydetee paa Raa- 

materialiets Pris 160 

Nyt Broltegningsmaterial 176 

Brobygningen ved itebl 191 

Vindaer til Mistbænke . . : 208 

Tilberedningen af Sortkridt. o^ Tusk 224 
Billeder, frembragte ved Varme 

uden Sollys 239 

Brdd uden Surdeig 240 

Jernbane under Londons Gader . . . 240 
Middel m<vd Bid af gale Hunde ... 240 
Om Skadeligheden af Schweinfor- 

tergrOnt .,.,...... 255 

Blaat Bisak 272 

Dobbelte Vinduer i I^6rel6ier ... 288 

Alkaliseret Kautschuk 335 

Konservation af modne Fmgier med 

Gnttaperka 336 

Vandglasanyendl til.Kii... 336 

Middel Ul al lelle SveisningM af 

engelsk SlAbeslnal 352 

Melboda Ul al give Jern of Staal 

an varig blaa Fanre 384 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Christianiiu 

Redigeret af 

Th. Broeta. II. Christie* Ié. Segelcke. 
F. Steenstrap. 

jv/ 1.] 15 Janaar> ^ I f . ^M? : 

Idet Polyteknisk Tidsskrifl begynder sin sjette Aargang, skal Redaktionen 
tillade sig som sædvanligt at henvende nogle Ord til Skriftets Læsere. 

Et polyteknisk Tidsskrift for Norge maa efter Red. Opfatning væ- 
sentlig sætte sig til Opgave at meddele sine Læsere en Udsigt over det 
Nye i Tekniken, som enten viser sig i Norge eller har særegen In- 
teresse for Norge. — Dernæst maa Skriftet meddele Udsigter over en 
eller anden teknisk Bedrift med faltelige Forklaringer over de viden- 
skabelige Principer, som ved den komme i Betragtning^ samt fremdrage et 
eller andet Afsnit af Naturvidenskaberne, som ofte kommer til Anven- 
delse i Tekniken, men som misforstaaes, eller hvis Yigtighed ikke paaagtes. 

Men foruden dette burde Tidsskriftet have en stadig Artikel, der 
var en Korrespondence mellem Tidsskriftets Læsere indbyrdes eller 
mellem Læserné og Redaktionen. Denne Artikel beklager Red. meget 
ikke at have faaet istand. Yistnok har der i Skriftet af og til været 
meddelt ,,Korrespondencer^; men for det Første have disse kun været 
ført mellem en enkelt Læser og Redaktionen, og for det Andet have 
de med høist et Par Undtagelser omhandlet et eller andet Raad, en eller 
anden Opiysning , som vedkommende Læser vilde have, eller Lignende. 
Skulde disse Korrespondencer have sin fulde Nytte, saa maatte de til 
Redaktionen indsendte Breve være beregnede paa at aftrykkes i Tids-^ 
skriftet, saa at hele det Publikum, der har Interesse for Tidsskrillet, fik 
dem at læse, og saa maatte siden Enhver, der kunde meddele nogen 
Opiysning i den angjældende Sag, ogsaa gjøre det. Red. henstiller til 
Subskribenterne at hjælpe Red. i dens Bestræbelser i denne Retning. 

Red. vil henlede Subskribenternes Opmærksomhed paa den paa Skrif- 
tets sidsle Side staaende Bestemmelse om, at Kontng. skal betales forskuds- 
vis. ~ Red. har stedse i denne Henseende læmpet sig saa vidt muligt; men 
det felger af sig selv, at Red. som Regel maa overholde denne Bestemmelse. 

Skriftets Kommisjonær fra denne Aargangs Begyndelse er Hr. Bog- 
handler P. T. Halling i Christiania. 

Hermed være da den sjette Aargang af Polyteknisk Tidsskrift an- 
befalet til sine Læsere. 

Sjette Aarg. ^ 



Wedels KoDtrolkompas 

(med en litocrraferet Tegning). 

Hr. Ferdinand Wedel af den norske Marine har havt den Godhed 
at tilsende Redaktionen Tegning og Beskrivelse af det af ham kon- 
struerede Kontrolkompas , hvorpaa Hr. Wedel i denne Tid har faaet 
Patent her i Landet og allerede tidligere i de fleste europæiske Stater. 
Idet Redaktionen takker Hr. Wedel herfor, skal den udtale det Ønske, 
at andre Patenttagere heri maatte følge hans Exempei. — Efler Loven 
blive Patenterne efter Udiøbet af den halve Patenttid offentliggjorte af 
Regjeringen, saafremt det ikke tidligere er skeet af Patenttageren selv; 
men det er saa langt fra, at der er nogen Fordel forbanden med Op- 
sættelsen af Offentliggjørelsen, naar den patenterede Gjenstand vir- 
kelig har noget Yærd, at det tvertimod maatte ligge i Patenttagerens 
velforstaaede Interesse, at Publikum snarest mulig fik Anledning til at 
gjøre sig bekjendt med samme. 

Sagen stiller sig nemlig saaledes: En gjør en Opfindelse og faar 
af Regjeringen Ret til i en vis Tid at beholde denne for sig selv saa- 
ledes, at ingen Anden aden hans Samtykke kan benytte sig af den; — 
Regjeringen garanterer derimod slet ikke, at Opfindelsen er praktisk 
brugbar eller hensigtsmæssig. — Saafremt nu Opfinderen virkelig selv 
holder den af ham patenterede Sag for god og har Lyst til at tjene 
Penge ved at sælge sit Patent for en Del eller ganske, saa er Intet 
naturligere, end at han offentliggjør Sagen ^ overalt udstiller Modeller, 
opklæber Tegninger paa Hjørnerne o. s. v., saa at Lysthavende kunne 
gjøre sig bekjendt med det Fordelagtige ved Tingen; — ønsker han 
at beholde Benyttelsen ganske for sig, saa kunde Andres Bekjendtskab 
med Tingen i hvert Fald ikke skade. — Der er kun en Grand foruden 
Misforstaaelse af Patentets Betydning, som kan bringe Folk til at om- 
give deres Varer med saadan Hemmelighed, og det er Lyst til at 
prakke slet Gods paa Lettroende. Det kan derfor ikke ofte nok siges, 
at Regjeringen, idet den meddeler et Patent, kun for en Tid gjør Noget 
til en Enkeltmands Eiendom, derimod slet ikke indlader sig paa at 
garantere for Folket, at her er Tale om noget Stort i sit Slags, som 
det er værdt at komme i Besiddelse af. 

Det er Redaktionen bekjendt, at Folk hertillands havj averteret 
upatenterede Sager tilfals, som om de vare patenterede. De have 
ansøgl om Patent og virkelig erholdt Meddelelse om, at der Intet var 
iveien for at faa saadant, naar kun Patentet blev indløst med det lov- 



3 

befalede Gebyr ; hvilket de imidlertid ikke evhegge, — Det følger af 
sig selv, at de i saa Fald ikke have nogen patenterel Gjenstand at 
frembyde, at de her blot benytte Regjeringen som en Autoritet^ der 
skal lokke Kjøbere. — Det forekommer Redaktionen utvivlsomt, at naar 
en Mand averterer en lipatenteret Gjenstand tilsalgs som patenteret, 
saa bør Regjeringen forfølge ham som Bedrager. 



Beskrivelse over Wedels Konlrolkompas og dets Brag. 

Til lettere Forklaring ville vi dele Instrumentet i to Dele, nemlig 
den underste og øverste Del. 

Underdelen (a, a, 'Fig. A og B) er cylindrisk og delt fraoven 
halvveis fra Centret til Periferien i 64 lige Rum (b, b), hvis Bunde 
danne Skraaplan med Helding mod Yderkantens Underdel (c, c). Ram- 
mene lukkes udvendig med Giasdøre (d, d), som kunne skydes op. 
Oventil er den inderste Halvdel af Rumene aaben, og den yderste 
Halvdel lukket med en cirkelformig Metalplade (f, f), der er inddelt 
som Kompasset i 32 Streger og Halvstreger; dog med den Forskjel, 
at Øst er paa venstre og Vest paa høire Side af Nordstregen. Hvert 
Rum faar Navn efter den over samme værénJe Streg eller Halvstreg. 

I Underdelens Centrum er anbragt en lodret opslaaende Pind 
Cg, g), hvorpaa en Magnelnaal (h, h) vandrer. Et Metalrør Oj ^ 
befæstet langs Naalens Ngrdende fra Centret til Enden, og er bøiet 
ned udover samme. Paa Naalens Sydende er anbragt en Modvægt 
Ce). Den aabne Del af de 64 Rum tilligemed Magnetnaalen og Røret 
er omsluttet af Instrumentets Overdel (k, k), som er af Metal og cy- 
lindrisk samt befæstet til Underdelen (a, a) med Skruer (I, I), og 
lukket foroven med et Laag (k, m, k), i hvis Midte der er et rundt 
Hul (rn). Over dette er befæstet en lille Kasse (n, n), hvori vandrer 
et Metalhjul (o, o), i hvis Periferi, paa lige Afstande, er anbragt 12 
halvkugleformige Hulinger (p, p), bestemte til at optage Kugler (i, 2, 3), 
som ledes til disse gjennem et Rør (q, q), befæstet til Kassens Yder- 
side. Hjulets Axe har Hvile og Vandring i Kassen, samt et Spærre- 
hjul (r, r), og kan ved Hjælp af en Hylse og Skrue (s) sættes i For- 
bindelse med et Uhrværk (t, t), som er befæstet til Cylinderlaaget. 
Instrumentet er ophængt i Slingrebøiler (v, v), der kunne fastskrues 
over eller under samme ved Hjælp af Skrue og Møtrik (x, x). En 
lille Ske (z) bruges ved Kuglernes Indlægning. 

1* 



6 

Dock-Yard, the Honorable Francis Egerton, the Captain of my 
Flag Ship, Captain Spratt, R. N. & F. R. S., and the Head of the 
Surveying Department of the Na vy in the Mediterranean, Mr. Main- 
prise, the Master Attendant of Malta Dock-Yard, all as well as myself 
are of opinion, after having given your ^CONTROL-COMPASS'' a good 
trial, that it accomplishes with great facility and accuracy all that you 
state in your description of it. 

I have the honor to be 
Monsieur le Baron, 
Your faithful humble Servant, 
(Signed) Lyons, 
Admiral, Commanding in Chief. 

To Baron 

Ferdinand of Wedel-Jarlsberg, 

Lieutenant of the Royal Norwegian Navy. 



Hr. Wedel siger i en Skrivelse: „Ideen til ved Hjælp af et Uhr 
og et Rør paa Kompasrosen at udlede Kursen er ikke oprindelig min 
Opfindelse. Den er af Kapitain H. Wright fra Porsgrund, som efter 
mange skuffede Forventninger og Forhaabninger om Indretningens An- 
vendelighed overlod den til mig som min fulde Eiendom. Til erid 
yderligere Bevis herfor har jeg vedlagt Kopi af Afslaaelses- Doku- 
mentet. — At Kapt. H. Wright er den, der har fattet Ideen — for 
flere Aar tilbage — ønskes udlrykkelig nævnt paa samme Tid som 
hans ufuldendte Experimenteren. Kompasset, saaledes som det paa 
hoslagte Tegning er fremstillet, er min Konstruktion, og for den til- 
kommer jeg Æren, medens Ideen med Røret paa en Kompasrose og 
Uhrel er af Wright,,. 



Redaktionen har af kyndige Folk hørt, at det i Regelen kan an-* 
sees som tilstrækkeligt at kunne kontrollere Kursen hvert femte Minut, 
Dette skeede hidtil saaledes, at Manden tilrors, som var paalagt al 
holde sig til en vis Streg, til bestemte Tider noterede Kursen paa et 
saakaldet Pindekompas, d. e. en Skive med Huller i Periferien, hvori 
unumererede Pinder indsættes. Heri ligger naturligvis ingen Kontrol; 
thi den Mand, der holder en gal Kurs, kan ogsaa anbringe en feiU 
agtig Pinde. 



Kontrolkompasset kan efter sin Ide registrere Kursen, saa ofte man 
vil; — har Hjulet tolv Huller, og dreier det sig rundt i en Time, saa 
angiver det Kursen hvert femte Minut; — anbringes flere Huller, eller 
gjøres Omdreiningshastigheden større, saa kan det registrere den oftere. 
Han maa imidlertid ikke tro, at man ved dette eller et lignende Konlrol- 
kompas faar at vide, hvor længe man har seilet i de forskjellige Kur- 
ser; — man kan saaledes f. Ex. ikke altid deraf, at man bagefler i et 
vist Rum finder 3 Kugler, slutte, at man i 15 Minuter har seilet I den 
ved Rummet angivne Kurs (under Forudsætning af at Hjulet har 12 
Huller og dreier sig en Gang rundt i Timen); — en Slutning af denne 
BeskaiTenhed bliver derimod mindre og mindre urigtig, jo flere Huller 
man giver Hjulet ved samme Omdreiningshastighed eller jo hurtigere 
man lader Hjulet dreie sig, jo kortere Tid man altsaa lader hengaa 
mellem hver af Kompassets Angivelser. 

Redaktionen mener, at Kompasset hverken gjør Hr. Wedel eller 
Hr. Wright Skam, at det er meget net udlænkt, og at det er vel værdl 
at anskaffe et Exemplar deraf. — Grunden til at Hr. Wedel her i Lan- 
det kun har faaet Patent paa 5 Aar, er, efter hvad Redaktionen har 
bragt i Erfaring, den^ at den længste Patenttid hos os er 10 Aar, og 
at denne kun tilstaaes ved Leiligheder, hvor Ansøgeren har godtgjort, 
at have havt særdeles Omkostninger ved sin Opfindelse, der ikke staa 
1 gunstigt Forhold til de Fordele, han kan vente at erholde af den; — 
i dette Tilfælde antog man, at Hr. Wedels havte Bekostninger vare 
smaa i Forhold til de Fordele, Kompasset rimeligvis vilde bringe ham^ 
om det vandt nogen udbredt Anvendelse. 



Om tor DestillatioD af Brunkul og andre bituminose Fossilier 

i Retorter, Schacht- og andre Destillations-Ovne samt Beskrivelse 

af en for Preussen og Sachsen patenteret Tjæreovn. 

(Af Loais Unger, Kemiker og teknisk Dirigent i Ddllniz ved Halle). 

Redaktionen tillader sig at optage følgende Opsats om en Sag, der 
igrunden er den samme, som den der hos os kaldes Træoliesagen, og 
som for en større Del af Publikum har nogen Betydning. Fotogen kan 
ansees som ensbetydende med Træolie. Saavidt Redaktionen bekjendt 
ere de af Hr. Holmsen i de senere Aar adopterede Ovne de i denne 



8 

Opsals omtalte Relorteovne med flere Retorter over hvert Ildsted; — 
forhen anvendte Holmsen en vertikalstaaende (schachtformfg) Destilla- 
tionsovne af støbte Jernplader. 



Ligesom alt Nyt i Regelen kun langsomt og efter forudgangne 
Kampe med Fordomme og modstridende Interesser bryder sig en Bane, 
tigesaa vil specielt en ny Industrigren have at kjæinpe med de mang- 
foldigste Vanskeligheder, førend den kan gjøre sig gjældende og svare 
til de til den knyttede Forventninger. 

Det mest slaaende Bevis herfor leverer ubestrideligt Runkelrofa- 
brikationen, der trods den høie Skat dog har glvet saa gunstige Re- 
sultater, som i det første Decennium af dens Fremvæxt bragte Interes- 
senterne saa enorme Tab, men ved utrættelig Fremadstræben nu har 
naaet en saa høi Fuldkommenhed og giver saa lønnende Resultater 
som neppe nogen anden af den nyere Tids Industrigrene, skjønt de 
stedse paany gjorte Fremskridt og Forbedringer i Fabrikationsmethoden, 
især med Hensyn paa en bedre Tilgodegjørelse af de værdifulde Bi- 
produkter, bevise, at man heller ikke heri endnu har naaet Høiden. 

Omtrent det Samme lader sig vente af den i de sidste Aar frem- 
voxende Industrigren, Fabrikationen af Fotogen og ParafCn og de andre 
Produkter af den tørre Destillation af biluminøse Fossilier, om end de 
i Begyndelsen ofte ved illusoriske Beregninger fremkaldte umaadelige 
Forhaabninger om en høi Rentabilitet hidtil ikke ere gaaede i Opfyl- 
delse, idetmindste ikke i den Grad, som mangen Interesseret ventede, 
hvilket sikkert ikke ligger i Sagen selv, men i Biomstændigheder og 
vel hovedsagelig i de endnu feilagtige Indretninger og i Mangelen af 
de nødvendige Erfaringer med Hensyn til en fuldkommen og løn- 
nende Drift. 

Meddelelsen af saadanne saavelsom af de gjorte Fremskridt og 
Forbedringer kan derfor vel kun være velkommen, — og derfor har 
jeg nedskrevet Følgende. — Den Sagkyndige og navnlig enhver er- 
faren teknisk Kemiker ved godt, at et heldigt Udfald af de simpleste 
kemiske Operationer ofle alhænger af tilsyneladeude blot ubetydelige 
praktiske Haandgrcb, og at ofle kun fleraarig praktisk Erfaring og 
Øvelse gjør det muligt at opnaa gunstige Resultater og forventet Ud- 
bytte, Noget som især gjælder om alle pyrokemiske*) Operationer, 



*) Operationer, hvortil benyUes kunstig Varme, f. Ex. Smeltninger 




in- 
.d- 

er, 
ren 
sig 
ver 
for 
aed 
tun 
(ka 
af- 
ei- 
det 
led 

leis 
til 
Iste 
be- 
aver 
un- 
Jd- 
i 

dne 
rne 




3rel 
5sle 
000 
ed- 
ru- 
200 
nan 
ner 
Iket 
saa 
ver 



Op 
for 
tioi 



Ka 

Hg 
fol 
til 



br 
su 
se 
na 

80 

sU 
ist 
pr. 



THE NEW YORK 

PUBLIC LIBRARY 



AKTOR, LENOX AND 
tlLDEN F00NDATI0N8. 



VC 
Pl 

i , 
F< 

h^ 

V4 

dl 
m 

F 



k 

P 


b 



9 

f. Ex. Blodlud-, Soda- og Ultramarinfabrlkationen, da man her har at 
gjøre med Elementer, hvis fuldstændige og jevne Indvirkning paa hin- 
anden blot kan opnaaes ved en nøiagtig Opfyldelse af de hertil nød- 
vendige Betingelser. 

Saa simpel som nu den tørre Destillation af bituminøse Fossilier, 
især Brunkol og nærbeslægtede Stoffe, er, saa har dog Erfaringen 
hidiil tilstrækkelig vist, at der i den større Praxis fremstiller sig 
mange Vanskeligheder, soih ofte ikke let lade $ig fjerne; dette bliver 
i saameget høiere.Grad Tilfældet, som man herved benytter sig af altfor 
indviklede Apparater og IMsteder, som udfordre en større Tænksomhed 
hos Arbeiderne og en strængere Kontrol med Driften, Noget man kan 
sjelden fuldkommen kan opnaa. Et heldigt Resultat beror derfor ikke 
alene paa Apparaternes hensigtsmæssige Konstruktion og gode Beskaf- 
fenhed, men hovedsagelig paa en velkdet Drift, saavelsom paa Arbei- 
dernes og Opsynets Erfaring, Punktlighed og Samvittighedsfuldhed, idet 
uden en stræng Kontrol Arbeiderne enten af Fuskeri eller Ukyndighed 
begaa Feil, der fremkalde uerstattelige Tab. 

Ældre og nyere Erfaringer, som jeg dels selv har gjort og dels 
erholdt gjennem Meddelelser fra andre Teknikere og ved Kjendskab til 
forskjellige Etablissementer, bekrælle dette, idet det næsten overalt viste 
sig, at Retortovne, hvori der ved Gasfabrikationen, der vel at mærke be- 
ror paa ganske modsatte Principer, ofte anbringes 4 — 8 Retorter over 
et Ildsted, selv under omhyggelig Ledning af Operationerne give ugun- 
stige Resultater og at en Besparelse af Brændematerial ved samme Ud- 
bytte derved slet ikke kan opnaaes. 

Som Bevis herfor kunne de af mig ved simple Anordninger vundne 
Resultater tjene, hvorpaa allerede er gjort opmærksom af andre erfarne 
Teknikere. 

Ved den af mig trufne Indretning blev ved en nøiagtig kontrolløret 
Drift til Afdestillation af omtrent 9500 Tønder Brunkul åf fordetmeste 
tæt Beskaffenhed forbrugt, foruden de afdestillerede Koks, omtrent 3000 
Tønder Kul, allsaa omtrent 30 pCt. Brændmaterial , medens efter Med- 
delelser fra andre Kanter ved de efter ovenstaaende Princip konstru- 
erede Ovne hertil anvendtes 80-- 100, i enkelte Tilfalde endog 200 
pCt, uden at man erholdt et tilfredsstillende Udbytte. Anvender man 
Retorter af større Dimensioner (mine ere 10 Fod lange, 30 Tommer 
brede og 15 Tommer høie; deres Gjennemsnit er en flad Oval, hvilket 
Gjennemsnit bedst modstaar Indflydelsen af en ujevn Spænding), saa 
synes det derfor hensigtsmæssigst at anlægge et eget Ildsted for hver 



10 

Retorte, da man saaledes tillige ved en langs Retortens Midte løbende 
smal Charmotmuring) som hviler paa den over Ildstedet anbragte schak- 
brædtformig gjennenibrudte Charmothvælving, saavel kan hindre en Synk- 
ning af Retorterne som en Udbugning af dem paa enkelte Steder; — 
ved Overmuring kan man da ogsaa ganske forhindre en Berørelse af 
Overdelen med Ilden og en derved betinget skadelig Overhedning. 
Anvender man derimod mindre Retorter, saa kunne vel ogsaa 2 an- 
vendes over el Ildsted; ved et større Antal voxe Vanskelighederne ved 
Driften og ved at beskytte dem mod Overhedning og en hurtig Af- 
nyttelse, medens paa den anden Side ingen Besparelse i Brændmaterial 
opnaaes, om man end ved at spare endel Rum kan opnaa nogen 
Fordel. 

Har nu overhoved Destillationen i horizonlaltliggende Retorter 
forskjellige Ulemper, der vanskelig eller tildels slet ikke lade sig Qerne 
og som enhver heri erfaren Tekniker kjender^ saa vare dog hidtil 
Bestræbelserne for at erstatte dem ved andre Indretninger uden Held. 

I det Væsentlige beståa disse Ulemper deri, at man kun gjør en 
liden Del af Retorternes Indhold nyttigt, hvorved opstaar Tab saavel 
af det ved Destillationen nødvendige i Overflod anvendte Materiale som 
af Produktet, — videre deri, at en fuldkommen jevn Fordeling af Ma- 
terialet fordrer stor Øvelse og Opmærksomhed; — det er vanskeligt 
at iagttage Operationens Gang og den Tid, da den er tilendebragt, 
Noget, som ved Arbeider i Laboratoriet eller ved mindre Forsøg let 
kan opnaaes ved Prøvehaner o. s. v., hvilke imidlertid ved Arbeider i 
det Store og en regelmæssig Drift ikke lade sig anbringe, eller om de 
ere forhaanden, ikke blive anvendte af Arbeiderne. Man maa derfor 
holde sig til det ved Erfaring fundne Tidspunkt, da en fuldstændig 
Destillation skal være tilendebragt; men i hvormange Timer forbrænder 
man herved ikke, især ved de komplicerede Indretninger, der aldrig 
tillade en jevn Afdestillation af alle Retorter, Brændmaterialet til ingen 
Nytte, hvormange Pund af det beregnede Produkt gaar ikke tabt, hvilket 
da Aar om andet udgjør Tusinder af tabt Kapital. — Man har tildels 
søgt at modarbejde disse Ulemper ved at gjøre Retorterne saa lave som 
Qiuligt; men herved opstaar igjen andre Ulemper, som gjøre dem ganske 
upraktiske. Desuden forlange de til deres Betjening en stor Arbeids- 
styrke, hvorved Produktionen stedse i Forhold til den anvendte An- 
lægs- og Drifts -Kapital bliver for liden ^ da de efter deres Størrelse 
og BeskafTenheden af det Materiale, der skal forarbeides, alene kunne 
beskikkes med | — ^, idet Høieste 1^ Tønde Kul; der udfordres derfor 



a 

til en nogenlunde omfangsrig Drift Anskaffelse og Underhold af et 
stort Antal Retorter, hvorved Driften ikke blot ofte forstyrres, men 
ogsaa Tilsynet i høi Grad besværliggjøres. Man var derfor i lang Tid 
allerede betænkt paa Anvendelse af andre Indretnlnger, og allerede 
Selliqne anvendte en Ovn med 6 vertikalslaaende Cylindere til De- 
stillation af Brunkul; senere konstruerede de la Haye en lignende 
Ovn, der dog viste sig ligesaalidt brugbar som de afBelford, Grane 
og Andre konstruerede saakaldte Schachtovne, hvilke sidste især ha,ve 
den Ulempe, at Destillationen finder Sted under delvis Forbrænding af 
Destillationsprodukterne og under Tilløb af atmosfærisk Luft, hvilket 
er saameget skadeligere, som derved ikke blot det kvantitative Udbytte 
formindskes, men ogsaa et kvalitativt slettere Produkt erholdes, idet 
der ved Tilstrømningen af Luften danner sig store Mængder af Kar- 
bolsyre og andre brandsure Forbindelser, som ikke blot have et ringe 
Værd, men ogsaa besværliggjøre Renselsen af Hovedproduktet og be- 
tinge et større Forbrug af de hertil fornødne Kemikalier. — I senere 
Tid har man først i Bohmen og siden ogsaa andctsteds med Held an- 
vendt en af Charmotstene muret Ovn, der ligner en fladhvælvet Ba- 
gerovn; den har dog flere Ulemper tilfælles med de liggende Retorter, 
og kan, naar dens Drift engang er standset, ikke igjen tåges i Drift 
uden foregående Ombygning, da en Reparation enten slet ikke eller 
idelmindste meget vanskelig kan foretages. 

Længst overbevist om, at det især var ved Tjærefabrikationen 
Forbedringerne vare nødvendigst, stillede jeg mig den Opgave at kon- 
struere en muligst simpel Ovn, der var fri for de ovenfor kortelig om- 
talte Ulemper, men dertil forenede Fordelene af et billigt Anlæg med 
en stor Produktionsevne og et lidet Forbrug af Arbeidskraft og Brænd- 
material, og som gjorde Driften saa let, at det ikke stort afhænger af 
Arbeidernes Omtanke og Punktlighed, om et godt Udbytte med Sik- 
kerhed erholdes. 

Af hvor stor Vigtighed dette er for Rentabiliteten af et lignende 
Foretagende, vil Enhver let indse, der har foretaget nøiagtige og paa 
en større Drift baserede Rentabilitetsberegninger; til Begrundelse lader 
jeg siden følge en saadan af mig beregnet, som grunder sig paa 
nøiagtige og i det Store udførte Forseg og derfor kan ansees som 
Norm for lignende Forholde; at under andre Forholde ogsaa Re- 
sultaterne ville vise sig anderledes, behøver ingen Omtale. Men 
det samme gjælder ogsaa om Valget af Materiale, da det naturligvis 
vil være til lige saa stor Skade, naar man herved ikke anven- 



12 

der omsorgsfuld Prøvelse og Sondring af det slette Materiale fra 
det gode. 

Allerede tidligere have Wagman og Andre gjort opmærksom her- 
paa, og denne Erfaring har bekræftet sig her som ved mange andre 
Foretagender. 

Der er opstaaet ikke ringe Tab derved, at man gik ud fra den 
féilagtige Anskuelse, at netop det Materiale, som paa Grund af sin 
slette BeskafTenhed ikke andetsteds lod sig anvende med Fordel, alli- 
gevel altid lod sig med Fordel anvende til Fremstilling af Lysstof. 

Der behøves imidlertid for den sagkyndige og rigtig regnende 
Forretningsmand ingen vidtløftigere Paavisning af, hvor falsk denne 
Anskuelse er, og alligevel kjender jeg flere Exempler paa, at den er 
gjort gjældende. Der udfordres derfor et nøiagtigt Kjendskab til B^^ 
skaffenheden af Raamaterialet for at sikre og forøge et saadant Fore- 
tagendes Rentabilitet. 

Efter mine Undersøgelser erholder man ved et Anlæg af middels 
Størrelse, der til sin fuldkomne Indretning fordrer en Kapital af 40000 
Thaler (27000 Spd.), i et Aar beregnet til 300 Arbeidsdage et Bniito- 
udbytte af omtrent 30,800 Thaler, naar man herved destillerer 24000 
Tønder Kul, der pr. Tønde af 300 «*s Vægt giver 14 « - 4^ pCt- 
Tjære, hvoraf som Hovedprodukter erholdes 1 « 6 Lod Fotogen, i « 
10 Lod Paraffin og 8 « 4 Lod tunge Olier, hvorved disse Produkter ere 
beregnede til deres kurante Gjennemsnitspriser. 

Formindskes imidlertid Tjæreudbyttet ^ pCt. = 1 <a; Tjære pr. 
Tønde, saa formindskes Afkastningen omtrent 2200 Thaler; — er man 
derfor nødt til at anvende et Materiale, som kun giver 10 9; » 3^ 
pCt., saa vil den stille sig omtrent 9000 Thaler lavere. 
Stille nu endvidere Omkostningerne sig saaledes: 

24000 Tønder Kul til Afdestillation . . 24dO Thaler. 
8000 — - - Brændmaterial . 800 - 

Arbeidsløn 3600 — 

Gager og Kontorudgrfter 1700 — 

Kemikalier, Fragl og Brandforsikring . 1500 — 
Renter af Anlægskapitalen ..... 2000 — 
Reparation af Redskab og Bygningerne 4000 — 

Summa 16000 ThalerT 
saa har man i heldigste Fald et Nettoudbytte af 14,800 Taler, men i 
andet Fald et Udbytte af 5800 Thaler. Her er endnu ikke medregnet 
Renter af Driftskapital samt extraordinære Omkostninger og Tab. Det 



13 

frerogaar heraf, hTor vtgtigt det er at tåge Hensyn til saadanne Erfa- 
ringer, da man paa den ene Side ved mangelfuld Drill, paa den anden 
yed Anvendelse af slet Materiale let km erholde saa slette Resultater^ 
at derved Foretagendets Rentabilitet bliver tvivlsom, især da det be- 
regnede Udbytte vel høist sjelden opnaaes. 

Heri ligger vel tillige Grunden til den ofte fra mange Sider gjorte 
Erfaring, at man selv ved Forarbeidelse af et meget bedre Materiale 
end det af mig bearbeidede har erholdt et langt mindre Udbytte, end 
man havdis ventet efter de anstillede Beregninger. 

Men ikke mindre fremgaar heraf, hvor vigtigt det er at skaffe 
Indretninger, som paa en Gang ere billigere og roere produktive og 
tillige fjerne de ældre Anlægs Mangler. 

Ved den af mig konstruerede Ovn, hvorpaa jeg allerede har faaet 
Patent for Preussen og Sachsen, haaber jeg at have gjort et Fremskridt 
i denne Retning; idet jeg her meddeler dens væsentligste Indretning, 
tillader jeg mig at bemærke, at jeg er beredt til videregaaende mere 
specielle Meddelelser herom saavelsom til Underhandlinger over Be- 
nyttelsen af min Patentret. 

Ovnens Konstruktion tillader dens Opstilling paa ethvert dertil, 
passende Sted i det Frie, hvorved strax spares Anlægskapitalen til 
"l^ostbare Bygninger, som hidtil udfordres ved Driften af Retorter. 
^ Dens indre Anordning er saadan, at Destillationsmaterialet befinder 
8ig*«É[iellem Væggene af de koncentriske noget koniske Kapper af 
Støbe- eller Smedejern, som eller Materialets Beskaffenhed staa mere 
eller mindre nært sammen. 

Som Bund tjener en Kreds af stærke Rujernsplader, hvormed Kap- 
perne sammenskrues, og lignende Plader danne Laaget. 

I disse Plader er til Fyldning og Tømning anbragt Aabninger, som 
lukkes med Skyvere. 

Det indre frie cylindriske Rum (indenfor den indre Kappe) danner 
en Centralrist, der overdækkes med en velkonstrueret Charmothvælving, 
som paa sin mod Kappen stedende Omkreds er schachbrædtformigt, 
gjennembrudt, saa at den fra Ildstedet udviklede Hede udstraaler jevnt 
mod Cylinderens indre Vægge, og det saa, at især dens undre Del 
bliver stærkt opvarmet 

Charmothvælvingen fortsætter sig kegleformigt indtil den fulde Høide 
af Cylinderen, saa at der mellem samme og den over Ovnen anbragte 
Kuppel, i hvis Midte der (indes en af Jernblik konstrueret Skorsten, 
blot bliver det nødvendioe Rum for Trækken. 



14 

Den af begge Kapper dannede hule Cylinder deles ved otte ver- 
tikale Mellemvægge i otte Bum, som repræsentere otte vertikale Re- 
torter, i hver af hvilke findes to i forskjellig Høide anbragte Trækrør. 

Afledningen af de udviklede Gasarter, Tjære- og Vanddampe frem- 
skyndes endvidere ved to paa Bagvæggen anbragte opretstaacnde og 
ige under Trækrøret udmundende Bør, som igjen ere forbundne med 
skraatløbende, fremstaaende Blikrør, som optage de af de nedsynkede 
Kul udviklede Dampe og føre dem til de opretstaaende Bør. 

Ved disse eller andre passende Indretninger forhindrer man, at Kul 
eller Kulstøv kommer ind i Trækrørene, hvilket saameget mindre bliver 
Tilfældet, naar man afdestillerer jordagtige Brunkul, da i saa Fald en 
kontinuerlig Drift kan finde Sted, idet da det i en over Betortens Aab- 
ning anbragte Tragt værende Material tillige danner en tilstrækkelig 
Prop og lidt efter lidt af sig selv synker, ettersom Materialet sætter 
sig og de afdestillerede Kul nedentil udtages. 

For ved Tømningen fuldstændig at undgaa Tilstrømning af atmosfæ- 
risk Luft, er der anbragt en hertil passende Indretning, hvorved denne 
paa en Gang kan ske sikkert og uden Fare for Arbeideren samt med 
.største Lethed. 

De afnyttede Koks falde ned paa en Forherd, hxorfra de, forsaa- 
vidt de ere skikkede til Fyring, umiddelbart bringes hen paa Bisten, 
eller i modsat Fald bortkastes. 

For stedse nøiagtigt at kunne kontrollere Ovnens Gang, anbringes 
et Observalionsrør, hvis Munding naaer til den indre Cylinders Væg, 
saa at Arbeideren stedse kan bedømme, om den rigtige Bødglødhed 
er tilstede i Cylinderens Indre. 

Næsten ved Bunden afBetorterne er for Indføringen af Vanddampe 
af lavt Tryk anbragt et Damprør, Noget, som her er saameget hen- 
sigtsmæssigere, som de indbragte Dampe gjennemstryge de allerede 
næsten aftjærede Koks i deres hele Høide og væsentlig bidrage til 
Udviklingen af den sidsle Tjære, hvorved tillige forhindres en Dekom- 
position af de parafSnrigere Produkter i lettere Olier og permanente 
Gaser, da man nemlig til Tjærens fuldstændige Vinding ikke behøver 
en saa stor Hedegrad. 

Hvor man ved liggende Betorter har en saadan Indretning, er den 
af mindre Nytte, da den egentlig kun kan tjene til at borlskalTe de 
allerede udviklede Tjæredampe hurtigere og fuldslfendigere, idet Dam- 
pen ved Kullagets ringe Høide kun er istand til at gjennemstryge en 
liden eller rettere den inindste Del deraf. Desuagtet er den praktiske 



15 

Nytte af Anvendelse af Vanddampe tilstrækkefig bevist fornemlig ved 
de udførlige, om end kun i liden Maalestok af Hr. Thenius gjorte Forseg. 

Da ved Bearbeidelsen af Brunkul det aahne Rum mellem Cylin- 
derens Yægge ndgjør 6 Tommer, derimod den midlere Bredde af hver 
Afdeling 3 Fod 6 Tommer og Høiden 16 Fod, saa har hver Afdeling 
et Indhold af omtrent 28 Kubikfod, som efter Fradrag af det Rum, der 
ikke godt kan fyldes, reduceres til 25 Kubikfod ; — herefter er da den 
hele Ovn ved en kontinuerlig Drift fyldt med 24—26 Tønder Kul. 
Ledes derfor Driften godt og holdes den i regelmæssig Gang, saa 
kunne i en Ovn daglig idetmindste forarbeides 80 — 100 Tønder Kul, 
da man ikke blot har en raskere og jevnere Destillation, idet man 
frembyder en muligst stor Varmeflade, Noget, der ogsaa er godtgjort ved 
Forsøg med enkeltstaaende cylindriske Retorter, som vare konstruerede 
efter ganske lignende Principer; men man erholder ogsaa renere og 
bedre Produkt, idet Dannelsen af permanente Gaser væsentlig for- 
mindskes derved, at Tjæredampene ikke kunne komme i Berørelse med 
nøgne og derfor overhedede Flader, idet de nemlig stedse bortledes 
til den fra Ilden vendende Side. 

En fuldstændigere Afdestillation finder ogsaa af den Grund Sted, 
at den allerede beskrevne Indretning til at optage og bortlede Dam- 
pene tillige vender det nedsynkende Materiale og fører det hen til 
den indre af Ilden opvarmede Flade. 

Paa Grund af Operationernes større Lelhed udfordres der, især 
naar Kullene ved en Fordringsmaskine føres umiddelbart hen til Ovnens 
Gigt, blot 3 Arbeidere til at betjene 2 Ovne, en betydelig Besparelse 
mod den ældre Drift. 

Det følger af sig selv, at Dimensionerne maa rette sig efter Ma- 
terialet; — for Torv f. Ex. sættes Afslanden mellem begge Cylindre til 
mindst 9 Tommer. 

Jeg anser det for overflødigt nøiere at beskrive Indretningen af 
Afledningsrørene, Kjøleapparatet o. s. v., da disse ere afpassede efter 
de almindelige Forholde; blot bemærker jeg, at Anvendelsen af en Ex- 
haustor herved ikke blot er hensigtsmæssig, men endog nødvendig, da 
ved en kontinuerlig Drift alt Modlryk saameget som muligt maa undgaaes. 

Som jeg allerede foreløbig omtalte, har man i nyere Tid til samme 
Øiemed med Held anvendt store enkeltstaaende Cylindre af passende 
Høide og i det Indre konstruerede omtrent efter det af mig beskrevne 
Princip; herved har man dog især den Ulempe, at en fuldslændig Af- 
destillation vanskelig opnaaes og blot med et større Forbrug af Brænd- 



16 

materiale, hvilket kommer desaf, at Flammen kim yiri^er paa Cylii)* 
deren udenfra og ikke tilbørlig kommer den lodrette Yæg tilgode, til- 
dels endog absorberes af den Ildkanalen dannende Muring; desuden 
kan man vanskelig tindgaa at faa den undre Del af Cylinderen for varm, 
saa at Jernet giver sig, i hvilket Tilfælde den betydelige Vægt af Ov- 
nens øvre Del trykker for stærkt paa den undre og bringer dens Ruin; 
endvidere kunne ogsaa Forstopninger af det indre Afledningsrør ind- 
tr»ffe, hvorved l?xplosioner frembringes. Disse Ulemper undgaaes ved 
mit Apparat, saasom den udviklede Varme udstraalér jevnt til alle Sider 
og stedse ledes langs Cylindervæggen og absorberes fuldstændig, især 
da Ovnen er konisk, hvorved ogsaa Trykket fra oven formindskes. — 
Enhver Sagkyndig vil indse, at min Ovns Yarighed vil være megei 
større, saasom en afvexlende Overhedning og hurtig Afkjøling ikke kan 
finde Sted, da den stedse er fuld og det fra Oven kommende kolde 
Materiale blot lidt efter lidt synker ned og opvarmes; — blive enkelte 
Plader i den indre Cylinder i Tidens Løb kassable, saa lade de sig let 
udbedre, især naar man stedse har et lidet Forraad af hver Størrelse 
af de anvendte Plader. 

Lige saa lidt kan en Kastning eller Udbugning af Pladerne finde 
Sted, da Faconen tillader en jevn Udvidning. 

Bagvæggen, som slet ikke berøre^ af Ilden, konstrueres af middels 
tykt Kjedelblik og har en saa meget stbrre Varigh^d^ som en væsentlig 
Afhytning ikke her finder Sted. 

Efter det Sagte er det ikke fornødent at fremhæve andre Fordele 
ved min Ovn. Jeg kan blot forsikre, at jeg fra kompetente Sagkyndige 
har hørt den fordelagtigste Dom. 



IndllOld: Forord. S. 1. Wedels Kontrolkompas. S. 2. Beskrivelse over We- 
dels Kontrolkompas og dets Brug. S. 3. Program. S. 5. Om t6r De- 
stillation afBrunkul og andro bitumindse Fossilicr i Retorier, Schacht- 
og andre DestUlations-Ovne samt Beskrivelse af en for Preussen og 
Sachsen patenteret Tjæreovn. S. 7. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numerc maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller i 
Spd. 72 Skill. pr. Aargaog, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggcsforskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Mailing. 

Christiania. P. T. Ma Ilings Bogtrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift, 

(Jdgivet af deo polytekniske ForeDlog i ChrlsUaiila. . 

Redigeret af 

Th. Broeli. H. Clirløtie* Ii. Segeleke. 
P. Steenstrop. 

j»g 2.] . 31 Januar, ^ [1859, 

Telestereoskopet. 

AfH. Helmholta. 
(Poggendorffg Annaler, 1857. No. 9)'. 

Paa ethvert menneskeji^t Øies Nethinde afbegner ftig en.perspetN 
tivisk Projektion af de inden Synsfeltet værende Gjetistanda. Da del 
Standpunkt, hvorfra disse Brojektidner. ere 0|>tagne, er nagel forskjelligl 
for begge Øine hos samme bMjivid, såa ere ogtsaa begge perspektiviske 
Billeder selv ikke ganske identiske, og som de stere^skopiske. Forsag 
lære os, benytte vi Forskjell jghederne for deraf at dainne os en* Dom 
ora de ajFlegnede Objekters forskjellige Afstande fra Øietu „Nu ere AU 
bildning^rne af samme Gjienstand paa begge Nethinder s$a «meget ikieré 
Qernede fra hinanden, som XSjenstanden slaar Øiet n^rn»ere. Ved 
meget fjierne Gj^stande, motl hvis Afstand Di^tanoøn., melle» Øineoe 
er forsvindende, forsvinder, ogsaa Forskjellen. meUe«i:. Billederne, og 
ved saadanne gaar ogsaa hint Hjelpemiddel til at bedømme Gjrø- 
standenes Afstande og deres legemlige Form, tabi. ,, . 

Herom kan man overbevis^ sig ved at betragie Qerne. Gjenstande 
af uregelmessig Form, f. Ex. Bjerge i .Horui&onten; 4e vise isig. steds- 
som en ret opstigende Væg; det er os ikke klart, .om der er . ud*« 
staaende Fjeldmasser, Fordybninger, forskjellig'e. bag hinaHfd^n iiggendø 
Bjerge etc, naar ikke , Slagskygger, Luftperspektiv eller, en forud 
erhvervet nøie Kjendskab om/Bjergenes Form kommex: til Hjælp* . Ved 
Gjenstande af uregelmæssig Form, Bygninger o. & v. vil allerede et 
eneste perspektivisk Billede være tilstriaskJi^Ug for temmelig gpdt al 
fatte Dime^sionerne e)ler Dybden af Billedet 

Ved de stereoskopiske I<.andskabsbiHeder, som Fotografien nn 
rigelig Leverer, er. denne M9Bg«l; aOyuipen : ve4 at Fojtogralei^ vælger 

Sjette Aarg. 2 



18 

sig tvende forskjellige Standpladse for at optage et Dobbeltbiilede af 
Landskabct; han faar saaledes tvende tilstrækkelig fra hinanden for- 
skjellige perspektiviske Projektioner af Egnen, Beskueren tror da i Ste- 
reoskopet at se en formindsket Model af Landskabet, hvis Dimensioner 
forholde sig til de i Landskabet som Beskuernes Øiedistance til Distancen 
mellem de tvende Standpladse af det fotografiske Camera øbseura. 

Heraf forklarer det sig, at disse stereoskopiske Billeder gi ve en 
langt tydeligere Forestilling af Landskabets Form end Betragtningen af 
det virkelige Landskab yder, idetmindste for en gjennemreisende Frem- 
med, der ikke kjender de enkelte Objekter saa nøie som Indvaanerne. 
Byer, der fra et høit Punkt vise sig for Beskueren som en forvirret 
Bob af Tage, opiøse sig i det stereoskopiske Billede i enkelte af Ga- 
derne markerede Firkanter; man faar en klar Opfatning af Husenes 
relative Høide, af Gadernes Bredde o. s. v. Derfor faar man ogsaa 
af Stereoskopet et bedre Begreb om Høialpernes kjæmpemæssige Di- 
mensioner; thi den, der ikke er vant til Bjergreiser og Bjergprospekter, 
forestiller sig fordetmeste Bjergene som altfor nær og som Følge 
deraf for smaa^ dels paa Grund af Mangel af Luftperspektiv, dels fordi 
ban ikke er vant ti4 at have saa store Dimensioner for Øie cg derfor 
ikke kan gjøre sig noget rigtig klart Begreb om dem, og Begrebet 
om Størrelsen bliver dog ufuldkommen, om man end vandrer gjennem 
Bjergene og om man end ser dem fr3 forskjellige Standpunkter. De 
Fordele, man i saa Henseende kan erholde af Stereoskopet, ere imid- 
lertid endnu ubetydelige; thi Fotograferne ville ikke gjerne indlade sig 
paa at tåge Billeder fra to forskjellige Standpladse, naar Afstanden 
mellem disse skulde være af nogen Betydenhed, og Afstanden tnellem 
Standpladserne, naar man vilde optage Billeder af meget fjerne og 
store Gjenstande, kunde stige op til tusind Fod og derover. 

Endel af de Fordele, som man kunde have af disse stereoskopiske 
Fotografier, kan man ogsaa erholde ved direkte Beskuelse af et Land- 
skab, idet man betjener sig af et simpelt Instrument, soni^ Opfinderen 
har givet Navn af Telestereoskop. Hensigten med samme er at 
vise Beskueren stereoskopisk forenet to Billeder af Landskabet, hvilke 
Billeder svare til tvende Standpladse, hvis Afstand betydelig over- 
stiger Afstanden mellem de menneskelige Øine. Hosstaaende Figur 
viser et horisontalt Gjennemsnit i ^\ af naturlig Størrelse. 

I det Hovedsagelige bestaar Instrumentet af 4 Speile, b, b og 
e, c, der ere befiestede vertikalt i en Trækasse og under en Vinkel af 
45<>' med de lange Sider Hf Kassen. De ydre Speil b maa være større, 



i9 

de indre e kunne tere mindre, men de ma« Mé være af godt slebne 
tykke Plader; Ihi ellers knnne de let gi ve forvirrede Billeder. Det fira 
et Qernt Objekt kommende Lys vil paa Veien ahtd blive reflekterett to 
Gange under rette Vinkler og falder ved dd ind i Beskuerens tvende 




Øine. Ved ff er der anbragt Blændere fbr at forhindre, at andet Lya 
end det dobbelt reflekterende skal falde forstyrrende i Øiet Del vil 
være fordelagtigt i de Aabninger, der ere for Øinene paa Kassen, al 
sætte to ganske svage Konkavglas af 30 tU 40 Tommers Brænde 
vidde, saasom de færreste Øine ganske tydelig formåa al ^jeliie megel 
Qeme Gjenstande, bvorpaa det især kommer an; og saa svage Glaa 
hindre ikke normale Øine fta at se tydeligt, 

i Begelen er det bedst at have Speilene faste; for visse fysikalske 
Forseg derimod, navnlig for at kunne betragte nærliggende Gj^nstande, 
• er det nyttigt at gjore de 4 Speil dreibare om vertikale Axer. 

Ethvert af Beskuerens Øine ser i det lille Speil paa sin Side det stoce 
Speil, og i det store Speil Landskabet afsyeiJet, men Landskabet seea 
i en saadan perspektivisk Projektion, som det viser sig fra begge dt 
store Speile bb, hvorved der naturligviis bliver frembragt langt slerre 
Forskjelligheder metlem begge de perspektiviske Billeder, end man 
ellers ved vanlig umiddelbar Betragtning af Landskabet viide blivQ var. 
Ved Instrumentet bliver altsaa Beskuerens Øiedistance kunstigefi for^ 
slerret til Afstanden bb. 

For Beskueren viser Landskabet sig i Telestereoskopet som en 
formindsket Hodel. Del er derved ligegyldigt, om der i Instrumentel 
bliver anbragt Konkavglasser eller ikke. Alle ikke altfor fjerne Delo 
af Landskabet erholde det samme legemlige, Udseende som i Stereo^p* 
skopet, og de bevare den hele Bigdom af deres natufUge Farver, saa 
al Billederne fremstaa med en overraskende Sirlighed og Elegans» 

Meget Qerne Gjenstande vise sig vistnok som piano* med do 
skille sig dog fra Baggrunden; L Ex. Bjerge, der ere Q^nede.epi 

2» 



20 

halv Mily skille sig fr% jHimlen. Ligesom i ster^oskapiske Fotografier 
vise Qgsat TrsegruppiQr s^ meget overraskende, fordi de enkelte 
Toppe og i enhver Top de enkelte Grene fuldstøndig skille sig fra 
hbianiieni Ogsaa lavt liggende Skyer vise sig hfppig i Instrumentet 
som legemlige og mere adskilte fra hinanden end for det frfe Øie. 

Jo større Afstanden mellem de større Speil er, jo Qernere Ob- 
jekter formaar Instrumentet at gjengive i deres legembge Former. 
Større Speil give større Synsfelter. Vil man derfor fi^st anbringe sit 
Instrument paa et Sted, hvor man har en vid Udsigt, saa vil det være 
fordelagtigt at have store Speil og stor Afstand mellem dem, og at 
stille det Hele paa et bevægeligt Bord. Vanligvis vil man dog finde 
det bekvemmest ikke at gjøre Instrumentets Længde større end Bredden 
af et Vindu, saa at det kan bruges inde i et Værelse. Forøvrigt er- 
holder nmn en stor Del af Effekten dgsaa med mindre InitrumeiHer, 
iiyof Afstandeii mellem Speilene er mindrej 

FysikJere, der ere vante til at anstille optiske Forseg, kunne for- 
øvrigt forskaffe sig et teicstereoskopisk Billede af et Landskab uden al 
lave Behov foi^ atntet Apparat end et stort og et lille Speil. Det store 
Speil hængerman «aaledes op, at man deri kap see Landskabef onder 
en Vinkel af 45^; man stiller 'sig noglc Fod fra det log holder/del 
tilte Speit>parallel med det store før det Øie, der var nær(nest det store 
SpelL N9ar 'Saaledes det store Speil er Beskuerens høire Side nær-^ 
mest, maaimstn se Landskabet med det høire Øie i det store Speil Off • 
med det' Venstre Øie i det lille Speil ^ samt bringe begge Billeder tiYv 
B«kning, og mare vit erholde den samme optiske Effekt som. i Tele-^ 
slereoskopeti Imidlertid kan forskjellige Steder kun vanskelig iagttageSy 
og nærmere Cyenstande vise sig i tilsyneladende mindre^ Størrelse for 
det vén^e Øie end fdr det høire. 

For at kunne betragte nære Gjenstande i Telestereoskopet, maa 
man kunne «dreie Speilene om deres lodrette Axer, saa at Vinklerne 
mellem deres Flader og Kassens Længdeside blive noget større end 
45 '^^ Objektehie vise sig da stærkt formindskede samt med pdafaU 
devide Relief. Naar man blot dreier de store Speile, og lader de smaa 
blive staaende under en Vinkel af 45^, saa erholder ^niap endog et 
everdi^évent Reliel'. Skal Dimensioneme i Retning af Synsfeltets Dybde 
beholde det rigligé Forhold til Dimensioneme i Synsfeltets Flade, saa 
maa Mfl altid stille de smaa Speile parallel med de store. Billedet åf 
nere €jenstande, navnlig menneskelige Figurer, er ogsaa i Telestereo- 
Ékopet m^eget' ovériraskende og sirligt. Iiidtrykket adskiller sig fra 



21 

Formindskelse ved Konkavglas vB^eiitlif d^rred, at^han ikke Irdt 
at se formindskéde Billeder, men virkelig forrhindskedø LegfereeSr. ^ 

Forstørfetser lade sig let anbringe ved Telestereoskopet; mdn.be^ 
høver kun at stille en dobbelt ^Theaterkikkert umiddelbart meltem Øinene 
og de smaa Speile; endnu fordelagtigere er det for SynsMldt il t&gci 
Oknlar- og Objekt! vglassét tid éf Kikkerter og bé^ie^te dem saaledes i 
Telestereoskopet, at Lyset paa hver Side først' trsaffer deti^tore Sp^,* 
derpaa Objektivglasset , derpaa dél lille Speil ^ dg midelig Okulara 
glasset, saa at derved Kikkertens optiske Axé selv bHverbriidt under 
en ret Vihkei Jo stønre Forstørrelsen «r, jo større Fordrftigér 
maa man klarligen g]^e' til Nøiagttgfreden af Pténspenlene, men man 
behøver da heHer ikk^ «I vælge "dem større end Kikkertens Obw 
jektivglasse. ' ' '- ' •! - • u '• 

Saadanne paa Samme Tid téleskopfske og stereoskopisfcé <B3Mdér 
oveftræffTe øverordé'nllig de ^dvanlige BKleder ^af tid enkelte Téle^I^ 
i Livlighed. Ved de enkelte tel^sko|>iske i Billeder kari man i aldeles 
ikke faa Ide em Nær eller Fjern; Gjénstahdefne • &e aldeles nd »6m dø 
vare matede pa^el^ dg' samme Plan. Vbd den rtu niégét ' bmgeligø 
Forbindelse af tvende Galilei's Kikkerter faair-ntan H^g en vil$^ Anii 
skuelse af Relieffet i de nærmere Gjenstande^ hvorfor de dobbelte 
Theaterkikkerler give et langt livligere Indtryk end en enkelt. Men 
ved den sædvanlige Kohstruktion af idette Instrumeftt er R||^firet falsk; 
Gjenstandene vise sig med Hen$yn til Dybden for kørte, som vare de 
fladtrykkede. Dette er meget paafaldénde, naar man betragter det 
menneskelige Ansi^, til » hvis fietragtning dog de.dobb^ø Th^ter- 
kikkerter hovedsageligen. ere bestemte, fietragter maft.eC Anaigt! fotr-^! 
fra, ser det langt fladere ad,., end det virkelig er, og betra|g[tei" man 
det i Profil, ser det.s«ialt og spids ud. I begge Tilfælde bliver Ud^^ 
trykket i Ansigtet væsentligr forandrete 

Naar man vender en dobbelt Theaterkikkert om og ser gjenneni 
Objektivglassene, vise derimod Længdedimensionerne af Gjenstandene 
sig uforholJsmæssig forstørrede. Medens altsaa i en enkelt Kikkert 
alle Gjenstahde vise sig so^ Malerier, ser hian i en dobbelt Kikkert 
legemlige Gjenstamde som Basrelieffer', og i den samnie Kikki^t, lidM^ 
omrendt, str man' virkelige Basrelieffer ^om Hatttrelieffer.' < i ' 

Ogsaa theorellsk tader det sig af de békjendte Sætiyfn^er om Klki^ 
kerten og Stereoskopet godtgjøre, at man i en Dobbeltkikkert, def 
forstarer n Gange, hvis optfiske Axer ere parallele og neiagtig 1 Øi^ 
mne» Afstand- fra hinimdén, oipflatter 'Gjensthndenéi som bm alle 



22 

Øimensioner, der ere perpendibila^e paa Kikkertens Åxe, vare ufor- 
andrede, hvorimod de Dimensioner,. der ere paratlele med den optiske 
Axe, synes om ^/n reducerede, saa at man tror at se Gjenstandene 
nærved og i deres naturlige Størrelse, men i alle Dybdedimensioner 
ligesom kamprimeredc. 

Medens man i hver enkelt Kikkert ser Gyenstanden, saaledes som 
den viser sig i Vn af Afstanden, ere dog Forskjellighederae ved. de 
persp<lktiviske Billeder i begge Ørne ikke saa store, som de vilde 
tære, om man virkelig fc^vde nærmet sig Gjenstanden til ^/n af Af^ 
standen. Denne Feil vil ikke forsvinde ved at forbinde en Dobbelt- 
kikkert med et Telestereoskop med parallele Spelle; der indtræder kun 
en videre Reduktion af aUe de lineare Dimensiofier, som Dobbeltkik- 
kerten viser dem. Dog kan man erholde et rigtigl Relief for enkelte 
Gjenstande, der staa i en bestemt Afstand, idet man lader de smaa 
Speile blive staaende under 45^, og idet man lader de store Speile 
reflektere under, en megiQt mindre Vinket end 45^. Derved vindes, 
S6m før nævnt, at man. i et Telestereoskop alene aden forstørrende 
Glas kan erholde et overdrevent Relief, og Feilen af Forbindelsen med 
Kikkerten kan derved korrigeres. 



fidlijtodtgjSrelse fra Departementet for det Indre. 

(Forlsæltclse fra.Ko. 6, 1d58). 

' Ved bøieste Resolution af 13de Februar 1856 er der meddelt 
Fabrikeier i Jønkoping L B. Lundstrøm Patent for et Tidsrum af 5 
Aar fVa Patentets Udfærdigclse paa en af ham gjort Opfindelse ved 
Fabrikation af Fyrstikker og lignende Tændvarer, bestaaende i 
Fosforets Anbringelse paa Rivefladen istedetfor paa Stikkerne eller 
Tænderne. 



Fyrstikkerne dyppes først omtrent en kalv Tomme dybt i en Sub-* 
stants som Svovl, Vox, Stearin, Palmitin, ParalBn eller andet Saadant, 
der gjør Træet let antændeligt, og dyppes dereRer Stikkernes yderste 
Ender i en Tændmasse. Denne Masse kan sammensattes af alle de 
Ingredientser, der bruges til de sædvanlige Fyrstikker, med Undtagelse 
af Fosfor, hvis Udeladelse af Massen, og Overflyttelse til Friktionsfladen 
nelop udgjør det Karakteristiske ved denne Opfindelse. Saaledes afgiver 



23 

f. Ex. 6 Dele Uorsort Kaii^ 2 Dele Svovlantimoniuni og 1 Del dyrisk 
Lim en passeade Blandiiig til en saftdim TceodfnasSf . 

Friklioiisfliiden bestaar af Fosfor eller el Præfparal af Fosfor blandet 
med Lim, Gummi eller noget andet Bindemiddel samt et eller andel 
Farvemiddel, helst af grov og kornet Besk^ffenbed, som forøgjer Frik^ 
tioneA, paa samme Tid som det bidrager til at isolere Fosforpartiklerne 
fra hinanden. Hertil anvender jeg fornemmelig «morf Fosfor, hvoraf 
9 Dele blandede med 7 Dele dyrisk Lim samt med . 8 Dele Svovla 
Anlimonium danne en passende Blanding, der stryges paa Træ, Pi^Dir 
eller nogen anden Yderside af en Friktionsflade, som jeg bar fund^et^ 
bekvemmest at kunne anbringes udenpaa Æskerne, hvori Fyrs^kkerne 
forvares. , 

Proportionerhe mellem Ingredientserne i begge Blandinger Ul T«n4- 
masse og Friktionsflade kuniie yarieres, alt eflersom man ønsker Frik-* 
tionei^ eller Tindingen mere eller mindre let| mere eller mindre sagte. 

Fordelene af denf^e Opfindelse beslaa ei blot i den Sikkerhed» 
som Benyttelsen af disse, Fyrstikker tilbyder, vød Umul^bedfu af 9å 
antændes ved Gnidning mod andre Cyenstande end den dentil hestemta 
Fiade, f. Ex, naar de benyttes s(>m Lomme^Fyrtøi eller naar de Mnme 
i Berns eller. uforsig%e Personers. Hænder, men:egsaa^ især naar 
Amorf-Fos^r lienyttes, i BortQernelsen af FcNsfor-Dampeoe, aqm ikke 
blot ere . ubehagelige for de, ileste Personer, men ogsaa/i hei Gra4 
skadelige for q^ medførende de forskrekkeligste Sygdomsformer hoa 
Arbeiderne i Fyrslikfabrikerne. 



Om Uvirksombeden i det traosatlaoti&ke Tele^aftoag. 

(Polyt. Journal, Bd. CL. Herte 4). 

Om den efterhaanden imltraadte Uvirksomhed i det transatlantiske 
Toug ere forskjeltrge Anskuelser blevne yttrede, hvilke dog samtlige 
ikke forklare Fænpmen^t. Alt, hvad man har forebmgt otn. Ladninger 
og Udladninger i Traad^, som Leidnerflaske betragtet, kan allerede 
af den Grwid ikke holde Slik, at Fænomenet er indtraadt lidt ef^er lidt. 
Yed den første Prøve af Traaden havde disse Fænomen^r maattet vise 
sig, da Betlngelserne vare givne. Nu bringer No. 277 af Cdlner-« 
Tidenden den Efterretning, at ogsaa Toaget i Middelhavet er saa i 
Adagende, at af de fire Telegraftraade kun Bfli endnu virker» 



u 

Det t^ahsatlanliske Tdvg ligger i en meget stor Vdstråktiing 
nedsænket 10,000 Fod under Overfladen i Hatet Regne ▼! Søvand 
å^ih rent Viand med 22 Pod lodret Høide for en Atmoster^^ ^aa giver 
flehné Dybde el Tryk af 3t2( Atmosferer, og fiélte 'V* en Atmosfterte? 
tH*5i Pttndtryk |ir.' Kvadhi^nime, saa udgjør delte del nhyn^ Tryfc 
4680 Pund f»aa Kvadrertidmnlen. I vore Høitryfa -Dampmaskiner er 
Trykket sædvanlig •45 P^ndpr. Kvadrattomme. ' Det THyk, som Tougei 
har' ål udhbide, er derfor 104 Gange saa stert som i Kjedlerne paa' 
vore Héitryk-Dampmiiskinér. Der gives for • delte Tryt fest ingen 
il^ehhemtrængelf^ Subsiants mere. 

'* ' r den hydrauliske 'Presse trænger Vandel ved ftild Anvendelse af 
dets Kraft igjennem tre Tommer tykke Jernvægge, idet det udenttr lif^ 
sæftéW sfeg i Skikkelse af Draafber og rinder bort. Sooresby med(ieler 
den lagfttdgelse, at en Baad, som blev revet ned i Havdybet af en har- 
ptméret dvalfisk, ikke «lere svømmede, efterat Hvalfisken var kommen 
0^, men hænfgle ned fra Hvalfisken med slri Litte.' Her var Træel i 
fciadenf'WeVet ^tia aldeles gjennemtrængt af Vatidj a^ den ringere spfe- 
attSke Vægt af Træel, hvilken bei^or paa dets Porøsitet, Var forsvurtdét, 
og" *dett ^rré spédifiské Yægt af den rene Træi?ubstants var indtraiadt. 
Plfii^kei*, fyldte lAéd luft, hvilke i omvendt Stilling bl^ve nédsænkéde i 
Havdybet ve* Hjælp af Vægter, fandfrés; naar de bidvé dtagt^e op, altid 
^té ihéd Vand, udén at man egentBg ved, hvor den deri ftideholdte 
Luft erblevert at Belragte vi nu Porferdigelsen af den med Gutta- 
percha overtrukne Kobbertraad, saa maa det forekomme as meget 
usandsynligl, at denne Substants skulde kunne modstaa et Tryk af -312 
Atmosfærer. 

Den ophedede Guttapercha befinder sig i en Cylinder, fra hvis 
Top Kob^riraiaden bliver trukket gjenném el Kammer^ der har en saa 
vid Aabning, som GjQun^msnitiet af Guttapercha - Stangen skal have. 
Idet nu Kobbertraaden træder ind i dette Kammer gjennem en af den 
ganske udfyMt Aabnihg, men derpaa træder centralt ud gjenném en 
Videre Aabning, bliver den bløde Guttapercha ved Trykket af Kolbeii 
presset (^Kobbertraaden, og saimmén med den og omgivende den 
d^veind af Kammeret. Denne Operation har Lighed med Pabrika- 
tionen af Nudler. Da Guttåperchaen ikke egentlig et smeltet, men kun 
opMødet ved Varme, saa udfylder den ikke gartske Cylinderen 'Og 
Kammeret, og den indslnttede Luft gaar i smaa Blærer med Gulta-^ 
perbhaén ud af Kammeret. Derfor maa ogsaa alle overtrukne Kobber- 
traade prøves paå deres Vbndtæthéd. Dette sker paa en megél sindrig 



25 

Heade. Gattapercha-Strængen MtVer tfakket igjennem en Better fyldt 
med Vand, og én Person dypper en Haattd i dette Vand, medens hatr 
med den anden omfatter ét elektrisk Stødapparat, som er sat i For- 
binidetse med Enden af Kobbertraaden. Såalænge Gultapereha-Hylsteret 
er ubeskadiget, ér Kjædén ikke slottet^ fordi Guttaperchaen er en Jkké-' 
leder' afBlektriciteten. Men kommer der den mindste Ulv^thed, sanf 
kan Strømmen udiade sig gjennem dei i Aabningen indtrængte Vand, 
og Personen erholder en følelig Byiitelse. Saaledes Mive UtæihederAe 
opsøgte og derpea overstrøghe med hedt Jefrn itidttl Stødapparalel ikke 
mere mærkes. Disse Reparationer ere nu vl^tnok stærke nok for 
itogle Fod Vandtryk; men ved stærkeré Tryk maa de give efter. 
Dertil kommer nu entfnu en Overspinding af tiamp og Tjære, hvil- 
ken vel forsinker Søvandets Indtrængen, men ikke ganske kan for- 
hindre det. 

Forplantningen af den elektriske Strøm fra Amerika til Europa 
odfordrer ikke saa lang Tid, at vi kunne maale den med vore Uhre. 
I ethvert Tilfælde gaar den elektriske Strøm gjennem Kobbertraad i 
en Brøkdel af et Sekund om den hele Jord. Men skal en veielig 
Harøe^ f. B^ en Magnetnfart «Iler et- Anker (^éa en Magnet, Mive be-* 
V8get ved Strømmen, saa hører deftif vfstnok en meget maatelfg TiiA, 
fordi ber ikke en blot Bevagelse bliver forplantet, men en hTilende 
Sobstants skal komme i Bevegelse. Men nu vil' Bevægeisen af Hag^ 
netnaalen gaa saa meget raskere for sig, jo sterkere den elektriske 
Strøm er, og omvendt. Naar der nu ved at Se vandel efterhaanden 
trenger ind tit Traaden hist og her finder smaa Afløb af Elektricitet 
Sted, saa maa den gjennem Traaden selv flydende Rest altid blive 
mindre og Naalene altid beveges langsommere. Denne tillagende For- 
sinkelse af Meddelélserne har virkelig fondet Sted, og er efterhaanden 
gaaet over til en foldkommen Taushed hos Touget, efteral et tilstrek^ 
keligt Antal Punkter ved Søvandets Indtrængen bleve blottede. Middel- 
havstraaden bekrefter fuldkommen denne Anskuelse; thi da endnu en 
Traad er virksom, saa kan der ikke være Tale om nogen Sønderrivelse 
eller Beskadigelse af Touget 

For at undgaa et Onde maa man fiirst kjende det Sandheden er 
det eneste, som kan fere os paa den rette Vei, den være noksaa 
trøstesløs. I nerverende Tilfælde er^nu vistnok Sandheden meget sør^ 
gelig, forudsat at vor Formodning er begruridet; thi bvor sknlle vi 
finde Stoffe, hvilke ved et saa uhyre Tryk og paa en saa stor Udstrek- 
ning ikke vise nogen Porøsitet, intet Hol, Ingen PeiL 



26 

De tætteste Legemer, som vi kjende, ere Metijllerne; men di$m 
ere ikke praktisk anvendelige som Beskyttelse mod Vand. Vihle Yi 
ogsaa fremdeles overtrække Kobbertraaden med Gattapercha for Isola- 
tionens Skyld, saa gives der intet andet Middel til at bekliede desne 
Stræng med end et tæt Metalhylster, fordi Guttapercbaen ikke taaler 
nogcn Varme, og Metaller i Kulden ikke yde nogen t»t Bekhedning. 
Om et Metalrørs Tyngde og Ubøielighed ville vi ikke tale. Saaledes 
komme vi igjen tiibage til de ikkemetalliske Stoffe, af hvilke man netop 
tror at have valgt de bedste. Men naar det ikke lader sig opnaa med 
disse, saa er Tanken uudførlig paa Grund af Egenskaber ved Materien, 
som ikke lade' sig bortfjerne. Opiindsombeden maa i ethvert Til- 
fælde fæste^ Opmærksomheden paa dette, som. del sandsynligste Sæde 
for Ondet. 



Om Lysets Forplantelse og Lysets Poiarisation. 

CAfH. Mohn). 

Sidefi den Tid, da Optikeh, Læren om Lysets Forplantelse, først 
for Alvor begyndte at ud vikle sig, har der existeret to forskjellige 
Meninger om Lysets Natur. Newton antog, at der gaves en eiendom'- 
melig Lysmaterie, der udstrømmede fra alle selvlysende Legemer og 
hvis Partikler bevægede sig- med saa stor Hastighed, at de, for at nas^ 
fira Solen til Jorden, kan bebevede en Tid af 8 Minuter og 13 Sekunder. 
Nsfar disse Partikler traf Øiet, frembragte de der Virkningen af Lys. 
Den Skarpsindighed , hvormed Newton vidste at anvende sin Theori 
paa alle de dengang bekjendte Lysfænomener, gjorde, et hans Theori 
en lang Tid var saagodtsom den eneberskende. Den anden Theori, 
der først blev opstillet af Newtons Samtidige, HoUændereit Huyghens, 
antager, at Lysets Forplantelse beror paa Svingninger af de mindste 
Dele af den saakaldte Lysælher, paa samme Maade som Lydens For- 
plantelse sker ved Loftpartiklernes Svingninger. 1 den senere Tid har 
denne Theori vundet mere og mere Anerkjendelse; thi jo flere mark- 
værdige Fænomener man opdagede ved Lyset^ desto vanskeligere blev 
det at forklare dem efter Newtons Hypothese, medens Huyghens's stedse 
med Lethed lod sig anvende paa dem. Man har endelig ogsaa tilveie- 
bragt et direkte Bevis for Umuligheden af den Newtonske Antagelsa 
Ifølge hans Theori skulde nemlig Lyset bevæge sig- hurtigere i Vand, 
Glas og andre Legemer, der bryde Lyset, end i Luften og det tomme 



27 

Ram; efter Huyghens*8 Theori, Undulations-Tbeorien, som dea kaldes, 
skulde det Modsaite finde Sted, Lyset * skulde * Torplante sig med mindre 
Hastighed gjennem Vand ewi gjennem det tomme Rum. Experimenter^ 
der ikke efterlade Spor af Tyi?l, have nu paa det klareste vist, at 
Lyset forplanter sig langsommere i Vand og Glas end i det tomme 
Rum, og det netop saameget langsommere, som Undulations-Theorien 
forlanger. Newtons Theori kan altsaa ikke holde Stik og Undulalions* 
Theoriea har største Sandsyniighed for sig. 

Efler denne Theori har Lysels Forplantelse megen Overensstem*- 
meise med Lydens. Ligesom der mellem det Legeme, der frembringer 
Lyden, og vort Øre maa være Luft eller en anden Materte (thi i det 
lufUomme Rum forplanter Lyden sig ikke), saaledes maa der mellem 
ethvert Legeme, som vi se, hvorfra der altsaa kommer Ly^, og vort 
Øie være et Stof eller, som man kan kalde det, et Medium, hvori-* 
gjennem Lyset forplanter sig fra det lysende Legeme til Øiet. Dette 
Medium er det ipan kalder Æ the r en. Overalt, hvor Lyset forplanter 
sig, findes der altsaa Ælher; da vi se Solen, Sljernerne og de andre 
Himmellegemer, maa Ælheren være udbredt over det hele Verdens- 
mm; vi se gjennem Glas, Vand og de andre gjennemsigtlge Legemer; 
i dem er altsaa ogsan Ætberen udhredt.- Vi kunne se gjennem et 
Ruro, hvøraf Luften er aldeles- bortfjernet, f. Ex. det tomme Rum 
over Kviksølvet i Baromietret; Ælheren er der altsaa; vi kunne 
gjøre de iaimindelighed mest ugjennemsigtige Legemer, Metaller, saa 
tynde, at man kaa se gjennem dem, f. Ex. Bladguld, der er altsaa 
ogsaaÆther, kort sagt, den findes udbredt overalt. Hvilke Egenskaber 
har nu dette Stof, hvorigjennem Lysets Forplantelse sker? Det er en 
Luilart, der er saa tyad og saa let, at vi i disse Henseender ikke 
kunne paa nogen Maade sammenligne den med nogensomhelst os be» 
kjendt Luftart; den er elastisk, det vil sige, at dens mindste Dele, naar 
de ere bragte paa en eller anden Maade ud af sin Ligevægtsstilling, 
stræbe at vende tilbage til denne. 

Maa hjender ingen Midler til at udsondre Ætherea af de Legemer, 
hvori den er indesluttet, og kan saaledes ikke paa denne Vei over- 
bevise sig om dens virkelige Existents og dens Egenskaber. Imidlertid 
ér der dog Fænomener, der vise, at et saadant Medium er udbredt 
over Verdensrommet, hvori Himmellegemerne bevæge sig. Ætherea 
maa, hvis den existerer, nødvendig gjøre en Modstand mod Himmel- 
legemernes Bevægelse, ligesom Lullen og Våndet gjøre Modstand mod 
de Legemer, som bevæge sig gjennem dem. Jo tungere eller jo større 



28 

Masse det bevægede Legeme er af, desto mindre bliver Yirkningen af 
denne Modstand, desto mindre Legemets Forsinketse; delte se vi jo 
deri, at et tungere Legeme falder i Lnflen hurtigere end el lettere, 
hvorimod elte Legemer falde lige hurtigt i lufttomt Rum. Pianeleme, 
der alle have betydelig Masse, kanne følgelig ikke iMe nogen mærkeUg 
Modstand i den saa overordentlig tynde Ætber. Komelerne derimodj 
hvis Masse er overmaade ringe, ville kunne lide en langt større Modstand 
mod sin Bevægelse, og denne Modstand bhver desto større, jo nvrn^e 
Kometens Ma^se er, jo større Overflade den frembyder mod det biod- 
staacnde Medium, og jo lettere dette Medium er. Saa tynd er imid-^ 
leietid Ætheren, at saagodtsom alte Kometer, man kjender, ikke have 
vist Tegn til, at de have Hdt nogen saadan Modsland i deres Bevægelse- 
Men der er dog en Komet, hvor dett& har vist sig tydeligt, nemlig 
Enckes Komet. Denne bevs^ger* sig i en ^ang Ellipse omkring Solen; 
i Siri største Afstand fra denne ér den noget indenfor Jupiters Kane; 
i sin mindste Alstand ér den derimod Solen meget nær, da den .da 
befinder sig Solen nærmere end Merkur^ der er den indérste af Pta^* 
neterne. Dens Masse er ubetydelig, medens paa samme Tid ckfnS^ 
Rumudstrækning er temmelig stor. Den har en Omløbstid af 3 Aar 
og 110 Dage. Det Mærl^eiige ved den er imidlertid, at denne Om-< 
løbstid for hvert Omløb bliver nogle Tilber kortere: Der«it er Aar- 
sagen ingen anden end Æiherens Modstand: At denne Komet lider 
saa meget større Modstand mod sin Bevægelse end dé øvrife, har shEi 
6rund deri, at den altid er Solen saamegét nærmere. Ligesom nemlig 
Luften bliver tættere og tættere, jo nærmere man kommer til' Jordens 
Overflade, da de underste Luftlag maa bære Trykket af alle de ovenfor 
liggende, saaledes maa Ætheren blive tættere og tsettere, jo nærmere 
man kommer til Solen. Den Enckeske Komet, der fremfor de øvrige 
Kometer altid befinder sig nær Solen, maa altsaa s/tadig bevægé sig 
med sin ringe Masse og sin store Rumudstrækning i en tættere Æiher 
og altsaa lide en større Modstand, hvis Virkning især bliver kjendelig, 
nåanden er Solen nærhiest, da i dette Punkt dens Afstand fra Solen 
er liden og altsaa Ætherens Tsisthed og deraf følgende Modstand størst. 
Man skulde tro, at Virkningen af Kometens Forsinkelse paa Grund 'af 
Ætherens Modstand var at gjøre Omløbstiden læifigere og ikke kortere, 
som den virkelig bliver. Men ved nøiero Betragtning vil det vise sig, 
at det Sidste nelop maa være Titfeldet» Ethvert Legeme, som bevæger 
sig i en krum Linie om Solen, paavirkes af to Kræfter, en: Tangentfal-* 
kraften, der driver Legemet fremad i Banens Retning eller rettere Sagi 



39 

i Retningen «f Tangenten Ui 4et Punkt i den fcrnmme Bme^ bvor Le- 
gemetr for ØtebKkket. befinner sig, og en anden: Centripetali&raften, der 
trækker Legemet mod Solen. . Den . samtidige Virkning af disse to 
Krøfter. er det, der g)er, at Legemet beskriver en krum Bane om 
Solen. Qphørte pludselig Centripetaikraflen, yilde Legemet bevæge sig 
elter TartgeYiten til Baneli i det Pmfikt, hvor det i dette Øieblik befandt 
sig) og det vilde. vedblive at gaa i denne Retning med Dfiorandret Ha« 
stighed, — ophørte pludselig TangentialkrafleU). vilde Legemet fdde i en 
ret Linie-mod Solen. Pen Modsland, et Legeme^ f. Ex. Enck^s Komet, 
Uder mod sin Bevægelse, formindsker kun Tangentjalkraften; Følgen 
deraf bliver, at Legemet kommer Solen nærmere, hvorved Gentripetal- 
kraflen, der voxer, naar Afstanden fra Solen bliver mindre, forøges. 
Men jo nærmere et Legeme er Soåen, jo større altsaa Centnpetalr^ 
kraften er, desto hurtigere bevaager Legemet sig, og desto mindre 
bliver altsaa dets Omløbstid; I Éx. naar Jordens Afstand fra Solen 
sættes » 1, saa ér Merkurs Afstand « 0,39; Jordens Omløbstid er 365 
Dage, Merkurs 88 Dage. Ved T|ingentialkratlens Formindskelse, Cen- 
tripetalkraAens deraf følgende Forøgeise og Afstandens Formindskeli^e 
fra Solen bliver altsaa den Enckeske Komets Omløbstid for hvert Om« 
løb kortere, og i denne Formindskelse af Tangentialkrailen se vi Virk*- 
ningen af Ælherens Modstand* . 

iGtheren bestaar søm. alle. Legemer af smaa Dele, Atomer eller 
Molekyler, som man kalder dem, hvilke, naar Ætberen er i Ro , staa i 
bestemte ligestore Afstande fra hinanden, * Mellem hvert af .disse Mo-* 
lekylér virke to Kræfter, en fra&tødende og en tiltrækkende^ Den 
frastødende ytrer sig, naar to Molekyla komme hinandeari^ærmere 
end i Ligevægtstilstanden, den tiltrækkende, naar de Qernes fra hiOanden. 
Begge Kræfters Virkninger gaa altsaa ud paa at holde Molekylerne i 
en bestemt Afstand fra hverandre. Virke altsaa ingen andre Kræfter 
paa Ælherens Molekyler^ da er den i Roj og der forplantes inles Lys 
gjennem Ætheren; komme derimod andre Kræfter til og forstyrre 
denne Ligevægt, idet de bringe Molekylerne ud af deres oprindelige 
Hvilestilling, da opstaar Lyset En saadan Virkning er det, de lysende 
Legemer have til at sætte Ætherens Molekyler i Bevægelse, og denne 
Bevægelses Virkning paa Øiet er det, der hos os fremkalder Lysind-* 
trykket. Det, vi nu skulle undersøge, er, hvorledes det gaar til,,. at 
den Bevægelse, et lysende Legeme har fremkaldt hos en Æther*» 
molekyl, kan bringe en Qerntliggende Ælhermolekyl, f. Ex, i Øiet, 
ogsaa i Bevægelse, eller med andre Ord, hvorledes^ Lysets Forplan'^ 



30 

telse gjennem Ætheren foretar. Først maa vi da belragte Bevægelsen 
af den enkelte Molekyl. Sættes en Ætherpartikel ve4 en vis Krafl i 
Bevægelse, saa vil den Qerne sig fra sit Hvilepunki i samme Retning, 
som Kraften virker, altsaa i en ret Linie og med en flastighed, som 
svarer til Kraftens Størrelse. Men idet den Qerner sig fra det oprin- 
delige Ligevægtspunkt, stræbe som Følge af de to mellem Molekylerne 
virkende Kræfter alle de andre Ætherpartikler at trække den tilbage til 
dette Punkt og det desto stærkere, jo mere den har ^rnet sig fra 
samme. Følgen deraf bliver, at dens Hastighed stedse aftager, indtil 
de øvrige Ætliermolekylers samlede Virkning trækker den ligesaastærkl 
tilbage, som den Kraft, der satte den i Bevægelse eller gav den det 
oprindelige Sted, driver den frem; i dette Øieblik vil den standse. 
Virkningen af Stedet, den fik, er nu aldeles tilintetgjort; den paavirkes 
nu kun af de øvrige Molekyler, som trække den tilbage mod Ligevægts-* 
punktet, og den maa altsaa bevæge sig henimod dette. Dens Fart 
bliver tiu ligesaa stærkt voxende, som den tidligere var aftagende, da 
den Kraft, der nu driver den mod Ligevægtspunktet, virker stadig paa 
den. Paa denne Maade naaer den atter sit Ligevægtspunkt, men den 
kan ikke standse deri paa Grund af den Fart, som den kommer med; 
den bevæger sig videre paa den anden Side af Hvilepunktet, nu natur- 
ligvis med aftagende Hastighed, da den trækkes stærkere og stærkere 
tilbage af alle de øvrige Ælhermolekyler, indtil den atter standser i 
samme Afstand fra Hvilepunktet som den gjorde første Gang. Derpaa 
bevæger den sig atter mod Ligevægtspunktet igjen og* vedbliver saa- 
ledes at udføre en Række Svingninger frem og tilbage om dette. 
Ælhermolekylens største Afstand fra dette Punkt kaldes Svingningens 
Amplitude, og den Tid, som den bruger for at gjøre en Svingning 
fra sit største Udslag paa den ene Side til sit største Udslag til den 
anden Side og tilbage igjen, eller fra den har været i Ligevægts-» 
punktet, til den alter kommer til samme fra samme Kant, kaldes Svin-* 
getiden. Man kan let gjøre sig disse Svingninger anskuelige paa 
følgende Maade: Man tænke sig eu liden tung Kugle hængt op i 
en Traad, saaledes at den kan svinge frit; man har da, hvad man 
kalder et Pendel. Naar Pendclet er i Ro, hænger Traaden vertikalt* 
Giver man Kuglen et lidet Stød til den ene Side, vil den begynde at 
udføre en Række af Svingninger aldeles overensstemmende med de, 
en i Bevægelse sat Ælhermolekyl udfører. Vi forudsætte, at Kuglen 
svinger kun lidet ud til begge Sider, saaledes at man kan betragte 
den Cirkelbue, den egentlig beskriver, som en ret Linie. ' Her er 



31 

nemlig ogsaa en Kraft tilstede^ der altid driver Kuglen mod Ligevægts- 
punktet, en Kraft, hyis Størrelse, ligesom ved Æthersvingningerne ogsaa 
er Tilfældet, er proportional med Kuglens Afstand fra Ligevægtspunktet. 
Svingningerne sk^ derfipr i begge Tilfælde paa samme Maade, kun er 
Ætherpartikelens Amplitude og Svingetiden overmaade tiden, som vi 
senere nærmere skulle faa se. 

Vi se altsaa, at den enkelte Molekyls . Svingninger bero paa de 
øvrige Molekylers Virkning paa den; men omvendt har naturligvis den 
svingende Molekyl Indflydelse paa de øvrige. Den frastøder de nær- 
mest liggende, idet den nærmer sig til dem; den trækker dem, den 
Qerner sig fra, efter sig og sætter saaledes alle deromkring den nær- 
mest liggende Molekyler i Bevægelse. Disse begynde da at svinge 
paa samme Maade som den første om sine Ligevægtspunkter og sætte 
tiilige de dem nærmest liggende i Svingninger. Paa denne Maade ville 
alle Molekyler omkring den, der først sattes i Bevægelse, eflerhaanden 
komme i lignende Bevægelse; det sker efterhaanden og senere, jo 
lengere Molekylen ligger borte fra den første, da denne, idet den 
bringes nd fra sit Ligevægtspunkt, ikke paa engang kan drage alle de 
øvrige med sig. Lysets Forplantelse beror altsaa derpaa, at den Be- 
vægelse, hvori en Æthermolekyl er sat, meddeler sig til den næste 
Molekyl, saaledes at denne udfører en, lignende Svingning, men noget 
senere; denne meddeler atter den følgende Molekyl en lignende Be- 
vægelse og saa videre. Det er altsaa ikke den hele samlede Æther- 
masse, der føres fremad gjennem Rummet, men blot Ætherens mindste 
Dele, der efterhaanden, jo længere borte fra det lysende Legeme jo 
senere, sættes i en svingende Bevægelse. 

En af en udvortes Kraft, et lysende Legeme, i Bevægelse sat 
Æthermolekyl er hvad man kalder et Lyspunkt; i alle Retninger rundt 
omkring denne ville Æthermolekylerne sættes i lignende Bevægelse og 
Lyset altsaa udbrede sig til alle Kanter. Langs alle Retninger foregaar 
Lysets Forplantelse paa samme Maade; vi vil|e derfor først nøiere be- 
tragte denne langs en enkelt af disse Retninger. 

(Fortsættes). 



32 

Motitser. 

Ny Tryknmgsmethode for Banknoter og Værdpapirer. 

l den sidsta Tid lykkedes det ved Hja^p af ÆUning ofif Foto^rai at. eflertij^iid 
Banknoter og andre Værdpapirer, og de forskjellige hidtil loretlaaede Sikkerheds- 
papirer fremb6de ingen tilstrækkelig Garaoti mod dette Slags Bedrageri. Man an- 
vendte som Beskyttelsesmiddel mod den fotografiske Forfalskning af Papirerne den 
Methode at trykke dem i to Farver» som da begge ved Fotografien bleve gjengivne 
sorte. Men medens Bogtrykkersværten , med Kul som Grundlag, er uudslettelig og 
modstaar ethvert Beagents, fandt man snart, at det lod sig gjdre ved kemiske 
Midler at bortætse de r6de, blaa, gule og grdnne Farver, der hidtil anvendtes udea 
at angribe Svørten. Det var bu let at kopiere Noternes Grund ved Hjelp af Fe* 
tografien; — siden fremstillcde man paa en passende Maade Tegningerne.i Farver 
og bragte paa denne Maner Forfalskninger istand, som vare saa meget farligere, 
som man holdt de tofarvede Banknoter for aldeles sikre mod Forfalskninger gjen- 
nem de almindelige anvendte Methoder. 

Opgavens Ldsaing forlangte altsaa Trykningen udf&ct i en Farve, der modstaar 
alle Bejagen^ser og er ligesaa uudslettelig som Sværten med Kol til Gruadlag. |)«| 
glOdede Kromoxyd er smukt grdnt og opfylder alle forOnskede Betingelser, hvorfor 
man nu anvender det under Benævnelsen Canada-Trykfarve for Banknoter; ■— det 
behyttes til Skatkammerpapirerne i Amerika og af næsten alle Bankhuse i Canada 
og 'de forenede Stater. Man trykker f6rst paa Papiret Bogstaver eller en eller 
anden geometrisk Tegning med grOn Kromoxyd farve, og paa den saaledes fortiere'^ 
dede Overflade trykkes dernæst Bankanvisninger med almindelig Sværte. 

(Cosmos Iste October 1858). 



Hermed et Karl til No. 22 for forrige Aargang. 

Indhold: Telestereoskopet. S. 17. BekjendtgjCrelse fra Departementet for det 
Indre. S. 22. Om Uvirksomheden i det transatlantiske Telegraftoug. 
S. 23. Om Lysets Forplantelse og Lysets Polarisation. S. 26. No" 
titser. S. 32. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkoinmer to Numerc maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlægges forskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Bigets Post- 
kontorer og Postaabherier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Mailing. 

Christiania. P. T. Maiiings Boglryktieri. 



Polyteknisk Tidsskrift, 

Udgivei af den polytekniske Forening I Christiania. 

Redigeret af ' 

Tb. Br««ta. H. €lirl«ti«« It. Segelelur- 
■*. Steenatrap. 

^ 3.] 15 Febraar. [1859. 

Om Lysets Forplantelsc og Lysets PolarisatioB. 

(Af H. Mohn). 
(Slatning fra No* 2). 

Lad (Fig. 1) 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 forestille en Række af Æther- 
molekyler, der ligge langs samme rette Linie. Partikelen 1 sættes i 
Bevægelse; den vil da udføre en Svingning op og ned mellem a og b, 
Stykket a 1 eller b 1 er da Svingningens Amplitude, og den Tid, Par- 

CFig. 1). 




ir 
likelen behøver forat4)evæg€ sig fra 1 til a, iitbage lit 1^ derfra tit 6 
og atter tilbage t\\ 1, er Svingetiden. Idet den i den ferste Fjerde^ 
part af Svingetiden bevæger sig fra 1 tit a^ trakker iden dé nærmeste 
Molekyler efler sig, saaledes at disse begynde ogsaa at bevæge sig til 
samme Kant; derved ville efterhaanden alle mellem i og 2 Kggendé 
Æthermolekyler sættes i Bevægelse. Naar Partikelen 1 har naaet sin 
største Amplitude i Punktet a, er den Bevægelse, hvori den har sat 
Molekylerne mellem 1 og 2, netop naaet saa langt, at Punktet 2 be«* 
gynder at svinge opad; alle Ætherpartikler, som før, i Llgevægtstil- 
standen, laa paa den rette Linie 1 2, befinde sig nu i dette Øieblik 
paa den krumme Linie a 2. Medens Partikelen 1 bevæger sig i den 
anden Fjerdepart af Svingetiden videre fra a tilbage til 1, bevæger Par- 
tikelen 2 sig fra sit Hvilepunkt 2 til sin største Amplitude a'; i det 
Øieblik, Partikelen 1 naaer 1, naaer 2 til a', og Partikelen 3 begynder 
netop at svinge opad. Alle Æthermolekyler^ som i Ligevægtstilstanden 
laa paa den rette Linie 12 3, ligge nu altsaa paa den krumme Linie 

Sjette Aarg. 3 



34 

1 a' 3. I åen næste Tidsdel, den 3die Fjerdepart af Svingetiden, be- 
væger Partikelen 1 sig fra 1 til b, Parlikelen 2 fra a' til 2, Partikelen 
3 fra sit Hvilepunkt 3 til sin største Amplitude i a'% og ved Enden af 
dette Tidsrum vil Partikelen 4 netop begynde at svinge opad. Alle 
Ætherpartikler, som i Ligevægtstilstanden laa paa Linien 12 3 4^ be- 
finde sig i dette Øieblik altsaa paa den krumme Linie 6 2 a" 4. I den 
sidste Fjerdepart af Svingetiden bevægér Partikelen 1 sig tilbage til 1, 
Partikelen 2 til 6% Parlikelen 3 til 3, Partikelen 4 til a'", og Par- 
tikelen 5 begynder netop at svinge. Alle Ætherpartikler mellem 1 og 
5 befinde sig altsaa i dette sidste Øieblik paa den krumme Linie i V 
3 a'" 5. Paa aldeles den samme Maade forplante sig Svingningerne 
nu videre fra Molekyl til Molekyl. 1 det sidste Øieblik, vi betragtede, 
vilde begge Partiklerne 1 og 5 paa samme Tid svinge opad og ville altsaa, 
da Svingetiden for alle Molekyler, vi her have betragtet, er den samme, 
stedse fremdeles vedblive at følges ad i deres Svingninger; de ville 
begge paa samme Tid gaa gjennem Ligevægtspunktet, paa samme Tid 
naa deres største Udslag og altid bevæge sig med samme Hastighed 
og i samme Retning. Man siger derfor om to saadanne Molekyler, at 
de befinde sig i samme Svingningstilstand. Det samme finder Sted 
med Moiekylerne 2 og 6, 3 og 7 o. s. v., som man let kan overbevise 
sig om ved at udføre Konstruktionen videre. Den mindste Afstand 
mellem to saadanne Molekyler, der befinde sig i samme Svingnings- 
tilstand, kalder man Bølgelængden. Det Stykke Vei, som Svinge- 
bevægelsen forplanter sig i 1 Sekund eller, om man vil, Afstanden mel- 
lem en Molekyl og en anden, der begynder at svinge, naar den første 
har svinget (frem og tilbage) 1 Sekund, er det man kalder Lysets 
Forplantelseshastigbed. Mellem Forplantelseshastigheden , Bølge- 
lengden og Svingetiden finder der et meget simpelt Forhold Sted. 
Som man strax vil se ved at betragle Figuren, er Bølgelængden 
netop det Stykke Vei, Svingebevægelsen skrider frem, medens den 
enkelte Molekyl udfører en hel Svingning, altsaa i Svingetiden; regner 
man altsaa Svingetiden i Sekunder (den er kun en meget liden Brøk- 
del af et Sekund}, saa kan man sætte, naar man betegner Forplantelses- 
hastigheden ved f?, Svingetiden ved t og Bølgelængden ved 1: 

I : t ^ f> : i, 

hvoraf man faar I ^ vt eller f = — Sekunder. 

v 

Paa aldeles samme Maade, som Lyset forplanter sig fra det lysende 

Punkt langs den Radius, vi her have betragtet, sker nu Forplantelsen 



35 

i alle mulige andre Retninger. Hvis det Medium, hvorigjennem Lyset 
gaar, er ensartet i alle Retninger, vil ogsaa Forplantelseshastigheden 
være den samme i alle Retninger. Tænke vi os en krum Flade, der 
gaar gjennem alle de Ætherpartikler, hvortil Svingningsbevægelsen fra 
det lysende Punkt naaer i samme Øieblik, som altsaa have samme 
Svingningstilstand , saa bliver déane Flade en om det lysende Punkt 
som Centrum beskrevet Kugle. Man kalder denne Flade, denne Kugle 
Bølge over fl aden. Saalænge den først i Bevægelse. satle Æiher- 
molekyl vedbliver at svinge^ saalænge den altsaa virker som et Lys- 
punkt, saalænge vil der fra den som Centrum stadig udgaa Kugleli^lger, 
der, naar de træffe Øiet, frembringe Indtrykket af Lys, ligesom LydbøU 
gerne i Luften, naar de træffe vort Øre, der frembringe Indtrykket afLyd. 
Lysbølgen bcstaar altsaa af de Æthermolekyler, der have samme Sving- 
ningstilstand eller som ere iige langt borte fra det lysende Punkt; idet 
Bølgen skrider fremad, er det ikke Ætherenf, der udvider sig over større 
og større Flader og saaledes føres fremad; men det er kun den Svinge^ 
bevægelse, dens Partikler have, der overføres fra de Lyspunktet nær^ 
mere til de fjernere; Bølgen er kun en Form, en Tilstand, der flytter 
sig udover fra Molekyl til Molekyl. 

Lysets Intensitet er Styrken af det Indtryk, det frembringer i 
vort Øie. Det er Ælhersvingningernes Amplitude, der bestemmer Inten- 
sitetens Størrelse. Jo større Amplituden er, jo større altsaa dert Kraft 
er, der driver Ætherpartikelen ud fra sit Ligevægtspunkt og som Føig« 
heraf jo større den Hastighed er, hvormed den svinger gje«nem delte 
Punkt, desto stærkere er det derved frembragte Lysindtryk eller desto 
større Lysets Intensitet En Svingning, der har dobbelt saa stor Am- 
plitude som en anden, frembringer det 4dobbelte Lysindtryk, en Sving- 
ning, der har Sdobbelt saa stor Amplitude, det Odobbelte Lysindtryk, 
eller i Almindelighed Lysets Intensitet er proportionalt med Kvadratet 
af Amplituden. 

Lysets Farve heroer paa Æthermolekylernes Svingetid. Det røde 
Lys frembringes ved Svingninger, der have en siøtre Svingetid, det 
violette Lys ved Svingninger, der have en mindre Svingetid. De 
Svingninger, der i vort Øie frembringe Fornemmelsen af rødt Lys, 
foregaa altsaa langsommere end de, der frembringe Indtrykket af det 
violette. Hvor liden Svingetiden er, hvor hurtigt altsaa Ætherparti- 
kelens Svingninger følge paa hinanden, kan man gjøre sig en Ide om 
ved at betragte følgende Tabel, der viser, hvormange Svingninger i et 
Sekund der svarer til de forskjellige Farver: 

3» 



36 

Rødt ... 500 Billioner, 
Orange . . 532 — 
Gull ... 563 - 
Grønt ... 607 - 
Blaat ... 653 — 
Indigo . . 691 — 
Violet . . 735 — 
Lysets Farver have sit Tilsvarende i Toncrne. De dybe Toner med 
den større Svingetid svare til de røde Farver, de heie Toner med 
den mindre Svingetid til de violette Farver. Men medens vi ved To- 
neme kunne adskille flere Oktaver , se vi, at Farveskalaen ikke ind- 
befatter en hel Oktav engang, da de violette Farvers Svingningstal 
ikke udgjør saameget som det Dobbelte af de Rødes*). 

Naar Lyset gaar over fra et Medinm til et andet, saa forandres 
derved ikke dets Farve; f. Ex., naar rødt Lys gaar over fra Luften til 
Glas, saa vil det, idet det gaar gjennem Glasset, beholde den samme 
røde Farve. Med andre Ord, Svingetiden er altid uforandret. Vi have 
tidUgere anført, at Lyset bevæger sig langsommere i Glas, Vand og 
andre Legemer, der bryde Lyset, end i det tomme Rum, hvor der kun 
er Ætber; altsaa Forplantelseshastigheden formindskes. 

Ifølge Formelen { » t?^ maa altsaa, da Svingetiden bliver uforan- 
dret, Bølgelængden forkortes i samme Forhold som Forplantelseshastig- 
heden. Bølgelængderne for de forskjellige Farver ere altsaa forskjellige 
i de forskjellige Media. Følgende Tabel angiver Bølgelængderne for 
de forskjellige Farver i Luften. 

Rødt . . . 0,000320 Linier, 
Orange . . 0,000292 - 
Gult . . . 0,000275 - 
Grønt. . . 0,000255 - 
Blaat . . . 0,000237 — 
Indigo . . 0,000224 ~ 
Violet . . 0,0002« - 
Lysets Forplantelseshastighed i det kun med Æther opfyldte Ver- 
densrom og i Luften er næsten den samme, omtrent 41500 geogra- 
fiske Mile i Sekundet; den er tillige den samme for alle Farver. 



*) Lydleren paaviser, at den Tone, som i Forhold til en anden (Grundtonen) 
kaldes Oktaven, frembringes derved, at det tonende Medinm i samme Tid 
gjdr dobbelt saamange SvinipiiBger som ved Grundtonen. Red. Anm. 



37 




Den Retning, hvori Lyset forplanter sig, er, naar Lysbølgen er 
kugleformig, Radien fra det lysende Punkt, og den staar altsaa altid 
iodret paa Bølgens Overflade. Det er en saadan Radius, man kalder 
enLysstraale. Istedetfor at betragte Lysbølgen, kan man ofte lettere 
tænke sig den derpaa lodrette Lysstraale; at Lysstraalen i)evæger sig 
fremad, vil altsaa sige det samme, som at Svingebevægelsen meddeles 
fremad fra Æthermolekyl til Æthermolekyl, saaledes som vi tidligere 
have betragtet 

JVaar Lyset træffer et nyt Medium, da vil det dels forplante sig 
tilbage i det forrige Medium, men i en forandret Retning, dels forplante 
sig videre i det nye Medium, ogsaa i en forandret Retning. Det første 
er det, man kalder Lysets Reflexion, det sidste Lysets Brydning. 
Naar en Lysstraale ^C(Fig. 2) falder paa en glat Overflade JL Jf, f. Ex. et 
Speil, da vil der forplante sig en Lysstraale CB 
tilbage i det samme Medium, hvorigjennom AC 
kommer. Retningen af den reflekterte Straale CB 
bestemoras da paa følgende Maade: Man opreiser 
i Punktet C, der kaldes Indfaldspunktet, den paa 
Speilet lodrette Linie CD, der kaldes Indfalds- 
loddet. Vinkelen ACD kaldes Indfaldsvinkelen, Vinkelen DCB Re- 
flexionsvinkelen, Planet ACD kaldes Indfaldsplanet, Planet DCB Re- 
flexionsplanet. Den reflekterte Straale CB ligger nu i samme Plan som 
Indfaldsloddet, og den indfaldende Straale AC eller Indfaldsplanet og 
Beflektionsplanet falde sammen, og Reflexionsvinkelen er saa stor som 
Indfaldsvinkelen. Men ogsaa i det andet Medium forplanter Lyset sig. 
I Fig. 3 være AC den indfaldende Straale, CD Indfaldsloddet, CE den 
brudte Straale, der ogsaa her ligger i samme Plan som 
Indfaldsloddet og den indfaldende Straale. Vinkelen 
I kaldes ogsaa her Indfaldsvinkelen, Vinkelen r mel- 
lom den brudte Straale og Indfaldsloddet kaldes Bryd- 
ningsvinkelen. Den paa CD lodrette Linie AM er 
det, man kalder Sinus til Vinkelen •; ligeledes er 
£JV Sinus til Vinkelen r. Forholdet mellem Si- 
nns til Indfaldsvinkelen og Sinus til Brydningsvinkelen er for et og 
samme brydende Medium en konstant Størrelse. For Vand er den 
f. Ex. |, det vil sige, naar Lyset gaar over fra Luft til Vand, saa er 
Sinus ti] Indfaldsvinkelen bestandig f Gange saa stor som Sinus til 
Brydningsvinkelen^ hvor stor saa forresten Indfaldsvinkelen er. Det 
Tal, der udtrykker dette konstante Forhold, kaldes Brydningsexpo- 




38 



nenten og er ikke andet end Forholdet mellem Lysets 
Forplantelseshastigheder i begge Media. I Vand gaar Lyset 
kun I saa hurtigt som i Luften. Naar ved Lysets Overgang fra et 
Medium til et andet Brydningsexponenten er større end 1, naar altsaa 
Lyset gaar hurtigere i det første Medium end i det sidste, da siger 
man, at dette er stærkere brydende end det første; er Brydningsexpo- 
nenten mindre end 1, da er det sidste Medium, hvortil Lyset gaar, 
det svagere brydende. Vand er altsaa et stærkere brydende Medium 
end Luft, Glas er et stærkere brydende Medium end Vand. Er Bryd- 
ningsexponenten, idet Lyset gaar over fra et Medium til et andet, n, 
saa er den, naar Lyset gaar den omvendte Vei, fra det sidste til det 
førsle l/n; ved Lysets Overgang fra Vand til Luft er den saaledes |. 

Naar Lyset forplanter sig fra et stærkere brydende til et svagere 
brydende Medium, da kan det hænde, at det aldeles ikke bliver brudt 
o: kommer ud i det andet Medium, men at alt Lys reflekteres tilbage 
i det stærkere brydende Medium. Dette er det man kalder total Re - 
flexion. 

En Lysstraale AO (Fig. 4), der falder 
lodret paa den brydende Flade MNb{ et 
stærkere brydende Medium, fortsætter sin 
Vei langs OB uden at brydes til Siden. 
En Lysstraale CO brydes saaledes, at den 
fortsætter sin Vei langs OD og endelig 
en Straale £0, der falder næsten parallel 
med den brydend^ Fladc, hvis Indfålds- 
vinkel næsten er en ret Vinkel, brydes 
langs OF. Omvendt vil en Lysstraale 
BO, der kommer fra det stærkere brydende Medium, brydes langs OA, 
en Straale DO langs OC, og en Straale FO gaar ud i det svagere bry- 
dende Medium næsten parallel med Grændsefladen; dens Brydningsvinkel 
er altsaa omtrent en ret Vinkel. En Straale GO derimod, hvis Indfalds- 
vinkel GOB er større end Indfaldsvinkelen FOB, hvis tilsvarende 
BrydningsvinkeM OE (næsten) var 90^, gaar aldeles ikke ud i det andet 
Medium, men reflekteres langs OH efter den almindelige Reflexionslov. 
AU Lys bliver i delte Tilfælde reflekteret, intet brudt, deraf Navnet 
total Reflexion. Vinkelen FOB, den største Indfaldsvinkel en Straale 
kan have, naar den fra et stærkere brydende Medium skal kunne 
komme ud i et svagere brydende, den Indfaldsvinkel med andre Ord, 
hvis tilsvarende Brydningsvinkel er en ret Vinkel, kaldes Grændse- 




39 

vinkelen. Den totale Reflejdon opstaar altsaa, saasnart Lyset bevæ- 
ger sig fra et stærkere brydende Medium til et svagere brydende, og 
Indfaldsvinkeien er større end Grændsevinkelen. Som et Exempel her- 
paa vil jeg anføre følgende: 

En Dykker befinder sig med sit Øle i Punktet under Van* 
rpi 5). dets Overflade AB (Fig. 

5). Han vil da se Zenit 
/> å i dets virkdige Retning 

OZ. De Straaler der- 
imod, som komme til 
haus Øie fra Horizon- 



z 




ten, altsaa parallel med Våndets Overflade, brydes saaledes, at han 
ser Gjenstandene iHorizonten langs OC, OD, altsaa hævede tilveirs, 
og hele den synlige Halvkugle af Himmelen viser sig for ham ind* 
skrænket i det kegleformige Rum COD. Derimod vil han se dette 
Rum begrændset rundt omkring af en Ramme, der viser ham Gjen- 
standene paa Havets Bund i en ^tærk Glands; fira Bunden udgaa nemlig 
Straaler, der, f. Ex. EB og Fil, have en Indfalds vinkel større end 
Grændsevinkelen, der reflekteres altsaa totalt og vise derfor Gjen- 
standen, hvorfra de komme, i en forholdsvis stærk Glands. 

Naar man lader hvidt Lys gaa gjennem et Prisma, da vil det dele 
sig i en Række af forskjellige Farver. Det hvide Lys er sammensat 
af alle disse Farver, og Grunden til, at Prismet adskiller dem, er den, 
at de have forskjellige filrydningsexponenter og derfor ved at gaa 
gjennem Prismet lide forskjellig Afbøining. Vi have seet, at Lyset 
blev brudt af et stærkere brydende Medium, naar dets Forplantelses- 
hastighed og dermed ogsaa Bølgelængden blev formindsket. I det 
lufttomme Rum og' i Luften forplante alle de forskjellig farvede Straaler 
sig med samme Hastighed; blev denne Hajstighed ligemeget formindsket 
for alle Straaler, idet de gik over i et stærkere brydende Medium, da 
vitde man blot faa en Brydning, men ingen Farveadspredelse ; Tingen 
er den, at Forplantelseshastigheden forkortes i et stærkere Forhold for 
de Straaler, der have den korteste Svingetid Qde violette), end for dem, 
dér have den tengste Svingetid (de røde); de røde Straaler, der for- 
plante sig hurtigst, brydes derfor mindre og lide en mindre Afbøining 
fira den oprindelige Retning end de violette, der forplante sig langsomst 
i .de stærkere brydende Media. Det Omvendte finder naturligvis Sted, 
naar Lyset gaar fra det stærkere brydende til det svagere brydende 
Medium. 



40 

Man gjør Forskjel mellen naturiigtLys og polariseret Lys. Vi 
have tidligere, idet vi betragtede Lysets Forplantelse gjennem Æthe- 
ren, tænkt os, at alle Ætherpartikler langs en Lysstraales Vei svingede 
i samme Plan; i det naturlige Lys er dette dog ikke Tilfældet. Ætfaer*- 
partikleriies Bane er altid en ret Linie, der staar lodret paa Forplantel- 
sesretningen, eller de Svingninger, der forplante Lyset, ere hvad man 
kalder Tversvingninger. Men en ret Linie, der staar lodret paa en 
anden, kan indtage uendelig mange forskjellige Stillinger i det paa den 
stdste Iddrette Plan. Tænke vi os et Plan lagt gjennem Ætherparti- 
kelens Bane og Forplantelsesretningen, da kaldes dette Plan Svinge- 
planet. I det naturlige Lys har Svingeplanet ingen fast Stilling, 
men dreier sig efterhaanden omkring Lysstraalen som Axe. En enkelt 
Ætherpartikei vil altsaa efterhaanden komme til at svinge i forskjellige 
Retninger, der imidlertid altid ere lodrette paa Forplantelsesretningen. 
Taanke vi os f. Ex. en naturlig Lysstraale, der kommer fra Zenit, 
altsaa frembringes ved Svingning'er, der foregaa parallel med Hori- 
zonten, saa ville de enkelte Æthermolekyler sukcessive svinge fira 
Nord til Syd, fra NO til SV, fra til V o. s. v., kort sagt, Svinge- 
planet vil dreie sig hele Horizonten rundt 

Alt Lys, der ikke er naturligt Lys, kaldes polariseret Lys. Man 
har retllniet polariseret, ei rk ula r polariseret og elliptisk polariseret 
Lys. Vi ville for det første kan betragte det retliniet polariserede, som 
man ogsaa ofte simpelt hen kalder polariseret Lys. Lyset er retliniet 
polariseret, naar det forplantes ved Svingninger, der alle foregaa i 
samme Plan. Den Straale, som vi tidligere have betragtet Pag. 33, 
34, var altsaa en retliniet polariseret Straale. Svingeplanet bevarer 
altsaa her en uforandret Stilling. 

Det Lys, der udgaar fira de selvlysende Legemer, f. Ex. Solen, 
en Lampe o. s. v., er naturligt Lys. Lyset bliver polariseret først ved 
at komme i Berøring med nye Media, altsaa naar det reflekteres eller 
brydes. Vi skulle nu omtale forskjellige Methoder, ved Hjælp af hvilke 
man af det naturlige Lys kan faa retliniet polariseret Lys. 

Lader man en Lysstraale AC 
^^'^' ^^* (Fig. 6) af naturligt Lys reflekteres 

fi« et Glasspeil EF (ikke et Metal- 
speil), saaledes at Indfaldsvinkelen i 
er 54^ Grad, da vil den reflekterte 
Straale CB være foldstændig retliniet 
polariseret. Er Indfaldsvinkelen større 




41 

eiler mindre end 54^ Grad, vil den reflekterte Straale indeholde en Del 
polarisere! og en Del naturli^rt Lys eller være, som man kalder det, 
partielt polariseret. Er IndCaldsvinkeien Nul, er den reflekterte Straale 
aldeles ikke polariseret. Denne Indfaldsvinkel 54^ Grad kaldes derfor 
Polarisationsvinkelen for Glas. Ved et Mediums Polarisationsvinkel 
forstaaes altsaa den Indfaldsvinkel, mider hvilken en naturlig Lysstraale 
maa falde paa Mediets Grændseflade, for at den reflekterte Straale skal 
blive fuldstændig retliniet polariseret Naar en Lysstraale falder paa 
Grændsefladen mellem to Media, og Indfaldsvinkelen er lig Polarisations- 
vinkelen, da vil den reflekterte og den brudte Straale staa lodrette paa 
hinanden eller Vinkelen BCD (Fig. 6) være en ret Vinkel; paa denne 
Uaade kan man finde Polarisationsvinkelen for et Medium, hvis Bryd- 
ningsexponent man kjender. — Hvorfor vil den reflekterte Straale have 
alle sine Svingninger i samme Plan, medens den indfaldende Straale 
har sine Svingninger i alle mulige Planer? Istedetfor at tænke os den 
naturlige Lysstraale med sine Svingninger i alle mulige Retninger, kunne 
vi tænke os den bestaaende af to retliniet polariserte Straaler med samme 
Amplituder, samme Svingetid, samme Bølgelængde og Forplantelsesha- 
stighed, men hvis Svingeplaner danne en ret Vinkel med hinanden; — 
Virkningeme ville i alle Tilfælde blive de samme. Det er ligegyldigt, i 
hvilken Retning man tænker sig disse Svin|(pinger, naar de kun staa lod- 
rette paa hinanden. Naar en naturlig Lysstraale falder paa et reflekte- 
rende Speil, kunne vi altsaa tænke os den sammensat af en polariseret 
Straale, der har sine Svingninger i Indfaldsplanet og en, der har sine 
Svingninger lodret paa dette. Er nu Indfaldsvinkelen lig Polarisationsvin- 
kelen, vil kun det Lys, der har sine Svingninger parallel med den reflekte- 
rende Flade, altsaa lodret mod Indfaldsplanet, reflekteres; det andet Sy- 
stem af Svingninger gaar over i det andet Medium uden at frembringe 
nogen Bevægelse i det første. Den reflekterte Straale frembringes altsaa 
ved Svingninger, der foregaa i et eneste Plan, der er lodret paa Re- 
flexionsplanet, er altsaa retliniet polariseret. Man siger om en saadan 
Straale, at den er polariseret i Indfaldsplanet eller Reflexionsplanet og 
kalder derfor ogsaa dette Plan Polarisationsplanet; det staar føl- 
gelig lodret paa Svingeplanet 

Tænke vi os nu, at der falder paa et Speil en i Indfaldsplanet po- 
lariseret Straale, som altsaa har sine Svingninger parallel med Spei- 
lets Plan, under Polarisationsvinkelen, saa vil denne Straale kunne 
reflekteres fra Speilet; er derimod den indfaldende Straale pola- 
riseret lodret paa Indfaldsplanet eller har sine Svingninger i dette. 



42 

vil den ikke kunne reflekteres. Heri have vi altsaa et Middel til at 
afgjøre, om en Lysstraale er polariseret eller ei; det blotte Øie kan 
ikke ialmindelighed skille polariseret Lys fira naturligt Lys. Lader en 
Lysstraale, der falder paa et Speil under Polarisationsvinkelen, sig fuld- 
stændig ndslukke i en vis Stilling af Speilet, da er dette Tegn paa, at 
dens Lys er polariseret lodret paa Indfaldsplanet; dreier man Lyset 
omkring Lysstraalen som Axe, saaledes at Indfaldsvinkeien bestandig 
bliver uforandret Hg Polarisationsvinkelen, vil i to 180 Grader fira hin- 
anden forskjellige Stillinger af Lysets Indfaldsplan den reflekterte Straales 
Intensitet være Nul, i de to paa disse lodrette Stillinger et Maximum* 
Kan Lyset ikke udslukkes i nogen Stilling af Speilet, men de to Stil- 
linger give mere Lys end de to derpaa lodrette, er det Tegn paa, at 
det indfaldende Lys kun er partielt polariseret; mærker man ikke i 
nogen Stilling af Speilet nogen Forandring i Lysintensiteten, da er 
Lyset ikke retliniet polariseret. 

Et Apparat, ved Hjælp af hvilket man kan frembringe polarisere! 
Lys og undersøge dets Virkninger, kaldes etPolarisationsapparat. 
Det bestaar i sin simpleste Form af et Glasspeil P (Fig. 7), der kaldes 

Polarisøren og tjener til at po- 
(Fif(. 7). lariseré Lyset, og et lignende Speil 

il, der kaldes. Analy søren og 
^ener til at undersøge det pola- 
riserede Lys. Begge Speile kunne 
stilles saaledes, at de danne Vink- 
ler paa 35^ Grad med Instrumen- 
tets Axe; en Lysstraale, der be- 
væger sig langs denne, vil da falde 
paa begge Speile under Polari- 
sationsvinkelen. Analysøren kan 
dreies om Instrumentets Axe, saaledes at dens Reflexionsplan kan danne 
alle mulige Vinkler med Polarisørens Reflektionsplan. Ere disse Planer 
parallele, vil det fra Polarisøren reflekterte Lys kunne reflekteres fra 
Analysøren og Synsfeltet i denne altsaa vise sig lyst; ere derimod 
begge Speiles Reflexionsplaner lodrette paa hinanden, vil Synsfeldtet 
visB sig mørkt. Dreier man Analysøren fra den sidste SMIling til den 
første, vil det reflekterte Lys's Intensitet stadig tiltage indtil sit Maxi- 
mum; dreier man Analysøren fra den første Stilling til den sidste, vil 
det stadig aftage gjennem de samme Gradationer til Nul. 




43 

Den Maade, hvorpaa man faar det fuldkomnest retvinklet polari- 
serede Lys, er ved Dobbeltbrydning. Der gives i Naturen en 
Mængde Legemer, der bryde Lyset dobbelt, det vil sige, gjennem 
hvilke der istedetfor en enkelt brudt Straale for enhver enkelt indfal- 
dende Straale forplanter sig to brudte Straaler. Ved en optisk Axe 
forstaar man en Retning, hvori Lyset ikke brydes dobbelt. Man har 
enaxige og toaxige dobbellbrydende Legemer. Begge de brudte 
Straaler ere retliniet polariserede i Planer, der staa lodret paa 
hinanden. I de enaxige Media følger den ene Straale den almindelige 
Brydningslov, at Sinus til Indfaldsvinkelen staar i et konstant Forhold 
til Sinus af Brydningsvinkelen; denne Straale kaldes den ordinære 
Straale og er polariseret i Hovedsnittet o: et Plan, som lægge^ 
gjennem eller er parallel med den optiske Axe. Den anden Straale 
følger ikke den almindelige Brydningslov; den kaldes den extraor- 
dinære Straale og er polariseret lodret paa Hovedsnittet. I 
de toaxig dobbeltbrydende Media er der ingen ordinær Straale. De 
enaxige Media deles i positive, hvortil hører Bergkrystallen, hvori 
den extraordinære Straale brydes stærkest, og negative, hvortil hører 
Kalkspath, hvori den ordinære Straale brydes stærkest. 

Kalkspathen er det fornemmelig, der anvendes til polariserende 
Apparater. Den findes ofte i Naturen i eller man kan ved Spaltning 
give den Formen af et Rhomboeder, det er et Legeme, der begrændses 
af sex kongruente Rhomber (skjævvinklede Firkanter med ligestore 
Sider). Kalkspathen er enaxig og negativ dobbeltbrydende og er 
det Legeme, der har denne Egenskab i den stærkeste Grad af alle 
de Stoffe, man kjender. Betragter man en lysende Gjenstand, f. Ex. 
en rund Aabning a (Fig. 8), gjennem et Kalk- 
.p.^ g. spalhrhomboeder AB, vil man se to Billeder af 

^ * Aabningen; det ene frembringes ved det ordi- 

nære Straalebundt 0, det andet ved det extra- 
ordinære £. Er Aabningen a stor, saa ville de 
to udgaaende Straalebundter tildels gribe ind i 
hinanden; er den tilstrækkelig liden eller Rhom- 
boedret tilstrækkelig tykt, ville de gaa adskilte 
ud af Krystallen. Hver af disse Lysbundter er 
polariserll, det ordinære (0) i Hovedsnittet eller 
det Plan, der gaar gjennem den optiske Axe, der 
i alle enaxige Krystaller falder sammen med den krystallografiske Hoved- 
axe, det extraordinære i et herpaa lodret Plan. Sætter man en Bien- 




44 



-:^« 



der foran det ene Straalebuhdt, faar man ved et saadant Apparat et 
enkelt fuldstændig retliniet polariseret Lysbundt og kan altsaa anvende 
samme som Polariser. 

Ethvert Apparat, der polariserer Lyset, som altsaa bringer Lyset 
til at svinge og kun tillader Svingninger i et bestemt Plan, kan natur- 
ligvis bruges baade som Polariser og som Analyser. Et saadant Ap- 
parat har da sit bestemte Svingeplan eller derpaa lodrette Polarisa^ 
tionsplan. 

Det omtalte Kalkspathrhomboeder vilde være mindre bekvemt at 
anvende til Analyser; man har et andet Instrument, der paa en anden 
Maade skaffer det ene Straalebundt tilside og saaledes leverer et enkelt 
retliniet polariseret Straalebundt, nemlig Ni co I Is Prisma. Det konstra^ 
eres paa felgende Maade: Man tager to Kalkspathrhomboedre (Fig. 9) 
.p. g. og sliber istedetfor den naturlige Endeflade P, som 

;^^- danner en Vinkel paa 71 ^ med de stumpe Kanter 

y4-\ i *^» ^" anden, der danner en Vinkel paa 68 ^ med 
samme Kanter. Derpaa sliber man fra Hjemet E 
af en ny Flade abcd, der danner en ret Vinkel 
med den ferste. Man sætter begge de saaledes 
tilslebne Prismer sammen paa den Maade, at man 
kitter Flademe ah cd sammen med Kanadabalsam. 
Dette er et Stof, der har en mindre Brydningsex- 
ponent end den ordentlige Straale i Kalkspath og 
en sterre end den extraordinære. Fig. 10 fore- 
stiller et Snit gjennem Kanterne KK i det sammen- 
satte Prisma. En Lysstraale ab, der falder paa den 
evre Plade, deles i den ordinære Straale be og den 
extraordinære hd. Den ordinære Staale, hvis Ind- 
faldsvinkel bliver sterre end Grændsevinkelen (se 
Pag. 38), lider ved c en total Reflexion og kommer 
ikke igjennem Kanadabalsamlaget; den extraordinære 
Straale brydes gjennem dette og træder endelig pa- 
rallel med ab ud af Prismets underste Flade. Dette Apparat leverer saa- 
ledes kun en polariseret Straale, hvis Polarisationsplan gaar gjennem 
Endefladernes længere Diagonaler (lodret paa Rhomboedrets Hovedsnit). 
Det kan altsaa med ligestor Fordel benyttes saavel til Polariser som 
til Analyser. 

Et tredie Aparat, som meget ofle benyttes til Analyser^ er et 
dobbeltbrydende Prisma. , Sliber man af Kalkspath et Prisma, hvis 



(Fig. 10). 





45 

Hovedsnit (der er lodret pae begge de brydende Flader) falder sam- 
men med Rhomboedrets Hovedsnit, gjennem hvilket Lyset bevæger sig 
lodret paa den optiske Axe, saa vil man, naar man betragter en Gjen- 
stand gjennem dette, se to Billeder. Det ordinsere Billede er polari- 
seret i Prismets Hovedsnit, det extraordinære lodret mod samme eller 
parallel med Prismets brydende Kant. For at blive fri for den ved 
Prismet frembragte Farveadspredelse, pleier man at tilføie et dasprisma 
af samme brydende Vinkel; derved ophæves saavel Farveadspredelsen 
som Afbøiningen i det extraordinære Billede, medens det ordinære 
lider en Afbøining og en ganske ringe Farve- 
(Flg, ll)^ adspredelse. Det hele Apparat sættes ind i en 

Indfatning, som Fig. 11 viser. Benytter man et 
saadant Prisma som Analyser, ser man to Bil- 
leder; dreier man det, staar det extraordinære 
Billede stille, medens det ordinære dreier sig 
omkring dette. Forbindelseslinien mellem begge Billeder forestiller 
Hovedsnittet, det ordinære, altsaa det bevægelige Billedes Polarisations- 
plan. Er denne Linie parallel med det indfaldende Lys's Polarisations- 
plan, viser det ordinære Billede sig lyst, det extraordinære mørkt; er 
den lodret derpaa, er det ordinære Billede mørkt, det extraordinære 
lyst; danner den 45 Grader med samme, ere begge Billeder af lige 
Intensitet. 



De selvlysende Legemer udsende naturligt Lys. Alle Legemer, 
der ikke ere selvlysende, blive synlige for vort Øie formedelst det 
reflekterte Lys, de udsende; ved Reflexion bliver Lyset mere eller 
mindre polariseret, og det meste Lys, der træfier vort Øie, er derfor 
polariseret Lys. Om Lyset, der udgaar fra en Gjenstand, er polariseret 
eller ei, kan man let undersøge ved at betragte det gjennem en Ana- 
lyser og dreie denne om sin Axe, saaledes som vi ovenfor have seet. 
Benyttet i dette Øiemed faar Analysøren Navn af Po la ris kop. Be- 
kvemmest til dette Brug er det dobbeltbrydende Prisma, da det giver 
to Billeder, hvis Intensitet man kan sammenligne; desaden har man ved 
dette Apparat let for at bestemme Polarisationsplanet af det Lys man 
undersøger, idet dettes Retning falder sammen med Forbindelseslinien 
mellem begge Billeder, naar det ordinære Billede viser sig i sin største 
Intensitet, det extraordinære i sin mindste. Betragter man gjennem 



46 

Prismet en Væg , en Vandflade, kort sagt, enhver Gjenstand i en noget 
skråa Stilling, vil man, idet man dreier Prismet, finde, at begge Billeder 
forandre sin Intensitet, og at altsaa Lyset er polariseret; undersøger 
man Polarisationsplanets Retninga da vil man finde, at det falder sam- 
men med Reflexionsplanet; Lyset er altsaa polariseret ved Reflexion. 
Man vil blive var det samme Fænomen, om man paa en klar Dag retter 
Polariskopet mod den blaa Himmel; man vil se, at dette Lys er stærkt 
polariseret, stærkest i en Storcirkel, der har Solen til Pol eller som 
ligger 90^ fra Solen; i Retningen mod Solen og i den modsatte Ret- 
ning er der derimod ingen Polarisation. Polarisationsplanet, vil man 
finde, er det Plan, der kan lægges gjennem Solen, Øiet og det Punkt 
af Himmelen, man betragter — et Bevis paa, at Atmosfærens blaa Lys 
er en Følge af Sollysets Reflexion i samme. Hele Himmelhvælvingen 
udgjør saa at sige et eneste stort Polarisationsspeil. — Lader os be- 
tragte Regnbuen i Polariskopet; man finder da let en Stilling, hvori 
Regnbuen er aldeles forsvunden i det ene Billede, medens den i det 
andet viser sig i sin fulde Glands; — dens Lys er altraa saagodtsom 
fuldstændig polariseret. Polarisationsplanet gaar gjennem Øiet og 
Solen; Regnbuens Lys beror altsaa paa Solstraalernes Reflexion i 
Regndraaberne. 

Vi rette Polariskopet mod Himmellegemerne, idet vi anbringe det 
foran Kikkertens Okular. Solen og Fixstjernerne vise ikke Spor af 
Polarisation; de ere følgelig selvlysende Legemer. Maanens Lys viser 
Spor af Polarisation, ligeledes Planeiernes og Kometernes, Polarisa- 
tionsplanet gaar gjennem Solen, Øiet og det betragtede Himmel- 
legeme — det Lys, vi faa fra disse Himmellegemer, er altsaa reflek- 
teret Sollys. 

Betragter man en Vandflade, hvorpaa der falder et stærkt Lys, 
paa skråa, da har man, som bekjendt, vanskeligt for at se Gjenstandene 
paa Bunden; betragter man en Flade, der er bedækket af et tyndt 
gjennemsigtigt Lag, der kaster Lyset tilbage, f. Ex. et Maleri, der er 
overdraget med Fernis, paa skråa, da kan man vanskelig se Billedet. 
Denne^ Ulempe hæves øieblikkelig, naar man ser gjennem et Nicolls-* 
Prisma; man vil da kunne se ligesaa tydeligt, som om man betragtede 
Gjenstanden i den heldigste Stilling. Det Lys, der her virker forstyr-^ 
rende, kommer nemlig fra den øverste reflekterende Flade, men det 
er ved Reflexionen bleven polariseret; i den rette Siilling vil det Ni- 
coUske Prisma ikke slippe dette Lys igjenrem, nemlig naar begges 
Polarisationsplaner staa lodret paa hinanden. Med Aarsagen forsvinder 



47 

ogsaa Virkningen, og man ser Gjenstanden tydeligt. Man indser^ hvil- 
ken vigtig Anvendelse dette kunde have i Skibsfarten, navnlig i ube- 
kjendte, grunde Farvande. 



Galli typien, 

En Fremgangsmaade til at erstatte Træsnittet. 
(Efter Repertory of Patent-Inventions, November ^858). 

Lnigi Galli i Mailand har opfundet en Fremgangsmaade, og under 
27de Februar 1858 ladet sig samme patentere for England^ til at forsyne 
Træplader med et Overdrag, hvilket, da det er haardere end Typemetal, 
er egnet for B()gtrykkerpressen , men paa den anden Side er blødt nok 
Ul let at lade sig gravere med et skarpt tilspidset Instrument. Han 
siger: „For at fremstille mine Plader limer jeg to eller tre Trætavler 
paa hinanden^ men saaledes, at Aarerne i den ene Tavle krydse de i 
den ovenpaa liggende, for at Træet ikke skal kaste sig. Efter at denne 
Plade er fuldkommen tør, overdrager jeg den for Graveringen bestemte 
Flade af den med en Blanding af fint pulveriseret blødt Kridt og frisk 
liilavet Melklister; denne Blanding maa have Konsistents af tyk Olle- 
farve, saa at man kan stryge den med en Pensel; naar dette første 
Lag næsten er tørt, glatter man det med en Kniv, stryger derpaa paa 
den et andet Lag, et tredie, og saa videre fort, indtil Laget omtrent 
er blevet ^ Tomme tykt, mere eller mindre efler Beskaffenheden af 
den Gravering, som skal ndføres. Klisteret blander jeg med en Smule 
pulveriseret Hastix. Efter det tredie Lag sætter jeg lidt Tusk til 
Blandingen for at farve det næste Lag. Paa denne Maade kan man 
til Lettelse for Kunstneren anbringe flere Lag ovenpaa hinanden, saa 
at han maa skjære dybere ned for at komme til den hvide Del af 
Graveringen, og der er paa en vis Maade givet ham en Tonestige for 
Lys og Skygge. Efterat det sidste Lag er paastrøget og bleven glattet, 
bliver Overfladen gnedet med Glas- efler Sandpapir for at gjøre den 
meget glat; derpaa bliver lidt Linoliefernis hældt over den og indgnedet 
lidt efter lidt med en blød Bomuldslap, saaledes at det trænger igjen- 
nom det hele Lag. Efler denne sidste Operation kan man optrække 
Tegningen, og saa skride til Graveringen med en skarp Staalspids, 
hvorved man bør begynde med de halvskyggede Dele og ende med 
de lyse. Til at gjøre Graveringen dybere kan man enten bruge tynde 



48 

Naaleknipper CNaale, sammenbundne som en Materpengel) eller hvil** 
ketsomhelst skarpt skjærende Instrument. Jo dybere man skjærer 
ind i Pladen, desto fividere er Laget, fordi de underste Lag ikke ere 
blevne farvede med Tusk, paa det at Gravøren ved Tegningens Ind- 
skjæren kan bedømme Dybden af Skyggerne. For at faa glatte ens- 
farvede Halvskygger kan man væde Overfladen af Pladen med / lidt 
Vand og derpaa gnide den over med en fin Klud, for at afløse en tynd 
Del af Overfladen; for at frembringe glatte Skygger kan man fordybe 
Overfladen ved Hjælp af Sandpapir. Efterat Tegningen er færdjg, 
farer man over Pladen med en fin Pensel, for at bortQerne Støvet, 
hvoraf intet maa blive tilbagts, fra de hule Linier; derfra bliver det 
Hele bedækket med et Lag Linoliefernis, som man lader blive der til- 
strækkelig længe, til at den kan blive absorberet; skulde der, efterat 
Absorptionen fuldkommen er tilendebragt, blive smaa Fernisdeie igjen 
paa Overfladen, saa blive disse afgnednemed Handskeskind, hvorpaa 
man paastryger et Lag af Terpentinolie , og da kan Pladen enten an- 
vendes direkte i Bogtrykkerpressen som et Træsnit, eller man kan 
gjøre en Metalafstøbning af den, iivilken fremstiller den dybt graverede 
Tegning som Relief. Især egner sig den beskrevne Fremgangsmaade 
for Metalafstøbninger af Graveringer, der beståa af Linier, saasom 
Byggeplaner, Landkarter, Banknoter etc. Min Komposition anbefales 
ogsaa til Stikning af Mønstre til Tøier, som man da afstøber i Metal. 
Ogsaa i Gibs eller Guttaperka lader min Komposition sig godt forme, 
for af denne at gjøre en Metalafstøbning. Men til dette Øiemed an- 
bringer jeg Lagene af min Komposition istedetfor paa Træplader paa 
Metal- eller Glasplader, hvor jeg da ved Graveringen af en Figur elleur' 
Linie, for de mørkeste Dele, lader den skarpe Spids gaa ind ligetil 
den haarde Metal- eller Glasflade^. 



lAdhold: Om Lysets Forplantelse og Lysets Polarisation. S. 33. Gallity- 
pien. S. 47. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere roaanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer ud^jdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller f 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlægges forsliudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Mailing. 

Christiania. P. T. M a Ilings Bogtrykkeri. 



Polyte|msk' Tjdss^ 

Udgivet af den , polytekniske Forening; i ChH&tiattiaf;';; 

. 'i • • i '; 

Redigerel af , 






: ' 'Jf; Ml. '..i j/j ,[)'■ >. 

Th. A^oeb. H. Chriirtie. £:i9égéické. ^^ 

I^. Steenstrap. ^ • 



^ 4.] ,. . : 28 Februar- 



Oni den tekmskt anvendelse åf cirkulappotøfsci^et lys. ' 

Det '^ ismTi^^é,l}nipvBø%^l^n,$i ^iikkerøts t (^i)hed .^at LyseA^ 
Cirkulari^oterisalJBon fineler siq ;vigMg*te iHik^iMMB :Anv«ft^e^,.^For f»l 
forsUli IiMhretnidgeB og Brugen i ^t^4»: hii)til, anvfji^dt^ i^pp|iF^|9r^ id^ 
saakddte Satx^arwetere elljer .SøkJheFmaiOera^, ^i^:;4^ MM^KW^iStvifå 
kjejid© Lfy^ne. foip døt' eirkirtirpo!bff|i?€sriB4ei.Lys'/? .F^rfHf^ 
vaie førøi.iKorllh^d b^ragte clwse^/ ;; ..'.: .::;.: >-» j::,;;i 

Dei cirkitoq)otari#^irede JLys jfrembifingei? yied JiUM^syjflg^g€ir,lii,yai^ 
hMd ar eHjCirli^k ØenneCiri^Jsfl^as^f^ir Mr^ pfM^.fl»l[^t%|f)(j|rplan- 
i€iÉexe$mug. f prskjell^mMlw d^l i^«rUge: J.y^,jf^g)d|^t;f/firk#i^gfl^ 
lariseredftiJLys er: aU$aa :dei|, aV i .4^ /ørs^e^jjy^gia v(S>h^jH(rtiW§?^.i 
rette Ljniør, Wm I§yilmgefterhaaa4en;|^cnrandrer sig, idet den dog altid 
blivev; /lodrel-, pN Fprplapit^l^s^^toingepj^i det sidste'6eiSÉi^lver selve 
ÆtbørparMJ^Ien/øn Crkel ;orp)uriDg.,sit,liigevægtspunkt. ^Ske Sving* 
iMiigern.e i en^cirkularpolansj^ret t^traale^ der træffer Øtøt, i samme 
Bielning, som maa' skr^i^r en Korin^trøkker ind, da siger man, pt Be- 
vægelsea A&t} tilbøUe^ i.pod^at E^ftM til venstre. Vi skulle nu 
ntatm^t b^tl^gt^, hyoPled^s det Qurkulaffpolariserede Lys fremkommer. 

Naar tOiLy^lraalerjbrydse bifiaildeDi» da vil den Ætherpartikei, 
der befinder stg.i Kryd$n^Qg$pwktel, blive sat i Bevægelse af begge 
Lysitraalers Svingninger. Den&.BQvi^gfelsEe vil altsaa blive modificeret; 
dea >vilrMve.øn .anden, endden,' den isiWe faa paa Grund af hver en- 
kelt/ Lyastraales^ I Paatirkiiing. Dette, er dfel^ man kalder Lysets Inter- 
Ce^rentfi.! For at to L.y$straa]rer sk<^ieHbiii»6 iiiiféifi&reÉre, «8^ 
saaledes at VklmiøeQ 4e^ ^r mf^ån^r^,^ det hiiHUMiidhapAiranéi|^ 

Sjette Aarg. 4 



... ,....■,, 50 • ■ •■•. 

1) at de.udgea fra samme Lyspunkt, 2) at de, etterat have gjennem- 
løbe^forskj^Uge.Veie., atter igjen træffe samiaerf og 3) at Svingetiden, 
altraa Farven' er den samme hos begge. Finde disse 3 Befmgelser 
Sted, da kommer det an paa Forslgellen mellem de Veie, begge 
Straaler have tilbagelagt mellem det lysende Punkt og det Punkt^ hvor 
de atter igj^ |r^e sammen, eller, som man k^der det, Gangfor^ 
skjellen, paa Forholdet mellern begge Svingningers Amplituder og en- 
delig paa deres Svingeplaners indbyrdes Beliggenhed, hvad Interefe- 
rentsens Resultat vil blive. Vi tænke os to Straaler, der komme i 
Ssinimé eller næstcn samme flelhing. Poregaa begge Svingnikiger i 
samme Plan, da kommer det an paa Gangforskjellen, hvorledes Æther- 
partikele^ ^vij Jiorøfne tfl at svinge.. Br Garvforshjellen et helt. Antal 
Bølgelængder, da vil i^therpartikelen i hvert Øieblik paavirkes af begge 
Svingninger i samme Retning, og Amt)]ituden, altsaa ogsaa Intensi- 
teten bliver forøget; er Gangforskjellen et vist Antal halve Bølge - 
Hértgder, da VU '^én etie Svfftgnfng \mwgB Æfherpartikelen tå dén ene 
Sfde^ paa i^ntmé Tid soih iet 'ah4eh vi) drive ^eil lil' den* fnodsttte 
Stde^; dét éi" UaW; -årdéns Hastigfied {'d^fbrskjdlige Punktet åf B«nen 
Miv^lMtmiHdskel,^ltÉraadgsaaInteiifs{tøten forming Ere detoinler^ 

ferét^éndé Sit^åalétld AmpHtude>r ligestiDfe, da iritle^de i d«tte THfiride gjen^ 
sidig ophæve Ætherpartikelens BevsÉfgétee; den forbliver •! Hvile i sil 
LfgevægtSj^yMkt; Intensiteten bliver alti^ea Nbt, eller Lyset shikkei;a(deles« 
' Faldledetimtyd de to intetfterei*ende Straalers Svingeptaner ikke 
ffammeh,' ikien' dattne en Vinkel tnedftf nauden, da kan Lysel «idrig 
alu&kei?, men Ititerferentsens Vit^kning er at foraifdre Ætherparti- 
"' keletis Bane. Blandt de mangfoldige HU 

(?«• 0» fælde, som her kunne indtræffe, ville vi 

kitnB foeKragté det, i hvilket denne Bane 
bliver en Cirkel, attsaa det, dér frembringer 
det cirkular|fo)ariserede Lyi»; Dette fr^n-^ 
kommer ved Interferentsen unellem to ret- 
' ' '' '"" ' ^ liniet pelariserédé Straaler, der forplante 
sig i samme Beining, have samme Svin- 
getid, ^amme Amplitude Ca(t$iia samme Farve 
Og Intensitet), hvis Svingephiner staa :iod«4 
rette paa hinanden og som have én Oang^ 
'' ' • forskjel, der er lig en Fjeridedel eller 4ver- 

iNnredøtétdife Antal i^deM^t^ L^ ifFig. 1) ab «AieatlHe 

^eibenétfoIhtfMredé Stiraates Stio^eplttny cdåen mmiim eg defl iferste 



t/ 



.ir- 



h 



it 

være iBølg^Iæflf ()e foranden anden^ »q Mil, medisna døn fø|!9tQ Syimgnmg 

i Retningen ab driver Ækherpflriiketen fra UgevægtHjpmktet <? tii^, ie« 

«oden Svingi»ing drive den fra d til ^ tdet Ø^Iik, Ætherparttheløn pag 

Grund af Svingningien fra a til a fMisserer Ligevægt^ipnnklet o, gaar ^den 

med sin største Hastigked gjennem d^te i Retningen :af Pilen Ij: i sanme 

Øieblik vildé den paa Grund af Svingningen fra. c til a befiode sig ICf 

hvor dens Hastigbed er Nul; den. faar altsaa i dette Øieblik kon Revs&«» 

geisen efter RetnJAgen af Pilen 1. Havde Ætherpartikelen paa Grund 

af Svingnibgan o til a naaet den halve Amplitude,: vUde den ogéaa pnn 

Grand af Svingningen c tit o bave naaet den. samme. Afsland frc^ Lige^ 

vægtspnnktet; den vil da eiter begg^ Retninger bevægessig medsamtnQ 

Hastigbed ^er gaa i Retningen af deres Result&nt, altsaa L Retningen 

9£ Pilen 2. Havde JEtherpartikelen . paa Grand af Svingningen fra o til 

a naaet sit største Udslag i a» vilde den standse; men* paa samme Tid 

Vilde deffi..bevæge sig med sit sløcste. Hastigbed paa iGfUAd af Sving^^ 

mng^ fra c til €f gjennem ligevægtspufkktet; dens Betirøsgelse bUvør 

altsaa somiPiiøn 3i PaffligÉendeiMaade: kan ntan beslemme dens Ha*t: 

stighed log Retning ::i.hverlØieblili;f i l»an. ser/ ^fa 4ea ene. i^tr.tdfn éJ^m 

den.åf Svingningemø aljid helder den borte, f fra Betægetee^unkDet^.At 

den staifig maa bevæig^ ^ meld sapime Hastigbed omkring. id«M^,i;(^ 

ai deés Bane bilv^ en iCirJtel,. bvis^ G^t-um tigger ildens Ugm^^r 

punkt, og hvis Radiujsi erUg de&H enkelte Svingningis A^vlpUtiide^ . L^l 

Tilfolde, vi her have t^nkt os^/njsmlignaar den erle.SvinpuAg fojre^ 

gaar fra o til a,v medens deo anden foregaar fra c.til o^ sker<den cir-K 

kulære Svingning* tilhøire. Skede den forste Syingnipg.il^a o til o,; 

medens den andel) foregik fra et til o,. gik Svingningen tilvenstre. 

Der gives i Naturen en bel Del Legemer, gjennem bvilkje Lyset 

forplanter sig ved cirkuleare Svingninger.. Som Repr$seu4ant for disiSif^ 

staar Bergkrystallen , og vi ville derfor først betragte de fmnemwni 

der vise sig ved denne, da vi derefter med Letbed kunne «yerfør^ 

disse paa de øvrige Legemen Lægger man en Bergkrystal af iiQgle 

Millimeters Tykkelse, der er slebet saaledes, at dens hrydende Fladec 

begge ere lodrette paa den optiske A^ce, i et Pblarisationsapparat mel^f 

lem Polarisøren og Analysøren9.^saa vil man gjenneaa Analyaøren se 

Bergkrystallen farvet Dreier man Analysøren, forandreiS {^arvisn /^ 

det bestandig i die (»risiiotaliske Farveri. Orden , saaledes at den gaai^ 

over fra Rødt til Orange, derfra til GuIt,.Grønt^ Blaat, Yioleiog derpaa 

atter igjen Rødl o.. s* v* ellet/ogsaa i modsat Retning* Ikke i nogen 

Slilhng afi AnalysisroB er Syn^fi^tet mørkt eUeri ^fertelésii: Dftier lUiw 

4# 



n 

Atialysøren til den modsatte Sant,«Yexie Parremé i modsat Orden af 
éen, ^ér fandt Sted ved den første Dreining. Man siger, at en Berg- 
kryst&l dreier tilhøire, naar man maa dreiet Analysei^n tiHiøire for al 
faaParverne til at gaa oter fra Rødt til Orange, Gult o. s, \r, naar 
man deritnod dreier Anatysøren tiWenstre for iit frembringe den samme 
Purvevexel, siger man, at Bergkrystallen dreier ^Ivenstre/ For nærmere 
at undersøge disse Pænomener maa man isledetfor hvidt Lys anvende 
énsfarvet; dette sker lettest pea den Maa^, at man mellem Ølet og 
Analysøren anbringer et safividt mnligi ensfi»Niet Glas. Lad os f. Ex^ 
antage, at man ser gjennom et rødt Glas; man bringer først Analysørens 
Polarisationsplan lodret paa P^larisørens; Synsfeldtet* vil da vii^e sig 
mørkt, naar der ingen Bergkrystal er imell^n, lyst, naar denne er bragt 
ind. Dreier den tilbøire, løaa man, ior atter al fea Synsfeldtet mørkt, 
dreie Analysør^n om en vis Vinkel tilhøire. Da Betingelsen for at 
Synsfeldtet er møi4Et er, at Analysørens Polarisationsplan danner en ret 
Vinkel med det paa samme fatdende potarlserede Lys^ Polarisationspian, 
saa indlyser heråf, at det polariserede røde Lys, dér fria > Polarisøren 
falder paa Bergkrystallen, ved Gjennemgangen gjénnen^ denne 4iår for>- 
andrfeC sit Polarisationsplan, saaledes at dette ér bleven dreiet tilhøve. 
Manknnde ogsaa gjøre Forseget paa ^en Maade, at man førstMølillede 
Analysørens og Polarisfvens Potarisationsplaner parallele. Synsfeldtet 
vifdø da være, lyst og Intensiteten i sit Maximnm.' Lægger man Bergkry- 
stallen imellom. Vil Intensiteten va»*e bleven formindsket; for at bringe den 
tilbage til sit Maximum maa man nu dreie Analysøren tilhøire, saalsange 
bidtil dens Polarisationsplan atter falder i^mmen med Polarisatibnsplanel 
af det fra Bergkrystallen koriimende Lysy alt£^a om en tfg^saa stor Vinkel, 
som Bergkrystallen har dreiet PoIarisationsplanetJ Den Vinkel, man 
maa dreie Analysøren, er altsaa lig dén Vinkel, om hvilken 
B>ergkryslallen' dreier Polarisationsplanet af det paa den 
faldende re tliniet polariserede Lys. Anvendte man istedetfor ei 
rødt Glas el grønt ,^ vilde n»n finde, at Poiarisationsplanet blev .dreiet 
endnu stærkere; anvendte man et blaat Glas, blev Dreiningen endnn 
større. Dreiningsvinkelen er altsaa forskjellig for de forsKjeliige Far-^ 
ver, mind5t for den røde, størst for den vlolette. Anvender man altsaa 
btidt Lys, der indeholder aUe de forskjellige Farver, vil for ehhver 
Stilling af Analysøren aitid en Parvé have Maximum af Intensitet, nemlig 
den^ hvis Dreiningsvinkel er saa stor som Analysøretis> forudiat at roan 
gaar ud (ra den Stilling, Analysøren havde, naar dens Polarisationsplan 
tar parallelt med Polårisørens. De avrige Farver, hvis^Svitigeplaiier 



dtnne Ymkler m^ Analysørens Svingfeplan, vilde vise sig svagere, da 
kun en Del af deres Lys kan komme gjennem Analysøren, og. den 
Farve, hvis Svingeplan danner «n ret Vinkel med Analysørens, bliver 
aldeles udslukket. De Farver^ sbm man ser, ere altsaa alkid Blandings- 
farver, hvis Tone bestenknes^iaf den Farve,''dQr har Maximum afltit^n- 
sitat; dreies Analysøren, f orandnes.FarVen, da en anden Farve da kom- 
mer i Maximum. Anvendte man det dobbeltbrydende Prisma som Ana- 
lyser, da vttde roan altid se da to Billeder med forskjelMga Farver; 
det Lys, der nemlig ikke kommer igjennem det ene BiUede, er netop 
det, smn viser sig i det andel, da Svingningsretningerne i de to Bil- 
leier ere lodrette; begge Billeder tilsammen indeholde dtsaa alle de 
hvide Lysfarver; de ere altsaa, som man kalder det^ komplement^Bre. 

Er danvanvendte Bergkrystalplade meget tynd, vil man ingeø Far- 
ver fea.>ak'se,. i det forste Tilfælde fordi da Dreiningsvinkelen, der er 
proportional med Pladens Tykkelse, for de forskjeJUJge Farver bliver 
paa det Nåermesle dén samme, saa at alle Fai^ver paa engang ere i j$it 
Maximum eller Minimum, i det sidste Tilfddde f^rdi da Dreiningsvin- 
kleme for flere FarVer blive et helt Antal Gange 180^ forskjellige, 
saaledes at flere Farver |kaa engang ere i . sit Maximum og den deraf 
resulterende Farve ^hærrtrer sig iilh vidt. Ly^. 

Blandt de Farver, der vise' sig i en Bérgkrystal af passende Tyk- 
kelse, naar man betragtier den i polariseret Lysbar der en, som for- 
tjener en særlig Opmærksomhed. Den er den Farve, som viser sig, 
naar Intensiteten ermindst; dén udmsrher-sig ikke ' saameget ved sin 
egen Farve, der erviolet, som ^ især derved, at den ved den ringeste 
Dreining af Analysøren til den eneceller lil den anden Side gaar over 
til en bestemt rød eller bestemt blaa Farve. Ati^efider man det dob- 
beltbrydende Prisma soiA^ Analyser, saa til det. ene Billede vise denne 
violette Farve, medens det andet er gult. Den violette Farve er altsaa 
den, hvori d^ guie Lys, der som bekjendt er det, der har. den. største 
intensitet a( alle 'Sélspektrets Farver, er udslukket, deraf åms rhge 
Intensitet. Denne violette Farve har man paa- Grund af dens Egen*» 
skabér givat Navn af Overgan gsfar V en. . Di^iningsvinkelen for' denne 
Farve kan man ntorie méd megen Sfaurphed, og. den spiller derfor ei 
vigtig Ralle ved Undersøgelsen af ,de cirkulerpblariserønde Legemer. 
Har Bergkrystalpféden en Tykkelse af 3^75 MiUiniieter, viser Over* 
gangsfarven sig, • naar Polåri^ren^ . bg AnalysøreoSi Polarisationsplaner 
ere piraHale; har den dan dobbelte TyUcels^ 7?°'5) viser» den sig^ naar 
dd ere lodrette paa.hiiiaitdeji. . p 



S4 

De Love, man har fandét for Polarisatiofa^lBiiiel» Drébmjg, ere 
félgéilde: 

1) For alle Plader, der ere i^ebne af samme Krystal, er Dreiniogs-- 
yinkeien proportional med Tykkelsen. 

2) Nogle Bergkrystaller dreie Polarisationspkiiek tilhøiré^ andre til^ 
Venstre; i begge Titiielde firembriiiger den samme Tykkelse dea 

- '-'^ samme- Dreining. " > ;• -*'■ ■ ' - ■ - k.; ■. . :•:. • . v .... . . :; 

: 3} Légiper mto fleine ^Bergkrys^pladér paa- hinanden, er Totalrirk-; 

1 '^'hitigen Kg Summen^ af' der^ Viirkningier, naar' idei alle dreie' ty 
sdmriie' Kant^ eller lig Different^ ihéllem Virknsnge» af dem, der 
dreie tflhøire^ b^^ dem, der dreie ^tilvenslre, liaar deidteiejil for^ 
" «kjdHg'e? «aiilér. - .' 

-4) Hvad enten Dreihingen sker lilhøire eller tilveitstrey er dens «Stør- 
relse for én Tis Fwcvé omvendt proportioaal med Kvadratet af 



170 


30' 


18- 


25 


30 





22 


16 


24 





25 


40 


30 





34 


28 


87 


41 


44 


,4 



5)' For en Bergkrystelplade af i Millimeters Tykkelfie er Direinings^ 
' ' vinkelett! for de forskjellige Farver: 
^ • Ydersle Rødi . : . ^ 

Rødt ....... 

Mellem Rødt ag Orange 

— Orange og Gult 

Gult , \ . . . :. , 

). Mellem Gult og' Grønt . 

^ ,. - ^^ Grønt og Blaal , 

''>■"' ' '*-f^ Blaat og Indigo 

. n , r ., __r Jftdigo Og Violet 

J Yder^e Violet. .. . . 

<Hvad er Aarsagen' til Polarisatomaplanels Dreinfng i Bergkry*^ 

stallen? • , •■ j ' "'• ./ 

Enhver retliniet p6lariseret> Straale kan man tænke sig fremkømmeH 
Ted Interfbrentsen mellem to lodret paa hinanden polarisekrede Straaler af 
den halre Intenisiitet^ hvii^ Gangforskjel er Ntil og som 'forresten eré 
hfnanden aldeles lige. : Hver af disse kan man igjen paa samn^e Maade 
lænkésigf frémkomnien af to i samme Plan pblarise^øde Straaler, hvoraf 
den ene er \ Bølgelængde efter, den anden |> løl^ængfde foran, 
altsaa som have \ Bølgelængdes Gangfoi^skjel. Herved £dar man 4 
Straaler af samme Intensitet, af hvilke de to lodret: paa hinanden po- 
tariserede ere \ Bølgelængde efter de to andre^ der ogsaa.ere pelari^ 
serede lodrette paa hinanden. Tager man og sammenaætter disse Straaler 



55 



p«a Kors, 4ei vil sigekver «f de efterfølgettfl^ iiie4. Ami af-d^ forer 
gaaende, der er I Bølgelængde foran, mod Iiyilken den er lodret fiQ-j 
lariseret, faar man alUiaa to cirkuIarpoIariseredQ Straiiler jupd samme 
Inleiusilel øg som ikke kave nogen Gangforskjel». jdeii ene dreiende tilrr 
høire, den anden tilvenstre. Omvendt kan man altid ialedf^tCer to cir«r 
kniaipotarifierede Strai^er tienke sig den ved deres Interfi^rents freni** 
kmioe rettmiet ipøhuriserede Straate* Men have 4e, t9 pirMlflcpo^irisa- 
rede Siraaler forsKjeliig Forplnntel^jeshastis^d (Svingetiden er^ alti4 dm 
samme i >>fgige>»^a vii øn ifitherpariikel af, den enetSvJigflingsTW^ 
dreiet flii^e. end af den .anden^ dai d/^n førete JBv^figiiiAgiiaaer^Partlr^ 
kelen en Stwd* far den imdeq <eg ^sai^e^ siMteir dien: tidligere iJBetr 
viegelse, ogfdetberaf resnlUrende retlinietpolarister^ «Ly» vii ikl^e 
limiger svinge, i det ^rjndeKge Svinge{)to; æ^en .dette vUvæne' dreiet 
et viat Antal Grader tilbøire eller tilven&tre, eAensom dmiftilMire eller 
den tilvenstre dreiende 4»rk«liarpolarjs^re4e Sireale forpipnfer 3^ burMgSjl 

Liad (Eig. 2) ÅR forestille, den reUinieti^ppUrr 
riserede Straale^ oprindelige . Sidpgei^n yCD 
og EF dens Komponenter» saa vil Cirl^eleff 
.CEDF forestille iGtberp$^ljkel^ns Hane. i de 
ta cirk)il|urpolar|senede Straaler^ Forplanter n^ 
.L.Ek* deo Straale» dar dreier tilheii:e; sig hur- 
tigere end den» der drejier tilven4if!e» saalf^lfif 
at den CørJte Svingiwg yilde h^ve .t>ey99g#^ 
ufitherparlikelen fra, G til IT, medens, den^ sidr 
. ste yilde have beif^et den j(ra.(? til JT, søa 
vil i deWe Øieblik Partiketon paavirkes. af 1af> 
Jigf store. Kræfter Hl4:Hg ITJf i«g «piafri aHst^ 
,, , , j)eY«ge fig -efter der^ Resntont^ der;gia«v: i 
fiptnipgen af Øa|[verijj\asljnjen af deo.Vvikel» de danne med kimmdei^, 
eller den resulterende r^tlinjet; polf^ri^erfdfc ^piale har sit Syinge^pUuji 
Ungs. Linien OP9 der danner Vinkelen atilJ^eSid^ med da^pprint 
delige Sy;ipgep% ^J^, , PaUrisaUonsplaneis Dreining it^l M^r 
diiim beror altjsa^ derpjia, ijit, diette forp^iantert.o til mod^iip^t 
£ept ci,Fknlarpx)la.rise?e(Je S.^^ajileir n»ed fprskjejMg Hastig^, 
hed. Et 4f«^adi9at Medium er BergkrystaU^ja;, dog <^r det kun pa/f .Straa|ero 
d^r g?a langs den ppi^sj^, A^e, a( den har diss^ yirknif!jje,tj i ^ndr,? 
^etpingisr f^^holder dei^ sig soo^ de positive enaxjige dobbeltbryd^fle 
Legemer, ti\ bvis Klasse den h^rer. Har mi^;i altsaa en Plade af ^ergt- 
kryslal, hvis brydende FMfr ere lodrqtle paa ^ef^ ^jti^kp A^^e, ,9f 



(Fig. 2). 



4\ . r? 




56 

nnfåYi lader én rétliftiét polafriseret $traale'fal#6 fodret para eDn af disse, 
C^aa ut den altsaa bevæger s\g i KrystéHen langs dens Axe), b«b vil 
dé ta af'dfinne restiUerende cirkalariK>laHserede Svingninger forplante 
sfg hngs* Bergkrystallens Axe med forskjellig Haslighedj og den udtræ- 
deiMe 'Straale bar faaet sit POl^i^ationsplan dreiet om en vis Yinkcl til*- 
høiré eWét iiivenstre, eftersotn den tilheire-dreiefide cirkiilarpotariseFede 
Stradié ^Ilef^^én tilvenstre dreiende forplanter sig Imrtig^t; Joiængere 
Hn'' jBiherrtfolélcyl i fiergkrystaHen^ l^gér ft*a detl Flade^ Lyset férst 
tvlø^ffer;, dlisl^^^mere vil den væri& dreiet laf den Sviitgi^^ der for« 
planter' sig hurtigst^ ferend den paavirkes af den anden Svingntng, 
deslo ^ørré ^ir^aflsåfl den Vinkel visre, om hvSken' dens Svingeplan 
bHér iPolarS^kion^lan er dreiet. Den Dreinings man bbserverer, er 
d^n,'^>softi Svii^geplanet' af Æthetmolekylerné i Bergkrystallens øverste 
Flfiide htfi^ tiild^rgaaet;' jo større altsaa Bergkrystallens Tykkelse er, 
del$tb '^ørteer Drétningsvinkelen, og denne maa, da begge Straalør 
fdti^lante sijg -med- jevne HesKgheder, være proportional med Tykkelsen 
^f 'Plad^tl. -iHi fremdelen Forskjellen i Porplantelsesfaastigheden hos de 
lo eireiflarpolariserede Straaler er forskjellig for de forskjellige Farver, 
VH bréSAi^gsfinkétiBfn ogsaa véere afhængig af Farven; den er mindst, 
lÉonSvihaVé^seetj for de^røde^ stør^^foir de violette Straaler. 

' Af fitiilsve Legemer, det have den Egenskeb at dreie Polarisations- 
l^låmk; ^'kjetltfér man ktin nogle ganske faa;^ af flydende Legemer der- 
tljfk^éJi heV^Del; ja 4er^r endog Dampe, som vise dette Fænomen. 
De flydéndl^^fiøgemer'; der dreie •Pdlarisationsplanet, adskille sig fra 
Bérgl^ybtatten^ med 'Héns^tl paa deres Virkninger i denne Henseende 
deri,' al éé havfe -deinnie Virkning; i hvilkenscfmhelst Retning Lyset for- 
^åii^r* s% gfénUetti «dém^ N^e af disse Legemer dreie tilhøire, andre 
lilVeilÉtPé^ de fleste <lreiie svagere end Bei^gkrystallen, saaledes at man 
ved dem ibaa anvende lÉrterre Tykkelse af del Lag, Lyset gaar igjen- 
aétH. Fbrøvrigl gjci^ldér for derti* aldeles de ^amme Love som for 
Bergkrystallens Vedkommende. Man observerer, naar man bruger til- 
^frækkelige^ Tykkelser,^ db samme FarvelfetKmiener sort i d*nffe; — Vi 
ViBé spfeéielt érihdi-é Ovetgangsfårven. Er del dt-eifertde Stof W Op- 
tøsning;'f.-ÉJx. Sukker 1 ^Vénd, ' Kamfer i Alkéhot, saa = skyldes Drfefi 
fiihgen ene o'^ alene den opTøske Substants, ikke dpIérsnStigi^middelet, 
dm end Sabståntdeh i fasit Form ikke har den Evne at dreie Polarisa- 
tibhi^lahet. * El åtoadaht 'Optøsningsmiddel, def ikke selv har ndgeh 
Dréittingsevne, Virker blot som Portyndingmiddel; det er deiif opløste 
Sibstånts*^ fegne Mbletfyler, der bevirke Dreiningen; bliver Antallet af 



57 

de paa Lysel viri^endé dreiende Holekyter ufbraddre^ bliver ogsaa 
Dreiningsviniielen uforandret, hvormeget man endog fortynder med 
Sobstanlser, der. ingen Dreining ^udøve; . At det er et Legetiea Mole- 
kyl og iiilte dets Ag|pregaUitstand, kvorpaa Dreiningen af Polari^tions4 
planet beror, kunne vi slutte af Terpei^tinotiens Forhøld. Som> Væd^ke 
i iiblanået Titetend, £6rfyndet med andre ikk^ di!eieBde Yædsk^r, ja 
selv i Dampfornk har fdeo dtnne E^nsbBb i 1ige:stærk. Gnad; o: deas 
Breiningsiaraft (jet Aegréb^ Vt^^cix skutle dein^re} er altid :iifarandret; 

For tt kanne fiifidmtinligiie.de Virkkd[ig»r, disse forskjeUigø StoflRø 
kave paa det polamerede Lys, Éiaa man have et bestemt Mpul for 
den Kraft, bvoriaed de' dreie Pokris«li<Mis|)kinet; delte Maal kfilde$ Len 
geméts roterende Molekylerkrafl eller Dréiniagskraft. / Man 
forsteai?: herved den Yinkely' onl hvilken Legemet dffeier eaStraale af 
^1 bestemt Farve (den, der. svarer, til den Frauonboferske (Linie C i 
Solspeklret}, naar 4éis Tykkelse er en- Længdeeiibed Ci Minin»eiter3 
og A&taitdenMnéllem Molekylehte saa stor, at Tæthieéen.bliT^ lig 1. 

Til at undersøge de' cirkHhnpoltnsQrefide Legemer anvender man 
et PdlarlsatkNÉsapparsA, hvor Anriylsarens Dreiningsvinkel kan aflsMøs 
paa en€irkel; Vttdskéhn, ;iiom mantiunde^søgér, bar man indeillttltet i-et 
Rør, der for hegge Ender er takket med Glasplader; RørétSi Længde 
er altsaa det samme som Mediets Tykkelse. Vi skulle nu vise,* t^eY^ 
ledes /man ved Ob^rvalion klwlrestenHiie et Legemes Dreiningskraft 

Kaldes Legfeviéts Ttethed^^ Rørets Længde I, den ohserveredie 
Dréiniag^vinkel a^Oreiningskréftén p, fsaa.kan man paa føAgende Maade 
finde Vierdien «afp for et fast (Bergkrystal)^ eller .Sydende Legeme 
CTerpentinolie, CttføHolie)^ der ikke erJMendel medvandre Legemer, 
og s6m:er ensartet 'gjenhem snihele Hassse. ..Til Tffiftheden '1 og Rør-*- 
tenjjpden i svarer Dreinieg^vinhelen.p.^> lil Tætbeden 6 DreiningSi^in«r 
kelen pd, da den taea være prop(»rtional med Msangden iif Mole^ 
kyter paa en Kubikeahed; til Børlengden I svarer altsaa Dreinings.- 
vinkelen pål, da den er proportional med Mediets Tykkelse; men 
dette er den obsl»rvét*ede Dreniingsvinkei a, altsaa har man 

pol = a hvoraf p = -^ 

Ved altsaa rat; observere Rerlængden^ (den maa udtrykkes i Milli- 
melre), Tøfteden o^gDreuMagsvinkelien, kan man i dette Tilfælde finde 
Størrelsen af Dreining^kraflea;' . 



58 

Det Wedelske KoDtroIcompas vedkommende. 

No. i af Tidsskriftet indeholdt «n Meddelelse om det Wedebke 
Konkrolkompas. Her gjordes der ndtrykkeligf opmærksoni pat, at Ideen 
oprindelig er af Skibskapitatn Wright. 

Senere har en Indsender i Morgenbladet beUaget sig oreé^ at Hr. 
Wedel hdr berøvet Hr. Wright den ham lAkoiiAnende^jEre. Bédéb^ 
tionieiFi skal i den Anledning afden SbrivMsø^fna. Hr. Wédel^^^imormød 
denhe ledsagede ' den til Reéaktio/ien imtoendte Beskrmlse med Teg- 
ninger, citere Fdlgénde: -ideen tik ved 'Rjdslp itf ét Uhr og. pt RM 
paa< Kompasrosén' at udlede- Kursen er ikke opniidélig mkii Opfindetse* 
Den er af Kapitain H. Wright fra PorsgiruTid, soti efter mange- sklifledø 
Porventmhger og Porhaabninger omindretnihgens Anvendeligbed/ oven; 
tod den til nliig som min fuide Eiemiom. Til éiid ydetl^vr^ Bevif 
herfor har jeg vedtegt Kopi af Afstaætses-rDoIcwnentcC. t- Al Kupt. 
H. Wright er dei», der har fatlet ' Ideen t^ for flere A«r tUbage 
<— onskes udtrykkelig nævnt paa (sattune Ti4 som • bass .nfuldendte 
Experimenteren. Kompasset, saolédes som del paa hoslagte Teg^ 
ning er fremstillet, er min Konstvuktkm; og feiden tilkommer jeg 
Æren, medens Ideen med Roret paa en Kompasrose og Uhret er 
Wrighfs**. 

Det ovenomtahe Afstaaetsesdukaneiit er imdertegnel af to VRtér-*' 
lighedsvidnér o^ indeholder blandt Andet^ at Hr. Wright engang havde 
havt store „Forhaabninger til den af'Jt«m iidtænkta> Ide^; men han 
„havde Ingen fondet her, -som kunde gjøre' saMant Metakrt)eidef. 
Senere: '„Da jeg nu er i en holere Alder og har.ltbt Lysten til videre 
Foretagender ^gEx^perimenter i mDvnte Relningi har jeg.ov^ladt Pre^ 
mieilieuténant 4 Marinen Hr! Ferd. Wedel Jøisberg.min Ue ti Bieta^ooL 
Det skulde glaøde mig, om j^ paa mine ga«le Dage;) skolde have 
den Forndielse at se Ideen omtåget og at konwie lil elmindelig An*^ 
vendelse*. ^ . : . 

Redaktionen har endvidere havt Ariediing til at erfaa^, at deUe 
Afstaaelsesdokument ledsagede Hr. Wedels A^ndragende om Patent paa 
Kompasset her i Landet» 

Efter detle troer Redaktionen^ et man maa indt^mme, at det er 
saa langt fra, at Hr. Wedel har faigt an^paa at tihkrive ^ en ÆxBy 
som egentlig tilkommer Hr. Wright, at han tvertimod her benyttet alte 
Anledninger til ndtrykkelig at gjore opmærksom paa Hr. Wrights For- 
tjenester. Det er Redaktionens Mening, at Hr. Wrights Navn baade 



59 

bor og vil erindres ved Siden af Wedés^ om Kontr^Ikompasset for- 
resten vinder Udbredelse, og hertil har Ur: Wedel gjort alt Sit. 



Stentagpap. 

Som bekj«ndt, ! har der allefede i Im^^e Tid i JkndeJw .gaøei 
øtDækmngsaratarMe «uder.NaVit* af j^Stenpap^ ^WissensohåfUioba 
Blitter fat Handel und Bahrikwesen^ indeholder nogia> Meddelelser; om 
etiaf DHrr. Stalling' og Ziem i Bonge ved Sagan i Schleaien fremsiyiUet 
Eabrikat, hv^efter Redaktionen tillader sig at nleddele Folgeinde: 

Stenpappen egner sig iA Bedekning aé alle Slags Bygninger^ -^ 
III Beklædniflg iaf for Regn ag- VetrMget ndsatte Urna og V^gige (den 
legger ingen Hindring iveien' for Tapetseringen), -^ til Overds^ning 
af Lier^, Rør- ^er Træbeklædntn^er mod opstigende fu^ige og hede 
Dampe, — til Foringer i Grøfter, Yandrender og Vwidreservoir, -r 
til MeUemlag mellom Rørktedninger i Valiningsbu/9e, hvor den d$»n*- 
per Lyden, holder ligasaa varmt som Lertag, ved udbryde&de Ild for- 
hindrer sammes Udbredelse til de øvre Eti^ger i Huset^ — til Beskyt* 
telse mod Fugtiglied fra aeden af^ Kjelderboliger (man^lsE^gger Pappen 
under Gulvplankerne og beskytter saaledes lilUge Træet mod Forraad*- 
nelse), — til Beskyttelse mod Utøi, navnlig Rotter^Mus -o* s. v. Cdisse 
gjennemgnave slet ikke Pappen og lade altsaa ogsaa Alt, hvad der er 
beklædt med samme, ufortæret), — til Besd^yttels^.fif Mistbsnke og 
Drivhuse mod Frost (Peppen holder disNse varmere end Stråa og Lfier<*- 
red Og er desofden varigere), ^— til Dverdaakniiig 'eller UndeH^g for 
Høstakke og Kornhdbé, i bvUket Fald dem .folder Fugtighed ogHlark^ 
miisbdrte, --^ til Skradttig^piiaMiire om flav^r, GaEtrdtsrdm o. s» v. samt 
lil fialkoner. i. ' 

Den Sikkerhed, denrié Pap yder øtpd Ild, Uev godtgjort %9å For^ 
«øg, forelagne i Overvieff af Hrl Bygraad Krauise og PoliUforvaltør 
Bobde. D^n over Foraene Gsrte Protokol indeholdt .Føigøiijde: < 

DHrr. StatiingfiOg Zim havde til dis^e For^øgopbyggetiet Pulttag 
af 6 Fod 10 Tommers Længde qg 6 Fods Bredde med en Heldning 
af 4^ Tomme; ~ Ta^et faavde> 3 Stole og en Dækning af | Toidmers 
lykke Bord og ^var for omtreat 3 Uger ^iden beklædt med Pap fra 
disse Herrers Fabriké < 

Forsøgene foretoges i. godt Veir og st^kt Lufldri^, efterat Tøget 
fnldatæmiig var renset for den paaatrøede Sand 



60 

Først bragt^:man paa Tåget fra en brssndende Trarøtabel bræn*^ 
den de Kul og flammende Træstykker, ^om vedbleve at brænde. Paa 
Grund af Heden opbl^dles under Ildfladen den Tjære, hvormed Pap- 
tåget var oversmurt, og der udvikledes Gasarter, som brændte med 
smaa Flammer, der dog ikke udbredte. «ig udenfor det af Ilden be- 
dækkede Rum og sluknede, saasnart Tjæren var fortæret. Uagtet Hden 
ved Pwaliægning af i)rættdende Træstykker blev- levende underholdt , 
sporedes først efter iQ Minuters Forløh 'en:'»Hiif e Opvdrninifig afden 
undre Side, som derpaatiltogi naget ^ efter alter dO Miiinters Fori«b 
trængte paa den anden Side af Papéækket Dampe frem af Brørdspræk*^ 
kerne, hvilke Daftipe dog ikke antændtes ^af bi^ændende Stikker^ "Eé 
Gjennemdrypning aP Tjæren eller hvilkénsomhelst a»den VædM^e gjen- 
nem' Papdækket iagttoges ikke under det: hele Forsøg. i Bfierst saaledes 
Kutitden havde brændt levende paa Tåget i 35 SlinufeF, Qernades ^dian, 
Tagfladen relfisedes, og Brandstedet blev nøiereundersøgt, hvorved d^ 
viste sig, at Pappen i den nérmeste Omgivelse at Ilden vel var ud- 
glødet, dog ikke forvandlet* til Aske, men til et samiAenba^genda 
Slags Kul med skiferagtigt Brud, medens Tagklædnlngen forpesten ikke 
havde lidt nogen Forandring. ' ' vuuui^ .•■- 

Samtidig med KuiUden blév bgsaa en Del: Hat«l,'ltf 15 <ss Végt 
antændt paa Taget;^-^ ilalmeh brændte med tysemle FlammbrJog ««U 
viklede en- meget stærk Hede. For at sé, om Pepta|et'^dr let anténu- 
deligt paa filin Bnde, drog man del brændepde Stråa he» mod Kinten 
af Taget^ saaat Ilden slog under Klædnlngen, og desuden holdt man i 
8 Minuter et brændende Træstyk^e mod Randen af Tåget; — aUigevel 
paafolgte irfgen Antæmdelse af Pappen; men , eflerat: Ftammeme havde 
fortæret T^rén, forholdt MaDetialét sig ganéke jndifferenl mod Ilden^' 

Efter en Tid af 88 Minatør var SiraBet 'forvalndlet til glødende 
Aske, og, efterat denne var borttaget, viste det sig, at Tjæreov^d^aget 
hiot havde lidt ubetyddigt, «t Pappen vin- aldelei^ ufortæret, saa at man 
ikke kunde støde igjennem den med én jernbeslaaet Stav. føvrigt var 
Tåget aldeles ufortæret, Bofdklæ»dningen' Mot Mdfe varm «i^a» Undersiden, 
og der tiårte sig hverken nogen Tjæredrypgjénnem Fugseme eller ne- 
denfra Tåget, i-l . . ' 

Foråt prøve Paptagene,')iB8f Ilden opstod iiietlndre af Bygningen, 
«pbyggede man under det heBkrøvne Tag« paa i| Fod høre Bukker en 
Skorstensplade, hvorpaa man opstablede Stråa og"Ståver af Tjære- 
tønder, som derpaa antændtes; for at' erhoide en høitbhissende Flamme, 
underholdtes Ilden 'stadig thed Stråa, saa at Flénimen ikke blot naaedé 



61 

op til Bordkledningen, 4nei» ogsaa* slog nd og over Tagtei paa alle 
fire Kanleri ' 

Efteråt Tåget i 5 Mintiter ganske (ifivde Tæret indliyUet i Flam- 
mer, opieste Tjasreoverdraget sig paa den' ydre Rand og dryppende i 
ringe Mængde ned, dels brændende, dels itidviklende Dampe,. -i- dog 
vårede dette kun faa Øieblikke^ o^ Tjæren sluknbde, férend dett naaede 
Jorden. Uagtet den stærke Flamme og den store Hede vilde Bord- 
klædningen dog ikke tænde, og først efler 16 Minuters Forløb brændte 
den ydersle Spærre paa Vindsiden 5 — 1 Minut senere fulgte Tvær- 
bjelkerne efter. Bordklædningen ' i^elv forkulledes lidt efter lidt, — 
Mol paa Tågets yir^ Rand brændie 4en v^eå hm- ?fteriit Tåget 
banede .dtaaet 23 Minuter i.^fk Ild, v^r -^ndmi ikd^e ops^acfer aQ4eD 
Forandring paa den øvre TagØade, ^^nd at der udviklede sig Tjadre .- 
dampe paa Overfiaden; .^— P^pen selv havde endnu saameget Sam- 
menhæng, at den ikke kunde gjennemstødes med en*jernbeslaaet Stok. 
Den stedse med Stråa underholdte lysende Ild havde efter 40 Minuters 
Forlet ganske fortæret Bordkis^ningen paa enkelte Sle4^ og ^laaet 
Pappen ganske krum; -r- desnagtet vpr der ingeii E^id^e eller Gjear 
nembræjnding at sie i Pappen^ og ingen Flami^er. viste sig under det 
heie Fof^øg paa Tagøt. 

Ethvert andet Tag.vilde i lignende Bd ymve sammenstyrtet, ide(t 
intet andet Dæknkigsmatørjiale: hjermetisk. ud^^ængert. alt Lnfttræk. [ 

Eflerat Ilden., havde brændt under Tåget i 45 AUnuter, stede 
Spærrer og Tv^j^lojkke i Flaminer; — Rordklædningen var fprAweti 
Randen; — P^ppeti dampede i^nidlertid fremdeles en aldeles sarame^-^ 
hængende Maase og v,ar irtfetstedsMgjennembriendt af Ildøn. .. , 

For at : undersøge PorskjeHem mellem nylig febriltieret Pap og 
©ldre,:blev der paa en Plade,.der yar fabrjkeret i VidnerJies Ov^r^^r, 
opgjorl en Ild af glødende Kul og brændendei Triæstykker, førend 
endnu Pladen var fuldstændig tei;. Qgsaa her viste det sig, at under 
Indvirkmng af Heden Tjæren dekomponeres og i)rænder med snfiaa 
langs Pappeh krybende Fla.mmer; disse Flammer sjtrakte isig paa enketllQ 
Steder 2, bøisit 3 Tømmer udover Ildens Grundflade, bverpaa de af 
sig selv slukkedes; .'-.., 

■. Ved senere Undersøgelse viste- det sig, at Pappe» der, hvofjlden 
havde lagt, ikke var, forvandlet til Aske^' men tU en fast, $ammenbænr 
gendc Kulmi^se ra^ed skiferflgligt Brud, der dog.ikko incfeholdt nogel 
gjødende Pmikl; -^ ddn evri^^e. Del af Pappen vør ufofrtæret* Man 
holdt derpaa et. «Stykke af denne friske Pap.vertiftali i (Idei^,.. hvorved 



63 

den Tei ahtoiMtes, iinen* dog kati hrændte saatenge, indtil Tjtfreli var 
fortæret, hvorpaa den strax sluknede og Ikke mere kunde a&lendøs. : 
For endeiig at prøve Pappen i Vand, blev 3 løi?re Piaéer ef 14^ 
%'s Vfipgt trukne gjénnem Vand, hvorved deres Vægt ved det ved- 
hængende Vand forøgedes til 15^ <s'8; ^ ligeledes forøgedes Vægten 
af en i 2 Timer i Vand liggende Plade blot ^V ^« 



Belgendt^orelse fra Departementet for det Indre. 

Ved hoiesle Resol. af 16de April 1856 er der naadigst meddelt 
Kj^mand i Bergen Rasmus Wallendahl Patent for *et Tidsrum af S 
Aar frfci Patentets Udstedelse, 28de Sam 1856^ paa Porfærdigelsen af 
et éf ham opfunden Slags ,^dobbell cireulerende OVne". 



' I sextert Aar har jeg vadret ved Jernhandeten, 6g foniden smedet 
JéWi har Stdtiegbdiset og* navnlig Ovné vaerel Hovedarlikelen i deri 
Branche. leg har d^or paa mine Reiser i Udlamdeft lUidersogt de 
forskjellige Opvarmningsapparater. I England bruges mest Kaminer^ 
åog fibdés <ler smaa Ovtte; Bom fohl^émmelig sees i Kontorer dg Ka- 
hytter og beslaa af et Ildrum, omgivet tnéd eh tynd gjeniiembrudi 
Kasse eller Kapsel, fra hvilken den ophedede Ltift fra den indre Ovn 
strommer ud i Værelset, trykket ted den koide Luftstr5mning fra 
Gulvet gjennem smaa Aabninger i Ovnens Bundplade. I Frankrig 
findes almindelig ogsaa Kaminer, som nu fortrænges af de saakaidte 
Caloriféres, hvilke svare til Tydsklands Fullofen, og er begges Kon- 
struktion grundet paa samme Prindp som de engelske Ovne; kun er 
Forskjellen den, at man i de Sidste lægger tilstrækkelig Brændsel for 
Værelsets Opvarming for en hel Dag paa engang. Men i begge disse 
Slags Ovne undviger Varmen for hurtig, thi Røret bliver strax meget 
stærkt opbedet, hvorved en stor Del Varme gaar tabt, da den ikke 
cirkulerer gj^nem flere Ror. Langs Rhinen og i Vest-Prcussen finder 
man jevnlig Cylinder-Ovne, uden Varme-Luftkasse- omkring samme; 
men man maa sandsynligvis have fundet disse noget mangelfulde , ved 
ai Rogen ikke nok benyttes, da man overalt paa de Kanter finder fid# 
af valtsede Jernplader tilsatte til Ovnen i forskjellige Boininger, hvor- 
igjennem Rogen cirkulerer, forend den gaar ud i SkorMewen. I Ost- 
Preussen, Sachsen^ Bayern findes jevnlig de nu i Handelen forekom-* 



63 

mende Cirkulations-Ovne, i.hvilke Rfigeii drkulerer i;flere Rogkanaler, 
forend den gaar ind i Skorstenen, og have disse været anseede for de 
mest hensigtsmæssige. Erfaring t^^r dog lært mig« at Rogen selv i en 
almindelig ,8 Eta^es Ovn ikke bliver nok benyttet^ og jeg har derfor 
i flere Aar sogt at finde en Maade^ paa hvilken Rpgen kunde cirkulere 
gjennem flere Rogkanaler^ uden at Ovnen blev ualmindeiig stOTvOg 
desuden beikytte Fordelen af ophedot Loft fra selve Ildrunmet og fra 
Eanalerne. ' * 

Ovnens underste fitage bestaar af et med Træk paa almindelig 
Haade indrettet Ildrum, $om er gjort saa lidet.som muligt, for at For- 
brændingen af Brær^d-Materialet kan gaa ordentlig for sig. Dette Ild- 
rum indslultes afen l^asse, hvLs oyer^te Kant, er gjennembrudt og 
hvorigjennem den ophedede Luft strammer nd i Værelset 9. trykket af 
den kolde Luftstrdmning, som fihdes - i Værelset. Fra Ildrummat har 
jeg ledet Rogen i ved Siden af hinanden og chta 2 å 3 Tommer 
fra hinanden liggende Rogkanaler, .livilke i Vindelfym ledes op \ Qer^ 
Btøg^f indtil d^ naaer Skp^^teneq* D^n Ji disse R,dg|^analer ellei^ 
EløgtriiodviUedd/ Varme; Iryjkkes. «di Værelset v^d kold Juuftslrdm fro 
Golvet, ledet op ved et Ror «f Jerhblik, iieRel hag Ovnen' pvaMiireni 

Jeg tror ved denne Ovn at have ophaaét en storre Besparelse af 
Brændsel^ ved at Ildrummet er saa lidet, at dette kun kan optage smaa 
Stykker Brænde, hvilke da blive godt udbrændte, og maa altsaa yde en 
storre Besparelse af Brændsel end atmiildelig.* 

Véd at RSgen, som fndehdlder en saa stor Varme, ledes igjennem 
det dobbelte Antal Rogkanaler^ imod hvad der forefindes i de almin- 
delige og i Handelen gaaende Cirk;ulations-Ovne, a^iver Ovnen den 
dabbelte Vjarm«, idet saa mange flere Flader op varme-. . 

Ovnen bliver ikke storre end de «hnindeUge og kan bensigts-» 
mæssig gjores saaledes, at den ikke bliver meget dyrere end disse, og 
kan forzires saaledes, at den paa samme Tid, den opfylder sinJkasjg^ 
ogsaa tjener til Prydelse i et Værelse. 

Den kan indretlés i^aavel til Brænde som til StenkuL 

Den kan rengjores med Lethed ved Feieluger, anbragte i Hjornet 
af Etagerne eller Rogkanalerne. 



64 

•*att*ser. 



.• ; •)' " 



Vandtæt Pakpapir. 

DeUe kan man forskaffe sig paa ffilgendé !ilaacle: Man tager 2 Lod Alun og 
4 Lod hvid Sæbe, opIOsér den i 1 Pd: Vand* I en anclen iSkaal op)Oder man 2 
Lod affaVisk Gummi og 6 Lod Lim- ligeledes i>4''Pd. Ya^d; Wn blanier ÅtHrel 
Mttimen , . epvai'mei: Bbndjngen/^ depper .Fapircff deri og iédisr :det øidenlg^tlgjeoH 
nem varme Valser eller t6rre over udspændte Traade. " r ^. 

, ' . ,. , , .; , (D^utscU^ (Jewerbezeitimg). ^ , 

* Metalmorpaa Alumimuh-Gjér^tdnde. ' 

I den sidste Forsamling af det bfittiske Naturforsker -Sélskab i Leeds gjorde 
Hr. Maeadam bpmehksbm paa en Art af Nh>irering, soni bfhr^r frembragt ved Kiili- 
lod * paa Overladen af die «f Almnimiim . be staaende Gj^nstandø; den et lig del 
Metalmor^ S9m Saltsyre fr«ii)bi;mgér. pf^i^;Qv;erfladen. af Iiiyidblik.,..9E^ tjeuier som 
i^l^er^ Beskyttelsesmidclel mod AIun;unie^ senene Forandring i Luften* 

?rjof. Calvert tror, at den stdrste Hindring for Anvendelse af Aluminiet er den 
Lethec/, Hvorinhd yån^af lOO^ C, og selv Vand af enhver Temperatur fortæréi* 
dét. Én Traad af rent Aluniinitim', som ban 1 et Aar havde ladet bil ve r et R^r, 
fyldt med Vifad,- Var forvandkt til ^eleaglig Lerjord; ua&r^Aiumioiet jindttiittldøi 
lidt ,Jern>mod9ta«r. det bedrj^y andete lad Yir^mig...,j / ' j' - I . \ 

(CpsmoB, Eevue encyclopé^iflue,. t. XTJT y. .^4^^. 



Korrespondence. ; \ ' 

Re^aktipn^n har modiaget Opfoi-dcing. til at «eddele Noget om Dampe^ An- 
vendelse som Drivkraft ved Sagbrug. Forinden Redaktionen imodekommer denne 
Opfordring, tillader den sig at anmode de af Tiflsskriftets Subskribenter eller Anire, 
som maatte kunne nieddele Oplysningér i dehne Retning, om ki^arést tnufigt åt til- 
stille Redaktionen dbse; Han dn&kedé f. Ex.rdt vide, hV6r DåWpibbr i Landet 
var anvendt ved Sagbrog, at niodlage et Itdat Rids/ af Saigbruget oi sviv* ' 

Indlløld: Om den tekniske Anvendelse af cirkylarpolaHseret' Lys< 8. i9.' Det 
W^edelske Kontrolkompas vedl^oitfme^dø. S. 58., - Stentf^gpap. $> 59^ 
Bekjendtgjdrelser fra Departementet for det Indre» S. 60. I^Qtitser* 
S» 64. Korresponflence. S. 64. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjor et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlægges forskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer ogPostaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Mailing. 



Christiania. P. T. Mali in gs Bogtrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polyteknislié Forening i Christiania. 

Redigeret af 

Th. Broch. St. Ctaiistie* 1^. åegeleke. 
P. Steenstrnp. 



Jg 5.] 15 Marts, [1859. 

Om den tekniske Anvendelse af cirkularpolariseret Lys. 

(Af H. Mohir). 
(Slutning fra No. 4). 

For at finde Dr.einingskraften af et Legeme, der kun i opiøst Til- 
stand dreier Polarisationsplanet (Sukker opIø^t i Vand, Kamfer i Al- 
kohol, Dexti^in; Asparagin, Æblesyre i Vand o. s. v.), gaar man frem 
paa følgende Maade: 

Betegner p Vægten af den virksomme Sabstants, 

— 7t Vægten af det uvirksomme Opiøsnihgsmiddel, 

— 6 Opløsningens Tæthed, 

— I Rørets Lengde i Millimetr^, 

— a den observerede Dreiningsvinkel, 

— p Dreiningskraften, . 

saa findes p paa følgende Maade: Da Vægten af hele Opiøsningen 
p + 7t indeholder p «Vægtsdéle virksom Substants, indeholder Vægts- 

enheden — ^— saadanne; Volumenheden indeholder 6 Vægtsenheder 

og altsaa — Væglsdele virksom Substants; Dreiningsvinkelen er 

proportional med denne Størrelse og desuden med Rørlængden I og 

Dreiningskraften p; altsaa har man - 

pdlp , p a Cp + Tt') 

a = ^ ^ hvoraf p = — ^, -. 

jp^n^ ^ dlp 

Den specifike Vægt 6 af Opiøsningen maa man observere ; thi ved 

Opiøsningen finder ofte (f* ^x- ved Sukker) en Volumforandring Sted, 

saa at man ikke simpelthen kan beregne den efter Mængden af de 

tilsatte Bestanddele og disses specifike Vægt. Finder ved Opiøsningen 

Sjette Aarg. 5 



66 

ingen Volumforandring Sted, da kan man naturligvis beregne den. Hvis 
man ikke kan, hvilket er vanskeligt, observere den Dreiningsvinkei, 
der svarer til den Frauenhoferske Linie C, maa man ved Regning re- 
ducere den observerede Dreiningsvinkei til denne. Den Farve, hvis 
Dreiningsvinkei man har lettest for at observere, er Overgangsfarvens; 
for at reducere deime til den til Straalen C svarende, behøver man 
blot at multiplicere med f^. 

Den følgende Tabel indeholder Dreiningskraften for forskjellige 
Substanlser. Tegnet + betyder, at Dreiningen sker tilhøire. Tegnet - 
al den sker tilvenslre. p 

Krystalliserbart Rørsukker . . . + 0^,5476, 
Druesukker .....,.. + Oo,598, 

Dextrin . . + 1«,3868, 

Diabetessukker + 0",3523, 

r + 0«,3943, 
Forskjellige Arter Stivelsesukker < + .0^,4719, 

(+ 0«,7719, 

Terpentinolie - 0«,2710, 

do. ........ 00,2510, 

TerpentinoUe, renset ved gjenta- 

gen Destillation (å - 0,862) . - 0*^,2896, 
Citronolie C* - 0,847) . . . + 0o,45, 
Bergkrystal (<5 « 2,658) . . . + 6o,48. 
Kjender man et Legemes Dreiningskraft, kan man, naar dette Le- 
geme er blandet med eller opiøst i en Vædske, hvormed det ikke ind- 
gaar nogen kemisk Forbindelse og som ikke ^elv dreier Polarisations- 
planet, paa følgende Haade finde, hvormeget af den dreiende Sub- 
stants man har i Blandingen, eller Opiøsningens Gehalt. Man har 
nemlig som før: 

a « .JLZ hvoraf man faar p « ^--=r. . 

P + 7t pol 

Man observerer altsaa den absolute (p + ;r) og den specifike (6) 
Vægt af Blandingen eller Optøsningen samt Rørlængden (/, ndtrykt i 
Millimetre) og Dreiningsvinkelen for Straalen C (a) Celler Dreinings- 
vinkelen for Overgangsfarven multipliceret med |g) og beregner deraf 
den i Blandingen indeholdte Vægtsmængde af dreiende Substants Cp)* 
Gehalten bliver da: 

p « I. . D * 100 p ioo« 

—£. — « — _-- eller i Procenter ^ « ^. — . 

p + n pål Cp+^) p^l 



67 

Paa ^enoe Maade kan nian finde Gehalten, naar den aktive Sub* 
stants er ren; er den derimod forurenet med eller blandet med andre 
Bestanddele, da kommer det an paa, om disse Tilblandinger ere Stofle, 
der dreie Polarissrtionsplanet eller ei. Opiøser man f. Ex. en dreiende 
Substanls, hvis Dreiningskrafl er p, der er forurenet med en anden 
dreiende Substants, hvis Drefningskrafl er p', saa vil den observerede 
Dreiningsvinket yære lig Suoamen af de Drejningsvinkler, hver af disse 
StoQe for ^ vilde frembringe, hvis den v aniten ingen Virkning bavde 
paa Polarisationsplanet^ Kalder m^n Viften af heie Opiesningen P, 
den specifike Vægt S og ' Rørlængden I, saa er den Dreiningsvinkel, 

den første Substants for sig vilde frembringe, ?= ■ p og den, som den 

anden Substants for sig vilde frembringie, « * ^ p > hvor p og p' 

ere Vægtmængdeme af de opiøste dreiende Substantser. Den resul- 
terende Dreiningsvinkel er lig Summen af disse, altsaa: 

Sljpp + p' p'^ 
Dreiede dea anden Substants til modsat Kant af den førstø, saa Uev: 

P ' 

Dreiningen blev da lig Differentsen mellem de til hver enkelt Substants 
svarende Dreininger. Den blev ophævet, naar pp ^ p' p* eller naar 
de to dreiende Substantser forekom i Vægtmængder, der vare omvendt 
proportionale med deres Dreinjngskræfter. 

Vitde man i disse Ttlfælde bestemme Blandingens Gehalt af den 
ene Substants, itiaatte man altsaa kjende det andet dreiende StofsVægt 
og Dreiningskrafl; man fik da: 



eller Gehalten 



aPXp'p'^1 a? _ , p' 



og i Procenter 



? p6l ^ P' p 



?_,fioY-^.-r P 



100 -^ = ICO 



' J* 



p - -v y^gl + p ■ ^ 

hvor det øverste Tegn gjælAer, ntiar begge Sabstatilser dreie til 
samme Side, det nederste, naar de dreie til mOdsat Kant. 

b* 



68 

Vaf deir eller de forurenende 6eslandd«lc SloiTe, der ikke dreie 
Polarisationsplanet, da vai* det det samirié, som at deres Dreiningskrafl 
var Nul. Mafi faar da af den ' foregaaende Formel , mar man sætter 
p' ^ o: 

a¥ 

en Formel, som naturligvis er aldeles den samme som for del Tilfælde, 
at den dreiende Substants var ren, da de Ibrui-eitendé Bestaifddele lige- 
saavel som Opløsningsmiddølet kan virke som FortyndingsmKldel. Ge- 
lialten bliver da, udlrykt i Procenterr " 

1 dette Tilfelde kan man ogsieia beÉ^emme det Jbmrenede SXoh fiéhalt 
afren Substants. Naar man paa den anførte. Maade har fundet Vægten 
p af den reno Substants, der ér i Opiøsningén, og man i Poi^yelen har 
veiet den forurenede Substants, før man opiøste den, og fundét'densTægt 

f. Ex. - g, saa er — den søgte Gehalt. Kaldes Vægten af den til 

Opiøsningén anvendte Vædske n, s&a er P « ^ -H jr; altsaa bliver: 

a Cl + — ) , . 100 a (i + — ) 

1 ^-^-- eller i Procenter 100^^ « — = — ^ . 

q pol 9 P^^ 

Istedetfor n kunde man hatttfligvis saijtté F-^g, hvis man ikke 
havde veiet den tilsatte Ms&ngde af Opløsningsmiddelet, men blot Vægten 
af den hele Opiøsniftg. • . 

Disse Principer have sin vigtigste praktiske Anvendelse paa Under- 
søgelsen af Sukkerets Renhed.. Har man en Opiøsning af rent Sukker i 
Vand, kan man ved at observere dens Væg^, specifike Vægt, Længden 
af det Rør, hvori den er indesluttet, og Dreinings vinkelen med Lethed 
bestemme dens Gehalt; har wan et upent Sukker, kan man ved lignende 
pbservationer bestemme Msbngden af r^nt Sukker, den indeholder. 

Det staar nu tilbage at beskrive de Apparater, man atfveiider til 
disse Observationer; vi ville kun ontiale et af de mangfoldige, der i 
denne Hensigt ere konstruerede,' nemlig SoleilsSaccharimeter, der 
er det fnldkomneste og «ittdrtg^Mindre&tede af dem alle. 

Dette Apparat et fremastiliet ;i Flg. 3. 



e9 

a er Polarisøren, der be^taar af el dobbellbrydeiide Prisma eller et 
Kalkspathrhomboeder, hvis ene BHIiedA «r udesteangt ved HJælp af en 
Blender. 

(Fig. 3). , . . 




'; I <■ ' f 



b ^i en dobbeh B^r^kryslalpbde^- 4ivwMeii^g( er ai /frembringe 
Overgafigsfar^en og gjøre dens yariationjeT.ntmffvelige ved.mege|t smøa 
Variationer af Analysørens Polarisationsplan. Den bestaar af 2 Berg- 
krysl•lpl«^éer, slebne lodrel mod Axen; dw løfie drerer tilhøire^ den 
anden tiWensUre; dtss^ lo Plader «rø S^$^^fi sammen ved Siden af 
hinanfden (F^. 4) og have. samme Tykkelsi^, nemlig 7,5 Millimeter. 
Staar Analysørens ag/ PoJarisørens Polaris^tionsplaner' lod* 
rette paa hinanden^ rise begge Plad^r Overg-angsfarven; 
dreier man Analysør^n det Mindste til den ene piler til dan 
anden Side, ville beggø Halvdele øi^bliHkelig vise forskjel- 
lige Farver, Dreien man nemlig tilkøire, vil den Halvpart, 
der dreier titbøire (a)^ gaa ovfr i det Røde, medens 
den, der dreier tilvenstre (fr), gaar over i del DIaa, og Delingslinjen 
bliver da mterkelig for Øiel; dreier man (ilvenstre, skifte Farverne i 



(Fig. 4). 




7a 

den omvendte Orden. Han indser, hvilken stor Grad af Nøiagtighed 
dette Apparat er istand til at give Observaiionerne. 

CC er en Rende, hvori man lægger det Rør, hvori man bar den 
Vædske, man vil undersøge. Disse Rør, hvoraf man gjerne har flere 
af forskjellig Længde , længere til svagere dreiende, kortere til stær- 
kere dreiende Substantser, beståa af et Glasrør (Fig! 5), der, for 

(Fig. 5). 




at holde fremmed Lys borte, er omgivet af et Metalrør, og som for 
EnderjEie kan lukkes med Glasplader, der skrues fast ved dertil ind- 
rettede Skruer, saaledes som Figuren visen Skruerne ere naturligvis 
forsynede med Huller, a^ b, hvorigjennem Lyset kan passere ind og 
ud af Røret 

d er en Indretning, der kaldes Kompensatoren; vi skulte 
senere beskrive den nøiere. 

e er Cirkelen, hvorpaa Dreiningsvinklerne kunne aflæses. 

/ er en med Analysøren C^) fast forbunden Alhidade, forsynet med 
Nonius, der tillader Aflæsningen af enkelte Minuter. 

g er Analysøren ,. et akrpmatiseret dobbeltbrydende Prisma, der 
viser baade det ordinære og det extraordinære Billede, og som, 
naar der mellem den og Polarisøren ikke befinder sig andet end den 
dobbelte Bergkrystalplado^ viser Overgangsfarven i det extrabrdi- 
nære Billede, naar Alhidaden (hvis Instrumentet er berigtiget) viser 
paa Nul. 

h er en liden Galilæisk Kikkert, der kan trækkes ud og ind og 
hvorved Instrumentet altid kan indrettes efter lagttagerens Øie. Man 
stiller den saaledes, at man gjennem Analysøren ser de to Billeder af 
den dobbelte Bergkrystalpladø méd skarpe Begrændsninger. 

Hele Instrumentet staar paa et Stativ, ved Hjælp af hvilket det kan 
stilles i den for ObserVationerne heldigste Stilling. 

Naar man vil benytte dette Instrument, maa man først undersøge 
Alhidadens Indexfeil. Dette gjør man paa den Maade, at man med den 
dobbelte Bergkrystalplade alene mellem Polarisøren og Analysøren 
dreier Alhidaden saalænge, indlil det extraordinære Billede (det, der 
ikke dreier sig) viser Overgangsfarven i begge Pltidens Halvdele; det 



7i 

Punkt, som Nonien da angiver, er det sande Nulpunkt, hvorfra man 
bar at regne Dreiningsvinklerne. Derpaa lægger man Røret med Ya^d^ 
sken i Renden cc. Overgangsfarven er da borte i det extraordinære 
Billede; man dreier Alhidaden (og med den Analysøren) saalænge, til 
den ene eller til den anden Side, at Overgangsfarven kommer igjen i 
begge Pladens Halvdele; den Vinkel, man har dreiet Alhidaden, er da 
Dreiningsvinkelen. Det søgte Resultat kan man da udlede heraf i For- 
bindelse med de øvrige dertil nødvendige Observationer efler de tid - 
Ugere fremsatte Formler. 

Dette er den samme Fremgangsmaade , man benytter ved de fleste 
andre tfl dette Øiemed konstruerede Apparater. Det Særegne ved Soleils 
Saccharimeter bestaar fornemmelig i Kompensatoren. Ved den fremsatte 
Observationsmcthode kom denne aldeles ikke til Anvendelse; tvertimod 
maa man da tåge den ud af Apparatet. Vil man derirood bruge Kom- 
pensatoren, behøver man ikke Cirkelen og Alhidaden, og disso Ind- 
retninger findes derfor ofte aldeles ikke paa disse Instrumenter. Kom- 
pensatorens Virkning beror paa det Princip,. at Polarisationsplanets 
Dreining ophæves, naar der mellem Polarisøren og Analysøren befinder. 
sig to Legemer, der begge dreie ligestærkt, men til modsatte Kanter. 
Har man stillet Analysøren saaledes, at det extraordipære Billede viser 
Overgangsfarven i den. dobbelte Plade og man derpaa lægger Røret 
med den dreiende Vædske ind i Renden, saa.faa begge Pladens Halv- 
dele forskjellige andre Farver. For at bringe Overgangsfarven til- 
^g^ igj^^n kan man indskyde mellem PoUrisiøren og Analysøren et 
dreiende Legeme, f. Ex. en Bergkrystalplade , (|er dreier til uk dsa( 
Kant og har en saadan Tykkelse, at den netpp ophæver Vædskens 
Dreining. Maalte man da Tykkelsen af den indskudte Plade, saa kunde 
man heraf let beregne Dreiningsvinkelen for Vædsken, da man kjender 
Dreiningsvinkelen for en Bergkrystalplade af en Millimeters Tykkelse 
og ved at den voxer proportional med Pladens Tykkelse. Kompen- 
satoren er nu en saadan Indretning, hvorved man saa at sige kan 
tilveiebringe Bergkrystalplader af forskjellig Tykkelse baade dreiende 
tilhøire og tilvenstre. Den bestaar af to hinanden aldeles lige til samme 
Kant dreiende Bergkrystalprismer (Fig. 6) a og 6, hvis to ydersle 
Flader ere lodrette paa den optiske Axe. Ved Hjælp af Skruehovedet 
d Cse Fig. 3), der staar i Forbindelse med et Drev, som griber ind i 
tvende Tandstænger, der ere fæstede til hvert af Prismerne, kunne 
disse samtidig dreies hver til sin Side. Dreier man Skruen tilhøire, er 
det klart, at begge Pladers Tykkelse tilsammen bliver mindre end før; 




72 

dreier man den lilvenstre, faar man en større Tykkelse. Paa Grund 
af Pladernes prismatiske Form voxer eller aflager deres samlede Tyk- 
kelse jevnt med deres Forskydning. Foran eller bag dette Prismepar 
staar en lodret mod Axen slebet Bergkrystalplade Qc, Fig. 63, der 

dreier til modsat Kant -af disse, der 
har en Tykkelse, der er saa stor som 
Prismeparrets midlere Tykkelse. Ved 
Hjælp af disse Pladcr har man det 
altsaa i sin Magt at frembringe de 
forskjelligste Dreininger til begge Kan- 
ter og følgelig ogsaa til at dphæve eller 
kompensere saadanne. Forskyvningen 
af Prismeparret kan aflæses paa en 
Maalestang ved Hjælp af en Nonins, der bevæges af samme Skrde som 
Prismerne. Indexen viser paa Nul, naar begge de dreiende Systemer, 
Pladen og Prismeparret, have samme Tykkelse; den staar paa 1, naar 
de vilde frembringe ~ eller kompensere — en Dreining saa stor som 
den, der frembringes af en Bergkrystalplade af 1 Millimeters Tykkelse. 
Brnger man Kompensatoren, sker Observationen paa følgende 
Maade: Man tager Kompensatoren og Røret ud af Apparatet og stiller 
Analysøren saaledes, at den i det extraordinære Billede viser Over- 
gangsfarven i begge Halvdele af den dobbelte Bergkrystalplade, skruer 
den derpaa fast, saa at man kan være sikker paa, at den under Ob- 
servationen ikke forandrer denne sin Stilling. Derpaa lægger man 
det med Vædske fyldte Rør og Kompensatoren hver paa sin Plads i 
Renden, dreier den sidste Skrue saalænge, indtil Overgangsfarven atter 
igjen viser sig ligesom før, aflæser ved Hjælp af Nonien den Tykkelse 
af en Bergkrystalplade, der vilde frembringe samme Dreining som 
Vædsken i Røret. Heraf udieder man Dreiningsvinkelen ved at multi- 
plicere med i 7^,24, der er den Dreiningsvinkel, der svarer til Straalen 
C for en Bergkrystalplade af 1 Millimeters Tykkelse. 

For at Overgangsfarven skal vise sig rigtig tydellgt, er det nød- 
vendigt, at det Lys, der falder paa Analysøren, er hvidt. Er derfor 
den Vædske, man undersøger, farvel, bliver Observationen mindre 
sikker. Dette har Soleil ved sit Apparat søgt at rs^ade Bod paa ved en 
sindrig Indretning, som kaldes Illuminatoren. Grunden til at Væd- 
sken viser sig farvet, er den, at af det indfaldende hvide Lys absor- 
beres enkelte Slraaler slærkere end andre, som derved faa en Ovér- 
vægl og meddele Vædsken sin Farve. Lod man nu ikke hvidl Lyjsi^ 



/ 



73 

falde paa Vædsken, men saadant farvet Lys, hvari just de Straaler vare 
de svageste, som mindst absorberedes af denne, og følgelig de Straaler 
overveiende, der bléve stærkest absorberede, saa vilde det Lys, der 
gaar gjennem Vædsken og falder paa Analysøren, indeholde alle Lys^ 
straaler omtrent i det Forhold, hvori de findes i det hvide Lys, og Over- 
gangsfarven vilde vise sig paa den ønskelige Maade. Det indfaldende 
Lys maatte altsaa vaére komplementært til Vædskens Farve. For nu at 
kunne anvende dette Prtncip paa Vædsker af forskjellige Farver, maatte 
man kunne med Lethed frembringe forskjellige Farvetoner, hvoraf man 
da valgte den, der paa det Nærmeste viste sig komplementær til Væd- 
skens Farve. Dette er Itluminator^ns Funktion. Den bestaar af en 
Polarisør t (Fig* 3) 9 et Nicolls Prisma, bag hvilket der er stillet en 
lodret mod Axen slebet Bergkrystalplade k. Stilles nu dette Apparat 
foran Polarisøren a, vil disse tre i de forskjellige Stillinger af de to 
polariserende Apparaters Polarisationsplaner give en Mangfoldighed 
af Farver, aldeles paa samme M{||de som naar man, som vi tidligere 
have seet, ser Farverne i en Bergkrystalplade, der er lagt Ind i et Po- 
larisatiorsapparat. Ved altsaa at dreie det Nfcollske Prisma t vil man 
i de fleste Tilfælde kunne finde en Farve, der er komplementær til 
Vædskens og som altsaa er istand til at reproducere Overgangstarven. 
Altid er det dog ikke sagt, at det vil lykkes, I saadanne Tilfælde faar 
man .give Slip paa Ovei^angsfarven og benytte ensfarvel Lys, f. Ex. et 
rødt Glas. Den Feil, man ved at benytte Overgangsfarven ved farvede 
Vædsker, f. Ex. ved Undersc^gelsen af grovere Sukkersorlers Gehalt af 
krystalliserbart Rørsukker, kan komme til at begaa, kan gaa op til 2 å 
3 Frocent. 



Korrespondance. 

„Som bekjendt fik Bergen i Aaret 1855 en Vandledning, ved 
hvilken Våndet ledes til Byert gjennetn Jernrør, hvilken Indretning er 
et yæsentligt Gode for Byen. — Paa Grund af min Stilling og mit 
Kjehdskab til' saadanne Indretninger, ansøgte jeg i sin Tid om og er- 
holdt Autorisation til at besørge Vandledninger indtaget i Privates Eien- 
dommen overensstemmende med det af Magistraten og Formandskabet 
i Møder under 7de Novbr. 1854 og 6te Marts 1856 vedlagne Regle- 
ment og har siden dell Tid været saa heldig at have ledet Vand ind i 
ca. 220 Eiendomme; — men efterat jeg kun i et halvt Aar havde ar- 



71 



•' «••ve VandiT,! *" **"«• A4n.« w , ^*^^^ «««slet deres 
»««« n li«i»»,,„w ""' il"! Stenk «. f" <"« *rt«iln 

♦* ^c;^ inii^ ^^^«-*^ hIiiT^ 



75 

Jeg saa imidlertid, ai jeg paa den Maade kunde opnaa mit Ønske 
og besluttede at bestille en Dampmaskine med Fyrgang paa fire Hjul, 
hvilken for Billighedens Skyld skulde være af Støbemalm og saa stor, 
soai den bniges til Dampmaskiner paa en Hests Kraft. Det blev mig op- 
givet paa Værkstedel, hvor jeg bestilte dette Apparat, at det vikle veie 
komplet færdig ca. 3^ Skippund, men paa Grund af den svære Tyk- 
kelse, Kjedelen havde, veiede det færdig 6^ Skippund. Den Omstæn- 
dighed, at den er af Støbemalm og ikke kan trækkes opad vore bratte, 
tildels trange Gader af en Hest, tilligemed den befrygtede Indsigelse fra 
høiere Vedkommende paa Grund af Bygningsloven af 12te August 1848 
S 10, der forbyder Brugen af Dampmaskiner inde i Byen, gjør Indret- 
ningen i det omhandlede Øiemed aldeles ubrugelig. 

Fra flere Huseiere her i Byen, der have Vandindtag, ere allerede 
Besværinger fremkomne over Våndets Standsning i Rørene, og da jeg 
intet andet Middel ved til at afhjælpe denne Ulempe, er jeg saaledes 
sat i ligesaa megen Forlegenhed som Uvished, om hvad mere jeg skal 
foretage i denne Retning. 

Det er mig vel bekjendt, at i galvaniserede Rør ikke ansamler sig 
saa megen Urenlighed; iqen uanseet deres forhøiede Priser og den 
Garanti, man ved denne Forbedring er berettiget at gjøre Regning paa 
til deres Udholdenhed^wil den samme Ulempe opstaa ved disse som 
ved alniindelige Jernrør, da Rørene dels maa afskjæres efler de for- 
nødne Længder, dels beies i Ilden, og Galvanisationen derved lide, saa 
at paa Sammenføiningsstederne ville Ansamlinger dog finde Sted.^ 

Rb. Bonge. 



Hr. Klingenberg har efter Redaktionens Anmodning i Anledning 
heraf velvilligen meddelt Følgende : 

„Her i Christiania er man allerede forlængst kommet til den Over- 
bevisning, at trukne (smedede) Jernrør uden noget beskyttende Over- 
drag er utjenlige som Spisningsrør for Vand. Paa de faa Steder, hvor 
slige Rør her have været anvendte, har man bavt de samme , Ulemper, 
^|om sees at finde Sted i Bergen, idet nemlig Rørene paa Grund af den 
iastighed, hvormed de fyldes med Jernrust, inden temmelig kort Tid 
iHstoppes ganske. 

Naar saadant indtræifer, er der intet andet Raad end at grave 
ned paa Rørene og skaffe sig en Aabning (il det Indre (f. Ex. ved at 
^krue op en Skjødmufie), for derigjennem at kunne indbringe de for- 



76 

nødne Apparater til Rensning eller Løsrivning af Jernruslen. — Herved 
maa jeg bemærke, at der neppe vil findes noget Middet, hvormed en 
saadan Rensning kan udføres, der vil kunne virke fra en Aabning i en 
saa storLængde findtil 160 Fod) som anføri fra Bergen. — Jeg antager, 
at de Adgange, man skaffer sig' til Rørene» ikke kan være længcr fira 
hinanden end en 60 Fod, hvorved altsaa Rensning kan foregaa i 30 
Fods Længde til hver Side. Den simpleste Maade, som anvendes her 
ved saadanne Leiligheder, ei^, at man fra de tilvetebragte Aabninger 
staker Rørene med Jerntraad af passende Tykkelse. Derved river man 
ialfald en stor Del af den afsatte faste Snbstants løs; men det varer 
ikke længe, neppe Aaret rundt, førend Tilstopningen* igjen indtrseder. 
Fuldstændigere foregaar Rensningen, naar man først indbringer en 
Dampstraale, og deref>er staker med Staaltraad. Ved Anvendelse a f 
Damp, baade i heromhandlede Øiemed og naar den anvendes til Opti- 
ning af Is i Rørene, er det imidlertid at l»gge Mcerke til, at Dampen 
bør indbringes gjennem et mindre Rør, der føres ind i det større, der 
skal oprømmes, og ved tilskruede Stykker efterhaanden forlænges, saa 
at Dampen kan udstrømme lige paa eller ialfald ikke for langt fra de 
Punkter^ hvor den efterhaanden skal virke. Hertil anvender man Rør 
af Tin eller Kobber, stige som bruges til Gasfittings. Naar Dampningen 
ndføres paa denne Maade, vil sikkerlig, et lidet Apparat, som det af Hn 
Bonge benyttede, være tilstrækkeligt'"'). 

Dette er hvad jeg ved at sige om Oprensningén af slige af Rust 
forstoppede Rør. 

Denne de almindelige trukne Jernrørs Forstoppelse af Rust er én 
saa stor Ulempe, at de visselig maa, som anført, ansees som utjenlige 
til Spisningsrør for Vand. Hertil kommer deres ringe Varighed. Jeg 
har seet trukne Jernrør, som, naar de have ligget i en Jordbund, der 
er skikket til at befordre deres Ødelæggelse (hvilket især er opfyldt 
Grnnd, hvor Søen før har gaaet op), have været forlærede i Løbet 
af 3 Aar. 

De galvaniserede, d. e. galvanisk forsinkede, Smedejemsrør mcd- 
staa vistnok i nogen Tid, baade den indvendige og udvendige Oxy-- 
dalion. Men efter noglc Aars Forløb begynder Oxydationen, og da 
indlræder sandsynligvis snart de samme Ulemper som ved de upræpa- 



•) Da her ikke er Sporgsmaal om nogcn „Dampma8kine^% men alene om en ko- 
dende Kjedel, er det dog vel ikke IroU^t, at Politiet i Bergen vil give Byg- 
ningsloven en saa abderitisk Fortolkning, som af Hr. Bonge bcfrygtet. 



7t 

rerede Rør. >- Paa Frederikshald brukes saadanne gaivanisered^ Rør 
som Spisningsrør; men man liker dem ikke videre. 

Blyrør bør ikke anvendes; — Våndet baade i Bergen og her og 
formodentlig alt Elvevand her i Landet er i kemisk Henseende af en 
saadan Renhed, at det i Berørelse med Bly meget hurtigt avler Bly- 
oxyd^ og alle Blyoxyder ere jo giftige. 

Ikke stort bedre ere de saakaldte Kompositionsrør, som beståa 
af en Blanding af Bly og Tin. Ogsaa Vand, der har staaet Natten 
over i sligeRør, har om Morgenen vist tydelige Spor af Blyoxyd. 

Tinrør vilde vistnok være fortrtniige; men i saa store Dimensioner 
som dem, der anvendes tR Spisningsrør for Vand, vil de blive alt for 
kostbare, især da de^ for at modstaa det svære Tryk i en Vandledning 
med hølt Tryk^ maaUe gives extraordinær Tykkelse. Rør af Messing 
og Kobber kunde vistnok ogsaa anvendes. Prisen er omtrent den 
samme som for Tinrør. 

leg har fra Glasgow seet Blyrør, forede med Tin, ligesora fortin- 
nede Blyrør. Begge Dele fdlde naturligvis temmelig kostbare. 

Se4t Slags Rør, der bliver anvendte ved Vandposterne og andre 
Smaaledninger ved Christiania nye Vandværk og som rimeligvis ude- 
Itthkende vil blive anvendte til SpisaJngsrør for private Indtag, er 
emaillerede Smedejerns-Rør Cgl^ss-enamelled Wrougbt-Iron Tubes). 
Disse ere ahnindelig trukne Rør, der ere givne en Glassur eller Emaille 
(det er virkeligt Glas), der hefter fuldkommen fast tit Jernet. Det er 
denne^amme Glassur, som efter et franskt Patent anvendes til at frem- 
-stille forskjellige Slags Kopper 'og Kjeralder (Kjøreider) af presset 
emailleret Jørnblik^ der ser ud fuldkommen som almindelig Fajance. 
Rørene kunne faaes enten alene indvendig eller baade ud- og ind- 
vendig emalUorade; men da Prisen for de ud* og indvendige email- 
lerede Jernrør kun er 2^ pCt høiere end for de alene indvendig 
emaillerede, »ynes det ikke at være at betænke sig paa «t foretrække 
de førstnæsvnte, hvorved man har lige Beskyttelse for Oxydation baade 
ind- og udvendigfra. Naar : saadanoe Rør gjøres rødglødende, kunne 
de bøies, uden at Emaillen springer a£ Men i Sammenføiningerne, 
hvor der er Skruegange, kan selvfølgelig ingen Emaille være, og her 
kan altsaa^xydation foregaa. Heri ligger ogsaa den væsentligste Anke 
mod disse Rør, idet man an tager, at Oxydationen fra Sammenføinin-- 
geroe efterbaanden vil gribe om sig og sprænge Emaillen fra. Imid- 
lertid har man dog her nogen Erfaring om disse Rør, som allerede i 
nagle Aar har været anvendt hersted^, uden at man har sporet nogen 



78 

Ulempe af dem; et Stykke, som blev optaget etterat have lagt el Par 
Aar i Jorden i en Ledning, befandtes aldeles uforandret. Al Opmærk- 
somhed bør dog være henvendt paa, ved et passende Overdrag, at 
beskytte Sammenføiningen. I disse anvendes jo almindelig en Rit- 
eller egentlig Oliefarve, bestaaende af lige Dele Mønje og Blyhvidt med 
Tilsætning af kogt Linolie. Allerede d,enne Kit yder en god Beskyt- 
telse, især naar den faar Tid til at tørke, før Våndet sættes paa. Da 
jeg ifjor var over i England, blev der mig paa det Værk, hvorfra jeg* 
har forskrevet de emaillerede Rør til Christiania nye Vandværk, sagt, 
at man blandt Andet havde anvendt en Opiøsning af Guttapercha, hvor- 
med de ibr Emaille blottede Dele overstrøges, idet Sammenføiningen 
udførtes. Jeg har derfor formaaet Hr. Apotheker Ditten til at skaffe 
mig en saadan Opiøsning, der bestaar åf Guttapercha, opiøsi i raa 
Benzol eller Stenkulsnafla , hvortil er sat en liden Mængde Kaout- 
schouk. Benzolen forflygtiger m^get hastigt og efterlader paa Jernet 
et tyndt Lag af Guttapercha, som vistnok er uigjennemtrængeligt for 
Vand; men hvorvidt det fæster tilstrækkeligt til ikke at rives løst 
af det gjennemstrømmende Vand, derom har jeg ingen tilslrækkelig- 
Erfaring. 

Der er nok ganske enkelte Værker i England (formentlig kun i 
eller ved Birmingham), der levere emaillerede Rør. De, der ere. 
forskrevne for det nye Vandværk, ere leverede af „The Birmingham 
Patent Iron de Brass Tube Company,*' Works- Smethwick, near Bir- 
mingham. Prisen, f. Ex. for |toms Rør, er paa Værket 6 Pence pr. 
eng. Fod med 10 pCt. Diskonto for kontant Betaling for ind- og ud- 
vendig og 12^ pCt. do. for alene indvendig emaillerede Rør. 

Jeg bør kanske endnu henlede Opmærksomheden paa Rør af Gutta- 
percha, som synes at være noget anvendte i Paris C^e Polytekn. Tids- 
skrift for 1856 Pag. 196). — Jeg savner al direkte Erfaring angaaendfe 
saadanne Rør. — Fra Guttaperchaens Anvendelse i Telegrafitekniken 
tør man formodentlig slutte, at den i Jorden er lidet varig, medens 
den i Vand ligesom Træ synes næsten ufbrgjængelig. 

Jeg skal endnu tilføie, at man i Brussel anvender støbte Jernrør 
ogsaa til Spisningsrør. Jeg saa der støbte Rør af omtrens Itommes 
Diameter. Da der i disse Rør vanskelig kunne opskjæres *5kruegange 
eder Behov, saa maatte Ledningsrørene i Gaden have en Gren med 
Flange, for derpaa ved Hjælp af en tilsvarende Flange paa det første 
Spisningsrør at optage dette. Derhos maatte åpt til Forgrening i 
Husene haves en Mængde Bends , Grenrør og desl., saa at saadanne 



7» 

Spisningsrør af støbt Jern synes at medføre store Besværligheder i 
Anvendelsen. 

Men sikkert er det, at naar der udfordres en saa lang privat Led- 
ning, som anført fra Bergen, vilde det være bedre at tåge af de 
niindste støbte Rør, som almindelig faaes fra England, nemlig Ijtoms, 
hvilke ere billigere end |toms trukne Rør. Naar saa de i Huset gaa- 
ende Spisningsrør toges af |toms emaillerede Rør, maatte formodentlig 
Reglementet ansees opfyldt. • 



IVotitser. 

Aneefidelse af Vanddamp til at slukke Ild i Fabriker^ som ere 
forsynede med Dampmaskiner, og paa Dampskibe. 

Efterat Englændcren Waterhouse allerede i Aaret 1833 havde offentlig^gjort sit 
ForsOg angaaende Slukning af Ildebrande ved Hjælp af Damp, blev dette Middel 
paany anber^let afDr. Dujardin i Lille, i Aaret 1837, og i Aaret 1840 gjorde Four- 
neyroD en heldig Anvendelse af Vanddamp til at slukke Ild i et Spinderi. Den 
lldebrand, som ndbrGd paa ^Austria** i aabent Hav og næsten kostede fem hun- 
drede Passagerer Livet, foranledigede Dr. Dujardin til at gjentare sit forlænge- 
siden ved det franske Akademi anstillede Forsdg, at udtale sig om Anvendelighcden 
af Vanddamp som et virksomt SlukningsmiddeL . Dersom Kapitainen paa ^Austria* 
ikke havde mistet Hovedet, og tilfældigvis havde ledet Dampen fra Kjedelen 
ind i Mellemdækket, hvor Ilden opstod, vilde den vist være bleven slukket i 
kortere Tid. 

Forzinket Jern; a f Pro f. V. Klitsinsky. 

StOttende mig paa en Række sammenlignende Fors6g, er jeg saa heldig at 
kanne afgive fdlgende Dom om forsinket Jern: 

1) Det forzinkcde Jern trodser under alle Omstændigheder Indflydelse af Veir- 
liget. Vand, indifferente Vødsker (Brændevin, Olie o, s. v.) langt bedre end 
iSort-Blik og Hvidt-61ik eller Jern-Blik beskyttet ved Oliemaling. 

2) Den atmosfærishe ydre Forvitring, eller et med Hensigt givetZinkhvidt-Anstrdg 
overdrager det forsinkede Jern-Blik med en saa varig Fernis, at de deraf for- 
fterdigede Kar kunne tjene mangfoldige keroiske OpIOsninger i Fabriker og 
Verksteder til passende Opbevaringskar. 



80 

3) Det forzinkede Jernblik overtræffer alle brugelige MctHller og Legeringer i den 
fortrinlige Evne saagodtsom slet ikke at blive angrebet ved Dampe af bræn- 
dende eller forflygtigende Svovl. Til at trodse saadanne ved Stenkulild uund- 
gaaelige Dampe er foruden det forzinkede Jernblik neppe noget andet ligesaa 
billigt Metal skikket. 

Det beskyttende Zinkhvidt- Anstrfig, Evnen til at modstaa Indflydelse af Yeir- 
liget, vandige, spiritudse og olieagtige indifferente Vædsker, og ende|ig Evnen til at 
modstaa Svovldampe gjdre det forzinkede Jern til et i sit Slags uerslatteligt , paa 
mange Maader anvendeligt Materiale i Industrien. 

(Stammas illustrirte Wochenschrift 1858, S. 293). 



Hamrede Rår. 

En nylig i Frankrig anvendt eiendommelg Methode til at strække stdbte Mes- 
singrdr er dett at hamre dem (tuyauz martelés). Det 3 Fod lange stdbte R6r, med 
^ Tommes eller mere Vægtykkelse, bringes i en Maskine, hvor det bfiver stukket 
paa en kort horizontal Staaldorn. Forlængelsen af denne Dorn er en lernstang, 
længer end Rdret skal være, naar det er færdigt. Stangen gaar igjennem det Indre 
af Rdret og tillader dette en Premadbevægelse i sin Længderetning, medens Dor- 
nen er ubevægelig. Paa det Sted, hvor indvendig Dornen befinder sig, er udven- 
dig fra neden Roret godt understdttet. Netop ovenover dette Sted beBnder sig en 
Faldbammer, som gives, buj-tig paa hinanden fOlgende Slag (300 i et Minut). Fald- 
hammeren bliver forsynet, med en smal halvcylindrisk Bane til Strækning af 
R6ret, men senere med en fladpoleret Bane til at glatte det med. Dornen tjener 
ligesom til Ambolt. Messingr6ret modtager nu under Bearbeidelsen af Hammeren 
en regelmæssig langsom Dreining om Dornen og en ligedan Længdeskyvning, saa 
at Hammerslagene falde i en trang Skruelinie fra en Ende til den anden. Den 
flade Glathammer frembringer til Slutning en Overflade, som ikke staar tilbage for 
et valtset eller trukket Rdrs. 

(Karmarsch, Handbuch der mechanischen Technologie, Ste Auflage). 



Indhold: Om deo tekniske Anvendelse øf cirklilarpalari«eret Lys. S. 65. Kor- 
respondance. S. 73. Notitser. S. 79. 



Af Polyteknisk Tidsskrift ndkommer to Nomere maanedlig eller 24 Numére 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisew er S Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postportp. Betalingen erlægges forskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskriptiou kan tegnes paa alle Rigets Post* 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Komniiss. Hr. P. T. AlaJling 



Christiania. P. T. Mallings Bogirykkeri. 



^i 



Udgivet af den polyteknisk 



^^A.^^- 




r«i*' 



fc^^^ 



Ji^X%^^^ 



^y- 



03- 



^o^' 



\^^&' 



,.^ .uer ^^^.^^-,», 
Hr- ' ■ 






-^ V 



,,.-^^-" 



Hen har i sin Tid seet en Opfc 
komme med Oplysninger, der kunn 
brændjngen, og som Fialge heraf sai 
skrivelse af en saakaldet ringerigsk 
Jeg har imidtertid trøet, at en 
dette Emne, — hvoriil jeg troede 
tigelser i de senere Aar have væi 
Kjendskab til Tjærebrænding er en 
interessere Mange af Bladets Læse 
hrænding burde være en ikke uvij 
vorl Land, naar den drives, som de 
Tjæren vindes i det Store og S 
Princrper: Enten tilstedes Luften til 
hvor Brændingen foregaar, eller ogi 
i afsluttede Rum (Retorter, Ovne), j 
ganske fra Luften, 

Den saakaldte Tjærehjell og i 
tede Ckonslruerede) etler det forste 
ringerigske og den opretstaaaende el 
En Tjærehjell er egentlig ikke 
Iivjs Rund overalt hælder mod Mid 
Kanal eller et Rør, hvorigjennem Tj; 
(AB) Fig. 1 er Gjcnnemsniltet af e 
CCD) Grundrids af samme; 
(aa) Overflade af Fjeldet; 
SJatEe Aarg. 



82 



(Fig. 1). 




(bb) BuCke, hvorpaa Bjellen hviler; 

(cc) Underlag af tæt til hverandre klemte Træstammer; 

(dd) Overdrag af Granbark; 

(ee) Overlag af Sand og Kullestubbe. 

Det Sted i Skoven, hvorpaa 
Hjellen skal staa, maa have en hel- 
dende Overflade. Først opreises nu 
de fornødne Bukke, hvorpaa Under- 
laget hviler, der bestaar af tæt til 
hverandre føiede unge Trær og 
Topender, der alle maa blive sma- 
lere mod Midtpunktet. Underlaget 
maa gjøres med Omhu, saa at det 
er saavid.t muligt tæt, samt fast og 
støt. Derovenpaa lægges gjerne et 
Lag af Granbark, omtrent saaledes 
som Tømmermandcn lægger Bord-* 
klædningen paa et Tag. Øverst 
kommer endelig et Lag med Sand 
og Kullestubbe, hvilket maaske bedst 
kunde gjøres af et faststampet Lag af Ler, dersom saadant er at erholde. 
Tjærematerialel CTyriet^, der anvendes i Uøvede Stykker, som dog 
kunne være temmelig grove ^ opsættes omtrent paa samme Maade som 
KuUeveden i en almindelig Mile. Først lægges dog over Aabningen i 
Bunden af Tyristykker en Slags Rist, for at ikke under Brændingen 
nedfaldende Kulstykkcr eller halv forkullede Tyristamper skulle til- 
stoppe samme og saaledes hindre Tjæren fra at flyde ud. 

Naar Tyriel er opsat i den passende Høide, tildækkes det med 
Granbar samt Jord^ Sand eller Stubbe ligesom ved en almindelig Kulle- 
mile, og man skrider nu til Brændingen; denne ledes noget saa nær 
øfker de samme Regler, der ere brugelige ved Kullebrænding i en Mile. 
I Begyndelsen lader man Ilden udbrede sig raskt for at erholde 
en tilstrækkelig og saavidt mulig iigeformig Hede. Sidenefter derimod 
foregaar Forbrændingen yderst langsomt, og man slipper kun lidt Luft 
gjennem Dækket, paa det at Tjæren saavidt muligt fuldstændigt kan 
afdestiilere. 

En Tjærehjell er gjerne 20 å 25 Fod i Diameter. 
En finsk Tjæreovn (Fig- 2) seer ud som følger: 
QAB) Ovnen seet fra Siden udvendig; 



/ 



83 



(CDy Længdegjennemsnit; 

CEF) Ovnen seet fra Enden; 

CGH) Tværsnil; 

Caa) Anlændingshuller, hvorigjennem Luften bringes ind i Ovnen; 



(Fig. 2). 




t' 6" 



€0 tt/ ttf ttf 



■I i 



CL 



Il II 



p^ i\ r^ i\ !\ 



iP 




Q 







(&&) Trækhuller^ hvorigjennem Røgen maa passere; over disse ere 
gjerne paasatte løse Kasser af Jernblik (/?^), hvori er anbragt 
indvendig Jernkors til at opsamle noget Kjøhrøg; 
^dd[) Døraabning, hvorigjeanem Tyriet settes ind og Kullene tages 
ud; under Brændingen er denne Aabning selvrølgelig gjenmuret; 
(eé) en Rende, der er uddybet i Ovnens Bund og ender i et Rør 
gjennem Ovnniuren, hvorigjennem Tjæren rinder ud i Ansam- 
Kngskarrct; ^- ovenover denne Rende er der lagt en Slags Rist 
af Tyristykker (f)* Renden maa hælde noget mod Udflyde- 
aabningen. 
Den Ovn, der er afkopieret her, er 18 Pod lang indvendig, 8 Fod 
hm og størst Bredde 6 Fod, altsaa omtrent 4S0 Kubikfod i Rumindhold^ 
hvorefter den kan rnmme omtrent 90 Centner kløvet Tyri. Men for- 
modentlig ere endnu større Dimensioher brugelige ved disse Ovne. 
Tyrtet^ der kan anvendes i temmelig grovt kløvede Stykker, sættes 
ind i Ovnen saa tæt som muligt. Naar Ovnen er sat og Døraabningen 
gjenmuret, sker Antændingen gjennem Aabningerne C^o); ved at aabne 
eller lukke disse kan man styre Ilden eflter Behag. Brændingen i en 

6» 



84 



Ovn af ovenbeskrevne Dimensioner kan vare omtrent 3 Døgn, hvor- 
efler Ovnen staar for at afkjøles 6 å 8 Døgn* 

Fig. 3). 





ti 



Den ringerigske eller liggende Tjæreovn (Fig. 3^. 
(AB) Ovnens ydre Længdeside; 
(CD og GH) Ovnens Forside og Bagside; 
(EF) Tværsnit af. Ovnen gjennom dens Midte; 
(IK) Længdesnit af samme; 
(aa) RøghuUer; 
(bb) Lufthuller, der ligesom Røghunerne kunne aabne^ eller lakkes 

efter Behag med løse Stene; 
(cc) Fyringshuller fllægj; 
(dd) Døraabning, hvorigjennom Tyriet sættes ind og Kullene tåges ud. 

Den Ovn, der er afridset her, er omtrent 10 Fod lang, 6 Fod 
høi og 2 Fod bred indvendig og rummer altsaa omtrent 120 Kubikfod 
eller cirka 21 å 22 Centner fin kløvet Tyri. Ovnens Bund er Fjeld, 
der hælder mod Forsiden, hvorved Tjæren bringes fil at flyde ud gjen-> 
nem Tuden (a), der kan være af Træ eller Jern. Den indre Kjærne- 
mur, der danner den egentlige Ovn, er overalt opsat af Halvstensmur 
(Murens Tykkelse » Stenens Bredde). Den ydre Mur eller Kappe, der 
kun skal tjene til at holde Ilden samlet om den indre Ovn, hvor Tjære- 
brændingen gaar for sig, er paa første Alens. Høide gjerne sat paa 
Helstensmur (Murens Tykkelse « Stenens Længde). Baade til den 
indre og ydre Mur bruges gjerne almindelige TegU eller Mursten. 
— Tyriet til en saadan Ovn kløves fint, men kan være temmelig langt 
og sættes saa tæt i Ovnen som muligt; naar Tyriet er sat ind, mures^ 
Døren (d) igjen, og man kan begynde at fyre. I Begyndelsen fyres 



å 



85 



svagt, siden stærkere; efter 1^ å 2 Døgns uafbrudte Fyring er Tjæren 
uddestilteret, hvorefler man lader Ovnen slaa 3 å 4 Dage, inden Kul- 
lene tåges ud. Eftersom man fyrer, gaar i Begyndelsen en lys og 
tyndflydende Tjære over, der er blandet med surt Vand (Tjæreveje, 
Tjæregalle); men Tid efter anden, som Processen skrider fremad, 
bliver Tjæren mørkere og mere seigtflydende, og den mørkeste og 
seigeste Tjære kommer da tilsidst. Man kan ogsaa give Ovnen større 
Dimensioner, end den her opridsede har. Man anbringer da Ilæg 
(Ildsteder} baade i Ovnens Forside og Bagside. 

Fig. 4 forestiller en tydsk eller opretstaaende Tjæreovn. 

(Fig. 4). 




(AB) Ovnens ydre Omrids; 

CCD) Ovnens Gjennemsnit lodret paa Papirets Plan^ 
CEF) Gjennemsnit i Høide «/? ) « 
CGH) Gjennemsnit i Høide y6 ] Tværsnit; 
Caa) Indsætsaabningen; 
(bb) Ilægget eller Fyringsaabningen; 
Ccc) den Døraabning, hvorigjennem Kullene tåges ud; 
(dd) den Kanal, hvori Tjæren ansamler sig, og hvorigjennem den 
rinder ud i Samlekarret (e). 
Den tydske Tjæreovn bestaar, som man ser, af et nogetsaanær 
cylindrisk indre Skaktrum, hvis Diameter dog paa Midten er noget 
større end i den øvre og nedre Ende. Oventil lukkes Ovnen med et 
rundt, kugleformigt Hvælv, og Ovnens Bund hælder overalt mod Midten 
(Centrum), hvor der findes en Kanal, hvori Tjæren samler sig, og 
hvorigjennem den rinder ud. For at ikke denne Kanal skal tilstoppes, 
lægges over samme en Rist af Tyristykker. Den egentlige Ovnskakt 



omgives af en ydre Kappe af Mur i nogle Tominers Afstand fra den indre 
Ovn; i Melleinrummet mellem begge Mure iværksættes Fyringen. Den 
indre Ovn opsættes af Halvstensmur; den ydre Kappe af Helstensmur, 
der dog adager i Tykkelse, eftersom man stiger i H«iden indtil Halv- 
stensmur; — denne ydre Kappe kan ogsaa opmures af Graasten og bliver 
da naturligvis tykkere. Den heie Ovn graves ofte ned i en Sandbakke. 
Den her afridsede Ovn er indvcndig 20 Fod bøi og størst Dia- 
meter» 8 Fod; altsaa holder Ovnen omtrent 740 Kubikfod og rummer 
cirka 135 Centner finkløvet Tyri; — dog gives der Ovne af endnu 
betydelig større Dimensjoner; der er da to eller endog tre llæg (Py- 
ringsaabninger). Han sætter og driver denne Ovn paa samme Maade 
som den liggende Tjæreovn; men formedelst de større Dimensioner 
varer Brændingen i en Ovn af Størrelse som den her opridsede i 3 
gode Døgn og Afkjølingen i 6 å 7 Døgn. Som Tværsnittet EF viser, 
er Mellemrummet mellem den egentlige Ovn og den ydre Kappe i 
dennes øverste Ende tilmuret, dog saaledes, at der rundt omkring 
Ovnen staar oppe en Mængde smaa, firkantede Huller, hvorigjennem 
Røgen fra Ilægget finder Udvei; ved at aabne eller lukke disse Aab- 
ninger kan man lede Heden efter Behag til den Side af Ovnen, 
man ønsker. 

(Fig. 5). 








Fra alle Tjæreovne undvlger under Brændingen Dampe; disse inde- 
holde foruden Vand ogsaa ikke ubetydelig Mængde flygtige Olier. Ved 
de tydske Tjæreovne er der gjerne el særegent Apparat til at opsamle 
disse Dampe. — Er a (Fig. 5) det Rør, hvorigjennem Tjæren rinder 
ad, saa er b det Rør, hvorigjennem Dampene stige op; det er gjort 



i 



87 

af Træ eller Jern. Dette opadstigendd Rør udmtinder i et Samlerør 
ccj hvorrra udgaa tre parallele Rør C^), der ere anbragte i en stor^ 
vandtæt Trækasse Qd), som er fyldt med udstrømmende koldt Vand. 
Rørene c og e ere gjorte af Kobber. Røret c er omtrent 9 Tom- 
mer i Diameter og e fire. Disse sidste Rør ere omtrent 8 Fod 
lange. Dampene kondenseres elter fiMrtætte& i Rørene e formedelst 
det kolde Vand, der omflyder Rørene, htorved ert Blanding af Olier 
og Vand samlede flyder ud i Samlekarrene f. Våndet leirer sig 
underst som det tungere Legeme Og aftappes. — Olien, som af 
Tydskerne kaldes Kiendl (Tyriolie), destilleres gjeme en eller to 
Gange med Vand og sælges til Kamfinfabrikeme til temmelig høie 
Priser. Paa lignende Maade kande Tyriolie vindes ved den ringe- 
rigske Tjæreovn. 

Alle disse ber beskrevne Indretninger benyttes endnu i Pra;^'s til 
Tjærebrænding, og har saaledes Erfaringen selv godkjendt deres Brug- 
barhed. Hos os benyttes — saavidt vides — ikkuns-Tjærehjellen og 
den liggende Tjæreovn. Af Torv, Brunkul og Stenkul brændes ogsaa 
Tjære og det til mange Øiemed. Hertil benyttes fordetmeste Cylindre 
eller Retorter af Støbejern, der ophedes udenfra. I saadanne Appa- 
rater kan ogsaa Trætjære vindes; da de imidlertid ere meget kostbare» 
udelades en videre Beskrivelse heraf. 

Med Hensyn til de her beskrevne Indretningers Kostende vil 
Tjærehjellen selvfølgelig blive billigst; den vi(, naar den har den her 
beskrevne Størrelse, koste omtr. 20 Arbeidsdage eller cirka 6 å 7 Spd 
i Penge; det til Hjellen fornødne TræmalHale barman gjerne Tilladelse 
til at tåge frit i Skoven. 

Til en liggende Tjæreovn af ovenbeskrevne Dimensioner vil med- ^ 
gaa cirka 3000 Uursten, der vel ikke pea de fleste Steder, hvor Ov^ *^ 
nen skal staa, vil blive billigere end 10 Spd. pr. 1000; MuringskiQ og ^ 
Materiale saasom Ler eta til det Halve, — et let Hds af Bindings^ ^ 
værk til at beskytte Ovnen for Regn omtr. 20 Spd., tilsammen cirka ^ 
65 Spd. 

Til en finsk Tjæreovn af Størrelse som den ovenfor opridsede vi) 
medgaa: 

Omtrent 3500 Mursten 35 Spd. 

do. 12 Kubikfavne Graasten å 



v>i^ 



5 Spd 60 — 

Muringsløn med Ler eta cirka . 70 — 
Hus af Bindingsværk 35 — 



200. 



88 



Til en tydsk Tjæreovnaf de opgivne Dimensioner: 
til Fundament 2 Kubikfavne Graasten 10 Spd. 

Cirka 8000 Murslen 80 - 

Muring, Ler etc 50 — 

Hus 20 — 



Til Fodring med Graasten eller Ned- 
gravning af Ovnen i en Sandbakke 



160 Spd. 
50 - 



Desforudcn til Fortætningsapparaterne: 

Kobberrør 80 Spd. 

Jern- eller Trærør 20 — 

Vandkasse (Reservoir) 25 — 

Fremskaffelse af Vand dertil . . , 25 — 



210. 



150. 



Hovedsum 360 Spd. 

Ovenanførte Summer kunne kun gjælde som omtrentlige, gjennem- 
snitlige Overslag» — Paa de forskjellige Lokaliteter kunne Arbeidspriserne 
være meget forskjellige, og heraf er naturligvis Ovnens Kostende afhængig. 

Med Hensyn til Udbytte a f Tjære i de her beskrevne Appa- 
rater er det afgjort, at samme er mindst paa Hjell. Man kan her neppe 
regne paa et større Udbytte end gjennemsnitlig 10 å 12 pCt. og selv 
herved er antaget, at Brændingen ledes med Øvelse og Omtanke. 

Antager man, at der kan brændes omtrent 6 Yinterlæs å 3 Sk<s 
Tyri paa engang paa en Hjell. Antages endvidere, at Brydningen af Tyri 
koster omtr. 12 SkilL pr. Sk<a;, samt Kløvningen og Transporten frem til 
Hjellen 18 Skill. pr. Sk<f^, hvi^t endda er lavt regnet, og Transporten 

en gjerne er beliggende i^koven, faar man: 



fonidsat kort, eflersom Hjelle! 
Udgift: 

Spd. 
18 Sk« Tyri å 30 /? . 4 

2 Dagsvirker mindst til 
at opsætte Tyriet paa 
Hjellen og dække samme 
med Bar og Jord å 40 yS 

3 Døgn til Brænding og 
Udtagelse af Kullene . . 2 - 

2^ Tønde til Tjæren å 
48 /? 1 - 



60 



80 



Spd. 8. 20/S. 



For hver Brænding Tab altsaa 1 Spd. 20 fi. 



Indtægt: 

Omtrent %\ Tønde Tjaére 
og 2^ Læst Kul (I Sko- 
ven ved Hjellen kan 
en Tønde Tjære neppe 
værdsættes høiere end 
til omtr. 2 Spd. og en 
Læst Kul til 96 /?). 
Altsaa Udbyttet i Penge 
2i Tønde Tjære .... 



Spd. (i. 



5 - 



2.i Læst Kul. . . . . . . 2 



Spd. 7. -yj. 



Tjærebrændingen i den finske Tjæreovn giver sandsynligyis et 
noget høiere procentisk Udbytte, — vanskelig dog mere end cirka 
15 pCt I Finland skal Tjærebrænding i saadanne Ovne drives fabrik- 
mæssio^t og med Fordel. Hvor der er rigelig Adgang til godt og bii- 
ligt Materiale, hvor Arbeidslønnen er billig, og hvor Adkomsten til Søen 
eiter Konsumtio^sstederne er let, kan saadant maaske ogsaa lade sig 
gjøre, især naar Ovnen har store Dimensioner, hvilket ved denne Slags 
Ovne lettelig lader sig udrøre. 

En liggende eller ringerigsk Ovn kan give fra 15 til 25 pCt. Tjære 
efler Tyriets fieskaffenhed. I AlmindeKghed regnes 2 å 2^ Tønde 
Tjære af 3 Yinterlæs god Tyri, hvilket er omtrent 16 å 20 pCt. I en 
saadan Ovn bliver Tyriet kløvet finere og i Almindelighed sorteret med 
mere Omhu end det Tyri, der skal brændes paa Hjell; — en Ovn er 
heller ikke saa let flytbar som en Hjelle; følgelig bliver Tyriet dyrere. 
Regner man saaledes et Sk<s Tyri færdig til Ovnen til mindst 36 Skill., 
og at en saadan Ovn høist rummer 3 Yinterlæs Tyri å 3 Sk<s, faar 
man Udbyttet af en saadan Ovn for hver Brænding omtrent saaledes: 



Udgift: 


Indtægt: 


Spd. /?. 


Spd. li. 


9 Sk« Tyri å 36 /? . . 2 84 


I det Høieste 2^ Tønde 


3 Læs Ved til Brændin- 


og 1 Læst Kul, hvilket 


gen å 60 /? 1 60 


værdsat som ovenfor 


At sætte og udtømme 


giver i Penge: 


Ovnen omtr. 1^ Dags- 


2^ Tønde Tjære a 2 


virker å 40 /? . . . . - 60 


Spd 5 - 


Brændingen 3 do. å 40 /? 1 ^ 


1 Læst Kul å 96 yS . . - 96 


Tønder til Tjæren å 48 y? 1 - 


Spd. 5. 96y?. 


Spd. 6. 84/?. 




For hver Brænding 


altsaa Tab H2 /ff. 



Disse her anførte Talstørrelser kunne naturligvis modificeres saare 
meget paa de forskjellige Lokaliteter og ere kun anførte her, for at 
man kan faa et Begreb om, hvorledes Brændingen omtrentlig stiller 
sig. Der kan maaske gives Egne, hvor Tjæren kan have en større 
Yærdi; men neppe nogetsteds, hvor Tyriet bliver billigere at erholde. 
Tjæreprisen er sat saaledes, som den under almindelige Konjunkturer 
og lang Transport kan antages at ville stille sig, naar Varen bringes i 
Handelen i større Partier. Af de anførte Tal bliver det i allefald ind- 



\ 



90 



lysende, at Tjærebrænding saavel paa Hjell som i liggende Ovne aldrig 
kan blive Gjenstand for fabrikmæssig Drifl, saalænge Tjæren staar i 
nærværende lavere Priser, som rigtignok i lang Tid have været de 
almindelige. Heller ikke drives Tjærebrænding hverken i voH Land 
eller i Sverige — saavidt vides ^ paa fabrikmæssig Maade, men alene 
som Binæring paa Tider og Steder, hvor anden og bedre Arbeidsform 
tjeneste ikke. er at erholde. 

Den tydske Tjæreovn giver dog, især <m den er forsynet mei 
det beskrevne Apparat til Vindingeil af de elters tabtgaaende Olier, 
Udsigt til en virkelig lønnende fabrikmæssig Drifl En saadan Ovn, 
som er beskrevet i det Foregaaende, vii som anført fumme omtrent 
i 35 Centner og efler de forhen beregnede Priser gire, da den yder 
ligesaa stort procentisk Udbytte, som den rtngerigskø eller liggende 
Tjæreovn : 



Udgift: 






Spd. /i. 


42 Sk% fin kløvet Tyri 




å 36 /? 


12 72 


Til at sætte og udtømme 




Ovnen 4 Dagsvirker a 




40 /?.... • 


1 40 


■XVf /«F • é . é »..••• 

Brænding 8 do. å 40 /$ 


2 80 


8 Læs Ved å 60 /? . . 


4 - 


11 Tjæretønder å 48 . 


4 48 


Emballage Ul Oiien, 3 




Tender a 60 /?,... . 


f 60 


Spd. 


26. 60/g. 



Indtæ^gt: 

H Tønder Tjære, 5 Læ- 
ster Kul, omth 8 Cent- 
ner Olie. 

I Centner Raaolie kan 
ikke værdsættes under 
1 Spd. 60 /? pr. Cent- 
ner, altsaa i Penge: 

II Tønder Tjære å 2 
Spd 

5 Læster Kol k 96 fi . 

8 Centner Olie å 1 Spd. 

60/? 



Spd. /S. 



22 - 
4 - 

12 - 



Spd. 38. ./?. 



Gevinst pr. Brænding 11 Spd. 60 /?. 



Af en saadan Ovn kan neppe vindes mere end 25 Brændhiger 
aarligt, hvorved dog vilde erholdes et Nettoprovemt af 267 Spd. 60 fi 
om Aaret. I Udtandet er saadan Olie [karent Vare, hvorfor det vel 
ikke vilde være umuligt at finde Kjøber til samme her i vort Land; — 
i allefald vilde maaske den norske Træoliefabrik kuime kjøbe saadan 
Olie til rimelig Pris. 



91 

t 

Ora Surrogater for Kludejil Papirrabrikation. 

Det er noksom bekjendt, hvormeget Papirfabrikerne i de senere 
Aar have lidt under Mangelen paa Klude. Trods den langt stdrre 
Kludemasse og trods den storre Flid, hvormed disse nu opsoges i 
Sammenligning med for, og den storre Okonomi i deres Anvendelse, 
saa forlanger dog det stedse voxende Papirforbrug et stedse stdrre 
Antal Klude; roan har derfor allerede længe seet sig om efter Surro- 
gater for Kludene og da V8»entlig troet at finde disse i flere Planter. 
Der er ogsaa her i Landet tåget Patenter paa Maskiner til at gjore 
Plantétrævler skikkede til Papirfabrikation. Hr. Picete har i Bulletin 
de la Société industrielle de Mulhoose fornylig meddelt nogle 
Bemærkninger om Kludesurrogaternes Behandling i Frankrig, hvoraf 
Følgende hidsættes. 

„Især har man ikke altid tåget Hensyn til, at Planterne ikke lige- 
som Kludene lidt efter lidt ved Slidning og Bøgninger opmygnes, og 
at derfor Forberedelser af anden Slags ere fomddne for at forvandle 
de raa Planter til Papirstof. Hvilken Familie disse end tilkore, saa 
danner deres Grundlag den saakaldte Cellulose (Trætrævleme), som er 
gjennemtrængt af en af Safter og forskjellige Salte bestaaende Yædske; 
disse Stofl^e, der kunne være af meget forskjellig Natur, maa fjernes 
for at erholde Trætrævleme eller det egentlige Papirraastof rent 

Dette Maal kan naaes ved to Slags Midler, — enten ved meka- 
niske Indretninger, som formindske og fjerne de fremmede Legemer 
og lade Trævleme alene tilbage, — eller paa chemisk Vei, idet man 
uden at angribe disse opiøser de forsto ved Hjælp af Lud og 
Damp. Disse Fremgangsmaader anvendes af de to forskjellige Sel- 
skaber, der hidtil have drevet Kludesurrogaternes Anvendelse videst i 
Frankrig. 

Det ene af disse Société des textiles mexicains, hvis Sæde 
er Paris, medens Fabrikdriften er i Mexico, anvender en Maskine, der 
bestaar af en paa Overfladen kanneleret Cylinder, som dreier sig i et 
Troug, hvis koncentriske Indre ligeledes er kanneleret og ved Vægter 
bringes mere eller mindre nær hentil Cylinderen. Naar Planten kastes 
ind i Apparatet paa den ene Side, kommer den ud paa den anden Side 
forvandlet til mere eller mindre fine Trævler, som ere mere eller 
mindre hvide til brune efter Plantesorten. Disse Traade give ved 
direkte Behandling i Hollændere et langt, trævlet, fedt og haardt Stof 
og et gjenoemskinnende, fedt, klingende og seigt Papir, som til For- 



92 

bedring af disse Egenskaber udrordrer en Tilsætning af Klude. Det 
Apparat, som er i Gang i Mexico, leverer daglig 1500 Kitgr. Traade, 
og Selskabet, som fremdeles der lader opsætte nye Maskiner, haaber i 
kort Tid at kunne levere betydelige Mængder Raastof. 

Det andet Selskab, So eiet é des papeteries r é an i és, bearbeider 
ad chemisk Vei i flere i Frankrig og Aigier beliggende Fabriker dette 
sidste Lands Planter, fornemlig Aloen. Det heraf Tremstillede Stof er 
efter de mig ihændekomne Prover trævlet, vegt, af gol, brun eller graa 
Farve; — nogle Prover bleve ved Blegning glindsende og silkeagtige. 
Det heraf fabrikerede Pakpapir og halvhvide Trykpapir, som er klin- 
gende og godt limet, lader ved enkelte Sorter erkjendé Spor af Pa- 
renchym, et Bevis for at den ovenfor omtalte Rensning ikke er fuld- 
kommen, Nogct som dog let lader sig afhjælpe. Selskabet haaber 
aarlig at kunne levere 3000 Tonder Raastof. 

Papirfabrikanterne Godin i Hug i Belgien have anvendt dette Toi 
og erklære sig tilstrækkelig tilfredsstillede til at kunne anbefale Forsog 
dermed i det Store. Jeg har undersøgt deres Produkter, men finder 
dem temmelig middelmaadige og svage; — dette tilskriver jeg dog 
mere den overvættes store Tilsats af Porcellænjord end Beskaffenheden 
af selve Stofl^et. 

Selskabet Pentagéne har nu forenet sig med „Papeteries réuniés^; 
— dette vil ogsaa forarbeide Jord -Artiskokken, som er rig paa Marv, 
der næsten bestaar af ren Cellulose. 

Et tredie Selskab, la Cellulose, gaar ud derfra, at Drovtyggernes 
Mave, idet den bringer Planternes forurenende Bestanddele ud af deres 
Sammenhæng, gj5r samme Nytte som Luden og leverer et forberedet 
Raastof. Som saadant anvender Selskabet derfor Mog, hvoraf Kom- 
pagniet for Parises Droschevæsen daglig leverer Selskabet 5000 Kilgr. 
Dette koges med Kalk og Soda; — til Knusningen benyttes almindelige 
Hollændere, hvis Yaltse gjor 400 Omdreininger i Minutet. Papiret og 
Pappen fabrikeres paa særegne Maskiner med dobbelt Form, fire Fug- 
tigpresser og otte Torvaltser. En fdrste Maskine leverer de simple 
Sorter^ en anden det halvhvide Papir for Tapeter og en tredie Papir 
for Jcmrnaler. Blegningen sker med Klorkalk, som foruden andre 
kemiske Produkter fremstilles i Fabriken selv. 

Endelig fabrikerer Hr. Chauchard Papir med Iblanding af Træ, 
Stråa eller andre Vegetabilier. Stofl^et kommer ud af Maskinen som et 
kort, fint Pulver, naar Materialet knuses i raa Tilstand; uddrager man 
imidlertid ved foregaaende Udlndning af Materialet en betydelig Del af 



93 

de fremmede Beslanddele, saa erholder man et fedt, smidigl og trævlet 
Stof. Maskinen forarbeider i 24 Titner med en Kraft af 3 Heste 
350 -- 400 Kilgr. tort Materiale, og de billige Produkter, som den 
leverer, skader blandet i passende Forhold med Kluder slet ikke. 

Det vil snart vise sig, om Resultaterne vil svare til Forventnin- 
gerne; mange og det meget intelligente Fabrikanter paastaa, at det 
alene er Straaet, som i Europa kan erstatte Kludeme. Dette er for- 
haanden i Overflod, fordrer kun ringe Transportomkostning og giver 
mindre Åffald end andre Planter; naar man udluder det under hoit 
Tryk, saa taber Intercellularsubstantsen snart sin Sammenhæng og 
efterlader Trætrævlerne, som da let lade sig blege. 

To Fabriker, hvis Sæde er Paris, fabrikere blot Straapapir. Den 
ene (Mélier og Ladet) udluder Straaet under et Tryk af 5—6 At- 
mosfærer, behandler det derpaa med Syre og Klor og erholder til en 
Pris af 40 — 50 Franks for 100 Kilgr. en bleget Masse, der leverer et 
noget graat, gjennemskinnende, klingende og vellimet Tryk- og Skriv- 
papir. Den anden (Collin og Coupier) lader overhedede Vand- 
dampe indvirke paa Straaet for at bevirke en fuldstændig Udkogning 
af Materialet Det ublegede Stof kommer paa 35 Franks pr. 100 Kilgr., 

— det blegede paa 48 — 50 Franks. En betydelig Besparelse hidrorer 
fra den ubetydelige Drivkraft, som udfordres til at pulverisere Straaet. 

I Provindserne forarbeide talrige Fabriker Stråa til gult Pakpapir; 

— i Marseille forarbeides bleget Stråa til hvidt Skrivpapir^. 



Bekjeodtgjorelser fra Departementet for det Indre. 

Ved holeste Resolution af 20de Mai 1856 er der meddelt William 
Berntsen Skoue af Sondmores Fogderi Patent for et Tidsrum af 5 Aar 
fra Patentets Udfærdigelse (13de August s. A.) paa Forfærdigelsen af 
en af ham opfunden saakaldt Trækkekniv. 



Den af mig konstruerede Trækkekniv, hvis ydre Udseende og Ind-- 
retning af vedlagte Tegning vil seeSj har det Fortrin fremfor almin- 
delige Baandknive, i hvis Sted den er troet at skulle træde, at den: 
i) kan anvendes med storre Sikkerhed og Lethed ved Afglatningen 

af kortere Træmaterialier, hvor det oftere er forbunden med Fare 

at bruge en ordinær Baandkniv; 



94 

2) al den, natr MalerMet er flifieft eller kvister, glatter dette fiiM* 
stændigere og lettere; 

3) at den kan anvendes, hvad enten Materialet bar en lige eller ojevQ 
Overflade, hvilket en almindelig Baandkniv ikke kan. 

4) at den i Almindelighed udsælter Arbeideren for mindre Fare for 
tilfældige Skaar, altsaa fordrer under Brugen mindre Forsigtighed 
og altsaa sparer Tid. 

Jeg har udhævet den som en Erstatning for den almindelige Baand- 
kniv; men det folger af dens Indretning, at den ogsaa i mange Til* 
fælde vil kunne anvendes, hvor roan nu bruger andre Snedkerredskaber, 
f. Ex. Hovl, Kniv, Fil og Rasp. Med Hensyn til Redskabets Indrel- 
ninger vil som ovenanfort den vedlagte Tegning i Almindelighed være 
tilstrækkelig. Del bemærkes derfor alene, at del hele Redskab bestaar 
af Jern, at Skraaplanen, hvorpaa Tanden hviler, er sveiset fast til den 
gjennembrndte Piade, at Tendenser dobbelt, og at den er skruet fast 
til Skraapladen paa en saadan Maade, at Taodea efter Behag kan stilles 
længere og kortere. 




95 

Gairaoés Luftpumpe ned Kviksolv, som virker aden 

Kolbe og YentiL 

(ArmCDgaods Cléiiie indnitriel). 

Man antager almindelig, at man med de almindelige Luftpumper 
ikke kan drive Fortyndingen videre end til noget under 1 Millimeters 
Tryky og at man selv theoretisk ikke kan overskride en bestemt 
Grændse, da der stedse maa indtræde et Tidspunkt, hvorefter den i 
Recipienten tilbagebievne Luft ikke kan hæve Ventilen. Følgende 
Kviksølvluftpumpe har ikke denne Mangel. 

Den beslaar af et 80 Centimeter») langt og 7 — 8 Millimeter vidt 
Barometerrør; ved dets undre Del er det hævertformigt bøiet og for- 
synet med en Jernbane. Paa dette Sted har Røret omtrent Form 
som en liggende xn. Ved Barometerets øvre Ende er der fæstct et 
Bæger, et Glasæg, af \ — 1 — 2 Liters Indhold; dette er nedentil for- 
synet med en Hane og oventil med en anden Hane, over hvilken der 
befinder sig en Tragt Alle Armeringer ere af Smedejern, og Appa- 
ratet er fæstet til et Bord. 

Naar man vil sætte Apparatet i Virksomhed, fylder man det gjen- 
nem Tragten med Kviksølv, lukker den øvre Hane og aabner begge 
de andre. Kviksølvet flyder ned i en understaaende Skaal og bliver 
staaende i Røret i 76 Centimeters Høide. Barometervakuumet er føl- 
gelig i Bægeret, der her danner det Toricelliske Tomrum. 

Vilde man ogsaa fyldo Tragten mød Kviksølv og derover fæsle 
en Guldslagerhud, saa erholdt man ved Aabning af alle Haner Experi- 
mentet med den pladskende Blære. For at anstille Forsøget med de 
magdeburgske Halvkugler, behøver man kun at gjennembore den øvre 
Halvkugle for at kunne fylde begge Halvkugler med Kviksølv, — man 
hikker da Hanen oventH, aabner den undre Hime^ Kviksølvet flyd^ ud, 
og det Indre er absolut tomt. 

Naar man skal fortynde Luften i en Klokke, saa overgaar Kvik- 
sølvmaskinen den almindelige Luilpumpe deri, at man kan drive For- 
tyndingen i det Uendelige. Recipienten kommunicerer med det tori- 
celliske Tomrum gjennem et bøiet Jernrør, i hvis Midte der findcs en 
Hane. Man stiller Recipienten paa Talerkenen, og naar man har faael 



^) En Meter er omtrent 3,2 Pod; — den deles i 100 Centimeter og 1000 
Millimeter. En Liter er: ^lAiv Kubikmeter *> 56^ Kobiktomme. 



Barometerkamineret lafttomt, saa «abner man Hanen, som sekter samme 
i Forbindelse med Recipienten. Naar begge Kar have samme Indhold, 
saa fortynder man paa denne Maade Luften i Recipienten til det Halve. 
Gjentager man denne Operationy saa er der efler den 10de blot jjf^f 
Del og efter den 20de 1^7^577 Del af den oprindelige Luftmængde 
tilbage. Dette Resultat er sikkert, da Luften paa Grund af dens Spænd- 
krafl maa fordele sig jevnt i begge Beholdere. 

Istedetfor at bestryge Klokkens Render med Talg, er det for- 
delagtigst at lægge en 4 — 5 Millimeters tyk Skive af vulkaniseret 
Kautschuk paa Talerkenen. 

En saadan Maskine er meget billigere end de almindelige Luft- 
pumper og tillader med ^ — 2 Liter Kviksølv at foretage alle Forseg 
over Luftens Egenskaber. Forfærdiges Apparatet af Guttapercha, falder 
det endnu billigere. 



Hfotitser. 

lldsfare ved Anvendelse af Olastagstene. 

Den i forrige Aar i Landsbyen Abbenrode i Braunschweig udbrudte betydelige 
Ildebrand, der efter en flere Ugers vedholdende Solhede og derved opstaaet TOrke 
udbrcdte sig stærkt og antændte selv afsidesliggende Gaarde og Bygninger, er 
sandsynligen opstaaet ved de i Tåget paa en Stald mod Syd og Vest indlagte 
lindseformige Glastagstene, idet de gjennom Glasset brud te og siden samlede Sol- 
straaler antændte det paa Gulvet ophobede tdrre Stråa. Man «er heraf , hvor stor 
Forsigtighed man maa anvende ved Anbringelsen af af saadanne Glasstene; — de 
bOr kun indlægges mod Nord og Ost. 

(Dingler'8 Jonmal 2 Jannarheffc 1859). 



Indhold: Noget om Tjærebrænding. S. 81. Om Surrogater for KInde til Papir-« 
fabrikation. S. 91. BekjendtgjOrelse fra Departementet for det Indre. 
S. 93. Gairauds Luftpumpe med KviksOlv, som virker uden Bolte og 
Ventil. S. 95. Notitser. S. 96. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere roaanedlig eller 24 Numére 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 SkilL pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggcs forskudsvis for 
hver Hfilvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes (^ a alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. F. T. Mailing. 



Christiania. P. T. Mallings Bogtrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Christiania. 

Redigeret af 

Th. Broeb. H. Christie. Ii. Segeleke. 
P. Steenstrap. 

X 7.] 15 April. ^ [1859. 

Hm ExplosioDer af Dampkjedler. 

(Af P. S. Sleenstrup). 

(lagtet Vandkraflen hos os er og paa Grund af dens Billighed 
altid maa blive den mest anvendte Drivkraft for vor Indastri, gives der 
dog mange lokale Forholde, som gjor det nødvendigt at anvende 
Dampkraften som Motor- og vi have derfor allerede adskillige statio-» 
nære Dampmaskiner igang. Vor private Dampmarine tæUer over 4% 
Skibe, og den næritocsle Fremtid, der vil medføre væsenllige Foran- 
dringer i Forholdene ved en af vore vigligste Bedriller, Sangbnigene, 
?il utvivlsomt give Anvendelse for mange Dampmaskiner ved Udlø- 
bene af vore store Vasdrag og paa andre for denne Industri be- 
kvemme Steder. 

Dampmaskinen er' altsaa ved Civilisationens Strøm ogsaa ført 'til 
o's, og hver Dag gjør os mere fortrolig med dens Nødvendighed til 
vor materielle Udvikling, medens vi dog ere forlidet fortrolige med de 
Farer for Liv og Gods, som dens Anvendelse kan paaføre os. 

Engelske Aviser og tekniske Tidsskrifter meide om Dampkjedel- 
Explosioner, der ligemeget forfærde ved deres fryglelige Følger som 
ved deres hyppige Forekomst, og Amerikanernes Dagblade indeholde 
alt for ofte Beretninger om de skrækkeligste „Blow Dp's^ af Damp- 
skibe, hvorved mangfoldige Mennesker ere dræbte eller lemlæstede» 
Hidtil kjende vi heldigvis saadanne Tilfælde kun af Beskrivelse; men 
eftersom Dampkjedlernes Antal tiltager, og de nu existerende Kjedler 
ældes, maa Sandsynligheden for at de ogsaa hos os ville indtræffe 
daglig voxe, ~ og det tør derfor være betimeligt at henlede Ved- 
kommendes særlige Opmærksomhed paa denne Gjenstand ved at med- 
dele den nyeste Tids Opfatning af de ældre, tildels pad løse eller urig- 

Sjette Aarg. 7 



98 

tige Theorier hyggede Suppositioner, som man har antaget at hetinge 
saadanne Explosioner, samt de Forsigtighedsregler, der hør iagttages 
saavel ved Anskaffelsen som ved Brugen af Dampkjedler. 

Det forholder sig med Dampkjedle- Explosioner som med saa 
mange andre ødelæggende Katastrofer, at deres Aarsager vanskelig 
kunne spores, fordi de Persoiver, der skulde kunne meddele Opiysninger 
om de umiddelbar før Hændelsen tilstedeværende Omstændigheder, i Re- 
gelen gaa tabt, og det staar de Eflerlevende kun tilhage at undersøge Lev- 
ningerne af de sønderspliltede Apparater for om mulig deraf at finde Be- 
kræflelse paa de Formodninger, man har dannet sig om Ulykkens Aarsag. 

Man har søgt at forklare disse saakaldte „Mysterier^ ved at an- 
tage, at Betingelserne før en Dekomposition af Våndet have været tilstede 
og at derved er dannet explosiv Gas, som er hieven antændt; men 
disse Hypotheser ere ikke tilfredsstillende, ligesaalidt som den, al 
Våndet, ved at have antaget den sfæroidiske Form, under en synkende 
Temperatur skulde overgaa i Dampform af overordentlig Spændighed, 
og derved hevirke Sprængning. — Da disse Forklaringsmaader have 
været temmelig almindelig «ntagne som fyldestgjørende, skulle vi un- 
dersøge, hvorvidt de ere berettigede. 

Som bekjendt dekomponeres Vand ved, at Vanddampe bringes i 
Berørelse med glødende Jern, og man kan altsaa tænke sig en saadan 
Dekomposition at foregaa i en Dampkjedel, naar de for Ildens Paa- 
virkning udsatte Piader af en eller anden Aarsag ere blottede for 
Vand og ere blevne glødende. Antaget da, at dette virkelig har fun- 
det Sted, og at Kjedlen saalcdes er blevén fyldt med Vandstofgas, kan 
da en Explosion derved fremkomme? 

Vandstofgas er som bekjendt ikke brændbar, førend den kommer 
i Berørelse med Surstofgas, og bliver først da explosiv, naar begge 
Gasarter blandes i det Forhold, hvori de danne Vand. Den kemiske 
Forbindelse foregaar ved Antændelse og under den voldsomste Explo- 
sion. Dekompositionen foregaar derimod ved, at det i Våndet eller 
Vanddampen værende Surstof forbinder sig med det glødende Jern, og 
Vandstofgasen bliver fri. Under disse Omstændigheder mangler altsaa 
en nødvendig Betingelse for exploderende Gas, nemlig Surstofgas, og 
denne kan ikke tænkes indbragt i Kjedlen uden ved atmosfærisk Lull, 
som da maa være komprimeret for at overvinde det indvendige Tryk 
af Vanddampen eller Vandstofgasen, der formedelst den heie Tempe* 
råtur altid vil have en stærkere Spænding end Luften udenfor Kjedlen; 
men hvorledes vil dette kunne ske? 



/ 



99 

'Jo, siger man, det kan hænde, at Vandbeholderen, hvortra Føde- 
p^mpen henter Vand til Kjedlens Forsyning, er tom, og at Pumpen 
saaledes istedetfor Vand driver Luft ind i Kjcdlen. Hertil maa først 
bemærkes, at det høist sjelden er IndtrufFet, at en Kjedel er sprængt, 
medens Maskinen er igang, hvorimod delte i Regelen sker, medens 
den staar stille, og dernæst, at det af Forsynings -Pumpen ved hvert 
Slag inddrevne Kvantum Lufl kun kan udgjøre en saa liden Brøkdel af 
Damprummets Kobikindhold, at den maa arbeide længe, maaske timevis, 
forinden det af Naturen til Dannelse af Vand bestemte Forhold mellem 
Vandstof og Surstof skal kunne indtræde, og før dette er tilstede sker 
ingen Explosion. Inden dette kan indtræffe, vil Maskinen vist standse, 
da Betingelsen for dens Gang ^ Dampud viklingen -^ hemmes, fordi 
de mest virkende Plader ere blottede for Vand og saaledes ei kunne 
tilveiebringe den nødige Dampmængde. Det er altsaa urimeligt at an- 
tage, at explosiv Gas kan dannes paa denne Maade, ihvorvel det neppe 
tør benægtes som en Mulighed. Men, antaget at disse Forudsætninger 
dog kunne indlr^affe med Jernkjedler, hvorledes kunne de tænkes med 
Kobberkjedter eller Lokomotivkjedler, hvis Ildsteder — som bekjendt — 
ere af Kobber, medens Børene, hvorigjennem Ilden gaar, ere af Messing? 
Glødende Kobber eller Messing, ved man, dekomponerer ikke Vand; 
altsaa er hermed den hele Supposition og derpaa grundede Theori for 
saadanne Kjedlers Vedkommende omstyrtet. Ikke desto mindre har 
man nok af Exempler paa, at de ere sprængte, og man skal længere 
hen omhandle et saadant Tilfælde med et ganske nyt Lokomotiv, der 
under den første Pri»ve ved Værkstedet sprængtes og dræbte flere 
Mennesker. 

Af det Anførte bliver det altsaa indlysende, at Aarsagen til Spræng-* 
ning af Dampkjedler ikke med nogen Rimelighed kan hidrøre fra Dan- 
nelsen af explosive Gaser i Samme. 

Den anden Theori, man har opstillet for Kjedlers Explosion, er den, 
at Pladerne ved at blottes for Vand blive glødende, og at det Vand, 
der enten ved Indpumpning eller ved Kjedlens Bevægelse Cp^a Loko- 
motiver eller Dampskibe) kommer over disse, antager den sfæroidi- 
ske Form, hvorved der ligesom akkumuleres en betydelig Mængde 
Varme i de globulære Vandpartikler, som dog ikke gaa over i Damp- 
form, forinden Temperaturen af den Metalflade, hvorpaa de dannes, 
formindskes til en vis Grad, hvorefter den i Draaben eller Globen 
ligesom bundne Varme først formaar at omdanne den til Damp af stor 
Elasticitet, som da skal bevirke en Explosion. 

516 2 14* 



100 

Denne hele Theor! er dog neppe gnmdet paa virkelige Iaktta- 
gelser og bør sæledes ikke heller benyttes som Fundament til derpaa 
at bygge Slutniriger, der tilfredsstillende skolle kunne forklare og lede 
til Forebyggelse af disse sørgelige Tildragelser, der aarlig tilintetgjøre 
saa mange Menneskeliv og saa ihegen Eiendom. Erfaring synes ogsaa 
tilstrækkelig at godtgjøre, at, hvad man kjender om dette Fænomen, 
fuidstændig modbeviser Hypothesens Rigtighed. Der siges nemlig, at 
Vand antager den sfæroidiske Form ved en Temperatur af 340 <^ F. 
C» 137^ RO* Er dette saa, og er det almindelige Tryk i Lokano- 
tivkjedler 120 <a; pr. Q Tomme> som foetmges af, at Våndet i Kjedlen 
har en Temperatur af 343^ F., saa er det klart, at Lokomotiverne i 
Regelen have Vand i sfæroidisk Form i deres Kjedler, og at de for 
pn Explosion antagne Betingelser i dem saa at sige ailid ere tilstede; 
men vi vide dog, at de holde ret godt, nagtet man ikke sjelden holder 
et Tryk af 200 « pr. O Tomme, som betinger en Temperatur af 385 <^ F. 
i dem, og man skal endog have Exempler paa, at el Tryk af 300 <b 
pr. D Tomme har været tilstede i Lokomotivkjedlen, og at denne bøio 
Temperatur gradevis er bleven reduceret ved Afkjøling af Ildstedet og 
Rørene, uden at mtndste Antydning til Explosion har vist sig. Der er 
altsaa heller intet Holdbart ved at antage, at Våndet i slseroidisk eller 
globulær Form har Egenskaber, der bevirke Explosion, og saaledes 
kunne disse 2de Theorier forlades, saamegetmere som man i de ordi- 
nære Vanddampes Spændkraft bar et Agens af tilstrækkelig Styrke til 
at fremkalde de her omhandlede Virkninger, der kunne forklares ved 
at forudsætte mekaniske Mangler og Ufiildkommenheder ved Damp- 
kjedlerne eller de samme tilhørende Apparater, eller Mangel paa Ind- 
sigt og Opmærksomhed ved deres Betjening. Man behøver saaledes 
ikke at hente Forklaringsgrunde langveis fira, naar de ligge saa nær 
forhaanden, saa meget mere som det i de fleste Titfælde er bleven 
konstateret, at en eller anden saadan Mangel virkelig har været til- 
stede, medens man forgjæves har søgt Symptomer, der skulde kunne 
tjene som Støtte for nogen af de omhandlede Theoriers Anvendelse. 
Saadanne mekaniske Mangler kunne henføres under 3 Klasser, nemlig: 
1) Kjedlens utilstrækkelige Styrke, enten formedelst Materialets Svag- 
hed, Feil i den oprindelige Konstruktion og Sammensætning, Slid^ 
ning eller Fortæring ved langvarigt Bmg^ Ulætheder, hvorved lo- 
kal Fortæring af Plademe er opstaaet, eller formedelst deres Op- 
bedoing til Gledning, enten fordi de Plader^ paa hvilke Uden virker^ 



1 



101 

ere belagte med Urenligbeder, ellet fordi Vandstnndeti i Kjedlen 

er bleven for lav. 
3) Ufaldstændig SikkerbedaventUy og endol^r 
3) ufuldslændig Sikkerhedsprop. 

Forinden vi gaa over til at omhandle disse Mangler, ville vi om- 
tale et Tilfælde, hvor en af Englands mest berømte Ingeniører har 
bavt Anledning til at udtale sig om denne Gjenstand, og som er 
anført i Tidsskriftet ,,Artizan^ for August 1858. Som bekjendt afholdes 
der altid i England lovlig Undersøgelse eller Forhør, for om muligt at 
konstatere Aarsagerne til indtnifne Ulykkestilf«lde, hvorved Mennesker 
eller Eiendom ere komne til Skade, hvorefter det ved Kjendelie af- 
gjøres, hvorvidt Nogen bliver at anse skyldig for Loven i det Ind^ 
trufne og saaledes hjemfalden judiciel Tiltale. Administrator af disse 
Forhør tiikalder ved saadanne Leiligheder dertil skikkede Mænd, hvor 
speciel Sagkundskab er nødvendig til .Undersøgelse, og det er til saa- 
danne Hænds afg^vne Erklæringer man støtter de her udtalte Ansku- 
elser. Vi skulle derfor hidsætte en af den berømte W. Falrbairn af- 
given Erkliering om Aarsagen til Sprengningen af et nyt — endnu 
ikke ganske færdigt — Lokomotiv, der blev prøvet hos DHr. Sharpe, 
Stuart é: Komp. i Manchester, ved hvilken Leilighed flere Mennesker, 
deriblandt ogsaa den meget anseede Bestyrer af Fabriken, Hr. T. For- 
syth, bleve dræbte. Denne Erklæring er af megen Interesse og ud- 
breder et Lys over Forholdene, som gjør det klart, at man ei behøver 
at henty til mysteriøse Gisninger for at finde Aarsagerne til Kjedel- 
Explosion. 

Ur. Fairbairn siger, at Undersøgelsen om Aarsagen til denne be- 
drøvelige Heeindelse var forbunden med mere end almindelig Vanske- 
lighed. De tilsyneladende Hodsigelser i Kjendsgjerningerne, paa den 
ene Side det lave Tryk i Kjedlen, Sikkerhedsventilens tilfredsstillende 
Tilstand, Kjedlens fuldstændige Nyhed og antagne Styrke og paa den 
anden Side den skrækkelige Ødeleggelse af Menneskeliv gjør denne 
Explosion specielt mærkvterdig i de tnærkværdige Beretninger om 
saadanne UændelSer. 

„Ved at forfølge mine Undersøgelset*^, siger han videre, „paa- 
kaldtes min Opmærksomhed af tvende særskilte og bestemte Gjen- 
stande: først om der havde været noget saa overordentligt Damptryk 
i Kjedlen, at dette kunde foraarsage en Sprængning, om AU havde 
været uskadt og godt, og dernæst, om det Material, hvoraf den 
sprængte Del af Kjedlen var forfærdiget, var defektivt i Fabrikationen 



102 

eller tiirældig beskadiget ved den senere Forarbeidelse. Efter min 
Mening maatte den ulykiielige Hændelse tilskrives enten en over- 
ordentlig Ansamling af Kraft i det Indre af Kjedlen eller en defektiv 
Plade. Med Hensyn til det Første er bevidnet af Personer, der vare 
tilstede, at Dampen blæste af fra begge Sikkerhedsventiler under hele 
den Tid, Maskinen stod stille, og at Damptrykmaaleren angav et Tryk 
af 107 til 118 <s pr. Q Tomme^. Han siger derefter, at han paa d^ 
Omhyggeligste har undersøgt begge Sikkerhedsventilerne med deres TiU 
behør og fundet AU i den fuldstændigste Orden, vel forarbeidet, saml 
Ventilaabningerne af tilstrækkelig Størrelse til at bortføre den Damp, 
som Kjedlen kande producere, og saaledes slutter ban, at ingen 
overordentlig Ansamling af Tryk i Kjedlen kan have foraarsagel 
Sprængningen. 

Derefter gaar han Over til at undersøge, hvorvidt Kjedlen i sig 
selv kan antages at have havt . betryggende Styrke og erklærer, ai 
for saii vidt dens Konstruktion og de forskjellige Deles Proportioner samt 
Pladernes Tykkelse angaar, var Intet defekt, og endelig, at det kan 
demonstreres, at Kjedlen, forudsat Pladerne vare gode og Klinkningen 
feilfH, vilde kunne have modstaaet et Tryk af mrndst 500 <s pr. Q 
Tomme, hvilket han viser ved at beregne dens Styrke efter den al- 
mindelige Formel herfor, naar det antages, at Kjedelpladers Styrke er 
20 å 25 Tons eller omtrent 45,000 % pr. Q Tomme af deres Gjen-> 
nemsnit, hvilket ved Rækker af Forseg er godtgjort. 

For at forvisse sig om Pladernes Styrke gjorde han 3 Styrke- 
prøver med Dele af den sønderslidte Plade, hvorved det befandtes, at 
et Stykke havde en Styrke af 4,667 Tons, et Stykke 20,114 Tons og 
et Stykke 13,8 Tons pr. Q Tomme af Gjcnnemsnittet, hvilket allsa» 
viser, at Jernet i denne Plade har været meget ujevnt i sin Struktur 
og fuldt af hvad han kalder Pletter af daarllgt eller saakaldet „brændt^ 
Jern og følgelig af meget ujevn Styrke. 

Ved at anvende den mindst fundne Styrke som KoefTicient i den 
samme Formel findes det, at Kjedlen paa det svage Sted kuns vilde 
kunne udholde ftt Damptryk af 113 <s pr, Q Tomme, hvilket er en 
mærkelig Nærmelse til hvad der ovenfor er angivet som det Tryk, ved 
hvilket den revnede. 

For at kunne forklare saadanne Ufuldkommenheder ved Fabrika- 
tionen af Jernplader have vi alene at tåge Hensyn til de erkjendte 
Vanskeligheder, Jernfabrikanterne have at bekjæmpe ved Valsning 
af store Plader. Det er vanskeligt at forebygge, at Enderne blive 






103 

feilfiilde, og dette hænder de bedste Fabrikanter. Det er derfor en 
Feiltagelse at antage, at forøget Styrke opnaaes ved at formindske 
Skjødningernes Antal i Dampkjedlers Konstruktion. Saadan Fremgangs- 
maade er ledsaget af den Resiko, som er forbanden med at anvende 
Materiale af ujevn Styrke. En lignende Indvending stiller sig mod An- 
vendelsen af meget tykke Plader, der heller ikke kunne blive saa 
jevnt stærke som tynde Plader, hvilke man i Almindelighed anser hen- 
sigtsmæssigere for Dampkjedler, ikke alene formedelst deres relativt 
Itl Tykkelsen større Styrke, men ogsaa formedelst deres større Evne 
til at overføre Varme. — „Der er*, siger Hr. Fairbairn videre, „en 
anden fremherskende Skik, som jeg anser for min Pligt at advare Pub- 
likum imod nu, da man tilfiilde er bleven opmærksom paa Nødvendig- 
heden af at opnaa forøget Sikkerhed mod disse Explosioner. Det er 
en almindelig Vedtægt at kjøbe Dampkjedler efter Vægt; den Uoplyste 
og Ubetænksomme gjør den Slutning, at jo mere han faar for sine 
Penge, desbedre. Han stræber at faa Dampkjedler billigst mulig pr. 
Ton; men dette er ødelæggende for de sunde Principer, der skulde 
studeres og gjennemføres ved deres Konstruktion; thi Fabrikanten, der 
ofte arbeider under en stærk Konkurrence, fristes let til at tilbyde 
lave Priser og at hjælpe paa deres Utilstrækkelighed ved at be- 
nytte tykkere Plader og forøget Vægt; men Resultatet bliver, at Kjø- 
beren ofte betaler mere for den tungere Kjedle, end han vilde have 
gjort for en saadan af overlegen Styrke, men af tynde Plader. Jeg 
gjør denne Bemærkning i Alles Interesse og fornemmelig i deres, som 
feilagtig antage, at de ved saadan Handel ledes af rigtige Hensyn til 
Sparsomhed*. 

Ved at vende tilbage til det under Betragtning værende Tilfælde 
siger han videre, at det er umuligt med Sikkerhed at afgjøre, hvilken 
Del af Skjødningen eller Klinkningen der først svigtede for det. ind- 
vendige Tryk i Kjedlen, men han er tilbøielig til at antaore, at det 
første Brud foregik i Klinkningen ved Røgkassen og lige ved Hjørnet 
af den longitudinale Naglcrad, da det var paa dette Sted af Pladen , at 
det svage Stykke fandtcs, som svigtede for den sammenligningsvis 
ubetydelige Kraft af 4^ Ton pr. Q Tomme. 

Antagende at denne Del fra Begyndelsen har indeholdt et saadant 
Element af Svaghed, bliver det let forklarligt, at Sprængningen fahdl 
Sted ved det forholdsvis svage Tryk. End videre er det godtgjort, at 
Stødet af Explosionen trykkede hele Maskinen tilbage i Retning af dens 
Længde, omtrent 30 Fod,. hvilket viser, at den førsle Udstrømning af 



104 

Dampen maa have foregaaet i Retning af Røgkassen, og at den longi- 
tudinale Bevægelse af Maskinen var at tilskrive Rekulen. 

Til Slutning siger han, at han ikke i nogen Henseende kan dadle 
hverken Fabrikanten af Pladerne eller af Maskinen. Et lignende Til- 
fælde vilde kunnet indtræffe i hans eget eller hvilketsomhelst andet 
Faktori. Vi ere udsatle for saadanne Tilfælde til alle Tider, og, om* 
endskjønt han ikke vil sige, at det er umuligt at opdage visse Ele- 
menter af Svaghed i Materialier, af hvilke Lokomotiv-Kjedler og andro 
Konstruktioncr ere sammensatte, kan det dog hænde, at en skjult Kilde 
til Ulykke kan undgaa Opdagelse, og Ulykker af BeskafTenhed som 
den her omtalte indtræffe, uagtet de almindelige Forsigtighedsregler, 
saadanne som de anvendes ved vel bestyrede Fabriker, ere iagttagne. 

Her have vi da et Aktstykke, der paa det Fuldstændigste godtgjør, 
at Sprængningens Aarsag alene var Utilstrækkelighed af Styrke 
formedelst en mangelfuld Plade. Ser man nu hen til alle de Aarsager, 
der under Brugen bevirke lokal eller almindelig Ødelæggelse af Kjedel- 
plader, saa skjønnes det let, at man har et rigt Felt for Omhu og Op- 
mærksomhed for at forebygge disse skrækkelige Hændelser. Det be->- 
skrevne Tilfælde viser Nødvendigheden af den største Omhu ved Val- 
get af det Materiale, hvoraf Kjedler forfærdiges, men ogsaa at man 
^ndog fra de bedste Valtseværker kan faa upaaiidelige Plader, og al 
det endelig er umuligt, selv med den største Omhu, at forsikre sig 
om, at alene feilfrie Plader blive anvendte til saadanne Apparater. Man 
er allsaa til en vis Grad i Tilfældets Vold, naar man kjøber en Damp- 
kjedel, og man maa da mere end i de fleste Handler i Livet søge den 
bedste Garanti for samvittighedsfuld Behandling i Fabrikantens Retskaf- 
fenhed og Duelighed. Men det er ikke nok, at man ved Forfærdigelse 
af D^mpkjedler sørger for Materialets Godhed. Kjedlernes Evne til al 
modstaa det indvendige Tryk er ogsaa væsentlig afhængig af deres 
Form og Konstruklion. Almindelige Regler i denne Henseende kunne 
ikke gives, da mange Omstændigheder maa tåges i Betragtning ved 
Bestemmelsen af deres Dimensioner. Det bør dog iagttages, saavidl 
muligt at holde sig til den cylindriske Form, ligesom man ogsaa, især 
hvor høit Tryk anvendes, bør foretrække 2 eller flere mindre Kjedler 
for en meget stor. Naar Kjedler saaledes ere færdige, bør de, inden de 
benyttes, prøves med hydraulisk Tryk, mindst dobbelt saa stort som det, 
de ere bestemte at arbeide med. Dette er en vigtig Sag og bør aldrig 
forsømmes af nogen Fabrikant, ligesom det bør iagttages af Dampkjed- 
lers Eiere eller Brugere, at saadan Prøve gjentages mindst hvert Aar. 



105 

Det kan nemlig hænde, at en Kjedel kan have en lille Læk paa 
et Sted, som ikke lettelig kan sees af Maskinisten, saaledes at den 
hurtig fortæres af Våndets og Varmens forenede Virkning, hvorved 
idtsaa et svagt Sted opstaar, som kan bevirke en Sprængning. Af 
denne og andre Grunde bør enhver Dampmaskines Fødepumpe være 
saaledes indrettet^ at den kan arbeides for Haand uafhængig af Ma- 
skinen, hvorved saadan Prøve af Kjedlens Styrke og Tæthed kan fore^ 
tåges naarsomhelst. 

Som den anden Aarsag til Kjedelsprængninger er oveafor anført: 
Ufuldstændighed ved Sikkerhedsventilen. 

Dette Apparats Indretning og Behandling er af særlig ¥igtighed. 
Med Hensyn til Sikkerhedsventilens Indretning maa iagttages, at den 
Aabning, som fremkommer, naar den af Damptrykket løftes, er tilstræk- 
kelig til at udslippe al den Damp, Kjedlen kan producere. Det er 
altsaa ikke nok, at Ventilens Areal er stort nok, men Aabningen paa 
Siden af denne maa være tilstrækkelig rummelig, for at Dampen frit 
kan komme forbi dens Kanter. Ventilens Belastning bør være saaledes 
indre ttet, at den ikke kan forøges vilkaarlig af Maskinisteme , og bør 
især paa større Kjedler være anbragt indvendig i samme. I dette TiU 
fælde maa der enten være anbragt en Løfteindretning, hvorved Maski- 
nisten har i sin Magt at hæve Ventilen for at udstippe Dampen, eller 
ogsaa bør der være en anden Ventil, som udvendigfra kan løftes. Hvad 
der i hvert Fald maa iagttages, er dette, at den ikke, som let kan 
hænde med Kjedler, der ikke jevnlig bruges, sætter sig fast, derved at 
Fedt, Rust og anden Urenlighed lægger sig mellem Ventilen og Sædet 
og der tørres^ hvorved den saa at sige limes fast, og følgelig vil den 
først lettes fra Sædet ved et uberegneligt større Damplryk end det 
regulære. Det hænder ogsaa ofte, at de Bolte, om hvilke de nødige 
Hævstænger skulle bevæge sig, ruste fast i Hullerne, hvilket naturligvis 
er lige saa ilde, og det bør derfor iagttages, at disse Bolte gjøres af 
Messing, og Hullerne fores med samme Metal. 

Hvor man har ^de Kjedler ved Siden af hinanden, bruges under- 
tiden for Besparelse at have kun en Sikkerhedsventil, anbragt paa et 
Kommunikationsrør mellem Kjedlerne, hvilket Rør da maa være forsynet 
med Afspærringsventil for hver Kjedle. Dette er en meget forkastelig 
Indretning, da det kan hænde, at Kjedelpasseren forsømmer at aabne 
disse Afspærrings ventiler og, i Forventning af at Sikkerhedsventilen 
skal angive ham Damptrykket, ilder paa, indtil Kjedlen springer, uden 
at der kommer Damp til Sikkerhedsventilen. Saadanne Tilfælde ere 



106 

indtrufne og konstaterede, hvorom Meddelelser findes i ^the Arti- 
zan^. Enhver Dampkjedel bør altsaa have mindst en særegen Sikker- 
hedsventil. 

Paa Kjedier, hvor man har Sikkerhedsventiler med Fjæder, bør 
man tillige have en anden med Lod, da Fjæderventiien let derangeres, 
og man er da aldeles uden Kontrol, hvorimod Lodventilen er leitere i 
Orden og derfor den paalideligste. 

De i den nyeste Tid konstruerede Damplrykmaalere ere, uagtel 
deres Kostbarhed, ogsaa meget at anbefale, da de sætte Fyrbøderen 
istand til at holde og kontrollere et jevnt Damptryk, selv under det, 
hvorved Sikkerhedsventilen aabner sig, og ere derfor til stor Besparelse 
af Brændsel. 

Vi have endelig at omtale som en 3die Aarsag til Kjedelspræng- 
ninger: ufuldstændig Sikkerhedsprop. Dette Apparat' er her 
mindre bekjendt; det er overmaade simpelt og temmelig almindelig 
anvendt, uagtet det i mange Tilfælde ikke har vist sig at være virksomt. 

Det er ovenfor bemærket, at naar Pladerne over Ildstedet blottes 
for Vand, blive de glødende. Derved tabe de Stivhed og Styrke til at 
modstaa endog det ubetydeligste Damptryk, bøie sig, revne og give 
en stor Aabning, hvorigjennom Damp og Vand strømme ned i Ildstedet 
og bevirker Explosion. For at forebygge dette har man anvendl 
den saakaldte Sikkerhedsprop, der gjøres paa forskjellige Maader, men 
almindelig bestaar af en Blyprop, der ved et eller andet Medium an- 
bringes i den lige over Ildstedet vadende Plade. Naar denne blottes 
for Vand og følgelig ophedes, vil Blyproppen smelte, forinden Piaden 
endnu er bleven glødende^ og Vand og Damp vil gjennom det derved 
opstaaede Hul i Straaleform strømme ned i Ildstedet, slukke Ilden og 
derved forebygge al Ulykke. 

Theoretisk betragtet er dette rigtigt; men man har mange Exem-* 
pier paa, at Virkningen ei har været som^paaregnet, hvilket dog an- 
lages at hidrøre fra, at Proppen ikke har været rigtig indrettet. Som 
en Form, der ansees hensigtsmæssig, angi ves følgende Anordning af 
R. Roberts. I Toppladen over Midten af Ildstedet bores et Hul af om- 
trent 2 Tommers Diameter; i dette Hul indklinkes et Stykke Bly, om- 
trent 1 Tomme tykt, i hvis Midte er anbragt en konisk Kobberbolt af 
/^ Tommers Diameter, hvis spidse Ende stikker omtrent 1 Tomme 
nedenfor Blyet. Naar Piaden da blottes for Vand, vil Kobberbolten 
ophedes saaledes, åt Blyet om samme smelter saa meget, at Bolten 
trykkes igjennem, og eflerlader en Aabning, hvorigjennem en til Sluk- 



107 

ning af Ilden tJlstrækkelig stor Damp- og Vandmængde kan udsirømme. 
Man har ogsaa Sikkerhedsproppe, anbragte i en Messing -Indfatning, 
der fastskrues i Piaden, men de skulle ikke være saa sikkre. 

Uagtet det saaledes synes, som om dette Apparat ikke frembyder 
den Sikkerhed, jom Mange antage, er det dog en Indretning, der ikke 
kan afstedkomme Ulemper, men tvertimod ved flere Anledninger har 
vist sig hensigts varende, og da Proppen er simpel og billig, bør den 
anberales paa Kjedler, som kunne holdes frie for Salt eller andre Uren- 
ligheder. 

Efter saaledes at have paavist de sandsynlige Aarsager til Kjedle- 
Explosioner, forsaavidt disse kunne være fremkaMte ved mangelfulde 
Materialier, uhensigtsmæssig Form eller urigtig Anordning, og anført 
hvad i den Henseende hør iagttages, for saa vidt muligt at sikkre sig 
paalidelige Apparater, skal man gaa over til at omhandle, hvorledes de 
bør betjenes -saavel med Hensyn iil Sikkerhed som Økonomi. 

Det er i det Foregaaende antydet, hvad der desværre som oftest 
er Tiifældet, at KjedeUExplosioner ogsaa kunne tilskrives Mangel paa 
Indsigt og Opmærksomhed ved deres Betjening, og det er derfor af 
høieste Yigtighed, at de til denne Beskjeftigelse ansatte Personer ere 
kyndige og paalidelige. Saadanne Folk ere kostbare, og Mange fristes 
af Sparsomheds- Hensyn til at betro denne Tjeneste til Personer, der 
mangle hine Egenskaber; men dyrkjøbt bliver altid den Erfaring, der 
omsider overbeviser om, at den Slags Økonomi er forkastelig. 

I hvert Fald er det dog nødvendigt, at de undergives skarp Kon- 
trol, og for at kunne føre denne maa den, der er interesseret i at 
Apparaterne rigtig behandles, selv vide nogen Besked pm hvorledes 
dette bør ske. For at bidrage hertil skal til Slutning anføres nogle 
almindelige Regler, som man ikke ustraffet undlader at følge: 

1. Kjedlerne maa holdes rene saavel indvendig som 
ndvendig, og især de Plader, der ere mest udsatte for 
Hdens Virkning. 

Med Hensyn hertil bemærkes, at hvor Søvand maa benyttes til 
deres Fødning eller Forpleining, maa iagttages, at der hver 2den til 3die 
Time udblæses eller aftappes en Del Vand, som ved en stærkere Ind- 
pompning igjen suppleres. Man bruger ogsaa i Kjedlen et Par Tom- 
mer under Vandfladen at anbringe en saakaldet Skumkran, gjennem 
hvilken man stadig lader udstrømme en passende Mængde Vand, og 
hvorved det samme Maal naaes, uden at Temperaturen af Våndet og 
derved Damptrykket forandres, hvilket derimod er Tiifældet paa først- 



108 

nævnte Haade, fordi en ujevn Indpumptting af koldt Vand da maa fore-* 
gaa. Endelig bør Våndet mindst 2 å 3 Gange ugentllg skiftes i Kjed- 
len, og det muligens ansamlede Salt og anden Urenlighed hakkes og 
skrabes af Pladerne^ saa ofte Anledning gives. 

Undladelse af ovennævnte Udbleraning eller Skumning medfører, 
at y andet i Kjedlen bliver saa saltholdigt, at det krystalliserer og be- 
dækker Plademe over Ildstedet med en Saltskorpe. Da Våndet be^ 
høver forholdsvis større Varmemængde til Fordampning, jo saltere 
det er, og hin Saltskorpe — som slettere Varmeleder end Ifetallot i 
Pladerrle — besværer Varmens Overgang til Våndet og saeledes for- 
mindsker Kjediens Evne til at ndvikle Damp, saa bliver det indlyaeade» 
at den nærmeste Følge af at faa oversatt Vand i Kjedlen er et forøg et 
Forbrug af Brændsel, idet Kjediens slettere Fordampning -Evne maa 
hjælpes paa ved en stærkere lldning. 

Har der paa Plademe dannet Sig en saa tyk Saltskorpe, at den 
væsentiig hindrer Varmens Gjennemjfang til Våndet, saa vil Heden an- 
samles i Plademe og gjøre dem glødende. Hvorledes Metal taber i 
Styrke og Stivhed, naar det ophedes til Gledning, er noksom bekjendt, 
og Enhver vil derfor lettelig indse, at endog et forholdsvis svagt 
Damptryk kan formåa at bøie og sønderslide saadanne Plader, hvorved 
aitsaa en Explosion indtræffer. Men, om det end ikke kommer saa 
vidt, om det itide opdagcs, at en Plade er bleven glødende, og 
man til Forebyggelse af videre Ulykke har faaet Ilden udraget af Ild- 
stedet, saa vil det dog shart vise sig, at Kjedlen har tåget Skade og 
er bleven læk, og de heraf flydende nødvendige Reparationer ere 
almindeligvis meget kostbare. — Det hænder desværre alt for ofte, at 
Beskadigelser af denne Art paaføres Dampkjedler, der fødes med Sø- 
vand, og vor Dampmarines Historie har allerede flere Exemple^ her- 
paa at fremvise, saaledes at Nødvendigheden af at befølge de her an- 
givne Regler ikke stærkt nok kan anbefales. 

Vore Indsøer og de fleste af vore Elve holde som bekjendt et 
næsten kemisk rent Vand, hvorfor ogsaa Kjedlerne paa Dampskibe i 
disse Farvande, og i det Hele Dampkjedler, der forsynes med Vand 
fra disse, aldeles ikke ere udsatte for de oven paapegede Farer, da 
dette Vand naturligvis ikke afsætter noget Salt, ei heller bevirker no- 
gen Oxydation af Metallet Derfor kunne de ogsaa bevares megel 
længe, og. Erfaring lærer, at Jernkjedler, der have været benyttede i 
henved et Snese Aar, ere næsten ubeskadigede, medens Kjedler^ hvortil 
Søvand benyttes, ikke kunne holde mere end 3 å 5 Aar. 



109 

Mange Kilder og Brønde have derimod et kalkagtigt Vand, der 
afsætter den saakaldte Kjedelsten, som vei ikke dannes saa hnrtig som 
Salt af Søvand, men som dog i sine Følger er lige saa skadelig som 
dette. Megen Oproærksomhed odfordres derfor ogsaa, hvor saadant 
Vand benyttes, skjønt en saa regelmæsig Skiftning ikke er nødvendig* 
Da Våndets Egenskaber ere meget forskjellige, kan ingen anden almin- 
delig Regel for Behandlingen foreskrives, end at Pladerne over Ild- 
stedet ofte maa undorsøges og saavidt mulig holdes rene. 

Hvad de udvetidige Dele af Kjedien angaar, maa iagttages, at de 
Plader og Rør, der bestryges af Ilden, holdes saavidt muligt frie for 
Sod og andet Smods, da Saadant hindrer 'Varmens^ Meddelelse til Pla^ 
derne og følgelig bevirker unødig Forødetse i Brændsel, hvis økono-* 
nomiske Anvendelse tillige betinges af en livlig Træk, hvorfor det og- 
saa er nødvendrgt at holde Risterne rene, jevne og passende aabne» 

2. Fødepumper og alle til Kjedlens Vand-Forsyning 
hørende Apparater ligesom ogsaa de tit Kontrolleririg heraf 
fthbragte Indretninger maa holdes i fuldkommen effektiv 
Stand og frie for Utætheder. 

Det er klart, at om Pøde-Apparaterne ei ere i tilbørlig Orden, 
saaledes at Kjedien ikke forsynes med Vand, saa vil VanJmængden i 
samme lidt efter lidt formindskes, saaledes at Plader eller Rør over 
Ildstederne blottes og kunne blive glødende, hvorved de nys omhand- 
lede farlige Omstændigheder komme tilstede. For at forebygge dette 
maa man under saadanne Omstændigheder betimelig udrage og slukke 
Uden paa Ildstederne, dersom den ttlstedeværende Feil ikke strax kan 
opdages og rettes. Vigtigheden af at Kontrolleringsindretningeme, 
nemlig Vandstands visere, Svømmer, Prøvekraner etc, ere paalidelige 
og i Orden, er altsaa indiysende. 

3. Sikkerhedsventilen maa være i fuldstændig Orden 
og ikke gives større Belastning, end af rette Vedkommende 
er bestemt. 

Sikkerhedsventilens Bestemmelse er — som bekjendt, *^ at den 
skal aabne sig, naar Damptrykket har naaet en vis Høide, og da aflede 
al den Damp, som Kjedien formaar at udyikie, hvorved altsaa Trykket 
ikke kan overstige et Maximum. 

Paa Dampskibskjedler er i AlmindeUghed den Belastning, der 
holder Ventilen lukket, og som altsaa bestemmer Damptrykkets Stør- 
relse, anbragt indvendig i Samme, for at den ikke efter Behag skal 
kanne forøges, medens Dampen er oppe. Denne Anordnifig er anseet 



no 

saa Tigtig, at den i de fleste Lande er paabnden ved Lov, for at fore- 
bygge de mange Ulykker, som ere fremkaldte ved vilkaarlig Forøgeise 
af Vægten eller Lasten paa dette Apparat. Derimod er denne Belast- 
ning paa Sikkerhedsventiier for Kjedler til Landmaskiner aimindeligvis 
anbragt udvendig, og den kan altsaa efler Behag forøges eller for^ 
mindskes. Det er imidlertid i det Foregaaende paapeget, at man idet- 
mindste paa større Dampkjedler bør have 2 Ventiler, hvoraf den ene 
er indrettet saaledes, at Belastningen er anbragt indvendig, fordi Erfa- 
ring lærer, at det ikke sjelden hænder^ at Fyrbøderen tillader sig paa 
egen Haand at hænge Extra^Vægter, saasom Skrnenøgler, Hammer ^ 
Stene o. a. d. paa det regulære Lod, for, som de kalde det, „at drive 
bedre^ eller for at „holde Dampen inde% f. Ex. i Hviletiderne, medens 
Maskinen staar stille, at de kunne have „frisk Damp^, naar den atter 
skal sættes igang. Dette har forvoldt mange Kjedlers Sprængning eller 
Beskadigelse og maa derfor paa det Strængeste forbydes. 

Er Ventilen utæt, gaar Damp og følgelig Brændsel tilspilde, lige- 
som ogsåa den Kontrol med Damptrykket, som den skal hjælpe til &t 
føre, bliver upaalidelig, idet Dampen strømmer ud, forinden det regu- 
lære Tryk er naaet, og man saaledes ikke nøie kan se, naar dette 
er tilstede. 

Er Ventilen uren, dens Bevægelighed besværet eller endog stand- 
set, da letter den sig naturligvis enten slet ikke eller først da, naar 
Damptrykket har naaet en over det Normale større eller mindre Høide; 
i begge Fald er Kontrollen forbi — og Følgerne uberegnelige. 

Under saadanne Omstændigheder er den før omtalte Damptryk- 
maaler særdeles nyttig og bør derfor saavelsom af de forhen anførte 
Grunde anbringes paa enhver Dampkjedel. 



Til Slutning skal man med et Par Ord gjøre opmærksom paa det 
økonomisk Urigtige i at benytte mindre godt Brændsel til Dampkjedler, 
hvortil man ofte fristes formedelst Prisforholde. 

Enhver ved, at raat, raadent Træ og døsig brændende Kul er 
utjenligt Brændsel endog til Husbrug; hvor meget mindre brugbart det 
maa være, naar der bliver Spørgsmaal om Udvikling af Varme af større 
Intensitet, er derfor øienfaldende. Man ser derfor ofte, at Fyrbødere og 
Maskinister ikke^ med den største Anstrængelse og den mest ufortrødna 
Ødelæggelse af Brændse formåa at tilveiebringe den fornødne Damp- 
mængde, na&r dette er slet, medens de med mageligt Arbeide, jevnt 



m 

og moderat Forbrug kunne holde Damp med godt Brændsel, og Tilveie*- 
bringelsen heraf er altsaa en særdeles vigtig Sag. — Enhver skjønner 
let Træ-Brændets Beskaffenhed; men Stenkullenes Egenskaber ere der- 
iinod vanskeligere at bestemme, uden at man anstiller Prøve dermed, 
hvilket altid bør ske, inden st€»rre Partier kjøbes. Som Kjendemærker 
paa gode Kul kan anføres, at de i Regelen ere sorte, glindsende i 
Bruddet, noget sprøde og dannede i prismatiske Krystaller; mindre 
gode ere de Kul, som ere graa, skiferagtige, haarde og matte i Brud- 
det og fulde af hvide, kalkagtige Klumper, der enten slet ikke foran- 
dres under Forbrændingen eller smelte, danne Slag, som tilstopper og 
fortærer Risterne og hindrer Trækken. 



NTotltser. 

OUegasapparat, konstrueret af D. L. Wetherhead og L T. Henry 

i Philadelphia. 

Ed Cylinder anbringes horizontal i en Ovn, saalcdes at den er omgivet af 
Ilden. Ovnen har en D5r, hvorigjennem man ilægger Brændmaterialet^ og en 
Skorsten, hvorigjennem ROgen trækker bort. I denne Cylinder, hvis Ender begge 
nekke udenfør Ovnen, ligger en anden kortere Cylindec. Den ydre Cylinder er 
lukket i den ene Ende, kun med Undt^geUe af en liden Aabning, hvorigjennem 
man kan stikke et Rdr; den anden eller forreste Ende er lukket med et Laag, 
som man kan tåge af, for at den indre Cylinder skal kunne udtrækkes. Begge 
Ender af den indre Cylinder ere udvidede, saa at der bliver et lidet Rum mellem 
dens Sideflade og den ydre Cylinders indre Væg. Den indre Cylinder er paa sin 
Sideflade gjennemboret med smaa Huller; fremdeles er den forsynet med en Stang, 
hvorved man kan trække den ud« Paa den ydre Cylinders Forside udmunder i 
den et HævertrOr, hvis dverste Aabning er udvidet til en Tragt. Et Kar, hvori 
man lægger de olieagtige eller fede Substantser, som skulle forgases, anbringes 
ved Skorstenen, for at dennes Varme skal holde dets Indhold flydendc. Fra dette 
Kar ledes den flydende fede Substants igjennem Hævertrdret til den forreste Ende 
af den ydre Cylinder. Fra Aabningcn i den anden Ende af Cylinderen gaar et 
ROr til Gasometrets Vandbeholder, hvorfra det rækkcr opover Vandspeilet i Gaso- 
meterkassen og derpaa er bdiet saaledes, at den ombdiede Ende udmunder noget 
under Vandspeilet. Dette Rdrs Munding er noget udvidet og i den nederste Del 
forsynet med smaa Huller og trange Sprækker, hvorved Gasen bringes til at I6be 
ud i smaa Straaler eller tynde Strdmme. 

Efterat den indre hullede Cylinder er fyldt med Bimpstenstykker af Størrelse 
som en ValnAd, stikker man den ind i den ydre Cylinder, tillukker denne og an- 
tsnder derpaa Ilden. lUan lader Olien eller Fedtet draabevis lObe ned i Hævert- 



U2 

rAret, somfftrer det til den ydre Cylinder. Her udTikles Gagen i uren Tilftand, 
hvorpaa den renses ved at passere mellem Bimpstenstykkerne i den indre Cylin- 
der, og derpaa ledes den til Ciasometret. 

Efter gjentagne ForsOg med forskjellige Materialier har Bimpsten vist sig mest 
brugbar til dette Oiemed; den er nemlig ildfast og tillige saa pords, at den ab- 
sorberer al Fugtigbed og letter Afsondringen af den Tjære, som Gasen indeholder. 

Denne Tjære trækker iroeUem Bimpstenstykkerne og den indre Cylinders Hul- 
ler og kommer derpaa i Berdrelse med den hede ydre Cylinder, hvor det, som er 
tilovers af den, fuldstændig dekomponeres, medens Gasen stiger mellcm Bimpstenen 
ind i det B6r, som kommunicerer med Gasometret. 

De to Cylindre danne saalcdes i Forbindelse med hverandre en gasrensende 
Retorte. Det Rensningsapparat, som man n)r bar brugt, bliver saaledes overflOdigt. 

Efterat Gasen har forlad t Retorten, ledet den renset) men endnu bed, til Gaso- 
metret gjennom det omtalte R6r, som udmonder under Vandspeilet i Gasometer- 
kassen. Fra ROrets Munding stiger den opover Vandspeilet gjennem Våndet, hvor- 
ved den afkjOles, og ledes derpaa gjennem Fordelingsrdret til Brændcrne. 

Den sidste Anordning yder især dem Fordel, at den forhindrer enhver Ezplo- 
sion i Gasometret. Thi om end Gasen i Retorten kunde blive antændt, saa vilde 
FlamAien ikke kunne komme længer end gjennem Forbindelsesrdret; thi den vilde 
blive slukket af Vandot, t6t den kunde naa Ind i Gasometret. 

Opfinderens Hovedforroaal var at konstruere et transportabelt Gasapparat, der 
optog lidt Rum og var forholdsmæssig billigt. (Civil Engineer). ' 

At gjore Elfenben båieligt og strækkeligt, 

Efter 'den a f Geisler hertil anvendte Methode lægges de af Elfenben forfær- 
digcde Gjenstande i en «OpIOsning a f Fosforsyre, hvis specifiske Vægt er 1,13, 
og blive liggende deri, indtil de vise sig gjennemsigtige. De udtages nu af Syren, 
afvadskcs med Vand og tOrkes mellem fine Lærredsklude. De ere nn saa bOielige 
som tykt Læder^ blive haarde i Luften, men antage ved at ligge i varmt \Bné 
igjen deres Bdielighed. Svagcre Fosforsyre er uden Virkning* Anvendelse af 
saadant Elfenben til Taateflaskcr for Bdrn, til Beskyttelse for Omme Brystvorter og* 
andre lignende Gjenstande er a f stor Vigtighed. Sagen grunder sig aabenbar der- 
paa, at en Del Kalk opidses, idet der herved dannes en Forbindelse, der har en 
mindre Kalkgehalt end Elfenbenet. 

(Duigler*8 Journal, 2 Januarheft 1859). 



Indhold: Om Explosion af Dampkjedler. S. 97. Notitser. S. 111. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggcs forsk udsv is for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Mailing. 

I ' I ' ' ' ' 

Christiania. P. T. M a Ilings Bogirykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Cliristiania. 

Redigeret af 

Th* Broch. H. Cbristie* li. BegeleKe. 
P. Steen8trap. 

X 8.] 30 April. [1859. 

Om Luftens Elektricitet. 

Den Lighed, som unægtelig finder Sted mellem Lynild og Torden 
paa den ene Side og en elektrisk Funke samt den samme ledsagende 
Lyd paa den anden Side^ har allerede tidlig bragt Fysikerne paa den 
Tanke, at Lynild og Torden stode i Forbindelse med elektriske For- 
holde hos eller i Atmosfæren. Men hvor stor Ligheden mtllem de 
almindelige elektriske Fænomener og de saakaldte luftelektriske end er, 
saa kan man dog ikke nægte, at der ogsaa finder en ikke ringe For- 
skjel Sted; og netop i Tilfælde som dette, hvor Ligheden ligesom paa- 
trænger sig, er det i fortrinlig Grad nødvendig! at under^i^^ge, om 
denne Lighed er virkelig eller blot ydre og tilfældig. 

Nu er det i og for sig indlysende, at dersom Lynild og Torden 
skal have noget med elektriske Forholde i Atmosfæren at skaffe, saa 
maa det først og fremst paavises, at Ajtmosfæren er eller kan blive 
elektrisk. 

Som bekjendt gives der to Sorter Elektricitet, som kunne be- 
stemmes saaledes, at den ene er den, som giver sig tilkjende hos ea 
glat Glasstang, som er revet med en UIdlap, -^ den anden den, som 
bemærkes ved en paa samme Maade behandlet Utkstang. Den første 
kalder man den positive (+), den anden den negative C— ) Elektri- 
citet Begge Sorter have den Egenskab, at de ikke kunne beståa 
selvstændig, men stedse maa befinde sig bundne til et eller andet Le- 
geme, som i saa Fald kaldes elektriceret eller elektrisk, — samt at 
de med stor Hnrtighed gjenneroløbe og udbrede sig over Overfladen 
af Metaller, de fleste dyriske og Plante -Substantser samt alle fugtige 
Gjenstande, som komme i Berørelse med det Legeme, hvortil de ere 
bundne. Disse Substantser kalder man gode Ledere for Elektrici- 
teteo. Endel andre, hvortil høre Lak, Glas samt Luften, tillade ikke 

Sjette Aarg. • g 



\ 

L 



114 » 

nogen af de to Elektricitetssorter at udbrede sig gjennem eller over 
dem og forhindre altsaa ogsaa ved at anbringes mellem det elektriske 
Legeme og en Leder enhver Overførelse af Elektricitel til denne fra 
det elektriske Legeme, -~ de kaldes slette Ledere eller Isolatorer. 
Luften er som sagt en Isolator; men fugtig Luft er derimod en god 
Leder og det i saameget høiere Grad, jo mere Fugtighed den inde- 
holder. — De to Sorter Elektricitet vise sig imidlertid væsentlig for- 
skjellige deri, at et med den ene Sort Elektricitet forsynet Legeme 
frasløder et, der er forsynet med samme Sort, — derimod tiltrækker et 
med den anden Sort forsynet Legeme. Heraf følger da, at et Legeme, 
der paa engang i enhver af sine mindste Dele indeholder ligestore 
Mængder af begge Sorter, ligeoverfor et hvilketsomhelst elektrisk Le- 
geme vil forholde sig, som om det slet ingen Elektricitet indeholdt, 
idet den ene Sort ophæver den andens Virkning; — denne Betragt- 
ning er det, som har bragt Fysikerne til at tænke sig ethvert i naturlig 
Tilstand værende Legeme, som om det i ethvert af sine Punkter var 
fyldt mrfd ligestore Mængder af begge Sorter Elektricitet. — 

Naar nu et elektriseret Legeme (a) be- 
b a finder sig ligeoverfor en i naturlig Tilstand 

tu 1 (^ værende Leder (6), saa tillrækkes den uens- 

* * ' ^^ artede Elektricitet i Lederen, medens derimod 

'^ den ensartede stødes bort i Lederens længst- 

bortliggende Ende. Har Legemet Qa) f. Ex. negativ Elektricitet, saa 
drages den positive Elektricitet i b henimod a, medens den negative 
Elektricitet i samme bortstødes. Dette har da til Følge, at Lederen 
vil vise modsatte elektriske Egenskaber i sine til og fra Legemet ven- 
dende Ender. Det samme vil, skjønt i mindre Grad, være Tilfældet, 
naar b ikke som antaget er en Leder, men en Isolator. — Den nega- 
tive Elektricitet i a og den ligeoverfor i b staaende positive hindres 
fra at nærme sig til hverandre endnu mere alene ved den Legemerne 
a og b og altsaa ogsaa Elektriciteterne adskillende slette Leder 
Luften. Befandt der sig en god Leder mellem dem, vilde de øieblik- 
kelig forene sig; men dersom den slette Leders Tykkelse aftager over 
en vis Grændse, saa at Afstanden mellem a og 6 bliver liden i Forhold 
til de ligeoverfor hinanden staaende Elektricitetsmængder, saa bryde 
disse sig en Vei tvers gjennem den slette Leder og forene sig med 
hverandre. Deres Vei betegnes da af en Ildstribe (Funken), som sæd- 
vanligvis er retliniet, men ogsaa meget ofte gaar i Siksak. Er den 
slette Leder, som adskiller de elektriske Legemer, ikke Luften men et 






H5 

fost Stof, saa foar dette et Hul, som betegner Punkens Vei, eller det 
brydes i Smaastykker eller ødelægges paa en eller anden Maade. — 
Vare de i Legeinerne a og b ligeoverror hinanden ansamlede Elektri- 
citetsmængder særdeles store, og man bragte en tynd Metaltraad mel- 
lem a og b, saa vilde denne, idet Elektriciteterne forenede sig gjennem 
den, efler dens større eller mindre Tykkelse og dens Beskaffenhed 
forresten blive varm, glødende eller endog smelte og fordampe. Der- 
som b paa den mod a vendende Side har en Spids, saa vil man i b 
altid kun finde høist svage Spor af Elektricitet paa den mod a ven- 
dende Side, og man vil ikke observere nogen Funke eller nogen gjen- 
nem en slet Leder forsiggaaende pludselig og voldsom Forening af 
de to Elektricitetssorter. Betragtes imidlertid Spidsen i Mørke, saa vil 
man finde, at der uafladelig ud af den gaar en svag lysende Strøm; — 
Elektriciteten har nu lettere for at trænge ud af b og behøver ikke 
først Bt ansamles i større Mængde, — men netop herfor ser man nu 
heller ikke nogen stærk Funke og hører ingen mærkelig Lyd. Den 
negative Elektricitet paa Vs anden Ende vil i dette Tilfælde vise sig 
i større Mængde. — 

Efter disse foreløbige Bemærkninger om Elektricitetens almindelige 
Yæsen og Forhold gjælder det at paavise, ora Atmosfæren virkelig 
har elektriske Legemers Egenskaber, eller om man i Luften ser andre 
Spor til Elektricitet end de herfor almindelig antagne, nemlig Lynild 
og Torden. 

Dersom nu Atmosfæren skulde være elektrisk, maatte det da for- 
nemlig være bos de i Atmosfæren svævende Skyer man kunde vente 
at finde dens Elektricitet; — disse beståa jo af Dunster, som før have 
været vidt udbredte over et større Rum, men have samlet sig; — da 
Dunsterne ere gode Ledere, saa er det at antage, at de, idet de pas- 
sere gjennem Luften, optage den i denne værende Elektricitet, som jo 
efter det ovenfor Fremstillede har den Egenskab at udbrede sig over 
Overfladen af Ledere. I saa Fald maatte Skyerne i Forhold til Jorden 
spille samme Rolle som paa Figuren a i Forhold til b. Vare de for- 
synede f. Ex. med negativ Elektricitet, saa maatte de drage Jordens 
positive Elektricitet op mod den til Skyen vendende Del af Jorden og 
støde Jordens negative Elektricitet bort; — blive de ligeoverfor 
hinanden i Skyen og Jorden ansamlede Elektricitetsmængder meget store, 
saa vilde de bryde sig en Vei gjennem det mellemliggende Luftlag, og 
denne Vei vilde betegnes ved en Funke; bragtes Skyen i Forbindelse 
med en Leder, vilde Elektriciteten strax udbrede sig over denne. 

8» 



H6 

Disse Betragtninger var det, som i 1752 bragte Franklin Ul at 
lade en almindelig Drage stige op under en Uveirssky; — i Dragens 
Snor var der indflettet en tynd Metaltraad, og Snorens nedre Ende 
fæstedes paa en i Jorden staaende Stok. Franklin saa da lange Funker 
gaa ud af Snorens nedre Ende, som i det Hele viste alle elektriske 
Legemers Egenskaber. Heraf sluttede Franklin med Rette, at Skyen 
var elektrisk, og at dens Elektricitet havde udbredt sig over Metal- 
traaden; — Dragen havde kun tjent som et bekvemt Middel til at 
bringe Traaden op til Skyen. 

Ligesom det saa ofte gaar med store Opdagelser, saaledes gik det 
ogsaa dennegang, — de tilhøre mere en Tid end en enkelt Person; 
naar Tidens Fylde er kommen, saa gjøres Opdagelsen næsten samtidig 
af flere Mænd, der arbeide ganske uafhængig af hverandre. 

Denne Gang var de Romas, uden at kjende det Ringeste til 
Franklins Experiment, kommen paa ganske samme Tanke, — han lod 
ogsaa 1753 en Drage stige op mod en Sky og erholdt uhyre Funker 
af 9 Fods Længde og 1 Tommes Gjennemsnit. 

Herved er det da godtgjort, at idetmindste de i Atmosfæren svæ^ 
vende Uveirsskyer ere elektriske, hvilket egentlig var nok til at ret- 
færdiggjøre Paastanden om, at Lynild og Torden ere luftelektriske Fæ- 
nomener. — Man er imidlertid gaaet et Skridt videre og har søgt at 
besvare Spergsmaalet i sin Almindelighed, om nemlig ikke Atmosfæren 
i det Hele stedse er elektrisk, og om ikke, som ovenfor allerede an* 
tydet, de i Skyen observerede stærke Elektricitetsmængder kun ere 
fremkomne derved, at den over en større Del af Atmosfæren ud*« 
bredte Elektricitet er ansamlet i Skyen. 

Foråt efterspore denne hverdagslige elektriske Tilstand hos At» 
mosfæren har der været anstillet Forseg af mange Experimentatorer. 
Man har dertil betjent sig af Instrumenter, der væsentlig beståa af to 
lette Legemer, f. Ex. to Guldblade, der hænge ved Siden af hinanden, 
forenede i deres øyre Ende; kommer Instrumentet i Nærheden af et 
elektrisk Legeme, f. Ex. af et positiv elektrisk', saa drives Guldbladenes 
positive Elektricitet ned i deres nedre Ender, som altsaa, da de ere 
forsynede med samme Sort Elektricitet, stødes bort fra hinanden. — 
Kunde man nu opnaa at bringe disse Guldblade i Forbindelse med At- 
mosfærens høiere Partier, saa vilde utvivlsomt en der tilstedeværende 
Elektricitet give sig tilkjende som et Udslag paa Instrumentet For at 
opnaa dette anbragte Saussure ovenpaa Instrumentet i Forbindelse 
med Guldbladene en Jernstang; omkring denne laa en løs Jernringa 



H7 

der var forbanden med en Metalkugle. Dersom nu Kuglen kastedes 
op mod et Parti af Atmosfæren, som var elektrisk, saa vilde Elektri- 
citeten gjennem Kjeden virke paa Guldbladene og forsyne dem med 
Elektricitet; idet nu Kuglen stiger høiere tilveirs, løfter den Riøgen 
af Stangen, og Instrumentet staar altsaa tilbage for sig selv med den 
Elektricitet, det engang har faaet. — Bequerel anvendte istedetfor 
en Kugle en Pil. Begge fandt stedse Udslag paa deres Instrumenter. 
— Senere har man valgt at sætte Instrumenterne i Forbindelse med 
særdeles høie Metalstænger, saa at man kunde undgaa Anvendelsen af 
Kuglen eller Pilen og saaledes ved Forandringerne i Guldbladenes Ud- 
slag med Bekvemhed iagttage Forandringerne i Atmosfærens elek- 
triske Tilstande. — Saadanne Observationer foretages nu paa flere Ob- 
servatorier, og de have samtlige ført til det Resultat, at der stedse 
findes Elektricitet i Atmosfæren og vel at mærke paa sjeldne Undta- 
gelser nær bestandig positiv Elektricitet; Elektricitetens Uængde vftrierer 
med Dagstiderne, og den Kl. 11 Formiddag obsferverede er omtrentlig 
den midlere for hele Døgnet. Tager man Midlet for alle Dage i Maa- 
neden, saa faar man Midlet for Maaneden; — «saaledes har man da 
fundet følgende relative Yærdier af Elektricitetsmængderne for de for- 
skjellige Maaneder i Aaret: 



Januar 562 

Februar 256 

Martis 95 

April 94 

Mai ....,, . 49 

Juni 39 



Juli 33 

August 57 

September 62 

Oktober ...;,. 98 

November , . . , . 274 

December 799 



Efter dette har man da i Atmosfæren over sine Hoveder et Ma- 
gazin af positiv Elektricitet, hvis Mængde er meget forskjellig og som 
det synes større i Vintermaanederne end om Sommeren. Dette Sidste 
synes forunderligt, da man jo netop er vant til at finde de Fæno- 
mener, som have fremkaldt Tanken om Luftelektridtetens Tilværelse, 
hyppigst om Sommeren, og man bringes herved til at tænke efter, om 
det ikke skulde være muUgt, at de anvendte Instrumenter ikke maale 
de relative Mængder af den i Luften anhobede elektricitet, men maa- 
ske noget Andet. Her ligger det da straji^ temmelig klart for Dagen, 
at de paa Observatorierne opreiste Stænger kun for en ringe Del 
umiddelbart modtfige Elektriciteten fro Atmosfieren, hVQrtil de pan 



H8 

langt nær ikke ere høie nok. Den største Del af Luftens positive 
Elektricitet befinder sig langt over Stangens Spidse og virker paa 
Stangen saaledes, at den drager sammes negative Elektricitet opad og 
støder den positive nedad i Guldbladene. Paa Grund af Stangens Form 
vil efterhaanden en Del af den negative Elektricitet forlade Stangens 
øvre End« og gaa over til Luftens positive og det desto lettere, jo mindre 
isolerende det mellemliggende Luftlag er, jo fugtigere altsaa Luften er; 
men jo lettere denne Overgang gaar for sig, desto mere positiv Elek- 
tricitet vil der ogsaa eller det ovenfor Udviklede give sig tilkjende i 
Guldbladene. Man har altsaa i dette Tilfælde virkelig ikke observeret 
den i Luften forhaandenværende Elektricitetsmængde, men snarere den 
større eller mindre Lethed, hvormed Elektriciteten gaar over fra Stan- 
gen til Atmosfæren eller med andre Ord Luftens Ledningsevne. Og 
denne sidste voxer som ovenfor sagt med Luftens Fugtighed, — da 
nu denne er størst om Vinteren, saa kan det ikke forundre, at man 
finder større Angivelser om Vinteren end om Sommeren. 



Det er imidlertid «om sagt ikke altid Tilfældet, at Instrumenterne 
angive Atmosfærens Elektricitet som positiv; — under Orkaner, Sky- 
brud eller Skylregn mærker man stundom, skjønt sjelden, negativ Elek- 
tricitet eller rettere en oftere gjentagen pludselig Afvexling af positiv 
og negativ Elektricitet. Dette lader sig imidlertid forklare uden at op- 
give den Forestilling, at Luften stedse i det Hele er positiv elektrisk. 
Tænker man sig nemlig en positiv elektrisk Sky staaende under en 
anden større og med en større Mængde positiv Elektricitet ladet Sky^ 
saa vil den øvre, foruden at jage al positiv Elektricitet i den nedre Sky 
ned mod dennes Underside, tillige virke fordelende paa den naturlige 
Blanding af positiv og negativ Elektricitet, som efter det ovenfor Ud- 
viklede findes i ethvert Legeme; — den positive vil stødes nedad mod 
Undersiden, den negative vil drages mod Oversiden. Dersom nu dea 
nedre Sky pludselig af en eller anden Aarsag, f. Ex. ved at opløse 
sig i sin nedre Del, mister den her ansamlede positive Elektricitet, 
saa har man en negativ elektrisk Sky, der, ved siden at sænke sig 
eller paa anden Maade at Qerne sig fra Indflydelsen af den evre Sky, maa, 
idet den passerer over vore Instrumenter, lade disse vise Spor af ne- 
gativ Elektricitet. — Man kan desuden ogsaa tænke sig en anden For- 
klaringsgrund, — idet nemlig Atmosfæren er positiv elektrisk, saa 
maa den bringe Jordoverfladen og især de paa denne fremragende 
Gjenstande til at antage negativ Elektricitet; — men herved bliver 



H9 

ogsaa de Jordoverfladen nærmest liggende Lafllag negativ elektriske 
og ligesaa de Skyer, som dannes ved Fortætning af de i de nedre 
Luftlag forhaandenværende Dunster. 



Efterat det er paavist, at Luften altid er elektrisk og næsten altid 
positiv elektrisk, er det næste Spørgsmaal, som stiller sig, det: hvor- 
fra skriver sig denne Atmosfærens Elektricitet. Man har udtænkt 
mangfoldige, mere og mindre tilfredsstillende Forklaringsmaader, som 
her virke med, — der er imidlertid en Aarsag, som synes at virke kraftig! 
med til at forsyne Luften med Elektricitet, og det er Fordampningen. 

Pouillet har nemlig foretaget en Bække Forseg med Fordampning 
af alleslags Vædsker i en Platihskaal. — Disse Forseg gave det Re- 
sultat, at Skaalen i Almindelighed fik et Slags Elektricitet, Dampene 
den modsatte. Naar Vædsken er rent Vand, er Dampen uelektrisk; ~ 
naar den er en fortyndet Syre, er Dampen positiv, naar den er alka- 
lisk, negativ elektrisk; fordamper man en Saltopløsning, er Dampen 
altid positiv. Da nu Søvandet indeholder en Mængde Salte, saa er det 
antageligt, at de Dampe, som stedse stige op fra Havfladen, ere ladede 
oied positiv Elektricitet, og at de ved af Vindene at spredes om i 
Luftlagene meddele Atmosfæren den i samme observerede positive 
Elektricitet. 



Men ihvorvjBl det synes utvivlsomt, at Lynild og Torden ere luft- 
elektriske Fænomener, saa er der dog ved disse Luftfænomener Meget, 
som trends dette henstaar uforklaret. Hvoraf kommer Lysets Siksak- 
bevægelse? Den er vistnok uforklarlig, men det Samme er ogsaa 
Tilfældet med den sædvanlige elektriske Funkes Siksakbevægelse. — Ved 
at maale Tiden mellem Lynet og Tordenen kan man omtrentlig beregne 
Afstanden fra Lynet; — maaler man nu ogsaa Synsvinkelen mellem 
Lynstraalens Begyndelse og Ende, saa faar man heraf et omtrentligt 
Begreb om Lynets Længde; saaledes finder man 5 Mile lange Lyn, — 
og man kan neppe tænke sig de umaadelige Elektricitetsansamlinger, 
som hertil fornødiges; — denne Vanskelighed forsvinder imidlertid, 
naar man betænker, at en Sky ikke er at betragte som en eneste sam- 
menhængendc Masse, men som en Mængde af større og mindre ad- 
spredte, i mere og mindre Grad elektriserede Masser, og Lynet er 
da ikke at sammenligne med den Funke, der farer ud fra en elek- 



120 

triseréf ^mmenhængertde metallisk Leder, men ftnairere øotocm sam-^ 
menhængende Række af Smaafunker, som springe over fra de» ene 
af disse Smaamasser til den anden. 

Hvad Tordenen angaar, saa adskiller den sig deri paafaldende fra 
den Lyd, der ledsager en elektrisk Gnist, at denne stedse er kort og 
tør, saa at man ikke m^erker ndgen Til4agen eller Aflagen i Lydstyrken, 
medens Tordenen er lang, rullende og hendøende efter flere Gange at 
have til- og aftaget i Styrke. Dette er ganske naturligt, saasom den 
almindelige elektriske Gnist er saa kort, at Lyden fra dens samtlige 
Punkter samtidigen naaer Øiet, medens derimod Lyden fra de forskjellige 
Punkter af et milelangt Lyn hertil brttger meget forskjellig lange 
Tider; -^ det sihsakformige Lyn bevæger sig desuden eflerhaanden i 
Refiinger, der danne større eller mindre Vinkler mod Øret og maa 
altsaa frembringe snart stærkere, snart svagere Rystelser af dette, 
hvortil endvidere koMmer Ekoerne fra Skyerne og Bjergene. 



I Almindeliglied gaar Lynfutiken mellem to i forskjellig Grad la- 
dede Skyer, og da ér den for Menneskene kun et ophøiet Skuespil. 1 
sjeldnere men dog hyppige Tilfælde træder Jorden istedetfor den ene 
af Skyerne^ og da fremkommer foruden de bekjendte frygtelige Kata- 
strofer endnu andre mindre frygtelige Fænomener, hvorpaa her skal 
anføres nogle Exempler, hentede fra den af Arago i 1837 udgivne 
Memoire om Tordenen. 

Seneoa fortæller, at en Stjerne tætved^ Syracus kom og satte sig 
paa Gylips Landsespids. 

Livius fortæller, at det Kastespyd, hvormed Lucius Atreus væb- 
nede sin Søn, som nylig var optagen i Soldaternes Række, i over to 
Timer sprudede Ild uden at fortæres. 

Cæsar fortæller i sin Kommentar over Krigen i Afrika, at efler 
en Uveirsnat, hvori der var falden en Mængde Hagl, den Ste Legions 
Kastespyd lyste med Ild. 

Plutarch fortæller, at i det Øieblik, Lysanders Flaade gik ud af 
Havnen ved Lamsacus foråt angribe den Atheniensiske, de to Luer, som 
kaldes Castor og Pollux, kom og satte sig paa begge Sider af det 
lacedæmoniske Admiralskib. 

I Christopher Columbus^s Historie, skreven af hans Søn, findes en 
lignende Fortælling. En Lørdagsnat (Oktober 1493) tordnede og 
regnede det stærkt St. Eime viste sig da fpaa Papegøimasten med 



1 



syv brændende Voxlys'^ det vil sige, $t mai saa de Ode, som Matro- 
serne holde for Helgenens Legemet 

I Forbins Memoirer findes Følgende: 

^Om Natten (1696) reiite sig pludselig et sort Uveir, ledsaget af 
Lyn og frygtelige Tordenskrald. Af Frygt for en stor Storm lod jeg 
reve aile Seil. Vi saa paa Skibet mere end 30 St. Eims Ilde. Blandt 
disse havde en paa Fløien af Stormastøn en Høide af mere end halvanden 
Fod. Jeg sendte en Mand tilvetrs for at tåge den ned. Da Manden 
kom derop, raabie han ned» at Ilden gjorde en Støi omtrent som en 
Krodtkjærring. Jeg befalede ham at tåge Fløien og bringe den ned. 
Men neppe havde han løftet Fløien fra sia Plads, før Uden forlod den 
og satte sig paa Toppen af selve Masten, uden at det var muligt at 
Qerne den fra samme. Der blev den staaende, ind(il den lidt efter 
lidt forsvandt^^. 

,^Den 14dø Jmiuar 1824 strax efter en Storm mærkede Maxadorf, 
som tilfældigvis kastede Øiet paa en med Halm læsset Vogn, som be- 
fandt sig under en stor sort Sky midt paa Marken, at alle Halmstraa- 
ene reiste sig tilveirs og omgaves med Ild. Fenomenet forsvandt, 
saasnart Vinden havde bortblæst den sorte Sky; — det vårede 10 
Minuter^. 

„Den 8de Mai 1831 efter Solnedgang spadserede Officererne paa 
Fortet Bab-Azoun i Algier med bart Hoved paa Volden; — det var 
stygt Veir. Ved at betragte sin Nabo, saa da Enhver af d^m til sin 
Forundring, at Haarene strittede tilveirs og paa Toppen vare besatte 
med smaa lysende Duske. Naar de løftede Hænderne iveiret, dannede 
de samme Duske sig paa deres Fingerspidser. 

Alle disse Fænomener bestode altsaa væsentlig deri, at der under 
eller efter Uveir viser sig Luer paa Toppen af ophøiede Gjenstande. 
Dette lader sig nu let forklare, naar man fastholder, hvad ovenfor blev 
udviklet om et elektrisk Legemes Indvirkning ptm et i naturlig Tilstand 
værende Legeme, samt angaaende Spidsernes Indflydelse. De positive 
Skyer drage Jordens og de paa denne værende Gjenstandes negative Elek^ 
tricitet til sig. Dersom disse ende i Spidser opad ligesom Skibsmaster, 
Kastespyd, Haar og Lignende, saa gaar den negative Elektricitet ud af 
disse opad i Luften, og dersom denne Udstrømninger særdeles rigelig, 
saasom under Tordenveir, saa ser man i sædvanligt Dagslys lignende 
Ildduske paa disse Gjenstande, som man ved en paa en Elektriser- 
maskine anbragt Spids kun faar at se i Mørke eller i luftfortyndet Rum. 



122 

Men dersom Gjenstandene ikke ende opad i Spidser, saa kan 
den i deres øvre Del anhobede Elektricitet ikke strømme ud af dem; 
— dersom nu pludselig den elektriske Sky spredes eller blæses bort, 
saa er Aarsagen til Elektriciteternes Adskillelse i Legemet borte; — de 
ville derfor igjen pludselig forene sig. Men sker denne pludselig for- 
siggaaende Forening af Elektriciteteme i et dyrisk Legeme, har man her 
de samme Virkninger som ellers^ naar stærke elektriske Strømme pas* 
sere gjennem det. Man har seet hele Hjorde, flere Heste og et større 
Antal Personer pludselig styrte om afsjælede, uden at man i Regelen 
har fundet noget Mærke udvendig paa deres Legeme med Undtagelse 
af paa Fodsaalerne; — man har fundet Skosømmene ndrevne og smeU 
tede. De herhenhørende Fænomener ere bekjendte under Navn af 
Tilbageslaget. 

Men saalænge denne Skyens Indflydelse varer, er Muligheden til- 
stede for, at de ligeoverfor hinanden i Skyen og Jordoverfladen an- 
hobede Elektricitetsmængder blive saa store, at de bryde sig en Vei 
gjennem de isolerende Luftschichter; — man siger da, at Lynet slaar 
ned, og det følger af sig selv, at det fornemlig er paa ophøiede Gje^- 
stande, Taarne, Træer, Bjerge o. s. v, at Lynet slaar ned. 



Det nedslaaende Lyn har nu alle Virkninger, som man er vant til 
at finde hos de af elektriske Batterier udsendte Funker. Dyr dræbes, 
og deres Legemer have da dybe Saar, ligesom Furer fira Hovedet til 
Føddeme, — Metaller smeltes og fordampe, Træer antændes, — Iso- 
latorer sønderbrydes , splittes i tusinde Stykker og smelte paa det 
trufne Sted. Her skal efter den ovenfor citerede Memoire af Arago 
anføres et Par Exempler paa Lynets Virkninger og da først paa Ledere: 

Aristoteles siger, at man har seet Kobberet paa et Skjold smelte 
af Lynslaget, uden at Træet, som det bedækkede, tog nogen Skade. 

Efter Plinius var Guid, Sølv og Kobber smeltet i en Sæk, uden 
at Sækken brændte, ja uden at Voxseglet, hvormed Sækken var for- 
synet, var smeltet 

Den 20de April 1807 slog Lynilden ned i in Vindmølle i Great- 
Morton i Lancashire; — en stor Jernkjæde, som tjente til Opheisning 
af Kornet, blev saa opvarmet, at de enkelte Led smeUede sammen, og 
at Kjæden siden blev et Slags Jernbarre. 

Den 16de Juli 1759 slog Lynet ned i et Hus i South Wark i 
London. En Klokkestreng blev fuldstændig smeltet og fordampet 



123 

Langs Muren, hvorpaa den var anbragt, saaes en sort Streg, og paa 
Gulvet fandtes sorte Metalkugler, indbrændte i Plankerne. 

Paa Kathedralen i Strasbourg slog tidligere aarlig saamange Lyn 
ned, at man regnede de aarlige Reparationer af Lynildskader til 3000 
Franks. Efterat Lynafledere vare bekostede, var man fri derfor, indtil 
10de Juli 1843, da Lynet to Gange slog ned i Platinspidsen paa Lyn- 
aflederen. Platinspidsen smeltede i en Længde af 5— 6 Millimeter, og 
Metallet hang ned til den ene Side som smeltet Vox. 

Under et Tordenveir strakte en Dame Haanden nd af Vinduet for 
at lukke det, — et Armbaand forsvandt udén mindste Spor. — En 
anden Gang sad en Madame Douglas og saa ud af Vinduet, da et Lyn 
slog ned i Jerntraaden, som støttede Kanten af hendes Hat, smeltede 
den og forbrændte Hatten. 

1759 førte et fransk Detachement den engelske fangne Gapitain 
Dibden fra Fort Royal ved St. Pierre til Martinique, — Detachementet 
standsede ved Muren af et lidet Kapel for at beskytte sig mod Regnen. 
Her overfaldt et frygteligste Tordenveir dem, og to Soldater dræbtes, 
— det samme Lynslag aabnede Muren bag de to Dræbte og frembragte 
en Aabning af 4 Fods Høide og 3 Fods Bredde. Ved nøiere Under- 
søgelse viste det sig, at der paa den indre Side af Muren netop paa 
dette Sted fandtes en stor Ansamling af Jernbarrer bestemte til at bære 
et stort Gravmonument. Lynilden søger sig altsaa Vei til Le- 
derne gjennem Isolatorer, som den sprænger. 



1754 saa Franklin i Newbury Lynilden slaa ned i et Kirketaam, 
der endte med en 21 Metres høi Tømmerkonstruktion. Dén søndersloges 
og spredtes til alle Kanter, — men ved dens Fod traf Lynstraalen en 
tynd Jerntraad, der forenede en Klokkehammer med Uhret, som laa 
længer ned i Taarnet, — Traaden smeltede og fordampede, og dens 
Spor saaes i en sort Streg langs Væggen; denne Traad, som var tyk 
som en Strikkepinde, havde imidlertid paa denne Strækning beskyttet 
Taarnet mod Ødelæggelse, — nedenfor Uhret manglede igjen metalliske 
Ledere, og her begyndte atter igjen Ødelæggelsen i Tømmerkonstruk- 
tionen. 

Tæt ved Manchester, i Swinton, stod et lidet Teglstenshus støttet 
mod et større Hus. Murene vare 3 Fod tykke og 11 Fodhøie. 6 Aug. 
1809 hørtes en ft^gtelig Explosion, der strax paafulgtes af Regn- 
strømme, og i nogle Minuter indhylledes Huset af Svovldampe. Den 



124 

ydre Maur blev revet op fra Fundamentet og hævet tilveirs uden at 
styrte omkuid, — den ene Ende flyttedes 9 Fod, den anden 4. Muren 
bestod af 7000 Stene og veiede omtrent 26 Tons. 

I 1842 slog Lynet ned i en Smeds Hus i Ules, — Huset var fyldt 
med Jern og alskens Jernværktøi, — det havde paa Forsiden Balkon, 
Jernhængsler og Jernvindueskroge. Lynilden passerede gjennem alle 
disse Jernsager, og alt Jern, som var indmuret i Yæggene, løsnedes 
uden Undtagelse og kastede Funker til alle Sider. 

1761 faldt Lynet paa Klokketaarnet St. Brinder i London; Taarnet 
er en Stenbue, sammenholdt med Jernkramper, — de øvre Lag ere 
massive, og gjennem dem gaar en Jernstang af 6 Meters Længde, som bær 
et Kors ovenpaa Buen. Lynet traf Korset og fulgte Stangen uden at 
eHerlade noget Spor, — men da her Metalstangen var til Ende, be- 
gyndte Ødelæggelsen, — den store Sten, som støttede Stangens nedre 
Ende, viste Splinter og Spalter i alle Retninger, — en bred Spalte gik 
derfra nedad Buen , og Lynstraalen havde siden sprunget nedover fira 
Krampe til Krampe. Uden imidlertid at indskrænke sig til de Jern- 
kramper, som vare udvendig paa Buen, havde Lynilden ogsaa rammet 
alle de i Murværkets Indre skjulte. I alle Forbindelser bleve Stenene 
spaltede, pulveriserede eller slyngede tilside, — paa alle andre Steder 
end netop paa di^se Sammenstødssteder mellem Stenen og Metallet 
vare Ødelæggelseme ingen eller smaa, „ret som om Lynet ikke kunde 
slippe ud af Metpllet uden ved Hjælp af en voldsom Kraflanstrængelse^ 
som ødelagde de tilgrændsende Stenpartikler''. 

Alle Reisebeskrivere (Saussure, Humboldt) tale om, hvorledes høie 
Klipper ere smeltede paaOverfladen af Lynilden. — Herhen hører ogsaa den 
saakaldte Fulgtfritkvarts eller Rør af Sand, der er smeltet af Lynilden. 



Foruden disse mere sædvanlige Luftelectricitetsfænomener gives 
der imidlertid endnu et sjeldnere optrædende, hvortil vor almindelige 
Maskinelektricitet intet Lignende har at opvise, og det er de saakaldte 
globulære Lyn. Arago fortæller herom: 

„Man hører ofte tale om^ at Lynet kommer i Skikkelse af ^n lld- 
kugle, der skrider langsomt frem, saa at man tydelig kan erkjende dens 
Form, og undertiden endogsaa staar ganske stille paa et Sted i flere 
Sekunder, førend den da tilslut gjerne sprænges og firembringer allé 
Lynildens Ødelæggelser. Dette kalder man det kugleformige Lyn^. 

„1 Gouessin tæt ved Brest blev i 1718 en Kirke ødelagt af Lynild. 
Alle vare enige i, at Ulykken var at tilskrive 3 Udkugler af 3^ Fods 



125 

Diameter hver, som hayde forenet sig og med hurtig Fart havde styrtet 
sig mod Kirkene 

9I Mars 1720 faldt en Ildkugle under en voldsom Storm ned paå 
Jorden i Nærheden af Horn, — efterat have prællet tilbage fra Jorden, 
styrtede Kuglen mod Kirketaarnet og antændte det^. 

,,Et Lynslag ramponerede et Hus i Surrey 16de Juli 1750« Alle 
Yidner erklærede, at de havde seet i Luften store Ildkugler omkring 
Huset. Idet disse Kugler traf Jorden eller Tåget, delte de sig i en 
Mængde Smaadele, som spredte sig i alle Retninger^. 

Efter en voldsom Storm ved Wakefield Iste Mars 1774 saa Mr. Ni- 
cholson, da der endnu kun stod to Skyer paa Himlen lavt ned i Hori- 
zonten. Meteorer omtrent som Stjerneskud uafladelig stige fra den øvre 
Sky ned mod den undre. 

Efterat Arago havde gjort opmærksom paa disse Færiomener, har 
man været omhyggeligere i deres Observation, og man har ganske 
nye Exempler, som ikke let kunne drages i Tvivl. 

„Idet jeg gik forbi mit Vindue, som er meget lavt, saa jeg med 
Forundrmg ligesom en stor rød Ballon^ flildkommea lig Maanen, 
naar den er farvet og forstørret af Dampe. Ballonen steg langsomt 
og lodret fra Himlen ned mod et Træ paa Strækningen Beaujon. Min 
første Tanke var den, at det var Hr. Grimm, som var ude med sin 
Ballon, men dennes Farve og Tiden (6^) lod mig indse, at jeg tog Feil, 
og medens jeg spekuterede paa, hvad det yel kunde være, saa jeg Ild 
trænge frem paa Ballonens Underside, medens denne endnu befandt sig 
15-^20 Fod over Træet. Det saa ud som det var Papir, der brændte 
ganske roligt med smaa Gnister eller Funker. Siden, da Aabningen 
blev saa stor som to eller tre Haandsbredder , bragte pTudsélig en 
frygtelig Explosion hele Hylsteret til at revne, og ud af denne Helve-- 
desmaskine kom et Dusin siksakformige Lynstraaler til alle Sider, 
hvoraf en traf et Hus i Byen, hvor den frembragte et Hul i Muren 
som efter en- Kanonkugle. Hullet findes den Dag idag. Tilsidst be-*- 
gyndte en Levning af den elektriske Materie at brænde med en hvid 
Flamme og at dreie sig ligesom en FyrværkerisoP. 

Babinet fortæller en Historie, der omtreilt lyder saaledes: Saale^ 
des lyder det, som hin Arbeider har at fortælle, i hvis Kammer en Ild- 
kugle steg ned, men kun for siden igjen roligt at gaae samme Vei op. 
Efter et stærkt Tordenskrald , men ikke just umiddelbart derefter, sad 
Arbeideren, som var Skræddér, ved sit Bord og holdt netop paa at 
vaagne op af en Lur, da han pludselig ser Kaminskjærmen (en Træ- 



126 

ramme overklistret med Papir) falde om, ret som om den var kastet 
overende af et svært Vindpust, og en Ildkugle stor som et Barnehoved 
komme frem af Kaminen og langsomt skride frem gjennem Kammeret 
henad Gulvets Stenfliser. Ildkuglen var endnu, efter Arbeiderens Udtryk, 
ligesom en ung Kat, som boltrede sig og bevægede sig uden at røre Gulvet 
med Benene. Ildkuglen var vel glindsende og lysende, uden at den 
dog lod til at være varm eller brændende, og Arbeideren havde ingen 
Fornemmelse af Varme. Kuglen nærmede sig hans Fødder ligesom 
en ung Kat, som vil lege og gnide sig langs Ens Ben efter disse 
Dyrs Sædvane, — men Arbeideren tråk Benene til sig og undgik ved 
gjentagne langsomme Bevægelser al Berørelse med Meteoret. Dette for- 
blev flere Sekunder i Nærheden af hans Fødder, og han undersøgte 
det i denne Tid op og ned. Efter derpaa at have gjort nogle Exkur- 
sioner i forskjellige Retninger uden dog videre at forlade Midten af 
Værelset, hævede Kuglen sig vertikalt til Høide med Arbeiderens Hoved, 
som for at undgaa at blive berørt i Ansigtet af den væltede sig om 
paa Stolen. I 1 Meters Hoide over "Stengulvet forlængede Kuglen sig 
lidt og tog en skråa Retning mod et Hul, som fandtes i Skorstens- 
muren omtrent 1 Meter over Kaminbordet. — Dette Hul havde tjent 
til Passage for Røret til en Ovn, der om Vinteren havde staaet i Kam- 
meret. Men Meteoret kunde efter Arbeiderens Sigende ikke se Hullet, 
saasom det var lukket med Papir- som var klistret udenpaa det. Kug- 
len gik dog lige paa Hullet, løsnede Papiret udenat rive det itu og steg 
op i Piben. Efterat den derpaa i sin sædvanlige Marsch — altsaa 
langsomt — havde skredet op gjennem Skorstenen og var kommen til 
dennes Top omtrent 20 Meter over Gaardspladsen, skede der efter 
Vidnei^s Utsigende en frygtelig Explosion, som ødelagde endel af Pibens 
Overdel og kastede Stumperne ned i Gaardspladsen. 



I et af de næste Numere skal der blive talt noget om Lynildafle- 
derens Nytte og hensigtsmæssige Anbringelse* 



127 

IVotitser. 

Om Fremgangsmaaden ved den galvanoplastiske Mangfoldiggjørelse 
af Træsnitj af Prof. Otto i Braunschweig. 

Galvanoplastiske Kopier af Træsnit ere af stor Vigtighed for den illustrerede 
Trykning; samtlige Træsnit i Forfatterens Lærebog i Kemien ere trykte med saa- 
danne; forhen tog man Åftrykket umiddelbar fra Træpladen, hvorpaa, som bekjendt, 
Tegningen var ophdiet. Træpladen kan levere et stort Antal Aftryk, flere end 
Metal, men ethvert Sandkorft bidrager til dens Odelæggelse; naar den er opslidt, 
maa man skjære eh ny. AfstObninger give dels ingen gode skarpe Aftryk, dels 
opslides de for snart. Ved den her behandlede Fremgangsmaade fordærves ikke 
Træpladen; den gjemmes, og man kan tåge saa mange galvanplastiske Kopier af 
den, som man vil, og disse gjengive Tegningen med fuldkommen Skarphed. 

Det i det Fdlgende beskrevne Apparat egner sig fortræffelig til at tåge Kopier 
af Træsnit og andre flade Gjenstande, f. £x. Mynter, Medailler o. s. v. I en fir- 
kantet 4 til 8 Tommer dyb Trækasse, der er omhyggelig kittet og tykt oversmurt 
med Asfaltfernis, hænger en anden Kasse, omtrent i en Tommes Afstand fra den 
ydre, der er 2 til 4 Tommer mindre dyb; denne indre bestaar af en Træramme, 
og dens Bund dannes af garvet Kalveskind. Den hviler paa Lister, der ere spi- 
grede fast til to af dens Sider, og som række ndenfor Randen af den ydre Kasse. 
Disse Lister kunne gjores hdiere i Midten, og der forsynes med en bred Aabning; 
derved kunne de bruges som Haandtag, naar man vil tåge Kassen ud. Paa Bun- 
den af denne Kasse hviler en Messingramme, som nedentil er overtrukken med 
meget tæt Lærred eller Bomuldstdi. Rammen er nedentil under en ret Vinkel 
bOiet indad, og den herved fremkommende Rand er forsynet med smaa Huller, 
hvorigjennem man kan sy Tdiet fast. Paa denne Rand ligge ogsaa en eller flere 
Zinkplader. Det ved Zinkets Opidsning dannede Slam bliver liggende paa denne 
Tdibund uden at komme i BerOrelse med den indre Kasses Skindbund; dette er, 
hvad man tilsigter med den. Ovenpaa Zinkpladerne lægges en Kobberplade, der 
næsten er lige saa stor som Kassen; fra den ene Side af denne gaar en Strimmel 
af Kobberblik opad^ der siden gaar horizontalt udåd over Kassens Rand og saa 
igjen gaar opad. Ved denne sættes Apparatets indre Del i ledepde Forbindelse 
med den ydre, saaledes som strax skal blive forklaret. 

Paa Bunden af den ydre Kasse ligger en tynd Træplade, hvorpaa man befæ- 
Qter de Former, som skulle kopieres. Naar man har flere Former, sættes de i 
ledende Forbindelse med hinanden ved Blystrimler, og ved en opadgaaende Kob-» 
berstrimmel, der ved en Klemskrue kan bringes i Berdrelse med den fOr omtalte, 
bringes de i ledende Forbindelse med den indre Kasse. Kassen fyldes med en 
Opidsning af Kobbervitriol, hvori man desuden lægger Krystaller af Saltet, for at 
mætte Opidsningen; den indre Kasse fyldes med svovlsyreholdigt Vand. Den Del 
af Kobberstrimlen, der staar ned i KobbervitrioIoplOsningeu, og som ikke for Led- 
ningens Skyld nødvendigvis maa have metallisk Overflade, overtrækkes med Gutta- 
percha eller omvikles med Kautschukbaand , for at ikke Kobber s|^ afsætte sig 
paa den. ^ 



128 

Formerne ere nu sædvanligyis af Guttaperka. Guttaperkaen koges i Vand, 
bearbeides omhyggelig og befries fra alle mærkelige haarde Legemer. Derpaa 
lægges en Kugle af denne faldkommen rensede plastiske Masse, overpenslet med 
det fineste GrafitstCy, paa den Gjenstand, der skal afformes^ og som ligeledes er 
indgnedet med Grafitstdv; det Hele bringes under en Presse, hvorunder man lader 
det staa, til det bliver koldt. Den Gjenstand, der skal afformes, maa være omgivet 
af en Ramme, der er noget hOiere end den selv, og som sætter en Grændse for 
Pressens Yii-kning. 

Formen Idsnes forsigtig og bestrOes med det fineste GrafitstOv, der med B6r- 
ste og Pensel gnides ind i alle Fordybninger, og derpaa bringes den i det gal- 
vanoplastiske Apparat. I Ldbet af 8 Dage vi] den W\e tilstrækkelig belagt med 
Kobber. De saaledes erholdte Former udloddes f6rst paa Bagsiden med letflydende 
Metal ved Hjælp af Loddevand (Opldsning af Zink i Saltsyre) ; derpaa bejsgges den 
med Bly af vilkaarlig* Tykkelse. 

Apparatets Zinkplader befries daglig for Slam ved at afbdrstes under Våndet; 
Zinkvitriolopldsningen hældes af, den indre Kasse tåges ud og renses, man fylder 
nyt svovlsyreholdigt Vand i den og opidst eller fost Kebbervitriol i den ydre Kasse. 

(Ottens Lehrbuch der Chemie, Bd. n dritte Abtheilung S. 270)* 



Middd til ai reparere beskadiget Flåid. 

Man er ofte i Forlegenhed med Fldiel, der er bleven fugtigt af Regn. Det 
bedste Middel til paany at gjOre det smidigt er fOlgende: man fugter den af Regn 
eller Smuds haard blevne Fldiel paa hele Bagsiden og drager denne over et varmt 
Jern. Heden forvandler Våndet til Damp, der trækker sig gjennem Fldielen^Over- 
flade, og herved adskilles de sammenklæbede og forvredne Traade. Det maa ud- 
trykkelig bemærkes, at man ikke maa stryge FlOielen, men at Jernet maa fæstes 
paa en eller anden Maade, hvorpaa da FIdielen med sin Bagside f6res henover det. 

(Scientific Am^can). 



Indtaold: Om Luftens Elektricitet S. 113. Notitser S. 127. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
laarlig; hvert Numer udgjOr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargaog, iberegnet Postporto. Betalingen erl (egges forskudsvis for 
bver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post* 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. MaHing. 



Christiania. P. T. Mallings Bogtrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske ForeDing i Christiania. 

Redigeret af 

Th. Broeh. H. Clirføtie* Ii. Segelcke. 
P. Steenstrup. 



J^ 9.] 15 Mai, [1859. 

Noget af Daguerreotypiens ældre Historie. 

Enhv€r kjender Navnet Arago, denne Mand, der var ligeslor som 
Videnskabsmand, Borger ogStatsmand. Hans vidensfcabelige og popu- 
lære Afhandlinger udmærke sig ligemeget ved Skarpsindighed, næsten 
uhørt Lærdom og en ualmindelig Evne til at fremstille de vanskeligste 
Materier paa en let fattelig Maade; hvad enten han talte i Yidenskabs- 
akademiet eller i Nationalforsamlingen, lyttede Alle til hans Ord — han 
var ligemeget beundret og elsket som Videnskabsmand, Menneske og 
Medborger. 

Efterfølgende Tale er holden af Arago i det franske Kammer for 
at forskaffe hans Landsmand Daguerre en Nationalbelønning for hans 
Opfindelse af Daguerreotypien, endnu før dennes Methode var offentlig 
bekjendt Denver udtagen af Comptes-rendues for 19de Aug. 1839 og 
giver paa en Gang en Udsigt over Daguerreotypiens ældre Historie og 
•et Begreb om Aragos Personlighed. Enkelte Smaabemærkninger, der 
ikke uden vidtløftigere Forklaringer vilde forstaaes, og som uden at 
skade Totalindtrykket godt kunde bortskjæres, ere udeladte. 

Den neapoUtanske Physiker Giovanni Battista Porta fandt for 
omtrent 200 Aar siden, at^ naar man borer et lidet Hul i en veltillukket 
Vindoeslem eller bedre i en i samme anbragt Metalplade^ saa afbilde 
alle ydre Gjenstande, hvorfra Lysstraaler træffe Hullet, sig paa den lige- 
overstaaende Yæg i formindsket eller forstørret Maalestok — alt efter 
A£standen — og i rigtfge Forholde og med de naturlige Farver. Lidt 
senere opdagede ogsaa Porta, al Hullet ikke netop behøver at være 
lidet, at man gjerne kan give det en hvilkensomhetet Størrelse, naar 
man blot lukker det med en af disse polerede Glas, som man paa 
Grund af deres Form kalder Linser. 

Sjette Aarg. 9 



130 

De ved det aabne Rui dannede Billeder have Ilden Lysstyrke, men 
de andre besidde en Intensitet, som er proportional med Linsens 
Stftttélse. De første eré feldrig fri fbf fortrukiie Steder. Linsebifle- 
derne derimod have, naar man opfanger dem nøiagtigt i Brændpunktet, 
meget skarpe Omrids. Denne Skat*phéd ér bleven virkelig forbausende, 
siden man istedetfor enkelte Linser, som beståa af en eneste Glas- 
sort, og som derfor have ligesaamange særskilte Brændpunkter som der 
er forskjelligtfarvede Lysstraaler i det hvide Lys, har det i sin Magt at 
anvende akromatiske Linser eller Linser, som samle alle Straaler i et 
eneste Brændpunkt. 

Porta lod forfærdige transportable mørke Kamere (joamera 
obscura). Hvert af disse bestod af et mere eller mindre langt Rør, 
der var forsynet med en Linse. Én hvid Skjærm af f ap eller Paphr, 
hvorpat BiHedeme afbildøde sig, indtog Brendpunktets Piads. Den 
neapolitanske Pfaysiker bestemte sine smaft Apparater for Personer, åoAi 
ikke kunde tegne. For at erholde fuldkommen tre Billeder af de 
mest forviklede GjenstaKide, havde man efler bais Mening hun nødig 
med en Blyant at kopiere Omridset af BSIedel i Bnetidpunktet 

Disse Portds Fonidsigelser ere ikke ganske gaaede i Opfyldelse. 
Malere og T«gnere^ iscer de som udføre de «hyre Billeder for Panoramaer 
og Dioramaer, have vel undertiden tåget sin Tilflugt til camera obscura^ 
mtn blot for i dét Store at angive Gjenstandenes Ororids, for at 
freiistine dem i deres sande relative Stfi»rrelse Og Stilling, kort for at 
bringe dem i Overenstemmelse med Linearperspektivéts Fordringer. 
Med Hensyn til de Viricninger, der beto paa vof Atrikosfiferes ufuld- 
komne Gjénneiliiigtighed og betegnes med det temmelig upassende 
Navn LuftperspektiV, iSaa have selv ikke de mei^t øvede Malere 
haabet at Camera ohstwra vilde blive til aOgensomhelst Nytle ned 
Hensyn til Gjengitelseft af disse. Paa den ånden Side er der Ingen, 
der i d^te Apparat har leetOmridseiiesSkarphed, Formernes og Far- 
vernes Korrekthed saavelsom deres Nuanoer, som ikke have beklaget^ 
at Billederne ikke vare konstante, og som ftke har ønsket, at det 
maatte opdages et Middel til at fc^e dem til Skjfiemtien. I Alles Øine 
— det maa man tilsttia ^ vmr dette en Drøm, som fortjente at stilles 
i Khsisse med en Wilkens dier Cyrano de Bergerao*s mest even^ 
tyrlige Tankefostre. Og dog et Ih-ømmen na netop bleven til Virke- 
li^ed. Lad f^ eiigåsg beUragte Op&ndelsen i dens Spire og omhyg-» 
f eligt følge den i dens OpVæxt. 



131 

Alkyimiiterne lykkedes det »Uer«de fft forbinde Sølv med Saltsyre. 
Productet åf denne. Forbindelse var et hvidt Salt^ søm dé kaldte lUM 
comød eller Hornsølv* Dette Salt har den nnBrkelige Eg-enskab åt 
sværtes i Lyset, og det desto bortigere^ jo staørkere de Lysstraaler eré, 
hvorfbr detndsættes. Orerstryger mim et BladPffpir med et LagHom- 
øøIt eller, som man nu kaMer det, Klorsølv, og danner man paa 
deHe ved Hjælp af en Linse Billedet af en Gjenstand, såa forblive de 
mørke Dele af Billedet, som ikke træffes af Lyset, hvide, medens deri- 
mod de stærkt betyste Dele blive faldkommen sorte og Mtddelfarverne 
anlage et mere eller mindre mørkt Graat 

Lægger man øt Kobberstik paa et med Klorsøfv overdraget Papir 
Og adsietter det Hele for Sollyset — Kobberstikket opadvendt, saa ville 
de skyggede Steder paa Tegningen opfenge Straalerne og de onder 
«amme Kggeride Dele af Overdraget altsaa beholde deres oprindelige 
hvide Farve. Derimod vil Sollyset trenge igjennem paa alle de Steder, 
som svare til de Dele af Kobberptaden, hvor Syren eller Gravstikken 
ikke virkede, hvor altSaa Papiret har beholdt sin Gjennemsigtighed, og 
har FN^rtet Kloraølvet. Derved opstaar da nødvendigvis el Billede, der 
i Form svarer til Kobberstikket, men i Farver er ffefop modsat dette. 
Det Lyse et gjengivet sott og omvendt. 

Disse Anvendelser af de allerede af de gaihle Alkymistel- opdagede 
besyndei^lige Egenskaber hos Klorsølvet syhes at maatte have frembudt 
sig af Sig selv og allerede meget tidligt, — men saaledes er ikke 
llenneskeaendeiis Gaiig. Vi maa stige op IH de sidste Aar af det 18de 
Aarhundrede for at inde de folrste Spor af den fotégrafiske Kunst. 

Dengang betente ver Laitdsanand Charles sig i sine Forelæs^ 
ninger af et med Overdrag forayhet Papii' for ved Lysets Indvirhning 
et tegne Silboaetter. Charles døde oden at beskrive det af ham 
•ilveiidte Præparat, og da Yidenskabernes Historieskriver, naar han ikke 
Til fidde hen i et ganske «opiøseligt Virvar, blot kan støtte sig paa 
trykte authentiske DokiinHeiiler, saa har man ingeH Rei til al føfe de 
førsle Spor af denne nye Kunitt langer titbage end tfl eil Afhandling af 
Wedgeweod, denne Fabrika«it, åoflu erbleven saa berømtiden indn- 
MHelle Verden ved slie Forbedrmger i Pottemagerkunsten og ved 
Opfindeben af el fil Aiaåling. af rheget høle temperaturer tjenende 
Pyrometer. 

Wedgewodd's Afhandfing findes i Jonihéllel af ,)Journal of the 
Royal Jnstitutio^ ef Oreat Britain^ for 1802. Forfattereh vil 
lioperé Giesitialerietne paa Kirkevinduer samt Kobberstik ved HJerip af 

9» 



132 

Læder eller Pdpir, der er overdragfet med Klotsølv. The images 
formed by mean of a camera obscura, hedder det heri, have 
been found to be too faint to produce, in any moderate 
time^ an affect upon the nitrate of silver. 

Wedgewoods Kommentator, den berømte Humphry Dåvy, niodsagde 
ikke denne Yttring med Hensyn paa camera obscura. Han tilføier blot, 
at det var lykkedes ham ved Hjælp af et Solmikroskop at kopiere 
meget smaa Gjenstande, men blot i ringe Afstand fra Linsen. 

Forøvrigl fandl hverken Wedgewood eller Humphry Davy et 
Middel til efler endt Operation at berøve deres Overdrag eller deres 
Billeders Grund den Egenskab at sværtes i Lyset. Og dette havde 
tilfølge, at de af disse erholdte Kopier ikke kunde beses i Dagslys; 
thi derved vilde det Hele i meget kort Tid blive et jævnt sort. Og 
hvad Betydning havde det at frembribge Billeder, hvotpaa man kun 
kunde kaste et stjaalet Blik, selv blot ved Lamt>elys — Billeder, som 
forsvandt i faa Øieblikke, naar de betragtedes i Dagslyset 

Eiler disse ufuldkomne og ubetydelige Forseg, isom vi netop 
nævnte, komme vi, uden paa vor Vei al møde Noget derimellem, til 
D'Hrr. Niépces og Daguerres Undersøgelser* 

Den afdøcjie Niépce var en Privatmand i Egnen ved Chålons-auri- 
Saone, der viede sin Ro til videnskabelige Undersøgelser. En af 
disse vedkommende en Maskine, i hvilken Spiaendkraften .hos den plnd^ 
seiig opvarmede Luft skulde erstatte Virkningen af Damp, bestod ganske 
godt en meget delikat Prøve, nemlig Videnskabsakadjeraiels Granskning. 
Niépces fotografiske Forsøg synes at naa op fiil Aaret 1814. Hans 
første Forbindelser med Daguerre. falde i JaiHiar 1826.. EnPariserop- 
tikers Indiskretiort forraadede ham dengang, åt Daguerre befattede 
sig med Forsøg, der havde Gamera ob^^^i^a - Billedernes Fixering 
til Gjenstand. Dette fremgaar af Breve, som vi have Imvt liggende for 
os. I Tilfaalde af en Strid vilde altsaa dei sikre Datum for DagUerres 
første fotografiske Forsøg være at henlægge til 1826. 

1 Aaret 1827 begav Niépce sig til England. I December samme 
Aar overgav han det kongelige Selskab i London én Afhandling over 
sine fotografiske Arbeider. Den var ledsaget af flere Prøver paa Metal, 
Frembringelser efler de allerede af vor Landsmand opdagede Methoder. 
I Anledning af en Prioritetsstrid ere disse Prøver allerede for længe 
siden i god Stand redelig udleverede af engelske. Lærdes SamKnger. 
De bevise uimodsigeligt, at Niépce allerede i Aaret 1827 kjendte 
Midler til ved fotografiske Kopier af Kobbers tik saimt ved Ft>r£ær* 



133 

digelse af løse Skizzer for Gravører at gjengi ve Skygger, Halvskygger 
og Lys, — at han videre forstod at gjøre de engang tagne Kopier 
uimodtagelige for videre IndvirkningafLysstraaleme. Med andre Ord: 
den sindrige Experimentator fra Ghålons løste allerede i 1827 ved 
Valget af Overdrag et Problem, som havde budt en Wedgewoods 
og en HumphryDavys Skarpsindighed Trods. 

Den retsgyldige Kontrakt meliem Niépce og Daguerre om 
fælles Udførelse af de. fotografiske Methoder er af 14de Decbr. 1829. 
De senere Kontrakter meliem Isidor Niépce jnn., som Faderens Ar^ 
ving, og Daguerre omtale først de af Daguerre opfundne Forbe- 
dringer i de afNiépce angivne Methoder og dernæst de ganske nye 
Fremgangsmaader, som Daguerre havde opdaget, og som besidde det 
Fortrin at lovere Billederne 60 — 80 Gange hurtigere end de ældre 
Methoder. 

1 hvad der netop blev sagt om Ni épc es Arbeider vil man uden 
Tvi vi have bemærket de indskra^nkende Ord: tied fotografiske Ko^ 
pier af Kobberstik. Virkelig havde ogsaa Niépce efter en Mængde 
frugtesløse Forseg næsten opgivet at frembringe Billeder ved Hjælp af 
camera obscura; thi de af ham anvendte Præparater forandrede sig 
ikke raskt nOk ved Lysets iadvirkning, — han bebøvede 10 — 12 Timer 
til Afbildning af en Gjenstand, og i Løbet af en saa betydelig Tid 
forskjøve Skyggeme sig betydeligt fra Venstre mod Høire af Gjen- ^ 
standene, hvorved opstod matte, udvidskede Farver. I Frembringelserne 
efler en saa mangelfuld Methode gaa alle Modsætninger meliem Skygge 
og Lys tabl, og selv uanseet denne uhyre Mangel var man dog ikke 
altid sikker paa et heldigt Resultat, idet man trods uendelige Forsig- 
tighedsregler paa Grund af uangivelige, tilfældige Aarsager snart fik 
et taaleligt Billede, snart et ufuldstændigt eller et, som her og der 
havde store Huller; endelig hændte ogsaa, at Overdragene, hvorpaa 
Billederne tegnede sig, om de end ikke sværtedes, dog fik Ridser og 
stykkevis afskalledes. 

Tager man Modsætningen til alle disse Ufuldkommenheder^ saa 
har man en næsten fuldstændig Opregning af Fortrinene ved den Me- 
thode, som Daguerre har opdaget efter en Uendelighed af fine, møi- 
sommelige og kostbare Forsøg. 

De svageste Straaler forandre Dagoerreotypsubstantsen. Deres 
Virkning er fuldbragt, før endnu Solskygg^me faa Tid til mærkeligt at 
forskyves. Resultatet er sikkert, naar man følger de ganske simple 
Forskrifter. Endelig forandre de engang dannede Billeder ^ selv 



134 

efler pfltr^viø 9I være ud«iiUe for Soktraalema -r sig hverken i Ren^ 
hedy I^ys$lyrke eUer Harmoni. 

Ved JB^tra{tni^gen af flere af de Eder forelagte Billeder vil En-r 
liver bave fpit, hvilken uhyre Fordel der kunde være draget af en aaa 
hurtig Aftegningsmethode ved den ægyptiske Bxpedition.^ Enhver vil 
være greben af den Betragtniog, at vi, naar Fotografien allerede havde 
været b^^jendt i 1T98, nu vilde have havt tro Afbildninger af et stort 
Antal emblematiske Malerier, som Arabernes Nyagjerrighed og vi^e 
Reisendes Vandalisme for stedse have berevet den tærde Verden. 

Til Kopiering af de VilUoner af Hieroglyfer , som selv udvendig 
beklæde de store Monomenter af Theben^ Nemfia, Karnak 0, s. v., be-- 
bevedes Tyvere af Aar og Legioner af Malere, Med Dagguerreoty- 
pien vilde et eneste Menneske i kort Tid kunne ndføre dette umaade- 
lige Arbeide. Forsyn det ægyptiske Institut med to eller tre dagner-* 
reotypiake Apparater, og paa negle af dette berømte Værks større 
Kobberplader skulle store Masser af virkelige Hieroglyfer erstatte de 
fingerede eller blot konventioneUe; og Tegningeme skulle i Trohed, 
Farvenuanioer overtræffe de dygtlgste Maleres Værker; eg de fotogra* 
fiske Billeder ville, fordi de dannes efter geometriske Regler, ved 
Hjælp af nogle faa Data tillade at slutte tilbage til de sande Dimensioner 
af de høieste og mest utilgjængebge Dele af Bygningsværker. 

Disse Betragtninger, hvori de den Ægypliske Arme ledsagende saa 
ivrige og saa beremte Lærde og Kunstnere ikke uden at tåge sær- 
deles meget Feil kunne finde mindste Skygge af Daddel, lede uden 
Tvi vi Tanken hen paa de Arbeider, som for Øieblikket blive udbrie 
under Kontrol af Kommissionen for historiske Mindesmærker i vort 
eget Land. Med et Blik vil Enhver indse, hvilken umaadelig Rolle de 
fotografiske Methoder ere bestemte til at spille ved dettte store Natio- 
nalforetagende. Enhver vil ogsaa beg^ibe, at de nye Fremgangsmaader 
udmærke sig ved BUHghed, en Fortjeneste som forelebig sagt i 
Kunsterne sjelden holder Skridt med Fuldkommenbeden af Freinbnn-* 
gelserae. 

Sperger man endelig, om Kunsten, for sig betraglet, kan vente 
sig noget Fremskridt af Studiet af disse af det Fineste og Bledeste af 
Alt, hvad Naturen frembyder, af Lysstraalerne, tegnede Billeder, saa 
here man, hvad Paul Delaroche svarer derpaa: 

I en efler vor Begjæring affiattet Notits erklærer denne berømte 
Maler, at Daguerres Methoder ^tilfredsstille nogle af Kunstens Fordringer 
i den Grad^ at de maa blive en Gjenstand for lagtlagelser 09 Studier, 



135 

selv for de dygtigsto Melere^. Hvad det iBmr er paabldeade ved de 
fotografiske Tegninger er, at ^^det Fuldendte ved detle Ubegribeiige 
ikke forstyrrer Massernes Ro, ikke paa nogen Maade skader det 
almindelige faidtryk^. ^Liniernes Rigtigfaed, Formernes Neiagtighed i 
Daguerres Tegninger^ , saa siger Delarocke, ^er saa fnldkommen 
som muiigt, og man erkjender i dem paa engang saavel et stort, kraf** 
tigt Anlæg som et ligesaa rigt Ensemble af Farvetone og Effekt-. 
Maleren finder i denne Methode et hurtigl Middel til at forskaflb sig 
en Samling af Stadier, som han ellers blot kan erbolde med Opoffirelse 
af megen Tid og Meie og paa en nfuldkommen Maade, bvor stort «nd 
hans Talent er. Etterat han med fortreffelige Grunde har tilbagevist 
deres Mening, som tro, at Fotografien er til Skade for Kunstnerne, 
fomemlig Kobberstikkerne, ender Delaroohe sin Note med felgende Be- 
mærkning: „Kort, Paguerres beundringsverdige Opfindelse er en Kun* 
sterne ydet Tjeneste-. 

Vi for vor Del ville ikke begaa den Feil efter en saadan Attest 
at tilføie et Ord. 

Til de Spørgsmaal, som vi have opkastet os, horer nødven-^ 
digvis ogsaa det: om de fotografiske Methoder kunne blive almindelig 
brugelige. 

Uden at forraade, hvori de beståa, hvilket indtil videre maa for-* 
blive en Hemmeligbed, kunne vi dog sige, at Pladerne, hvorpaa Lyset 
udfører Daguerres beuridringsværdige Tegninger, beståa af Kobber^ 
tavler, der paa den ene Side ere belagte med et tyndt Sølvblad. For de 
Reisendes Bekvemmelighed og af økonomiske Grunde var det uden 
Tvivl bedre, naar man kunde anvende Papir. Og virkelig var Papir, 
gjennemtrukket med Klorsølv eller salpetersurt Sølvoxyd, det førsle 
Middel, hvoraf Dagoerre gjorde Brug; men Mangelen paa Feisomhed, 
det Udvadskede ved Billederne, deo ringe Sikkerhed for et heldigt 
Resultat, den hyppige Mislykken af den Operation, hvorved de lyse 
Partier forvandles til mørke og de mørke til lyse, maatte naturligvis 
trætte en saa evet Kunstner. Var han forbleven paa denne første 
betraadte Vei, saa vilde de fotografiske Tegninger vel høve været at 
finde i SamUBger som Produkter af et vidunderligt fysikalsk Forseg; 
men aldrig vilde Frankrigs Kammere have havt at beskjeftige sig med 
dem. Naar forøvrigt 3 --4 Franke, og saameget koster en Plade, 
saaledes som Daguerrø bruger dcjn, skulde synes at være en for høi 
Pris, saa maa man bemærfce, at en og samme Plade efter hverandre 
kan optage hundrede forskjellige Tegninger, 



136 

De saa uhørt heldige Resultater af Daguerres sidste Methode 
komme for en Del deraf, at han opererer med et overordentlig 
tyndt Lag af Substants, med en virkelig Hud. Vi have altsaa ikke 
nødig at befatte os med Værdien af Ingredientserne , hvoraf den be- 
staar. Denne vilde paa Grund af sin Ubelydelighed være fuldkommen 
uangivelig. 

Daguerreotypien medfører ikke en eneste Manipulation , som ikke 
Enhver kan forståa. Den forudsætter ingen Kjendskab til Tegning, 
fordrer ingen Haandfærdighed. Ved punktlig Efterfølgelse af visse 
meget simple og ikke talrige Forskrifter vil der ikke gives Nogen, 
hvem Sagen ikke vil lykkes ligesaa sikkert og ligesaa godt som Hr. 
Daguerre selv. 

Méthodens Hurtighed er maaske det, som mest sætter Publikum i 
Forbauselse. Virkelig er i de mørkeste Vinterdage neppe 10 — 12 
Minuter nødvendige for at afbilde et Monument, et Kvartal eller et 
Landskab. 

Om Sommeren, i Solskin, lader denne Tid sig forkorte til det 
Halve. I sydlige Klimater vikle sikkert 2 til 3 Minuter vare tilstræk- 
kelige. Men det er vigtigt at mærke sig, at disse 10—12 Minuter 
om Vinteren, disse 5 — 6 Minuter om Sommeren og disse 2 — 3 Mi- 
nuter i sydlige Klimater blot udtrykke den Tid, som den pletterte Plade 
har nødig til Opfangelse af Linsebilledet. Hertil maa endnu føies Tid 
til Udpakning og Opstilting af camera obscura. Tid til Tilberedelse af 
Pladen, Tid til de smaa Operationer, der gjøre det engang dannede 
Billede ufølsomt mod videre Indvirkning af Lyset. Alle disse Opera- 
tioner tilsammen kunne forlænge Tiden til 30 — 45 Minuter. De skuffe 
sig altsaa, som for længe siden ved Tiltrædelsen af en Reise mente at 
kunne benytte hvert Øieblik, naar Postvognen langsomt gik op ad en 
Bakke, til at optage en Skizze af Landskabet. Ikke mindre har man 
bedraget sig, naar man, slagen af de forunderlige Resultater af Omtryk 
af Bøger og Kobberstik i gamle Værker, har drømt om Reproduktion 
og Mangfoldiggjørelse .af fotografiske Tegninger ved lithografisk Om- 
trykning. Det er ikke blot den moralske Verden, som har sine 
Mangler, det Samme gjælder ogsaa om Kunsterne. Af den fuldkomne 
Politur, den uberegnelige Tyndhed af det Skikt, hvormed Daguerre 
opererer, kommer det Fuldendte, det Fløielsagtige, Harmonien i de 
fotografiske Billeder. Ved Rivning , Berøring, Behandling med Presse 
eller Valtse vilde man for stedse ødelægge dem. Ingen vil heller 



137 

falde paa at rive stærkt i en Knipling eller at børste en Soromerfagls 
Vinge*). 

Den Akademiker, som allerede i nogle Maaneder har kjeiydt de 
Præparater, ved Hjælp af hvilke saa skjønne Billeder danne sig, troede 
sig ikke endnu berettiget til at drage nogen Fordel af den Hemme- 
lighed, som han skyldte Daguerres ærefulde Tillid. Han har anseet 
det for sømmeligst, før han traadte ind paa det Undersøgelsernes vide 
Felt, som gjennem Fotografien er aabnet Fysikerne, at afvente, at en 
Nationalbelønning lagde de samme Midler til Forskning i Alles Hæn- 
der. Idet vi altsaa tale om den videnskabelige Nytte ved vor Lands- 
mands Opfindelse, kunne vi neppe yde Andet end Formodninger. 
Kjendsgjerningerne ere forøvrigt klare, og vi have kun liden Gnind til 
at befrygte, at Fremtiden vil gjøre os til Løgnere. 

Det Præparat, hvormed Daguerre opererer, er et langt følsom- 
mere Reagens for Lyset end alle, hvoraf man hidlil betjente sig. Aldrig 
have endnu Maanestraaleme, vi sige ikke i naturlig Tilstand men for- 
tettede i Brændpunktet af den største Linse eller det største Hulspeil, 
frembragt en mærkelig fysisk Virkning. De af Daguerre præparerede 
Metalplader blegne derimod under Indvirkningen af disse Straaler og 
de derpaa følgende Operationer i den Grad, at det er tilladt at nære 
Haab. om, at man vil ku Ane udkaste fotografiske Karter af vore Satel- 
liter ~ det vil sige: man vil i nogle faa Minuter udføre et.af Astro- 
nomiens kjedsommeligste, smaaligste og fineste Arbeider. 

En vigtig Erfarings- og Regnings -Videnskab, nemlig den om 
Lysets Intensitet, Fotometrien, har hidtil kun gjort smaa Fremskridt. 
Fysikeren formaar vel ganske godt at sammenligne de relative Intensi- 
teter hos to nærstaaende og samtidig iagttagne Lys; men han besidder 
kun ufuldkomne Midler til at udføre denne Sammenligning, naar denne 
Samtidighed mangler, naar et af Lysene nu er synligt, og det andet 
først viser sig senere efter det førstes Forsvinden. 

De kunstige Lys, hvortil lagttagerne i det omtalte Tilfælde maa 
tåge sin Tilfiugt, besidde sjelden den nødvendige Varighed og Stadighed ; 
sjelden, og frem for alt ikke naar det handles om Sammenligning af 
Stjerner, besidde vore kunstige Lys den fornødne Hvidhed. Deraf de 
store Difierentser mellem de af lige dygtige Fysikere leverede sammen- 
lignende Bestemmelser af Intensiteten af Solen og Maanen, af Solen og 



*) Deogan^ havde Daguerre endnu ikke anbragt nogen Fernis paa sine Billeder^ 

Red. Anoi^ 



138 

SljiMriMfnø; derfor ere ia og^aa de af disse sidste Samm€nligi|iiigf#r 
dragne sublime Slutninger med Hensyn til den beskedne Pladjs, øom 
vor Sol indtager blandt de Hiiliarder af Sole, som vise sig pea Himlen, 
selv i Værker af ellers ikke just meget frygtsomme Skribenter, ind- 
hyllede i en vis Forbeholdenhed. 

De af Daguerre opdagede Reagentier, vi frygte ikke for at udtale 
det, ville paaskynde en af de Videnskaber, som gjøre den menneskelige 
Aand mest Ære, i dens Fremadskriden. Ved Hjælp af dem vil Fysi- 
kerne for Fremtiden kunne operere med absolute Intensiteter; han vil 
sammealigne Lysene ved Hjælp af deres Virkninger. Finder ban det 
nyttigt, vil et og samme Billede give barn Aftryk af de blendpnde Solt* 
straaler, de 300,^000 Gahge svagere Maanestraaler og Syernestraaler. 
Disse Aflryk vil han gjøre lige hveraiMbe, eat^i idet han med en af 
de fortræffelige Hjælpemidler, som skyldes nyere Opdagelser, svokker 
det sterkere Lys, eller idet kan lader de stærkere Straaler virke f. Ex. 
blot et Sekund og de andre en halv Time om nødvendig- Forøvrigt 
ved man, at naar lagttagere faa et nyt Instrument til Studium af Naturen 
i Hænde^ saa er det, som de vente sig, altid Lidet i Safflmeniigning 
med, hvad de i Tidens Løb finde ved Hjælp af delt^ Instrument 1 
saadanne Ting fornemmelig maa man regne paa det Uforudseede. Naar 
denne Tanke maaske skulde synes paradox, saa kunne følgende Be- 
merkninger tjene til at bevise dens Berettigelse. 

Børn befæstige Ulfældigvis to Glaslinser af forskjellig Brænd vidde 
paa begge Ender af et Rør. De skabe derved et Instrument, som for- 
størrer Qerne Gjenstande og fremstiller dem, som om de vare ganske 
nære. lagttagerne bemægtige sig samme med det eneste, med det 
beskedne Haab at kunne se nogle Stjerner, som fra gammel Tid af 
vare bekjendte, men hidtil kun uGuldstændigt undersøgte, noget bedre. 
Men neppe har man rettet det mod Firmamentet, før man ogsaa bar 
opdaget Myriader af nye Verdener, før man, trængendeiad i Beskaffenheden 
afden gamle Verdens 6 Planeter, finder samme analoge med vor Jord 
ved Bjerge, hvis Høide man maaler, ved Atmosberer, hvis Strømninger 
man forfølga, ved Dannelse og Smeltning af Polaris lig den ved Jor* 
dens Poler, ved Hotattonsbevægelse lig den, der herneden bevirker 
Afvexlingen af Dag og Nat. Rettet mod Saturn udfolder dette Rer, 
der var et Legetei for den Middelburgske Brillemagers Børn, et Syn» 
hvis Sælsomhed overtræfFer Alt, hvad den fyrigste Indbildningskraft 
bavde kunnet udtæwke. Vi mene hin Ring eller, om man heller vil, 
hin Bro uden Piller af 35,000 Mils Gjennemsnit og 5000 Mils Bredde, 



f 



130 

som nindt omgiver Planeten udea nogøostedø it komme den oMre e^d 
5000 Blile nær* Hvo kunde for«d$et at Kikkerten, anvendt paa lagti- 
tagelsen af de 4 Jupitermaaner, viide vi$e, at Lysstraalerne bevæge sig 
med en Haaligbed af 40,000 Mil i Sekundet; at den, katestiget paa 
inddelte InaCrumenter, vilde tjene til Bevis for, at der ikke gives S^erner, 
hvis Lys naar frem Ul os i mindre end tre Aar; at man videre ved 
Hjælp af visse lagttageiser og Analogier vilde komme til den overveiende 
sandsynlige Slutning, at den samme Lysstraale, ved hvilken vi i et vist 
Øieblik skue en Taagestjerne, er udgangen fra denne for mange MilHoner 
Aar siden, eller med andre Ord, disse Taagestjerner vilde paa Grund 
af Lysets Forplantning endnu være synlige flere Millioner Aar efler 
deres fuldkomne Tilintetgjerelse. 

Kikkerten for nmre Gjenstande, Mikroskopet, vilde give Anledning 
til lignende Bemærkninger; thi Naturen er ikke mindre beundringsverdig, 
ikke mindre mangfoldig i det Smaa end i det Store. 1 Begyndelsea 
anvendt blot til Beskuelse af visse Insekter, hvis Form Naturhistorikerne 
blot ønskede at forstørre, for bedre at kunne gjengivé dem i Kobber- 
stik, har Mikroskopet senere ganske uformodet i Luften, i Vandel, i 
alle Yædsker afsløret hine Infusorier, hine underlige Væsener, gjennom 
hvilke man tør haabe engang at komme paa Spor efler de første 
Grundtræk til en ratiønel Forklaring af Livsfænomenerne. Hettet mod 
Smuldrer af forskjellige Stene, som høre til de haardeste og totteste, 
hvoraf Jordskorpen er sømmensat, har Mikroskopet nylig vist del for- 
bausede Øie, at disse Stene engang levede, et de ere en Deig, dannede 
af tusinde og atter tusinde sammenviklede mikroskopiske Smaadyr. 

Denne Digression skulde omvende dem, som med Urette ville ind- 
skra^nke den videnskabelige Anvendelse af Daguerres Melhoder paa de 
nu forudselfge og forhen antydede Tilf»lde; og virkelig retfærdiggjøre 
Kjendsgjemiageme allerede vore Forhaabninger. Vi kunde f. Ex. tale 
om DOgle Ideer, som man har havt med Hensyn paa det hurtige Under- 
søgelsesmiddel, som Topografien har laant af Fotografien. Dog følge 
vi mere direkte Veien til vort Maal, naar vi angive en forunderlig lagt- 
tagelse, som Daguerre fbr nylig fortalte os. Efter ham er Morgen- og 
Aflentimeme, som dog ere lige langt Qernede fra Middagen, altsaa 
svare til lige Høider af Solen over Horizonten, ikke lige skikkede til 
Frembringelse af fotografiske Billeder. Saaledes danner Billedet sig til 
alle Aarstider og under tilsyneladende nøiagtig samme atnu>sf9riske 
Omstæodigheder noget hurtigere f. Ex. KL 7 Morgen end Ki. 6 Efler- 
middag — ^ Kl 8 Morgen hurtigere end Kl. 4 Eftermiddag, KK Q hur-^ 



140 

tiggere end Kl. 3. Disse Resultater forudsat som rigtige, saa har Mete- 
reologen et Element mere at angive i sine Tavler; til de gamle lagt- 
lagelser af Thermometer, Barometer, Hygrometer, Lnfters Gjennemsig- 
tighed vil man maatte føie et nyt Element, som hine Instrumenter ikke 
angive; man ril komme til at bringe en eiendommelig Absorption i 
Regning, som ikke kan være uden Indflydelse paa mange andre Fæno* 
mener, selv paa saadanne, der høre til Fysiologiens og Medicinens 
Omraade. 

Vi have da saaledes forsøgt at fremhæve alt det Interessante, som 
Daguerres Opdagelse frembyder under det firdobbelte Synspunkt: Nyhed, 
artistisk Nytte, Hurtighed i Udførelse og det kostbare Hjælpemiddel, 
som Videnskaben laaner af den. Vi ere tvungne til at paatrænge Eder 
vor Overbevisning, fordi den er levende og oprigtig, fordi vi med en 
samvittighedsfuld Skrupuløsitel have prøvet Alt, studeret Alt, fordi, om 
det end var muligt at miskjende Daguerreotypiens Vigtighed og dens 
Plads blandt menneskelige Fortjenester, alle vore Tvivl dog maatte 
ophøre ligeoverfor den Iver, hvormed fremmede Nationer have grebet 
en falsk Datum, en tvivlsom Kjendsgjeming, det svageste Paåskud foråt 
reise Prioritetsspørgsmaal , for at forsøge at indflette den straalende 
Blomst, som Fotografien stedse vil blive, i den Opdagelsernes Krands, 
hvormed hver af dem smykker sin Pande. Vi ville ikke forglemme 
høitideligt at erklære, at enhver Strid herom er forstummet, mindre 
ligeoverfor de utvivlsomme, authentiske Beviser for Prioritet, hvorpaa 
DHrr. Niépce og Daguerre have at støtte sig, end for den utrolige 
Fuldkommenhed, som Hr. Daguerre har naaet. Vi vilde komme I For- 
legenhed, skulde vi anføre Vidnesbyrd fra udmærkede Mænd i England 
og Tydskland, Vidnesbyrd ligeover for hvilke alt det Smigrende, vi 
have sagt om vor Landsmands Opdagelse, fuldkommen vilde blegne. 
Frankrig har adopteret denne Opdagelse; fra det første Øieblik af har 
det sat sin Stolthed deri, frit at kanne gjøre den hele Verden delagtig 
i samme. 



Hr. Niépces Methode og Daguerres Forbedringer derved ere i 
Korthed følgende: 

Niépces opiøste Asfalt i Lavendelolie. Ved Afdampning opstaar 
heraf en tyk Fernis, som han ved Dupning anbragte paa en poleret 
Metalplade, f. Ex. en med Sølv pletteret Kobberplade. Eflerat Pladen 
derpaa var svagt opvarmet, blev et hvidagtigt Lag heftende paa den; 
dette var pulverformigt bitume sec de Judée, 



Hi 

De saaledes overdragne Plader anbragtes i Camera obscuraens 
Brændpunkt. Efler någen Tid sporedes paa Pladen svage Spor af et 
Billede. Niépce havde den sindrige Tanke, at disse kun STagt synlige 
Spor maatte forstærkes. Og virkelig, da han dyppede sin Plade i en 
Blanding af Lavendelolie og Stenolie, fandt han, at de Steder af 
Overdraget, som man udsatte for Lyset^ bleve næsten uforan- 
drede, medens de andre hurtigt opløstes og lode det blanke Metal til- 
bage. Efter Afvaskning af Pladen med Vand havde han altsaa et i 
Camera obscura frembragt Billede, hvori Lys svarer til Lys og Skygger 
til Skygger. Lyset dannedes ved de paa den hvide og matte Jødebeg 
spredte Lysstraaler, Skyggerne derimod af de blottede og polerede 
Dele af Metallet, vel at roærke saafremt disse Dele speile sig i mørke 
Gjenstande, saafremt man altsaa anbringer dem i saadan Stilling, at de 
ikke kaste noget intenst Lys i Øiet. Naar Halvskygger vare tilstede, 
saa' dannedes de fra de Dele af Fernissen, som ved en delvis Gjen- 
nemtrsengen af Opiøsningsmidlet vare blevne mindre matte ertd de ganske 
uangrebne Steder. 

Den til et aldeles fint Pulver forvandlede Asfalt er ikke meget hvidt, 
man kunde snarere kalde den graa. Modsætningen mellem Lys og 
Mørke traadte derfor i Niépces Tegninger ikke skarpt frem. For 
at forstærke Virkningen havde han altsaa tænkt paa^ bagetter at 
sværte de blottede Metalparticr ved at udsætte dem for Indvirkningen 
af Svovlkalium eller Jod; men han synes ikke at have betænkt, at denne 
sidste Substants i Dagslyset vilde have undergaaet stadige Forandringer. 
I hvert Fald ser man, at Niépce ikke vilde anvende Joden som en for 
Lyset følsom Substants, men alene som et sværtende Middel og først 
efler Dannelsen af Billedet i Camera obscura'en. Til Hovedulemperne 
ved Hr. Niépces Melhode maa regnes, at et for stærkt Løsemiddel 
undertiden stykkevis borttager al Fernis, et for svagt derimod ikke til- 
strækkeligt blotter Billedet. Resultatet var aldrig sikkert. 

Efter Daguerres forbedrede Niépceske Methode tager 
man istedetfor Asfalt det Tiloversblevne fra Destillation af Lavendelolie 
paa Grund af dettes større Hvidhed og Følsomhed. Det opleses i Al- 
kohol eller Æther. Vædsken bringes i et tyndt horizontatt Skikt paa 
Metallet og eftertader paa dette ved Fordampning et jævnt pulverfor- 
migt Overdrag, Noget som ikke erholdes ved Paadupning. 

Efterat den saaledes forberedte Plade var anbragt i Camera obscu- 
radens Brændpunkt, stUlede han den horizontal i nogen Afetand over et 
Kar, der indeholdt en opvarmet ætherisk Olie. Efter en Tid, som 



i42 

imidlerUd let lader siig afptsi^e med Øiet, ladé OliedartipeM de Dele 
af det pulverformige Oterdrag, som have v»ret udsfttle for et iatonst 
LyS) upaavirkede, — de trængé deriikiod møre ellei^ mindre dybt iiid 
i de Steder af Overdraget^ der avare td Halvskyggeme^ og gjennom- 
trænge ganske de, der svare til Skyggerne« 

Heryed blottedes ikke Metallet paa noget Stad, — Lyspartierne 
dannedes ved en Ophobnlng af hvide og matte Smaadele. Halvskyg- 
gerne ligeledes ved fortettede, men i deres Hvidhed Og Matbed mere 
eller mindre ved de gjennemtrængende Dampe svekkede Dele -^ Skyg- 
gerne endelig af ligesaamange, men ved Dampenes Indvirkning fold-- 
koramen gjennemsigtige Dele. 

Sterre Lysstyrke, større Bfangfoldighed i Skyggerne, større Regel^- 
mæssighed og et sikkert Resultat ete de Fortrin, som denne forbedrede 
Methdde eien Ulykkeligvis er det fra Lavendeloliens Destillation 
Tiloversblevne, skjøndt følsommere for Lysets Indvirkning end Asfalt, 
dog endtiu saa trægt, al BiHederne forst efter meget latig Tid begynde 
at vise sig. 



JVotitser. 

Atmstrongs Kanofk 

(Mechanics Magasine d5de l^ebruar 1659). 

Vor Regjering bar bestræbt sig for at hoId« Konstruktioiten af det Arm- 
øtrongske Skyd^ hemmelig. Naar yi havde anseet det for mnligt at forhindra 
fremmede Regjeringers Agenter fra at faa Alt vedkommende en saadan Opfindelse 
at vide, saa Tilde vi have understøttet yor Regjering i disse dens Bestræbelser. Det 
er imidlertid ikke mnligt; der gives stedse Midler til at gjennembryde de Skranker, 
som en Regjering som vør (den engelske) i et saadant Tilfælde kan reise, — 
derfor ville vi i det Fdlgende meddele, Kvad vi vide om dette nye Skyds. 

Armstrongs Kanon bestaar af et iStaalrdr, der er omgivet med en spiralformig 
sammensveiset Omvikling af valset Jern, der er saaledes anbragt, at de to ovefr 
hinandcn liggende Omviklinger krydse hverandre. Denne Konstruktion er nok 
kostbar, men der opnaaes ved samme en stor Modstandskraft med en liden llletål- 
masse. StaalrOrets Indre (idelen) er forsytiet med et stort Antal tiststaaende Riier ; 
pda éik Ranonli&iigde «f 2^ Tomtnes Bortng omtrent 40. 

De httle Spidskdglet gjor Armstrotig i Alntindeligfa^d af Anjétn; déi^eft LiMgd» 
tidgjOr Qifitrént det Tfedobbelte af Diameteren; deres hele Ovei^flade omgives med 



143 

6t tynt Blyhylster, hvorved der bevirket, at de ved Krudtets Magt let drives ind 
meHem Rifleme. ^ 

Td Ladning af Kanonen bagfra er i Nærheden af Tappen anbragt en langagtig 
firkantet Aabning, som ovenfra gaar ned- i Boringen; denne har en tilstriekkelig 
JLeagde for at kunne optage Ladningen og Hnlkuglen og en noget st6rre Bredde 
end Sjelen. Rdreti Krudtsæk er nogel videre end Boringen fofat Kuglen og Krudtet, 
eflerat de ere nedlagte i Fordybningen, med Lethed knnne iadskydes i samne. Til 
al lokke Sjelen efter Ladningen ^ene? et MetalslykkOy som belt ndfyider den om- 
talte Fordybning og oventil er forsynet med 2 Uaandgreb^ ved Hjælp af hvilke det 
kan udtages og igjen indBKttes. Paa dette er fortil anbragt eo Kobberskive, som 
gaar lidt ind i Kradtsekken, saa at deui naar Metalstykket presaea lidt forover, 
stdder t«t an mod Ladningen og ved sin Udvidelse. under Eiplosionen forhindrer 
al Undvigen af Gas. Denne lille Fremskydning af Metalstykket bevirkes ved en 
stærk Skrue, som gaar gjennem den bagre Dei af Kanonen i sammes Axe, presser 
Stykket mod Bagenden af Sjelen og fastholder det urokkeligt i denne Stilling. 
Fortil i Metalstykket er udboret et Kammer; i denne Boiing, som stmkker sig gjen- 
nem Kobberskiven, iadbringes under Ladningen en liden P«tren« FsMighulIet gaar 
opad fra Tasndkammeret. Afskydningen sker ved Perkuseionslaas, 

Fordelene for Feltartilleriet af et let Skyds med stor Skudvidde er Alle ind> 
lysende. Vi ville derfor specielt kun omtale Indfiydelsen a f den nye Kanon paa 
MarineUi Ved Forsdg er det aUerede godtgjovtj at øn efter Armstrongs System 
konstrneret 32Pun4inger har en stdrré Skudvidde eg paa samme Tid en stOrre 
Skndsikkerhed end det for Tiden i Marinen brngelige Skyds, qg dog veier en saa- 
dan kun 26 Centner, medens en almindelig 68Pundinger veier ikke mindre end 95 
Centner.* Vi kunne derfor nu formindske vore Skibskanotfers Va^ omtrent med 
3 Fjerdedele uden at formindske deres Skudvidde og Skndsikkerhed ; paa samme 
Tid bliver deres ManOvrering overordentlig lettet og Mandskabets Aatal betydeligt 
formindsketk Da ved den nye Kanon saavel Boringen Sqbh MetaltykkeUen er bety- 
delig redaceret, saa bliver ogsaa dens ydre Qjennemsait saa lidetj at der blot ud*- 
fordres meget smaa Sbydekuller, Noget som bidrager til Beljei|i^gens Sikkerhed- 
Paa den anden Side kan det Armstrongske Skyds ikke ftiale nogen Sanunenligning 
med det paa Flaaden nu brugelige kuglefbrmige Hnlskyds med Hensyn til ddelæg- 
gende Kraft; hertU er Krddtladningen alt for liden. De Amistrengske Kugler for- 
måa slet ikke at gjennemtrénge tykke SmidejemspUder, som man havde antaget, 
men har efter de anstillede ForsOg kun megen liden Indvirkning paa samme» 

Tilslut skulle vi bemmrke, at Fordelene ved dette Skyds ikke bero paa den 
eiendommelige Forbindelse af de enkelte Dele, men derpaa, at Kuglen fuldkommen 
maa udfylde Boringen, Noget som ikke i den Grad kan opnaaes med en Kanon» 
der lades forfra. Enhver hensigtsmæssig indrettet Kanon med Ladning bagfra vilde 
give lignende gode Resultater, skjOnt vistnok Armstrongs med Bly omhyllede Kugler 
Qtvivlsomt ere mere end almindelig fordelagtige. 



144 

Det Armstrongske Skyds. 

W. Armstrong, Civilingenidr, ingen da apet Artillerist, synes no at have 
Idst Problemet og igjen at have hjulpet Artilleriet til dets Overvægt over Geværet. 

Armstrongs Skyds er af Staal og er omgivet af et af omviklet Smidejem 
dannet Hylster. Forbindingens Fasthed og Styrke i Sammenligning med Bronce 
eller Rujern gjdr det muligt at ndskyde en 18 Pds. Kngle af et R5r, som ikke 
veier mere end de sædvanlige 9pundiger. Sjelen har omtrent 40 grunde Rifler, 
som paa Boringens hele Længde kun gjdre en Omdreining. Kuglen er af Smide- 
jem, cylindrisk og med afrundot Hoved. Den sf6rste Del af sammes Overfiade er 
overdraget med et velbefæstet Blyhylster. Kanonen lades bagfra, og da Kuglen 
paa Grund af Blyhylsteret har en noget stftrre Diameter end Boringen, saa drives den 
ved Krudtets Magt fast ind i Riflerne, hvorved Blyet trykkes tættere omkring Kuglen, 
saa at en Affalden er mindre at befrygte og Kuglen faar sin roterende Bevægelse. 

V^d ForsOgene i Shoeburyniss blev til Bevis for Bærevidden og Skudsikkerheden 
en 6 Fod hOi Skive i 3500 Yards Afstand gjentagne Gange traffen med den stdrste 
Sikkerhed. En cylindrisk Kugle med afrundet Hoved paavirkes ved rigtig Rotation 
langt mindre af Luftmodstanden end et kugleformigt Skyds af samme Vægt 

Armstrongs Kugler kunne meget let omskabes til et Hulskyds, som exploderer 
ved sin Indtrængen. Dette sker ved Fyldaing af den lille indre Hulhed med en 
Sprængsats og Paasætning af et Perkussionsrdr paa den fremste Ende. Derved at 
Kuglen efter Anslaget endnu formaar at tilbagefægge en Vei af 4 -- 5 Fod, fdrend 
den exploderer, bliver det den muligt at gjennemtrænge en Skibsside og siden at 
springe midt mellem Folkene paa Dækket. Skal Kuglen ikke springe, saa sætter 
man i Rdrets Plads en Jern- eller Staalprop. * Til Bevis for Indtrængningsevnen 
tjener Fdlgende: En 3pundig Kngle gjennemslog i 1500 Tards Afstand en 3 Fod 
tyk, af 6 Lag Almetræ solid til en Blok sammenfdiet Skive. En 12punds Kugle 
gjennentrængte paa 800 Yards Afstand i Shobaryniss en 9 Fod tyk Egeklods. 
Paa 400 Yards Afstand indslog en 32punds Kugle en Del af en af Jernpladerne paa 
det svømmende Batteri „Trnsty^, trængte gjennom Sidevæggen, oprev en afBjelkerne 
og for igjen ud gjennom tredie Dæk. Man bar altsaa med det Armstrongske Skyds 
ikke nOdig at være bange for nogen svømmende Jemvæder eller noget bepandsret Skib. 

Dingl er s Journal beretter, at Armstrong ved Kuren hos Dronning Victoria 
23de Februar blev ophOiet i Ridderstanden og nu hedder Sir William Armstrong. 
To store Anstalter til Fabrikation af det af ham opfundne Skyds indrettes, en i 
Woolwich, en anden i ISewcastle, og 200 Stykker skulle i al Hast gjøres færdige. 

(Galignanis Messenger). 

Indhold: Noget af Daguerreotypiens ældre Historie. S. 129. Notitser. S. 143. 
Christiania. P. T. Mallings Bogrtrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Christiania, 

Redigeret af 

Tb. Brocb. H. Cbriøtie* Ii. Segelcke. 
F. Steenistrap. 

M ro.] 30 Mai, [1859! 

Bidrag til en let Oplosoing af en ved Bedommelse af Vandled- 
ningers Ydelsesevne hypplgt forekommende Opgave. 

(Af Ing. Kapt. Klingenberg). 

Al beregne Ydelsen af en Vandledning af ens Diameter, hvis 
Længde og Fald er givne, lader sig med Lelhed gjøre ved Hjælp af 
Formler^ der findes angivne hos forskjellige Forfattere. Vel give de 
forskjellige Forfatteres Formler lidt afvigende Resultater; men Forskjel- 
lerne er dog ikke større, end at de i Praxis kan sættes ud af Betragt- 
ning, især da det gjælder som „almindelig Bemærkning over Anlægget 
af Ledningsrør for Vand: Naar man, ved Anlægget af en slor Rørled- 
ning for Vand, ikke kan undgaa Bøininger eller give disse nogen stor 
Krumningsradius, og naar overhoved Rørenes Samlinger frembyde 
Ujevnheder indvendigt, saa byder Forsiglighed at forelage Regningen 
med el Volumen Vand, der overskrider det, som man i Virkeligheden 
forlanger, med ^ eller \ af dettes Volumen''*) 

Den Formel» som jeg har fundet bekvemmest for de heromhandlede : 
Beregninger, findes angiven i „Hydraulic Tables'' by Nathaniel Beard- 
more. London 1852 Pag. XVII med tilhørende Tabel Pag. 16. 

Formlen er: 

3 356 x t^ ^* 
9 = — ^ — = Ydelsen i Kubikfod pr. Minut, hvor 

i 



V 



d « Rørets Diameter, ft = Trykhøiden eller Faldet oig I = Længden, alt i Fod. 
Ved lukkede Render af ikke-cirkulært Gjennemsnit tager man den 
Diameter, der svarer til en Clrkel af samme Kvadratindhold, og Resul- 
tatet vil da blive meget nær rigtigt. 



*) HasDdbog for den praktiske Mekaniker af Arthur Morin, paa Dansk af Hommel. 
1841/ Pag. 56. 
* Sjette Aarg. . 10 



150 



Det vil sees, at naar Tælleren i den anførte Formel forud er 
beregnet for de forekommende Diametre, da lade de forskjellige Opgaver, 
hvorom der kan blive Spørgsmaal, sig løse med særdeles Lethed. 

Det er en saadan Beregning, som af Beardmore er meddelt i en 
Tabel, der lyder saaledes: 

Rør under Tryk. 



Tabel for Ydelsen 
i Kubikfod pr. Hinut, anvendelig for enhver Lengde og ethvert Fald. 



Rørdiameter: 1 Tomme til 10 Fod. 



Regel: 1. Naar Længden, Faldet og Diametren er givne: Divider 
Tabeltallet lige for Diametren med Kvadratroden af 
Hældingskvotienten (rate of incltnation); Resultatet er Ydel- 
sen i Kubikfod pr. Minut. 

2. Naar Længden, Faldet og Ydelsen er givne: M ul ti p Heer 
Ydelsen med Kvadratroden af Hældingskvotienten; find 
det nærmest tilsvarende Tal i Tabellen, og lige for dette 
er den forlangte Diameter. 

3. Naar Længden, Ydelsen og Diametren ere givne x Divider 
Tabeltallet for den givne Diameter med Ydelsen; kva- 
drer det Udkomne og divider Rørlængden med dette; 
Kvotienten er den Trykhøide, der behøves for at drive den givne 
Vandmængde gjennem Røret. 

Anm. Alle Udtryk er for Fod og Kubikfod pr. Minut. 



Rdr-Diam. 


Tabel- Tal 


ROr-Diam. 


Tabel- Tal 


Rdr-Diam. 


Tabel -Tal 


R6r-Diatn. 


Tabel- Tal 






Fod 


Tom. 


: VFaldet 


Fod 


Tom. 


: VFaldet 


Pod 


Tom. 




Fod Tom. 


: VFaldet 


i Vi^aldet 


1 


4J 




3 


4115 


2 


7 


25263 


3 


11 


71394 


H 


13,0 




4 


4806 


2 


8 


27335 


4 





75491 


2 


26,4 




5 


5621 


2 


9 


29545 


4 


3 


87713 


3 


73,6 




6 


6492 


2 


10 


31826 


4 


6 


101190 


4 


150J 




7 


7259 


2 


11 


34208 


4 


9 


115844 


5 


262,9 




8 


8439 


3 





36726 


5 





131700 


6 


416,5 




9 


9544 


3 


1 


39319 


5 


6 


167134 


7 


611,4 




10 


10717 


3 


2 


42018 


6 





207752 


8 


852,8 




11 


11971 


3 


3 


44861 


6 


6 


253764 


9 


.1147,7 


2 





13327 


3 


4 


47674 


7 





305384 


10 


1492,1 


2 


1 


14753 


3 


5 


50811 


7 


6 


362871 


11 


1892 


2 


2 


16267 


3 


6 


53994 


8 





426436 


1 


2356 


2 


3 


17881 


3 


7 


57250 


8 


6 


496220 


1 1 


2875 


2 


4 


19523 


3 


8 


60625 


9 





572343 


1 2 


3459 


2 


5 


21375 


3 


9 


64142 


9 


6 


655124 






2 


6 


23282 


3 


10 


67770 


10 





745ai4 



> 

é 



151 

Exempel. Der søges Ydelsen af en Røriedning af 6 Tommers Dia- 
meter og 2000 Fods Længde med 20 Fods Fald. ^^^ = 1 paa 

100, altsaa f^^TOO = 10. 

Tabel-Tal: 416,5 og ii^i - 41,65 Kubikfod i Minutel. 

Anm. Tåges Halvdelen af Tabeltallene, vil Ydelsen blive nær den for 

halvfyldte Rør, og Tabellen er saaledes anvendelig for Kloaker, 

Drains, o. s. v. 

For det Følgendes Skyld vil jeg gjøre en Sammenligning, anvendt 
paa et Exempel, mellem Resultatet af den her meddelte Beregnings- 
maade og af den af Weisbach opstillede Formel, og hertil vælge det 
af Ingeniørløitnant Hertzberg beregnede Exempel i hans Afhandling i 
del polyteknisk Tidsskrift for 1857 No. 8 (Pag 117). 

Længden sættes her - 12400', Trykhøiden = 220'. Hertzberg 
finder da — efter Weisbach — Ydelsen 
for en 4toms Ledning => 30150 Kub.' i Døgn. ^ 20,94 Kub.' i Minut Ca) 

— 6toms Do. - 84780 - - = 50,87 - — (&) 

— 9toms Do. = 239700 - — - 166,46 r- - Cc) 
Efter Beardmore findes ved Hjælp af foranstaaende Tabel under 

de sam.me Betingelser : 

for en 4toms Ledning: = 19,05 Kub.' i Minuttet («0 

— 6toms Do. 52,64 — — C^^O 

— 9toms Da. 145,09 — — CO 
Heraf sees: a: h =1: 2,811, 6: c - 1:2,827. 

a': 6' « 1: 2,763, 6': c' = 1: 2,756. 
Af disse Exempler kan sluttes: 

1. At fieardmores Formel giver i. det Hele tåget mindre Resul- 
tater end Weisbachs. 

2. At Forskjellerne i Resultaterne blive større, jo større Rør- 
diametrerne ere, idet Forøgelsen i Ydelsen ved forøgede Dia- 
metre tiltager i et stærkere Forhold efter Weisbachs end efter 
Beardmores Formel. 



Naar en Rørledning har forskjellige Diametre, og man vil beregne 
Ydelsen for en saadan Ledning, bliver Opgaven mere indviklet Inge- 
niørløitnant Hertzberg har i sin ovennævnte værdifulde Afhandling 
blandt Behandlingen af andre Spørgsmaal henhørende til Våndets Bevæ- 

10» 



152 

geise i Rørledninger, vist, hvorledes denne Opgave kan løses ved en 
Udvikling af den Weisbachske Formel. Men det forekommer mig at de 
herhenhørende Beregninger er noget vanskelige og indviklede for Praxis. 
Jeg har derfor troet^ at Opgaven lettere kunde løses ved Hjælp af 
Beardmores Formel med tilhørende Tabel. 

Vi vil for det Første antage, at der handles om en Rørledning 
med to forskjellige Diametre. Strømmer Våndet ud af den nederste 
Ende, hvilket her antages, saa gaar den samme Vandmængde gjennem 
hele Ledningen; Hastigheden bliver altsaa større i det mindre Rør, end 
i det Større. Til hyer af disse Hurtigheder svarer en forskjellig Tryk- 
høide; men da den samlede Trykhøide, Totalfaldet, som vi vil sætte 
= F, forbruges til at fremavle de fornødne Hastigheder, saa maa ogsaa 
de to Dele, hvori man kan tænke sig F delt, og som svare til de 
specielle Hastigheder, tilsammen være ^ F. Kalde vi disse Trykhøider 
h og /r, er altsaa 

F ^ h + H Cl) 

Begge de forskjellige Dele af den blandede Ledning med sine 
tilsvarende Trykhøider kan man betragte som to særskilte Ledninger. 
Kalder man nu Ydelserne eller Vandmængderne af disse to Ledninger 
q og Qj saa faaes efter Beardmores Formel 

2,356 t^d^ ^ 2,356 P^D^ 

q « og '^ 



y{ Vi 



Kalder man endvidere Tællerne i disse Brøker i og T, hvilke 
Størrelser da blive Tabeltallene i foranstaaende Tabel, og erindres, at 
q skal være « 0, faaes 

i T 



V\ Vk 



(2) 



Her haves nu de to Ligninger (1) og (2) med de to ubekjendte 
Støcrelser A og J7, hvoraf findes: 

* rfv L 'SH-F-h C3) 

* + It) t 

Af en af de fundne Høider beregner man nu Vandmængden, hvor- 
ved Opgaven er løst For at, være sikker paa at man har regnet rig- 
tigt, bør man beregne Vandmængden af begge de fundne Høider. 
Faar man da samme Resultat, er Regningen rigtig. 



j 



153 

Har man en Ledning med 3 forskjellige Diametre, og betegnes 
de tilsvarende Sløørelser i den 3die Afdeling med h', f og I', vil man 
kunne udiede følgende Ligninger: 

F . 



ft' = 



•Hf)'4^(;)'4 ^....c« 



'-'••(f)-l 

fl - F - CA + ftO, 
hvilke samtlige Høider for hver sin Del af Ledningen maa give samme 
Vandmængder. 

For et System af 4 forskjellige Diametre vil man paa samme 
Maade faa, naar Størrelserne i den 4de Del betegnes h^j t" og V*: 

*' " *' (t)* -f' » - »' (f)' j!-«efl-'-C»+»'+»0,) 

hvilke samtlige Værdier af Høiderne altsaa maa give samme Vand- 
mængde. Paa lignende Maade kan man opstille Formler for et hvilket- 
somhelst System af Rør. 

For at man kan danne sig en Mening om hvorvidt den her udvik- 
lede Fremgangsmaade giver Resultater, der ere tilstrækkelig nøiagtige, 
skal jeg efter foranstaaende Formler 5, opsætte Resultatet for de Til- 
fælde, der af Hertzberg ere beregnede i hans foranførte Afhandling 
(Folyt. Tidsskr. for 1857, Pag. 119). 

Løitnant Hertzberg har beregnet Ydelsen af 3 Slags Ledninger med 
samme Længde og Trykhøide som antaget i det forrige Exempel: 

Den første Ledning fa) bestaar af 6200' 9" og 6200' 6" Rør 

— anden Do. (b) - 6200' 9^ - 6200' 4* - 

- tredie Do. (c) - 6200' 6" - 6200' 4^ - 
Ydelsen for hvert Slags Ledning finder han at va^re 

for a omtr. 114970 Kub.' i Døgnet, d. e. 79,8 Kub.' i Minutet 

- 6 - 45200 - - Do. - 31,4 Do. - - 

- c - 41000 - . Do. - 28,47 Do. - - 
Beregnet ved Hjælp af Formleme (3) og den meddelte Tabel, 

bliver Resultatet 

for a 73,7 Kub.'' i Min. 

- 6 28,1 

- c 27,6 



154 

Forskjellerne mellem begge Beregningsmaader viser sig her — 
som naturligt — større, jo større Rørdimensionerne er (Sammenlign 
Resultaterne Pag. 15t). 

Men denne Sammenligning viser, at den af mig angivne, letvindte 
Methode er tilstrækkelig nøiagtig fbr Praxis, og at man ialfaid ikke 
faar for store Resultater. 

Anm. At Forskjellen mellem begge Beregningsmaader er saameget mindre ved 
de smaa end ved de store Dimensioner, kommer vel ogsaa for en stor Del af, 
at der ved min Beregningsmaade ikke er tåget Hensyn til Straalekontraktionen 
ved Våndets Overgang fra en Rdrdimension til en anden. 

Jeg skal nu beregne nogle Exempler, hentede fra det under 
Arbeide værende nye Vandverk i Kristiania. Delte Verk faar to sær- 
skilte Hovcdlinier af 12toms Rør. Den vestre Linie gaar gjennem 
vestre Sagenes Distrikt over Akersbakken og Lokkerne og ender paa 
Slotsbakken ligefor Karl Johans Gade. Den østre Hovedtinie gaar over 
Akerselven i Nærheden af Indtaget, gjennem Østre Sagene over Lok- 
kerne ^enhéih Lakkegaden og skal igjen føres over Akerselven ved 
Vaterlands Bro og ender ved Begyndelsen af Brogaden. Fra disse 
Hovedlinjer udgaar nu Nettet af mindre Rør (fra 7 til 4toms)^ hvilket 
er anordnet saaledes, at Våndet overalt bliver cirkulerende og saaledes 
ledes til ethvert Punkt ad flere Veie. 

Iste Exempel. Hvormeget Vand vil kunne udstrømme i Krydset 
af Karl Johans Gade og Agersgaden, forudsat at Våndet alene tilledes 
gjennem vestre Hovedlinie og Karl Johans Gade? 

Hovedliniens Længde af 12toms Rør = 12000' = JL; derefter en 
6toms Linie til Endepunktet af Længde : 2200' «> L Det samlede Fald 
paa det angivne Punkt = 200' = F. Ifølge Tabellen er r(for 12" Rør) 
= 2356 og t Cfor 6") = 416,5; altsaa CMge Formler 3): 

h ^ = — - 171', altsaa 

i ^f^Y k 1 + r416,5-\« 12000 

KtJ' I V."2556 J ' 2200 

H = 200' _ 171' -^ 29'. Heraf findes Vandmængderne 

Q = - — « 116 Kub.' i Minutel. 



l/i y-w 

t 416,5 



o. 116 



155 

De største Sprøiter, som haves her i Kristiania, gfive, naar der 
arbeides med fald Kraft, indtil 20 Kub.^ i Minutet. Det sees saaledes, 
at der ad en Vei kan nedføres saameget Vand til det nævnte Punkt 
som fornødent til 6 saadanne store Sprøiter. Kommer nu dertil, at 
der ad andre Veie mindst vil kunne tilføres ligesaameget Vand, vil det 
sees, at den Vandmængde, man under en Ildebrand kan disponere 
over, er ganske anselig. 

2det Exempel. At bestemme Vandmængden, som kan udstrømme 
i Krydset af Østr^- og Kongens Gade, haar Strømmen alene ledes 
gjennem den østre Hovedlinie, Brpgaden, Storgaden, Youngsgaden og 
HøUergaden. Hovedliniens Længde af 12toms Rør » 11500' - L, 
Resten 7f6ms Rér i Længde af 3730' « /, Faldet 220' - F. 

Heråf findes efter Pormlerne 3 ? 

% « 182',2, H - 37',8, Vandmængden - 135 Kub/ i Min. 

3die Exempel. At finde Vandmængden ved Bankpladsen, under 
Forudsætning at Våndet først gaar gjennem de samme Rør som i fore- 
gaaende Exempel, og derefler fra Østre Gade til Bankpladsen gjennem 
et 6toms Rør af Længde 1400' ^ /'. Faldet er her 235'. 

Heraf findes ved Hjælp af Formlerne 4: 

F 235 

ji*^^ ^ «94 '2 

\J!ykA.(^y L I . /416,5\^ 11500 . /4i6,5y 3730 ' 
\t) ' V \tj' V V2356y ' 1400 \611,4/ * 1400 

ft = A' (LY. -^ =. 116,'5, Jf - 235 - CH6,5 + 94,2) - 24,3 

Hvoraf for alle 3 Høider Vandmængden: 108 Kub.' i Min* 
4de Exempel. Det I de to foregaaende Exempler anførte System 

fortsættes gjennem et 4toms Rør over Bankpladsen til Kirkegaden. 

Vandmængden paa dette Sted seges. Længden af den 4toms Linie er 

^ 300' = i"; Totalfeldet - 240' « F. 

Heraf findes ved Hjælp af Formlerne 5: 

240 



F 240 

1 +(*Y '^ -s-O^V ^ t^(^''\^ ^' ""i 4./^*^>7\a 11500 ./m7\a 3?»0 , / 150,7 \« IJOQ =^>' 
T Vr/ • f- "'' Vr / • l^"*" \i'/ ' i« ^ V2356/ * 300 **" V611,4/ • SOO "^ M16,5/ * 300 

*'=* 58',1, h - 7i',8, ir -15, hvoraf findes Vandmængden for alle fire 
Høider ^ 85 Kub.' i Minutet. 

Det sees af de anførte Exempler, hvormeget Vandmængden aftager 
ved at passere endog kun et kort Stykke gjennem snevre Rør, hvorfor 
det ialmindelighed vil befindes, at man, ved at anordne Hovedrømettet 



156 

for en By, ikke bør gaa under 4toms Rør, omend langt mindre Dimen- 
sioner vil være tilstrækkeKgo for det almindelige dagiige Behov, for- 
udss^ nemlig, at man vil have en kraftig m«lp af Vandledningen i 
Ud^brand^fælde. 



DeD tekniske Skole paa Ebrten. 

(Meddelt). 

Denne. Læreanstalt er, saavidt vides, den først opre4tede i sit 
Slags her i Landet, og vi antage, at en nærmere Underretning om 
dens Hen^igt og Virksomhet ikke vil være uden Interesse for dette 
Blads Læserp. 

Man havde før ved Horten^ — eller som det no heder: — Carl- 
johan^ærnj» ga»ekaniske Værksted endel Elever, der skulde uddatine sig 
til Mekanikere. Mangelen paa Anledning til theoreli$k Uddattnelse blev 
imidlertid snart følelig, og Direktøren for Værkstedei, Hr. Sørensen, 
indgav herom en Forestilling til Marine -Departemente^, samt en Plan 
tilben teknisk Skole. Paa Foranledning heraf udvirkede Departementet 
en Kongelig fiesolutjon af ^dc Februar 1$55, hvqirvcid det benf^yndiges 
til at oprette en teknisk Skole i Forbindelse med Oarljofaansvæfns me- 
kaniske Værksted, væsenUig i Overensstemmede med. den fif Pirekfør 
Sørensen udarbeidede Plan, samt dertil at benytte det af Storthinget 
bevilgede aarlige Øeldb af 1000 Spd. 

I Henhold lit .denne Bemyndigelse M Departementet Skolen be- 
gynde sdn Virksomhed den Iste September samme Aar. Dens Øiemed 
er, som før antydet, at give dem, der ville uddanne sig til praktiske 
Mekanikere, Adgang til at erhverVe en theoretisk Grnndvold for deres 
Uddannelse. Den optager saa mange Elever, som Pladsen og Omstæn- 
dighederne tillade C^et nuværende Antal er 20), og den skal, saa- 
snart ske kan, udvides saaledes, at den kan t)enytte5 af alle Slags 
Teknikere. 

Skolens Bestyrelse skal beståa af Direktøren for Værkstedet, eo 
af Lærerne og en anden videnskabelig dannet Mand, og disse ere for- 
tiden Direktor Sørensen, Kapitain-Lieutenant Geelmuyden og Kaptain- 
Lieutenant Johansen^ Marinens Tøimester. Denne Bestyrelse bar at 
vaage over Skolens Virksomhed og bestemme alle Detoiller. 



157 

Skolen optager nye Elever hvert Aar i Slutningen af Augast 
Maaned, og Vedkommende maa da være konfirmeret, kunne læse med 
Færdighéd, skrive Modersntaalel nogenlnnde ortografisk og med tydelig 
Haandskrift, regne de fire Speeies i hele Tal og Brøk» samt Regula- 
detri. Ønsker Nogen at komme ind til ^n anden Tid, maa han ved 
Prøve godtgjøre^ nX han i det Mindste er i Besiddelse «f de Kund- 
skaber, som -kolens Elever til den Tid have erhvervetw Eleverne 
kunne udvises af SkdeH for Forseelser eller Mangel paa Fremgang 
og Flid, efter at Direktkmen deroni har iiKlhentet samtlige Læreres 
Erklæring. 

Undervisnin^sgjenstandéne ere: 

A. Ren M8tliei»atik« 

I. Arithmetik og Algebra til anden. Grads Ligninger inklusive ; Læ- 
ren om Logarithmer og diss^ Btv^ 

n. Geometri; saa meget søm behøves tH at foretaa Beregningen rf 
Legemers Overflade og Indhold; de elementære geometriske 
Konstruktioner og Projektioner. 

UL Plan Geotietri. 
R Anvendt Mathematik^ 

L Elemetiterne af Landmaalhig og Nivellering, samt praktisk Udfø- 
r6l$e deraf. 

II. Prineipeme for Ligevæigt og Bevtegelse, mathematisk udviklede, 
^sadvidt som de lyuder A nsøvnte Kundskaber tillade, og forøv- 

rigt frerasat i' Formler ^g Regler. 
Dette under A og B nævnte ansees sokn Minimum af mathematisk 
Kondsbab; Sløver, son ønske det, skulle paa Skolen veiledes i fortsat 
Stadium af ren og* anvendt Mathematik, saa langt som Tiden tillader. 
<7. Fysifc. 

L Varmdæreo, beliandlet med Hensyn paa Varmeapparater og 

DarttpmasUner. 
II. Omrids af hmm om. Berørings •^Elektricitet og dens praktiske 
Anvendelse. 
D. Tegning; 

L Praktisk Udførelse af de under A II nævnte Konstruktioner; no« 

gen Anvisning til Perspektiv-Tegning cig Skygning. 
IL Øvelse i at kopiere Tegninger, og tegne efter Modeller og 
Maskiner. 



158 

III. Affaltelse af Maskintegninger efker Data. 
£. Engelsk. 

Undervisningen gaar væsentlig ud paa at lære Eieverne at læse 
og forståa engelske, især tekniske, Bøger. 
F. Maskinlære, saa meget som Tiden tillader. 

Saasnart LokUe og Apparater kunne tilTeiebringes, er det Me- 
ningen, at Kemi skal ogsaa optages som Undéfvisnmgsgjenstand. 

Hver Formiddag undervises* 2 Timer i MalliemaMi og Fysik samt 
i i Engelsk. Hver Eftérmlddag i Værflets Arbeidstid, undtagen Løver- 
dag, øves Eieverne i Tegning efter D I og II. 

Over Maskinlære holdes Foredrag i Aftentimerne , og til disse 
have ogsaa Andre fri Adgangs 

Til at undervise i ovennævnte Fag er der ved Skolen ansat 
5 Lærere, nemlig: en Lærer i ren og anvendt Mfttbematih og Fysik 
samt Maskinlære; en i Tegning, der veileder Eieverne i de for- 
beredende Tegneøvelser under det første halve Kursus; en Lærer 
i Maskintegning; en Lærer i Engelsk, samt en Hjælpelærer, der 
har Inspektion og underviser i de Timer, da vedkommende Lærer 
har Forfald. 

Den første af ovennævnte Lærere er Kapitain-Lieutenant Geel- 
muyden, der altsaa har de fleste og vigtigste Fag, og hvad Skolen 
har udrettet, skyldes saaledes i en overveiende Gad denne dygtige 
Mands Utrættelighed. Lærebøgerne i Mathematik og Maskinlære ere 
udarbeidede af ham specielt til Brug ved den tekni^e Skole. De to 
Tegnelærere ere: Artilleriassistent Andersen og Tegner ved det me- 
kaniske Værksted Meinich; Lieutenmit Koren er Lærer i Engelsk, og 
Tegner Coucheron er Hjælpelærer. 

Det egentlige Kursus er et Aar og begynder i August Maaned, 
da nye Elever optages. Hvis Nogen ønsker at studere videre, kan 
Kursuset imidlertid forlænges til halvandet eller to Aar. Examen af- 
holdes hvert Halvaar, og ved Udgangsexlsmen faa Eieverne et Vidåes- 
byrd, der udviser deres Forhold ved Skolen^ samt den erholdte Ka- 
rakter, hvorefter de enten overgaa til Værkstedet eller søge privat 
Engagement. 

Eieverne maa selv bekoste sine Lærebøger og de Tegnemateria*^ 
lier, der forbruges, medens alle øvrige fornødne Apparater, samt hele 
Undervisningen faaes frii , 

Som den tydeligste og korteste Maade at fremstille de vundne 
Resultater skal jeg her anføre nogle af de Opgaver, der bleve givne 
ved sidste Afgangsexamen. 



159 



i. Summen af tre Størrelser er 18; læggcr man til | af den 
første hele den anden ag I af den tredie, saa udkommer 5; subtra- 
herer man Halvdelen af den anden fra Trediedelen af den tredie og 
lægger til Differensen | af den første, «aa udkommer, mere end 
Summen af dén anden. og tredie; find Størrelserne. 

2. En cylindrisk Dampkjédie er 4 Fod i Diameter og 12 Fod 
lang; den har et indvendigt konisk Ildrør, 16" Diameter i den ene og 
10" i den anden Ende; Plademe i Kjédien og Røret ere /^ og Ende- 
fladerne ,V lykke; hvad veler Kjedlen, naar 1 Kubiktomme Jern = 
0,29 <sr, og hvad Rnm har den for Vand og Damp, naar Vandlinien er 
8" under Toppen af Kjedlen. Man regner 10 pCt. Tillæg i Væglen 
for Nagler og Vinkeljern. 

3. Dersom Spændigheden af Spiritusdamp udtryk- 



/ 



kes ved Formelen 5 « 1 -h 



( 



f - 75 \ 4,25 



-W) 



hvor S er 



\ 



I " Spændigheden i Atmosfærer og t Temperaturen, hvor 

J _ stor er da 8 tor t ^ 100, og hvad Temperatur har 

denne Damp, naar dens Spændighed er 5 Atmosfærer? 
4. Damphammeren A veier, Stemplet og Stempel- 
stangen iberegnet, 2000 %. Stemplet B har 12'' Dia- 
meter, og løftes af Damp, hvis Tryk er 25 « pr. Q" 
over Atmosfærens. Hvorlænge er Hammeren om at 
stige 4 Fod over Ambolten, naar Damptrykket er paa 
Undersiden, og hvorlænge om at falde de samme 4 
Fod, naar Damptrykket er paa Oversiden af Stemplet, ^amt med hvad 
Hastighed naaer den Ambolten? 

5. AB er en Bed- 
ding, C et Skib; Frik- 
tionskoefficient » ^^; 
paaskrevne Dimensio- 
ner Fod; hvormange 
Procent Kraft spildes 
ved at man anbringer Touget, hvormed Skibet trækkes op, i Retningen 
DE istedetfor AB? 

6. Styrken mod Afslidning af Jemstænger antages i Alminde- 
lighed proportionel med Sektionen; men svære Dimensioner vise sig 
altid svagere i Forhold; dersom nu en Stang af ^" Firkant bærer 4000 
% en Stang af ^'' Firkant 15000, og man antager Styrken proportional 




160 

med en bestemt Brøk-Potens af Sektionen, hvad bliver da dennes Ex- 
ponent, og hvormeget bærer en Stang af 2" Firkant? 

1 Maskintegning faaes i Almindelighed at konstruere Maskindele 
med givne Dimensioner* ^ 

Disse og tildels vanskeligere Opgaver løses efler et Aars Kursus, 
og Eleverne maa saaledes antages at have en saavidt god Grundvold, 
at de senere kunne arbeide paa egen Haand. Da Undervisningen, som 
før omtalt, er fri, er der paa denne Maade aabnet Adgang til at arbeide 
sig frem som Teknikere for Mange, der vel have Evner, men ikke 
ere i Besiddelse af Midler til at kunne firekveotere de andre tildels 
kostbare Læreanstalter* 



Om Telegrafpæles KoDservering. 

(Meddelt af Tele|^afdirekt<»reD). 

Den norske Stats - Telegrafs Linier ere hyggede i Aarene 1854 
—55 og 57-58. 

Det til Ledningen anvendte Furu- eUer Grantømmer har været 
vinterhugget, 14 til 15 Alen langt med 4 Tommers Top og 7 a 8 
Tommers Rod. 

Forinden Nedsætningen i dén første Byggetermin (54 — 55), bleve 
Pælene forkullede 6 Fod fra Roden og tjærede indtil 2 Fod over 
Jordskorpen. 

Hvor Jordsmonnet ikke var dybt nok til at nødseHte Pælene 5 Fod, 
bleve enten Skraastræbere anvendte, eller hvor Fjeldgrund, Stenkar 
opsatte. 

De saaledes nedsatte Pæle viste enkeltvis allerede efter 2 å 3 Aars 
Forløb Tegn til en begyndende Forraadnelse, og saavidt jeg har bragt 
i Erfaring, har denne i Almindelighed anvendte Konserveringsmaade 
overalt vist det samme utilfredsstillende Resultat. 

For at kunne opgjøre en bestemt Mening om Aarsagerne til denne 
tidlige Bedærvelse og for om mnligt at raade Bod derpaa,. undersøgte 
jeg forrige Høst Pælene paa de først anlagte 20 å 30 Mile af Linien; 
Resultatet af denne Undersøgelse og det deraf foranledigede Forsøg 
paa at konservere Pælene paa en mere hensigtssvarende Maade frem- 
sættes ber, idet der forudskikkes som almindelig Bemærkning, at heri 
er medtaget hvad der troes at tjene til Sagens Belysning, oanseet om 
det kan forudsættes at være tidligere bekjendt. 



161 

Af de paa nævnte Strækning staaende Pæle viste omtrent det halve 
Tegn til en større eller mindre Grad af Bedærvelse, idet enten den 
udvendige Del var mere eller mindre angreben rundt om Pælen med 
en indvendig frisk Kjærne, eller den indvendige Del ved en frisk 
ydre Skal. 

Den forstnævnte, som var den mindst hyppig forekommende, var 
i Almindelighed lige i Jordskorpen, medens sidstnævnte viste sig fra 1 
til 3 Fod over Jorden. Medens Jordbundens større eller mindre Fug- 
tighedsgrad synes at have stor Indfiydelse paa Forekomsten af den 
indre Bedærvelse, idet Stolperne paa fuldkommen tørre Steder og paa 
Fjeldgnind vare friske, syntes derimod ikke Jordartens BeskaflPenhed, 
hvad enten sandagtig eller fed, at yttre nogen væsentlig Indfiydelse 
paa den indre Bedærveises Fremskridt, hvorimod den ydre Bedærvelse 
i væsentlig Mon var afhængig deraf. 

Hvor Linierne med omgivende Skov€ eller bøie Gjærder vare be- 
skyttede mod Solens og Veirets Paavirkning, vistes mindre Udvikling af 
Ondet, end hvor Pælene paa aabent Terrain vare udsatte for saadan 
Paavirkning, navnlig bar den mod Solen vendende Side stærkere Spor 
af Destruktion end den mod Nord vendende Side. 

Ved at sammenholde disse Fænomener, uddrages den Shitning, at 
Træets Safter, naar Betingelserne for den fysiske Bevægelse ere 
gunstige, vedligebolde denne længe eflerat Træet er omhugget, og at 
de efierhaanden ved Pælens egen Trykhøide synke nedad og koncent-* 
reres mod Overkanten af den forkullede Del af Pælen. Forknllings- 
processen antages nemlig at forhindre den videre Synkning af Træets 
Væker ved den af Brændingen resulterende Destmklion af Gellerne, 
Indtørring og Forstopning af Safterne. 

Man har saaledes ved den ældre Konservationsmaade for den for 
Ødelæggelse mest udsatte Del af Pælen samtet et Magazin af Gjærings- 
stof, der absolut maa befordre Raaddenhedens Omsiggriben. 

Saafremt ovennævnte Forudsætninger ere rigtige, tør det antages, 
at, hvis de til Pæle fældte Træer benyttes, inden Safterne ere fuldkom- 
men indtørrede, hvilket ikke sker før efler længere Tids Forløb, bør 
man ikke anvende Bramdning (Forkulning) af Pælens Kodende^ 

Idet jeg nu antog, at det vilde være tjenligt for Pælenes Konser- 
vering, naar de som almindelig bertillands maa fældes kort for Opsæt- 
ningen, om man kunde benytte Saitemes vedblivende Bevægelse i 
Forbindelse med den til disses Gjæring ellers medvirkende udenfra 
absorberede Fugtighed til en praktisk Bevaringsmethode, har jeg paa* 



162 

den fra Tønsberg til Vallø i Begyndelsen af December f, A. byggede 
Linie af f Mils Længde, paa de der umiddelbart efter Fældningen 
nedsatte Pæle, ladet bore 3 Huller paa hver Pæl og fyldt disse med 
stødt Kobbervitriol. Hullerne boredes af i Tommes Diameter; de 
anbragtes efler Høiden 1, 2 og 3 Fod over Jordskorpen, samt ligelig 
fordelte om Pælens Omkreds, for at forhindre, at de fra Yderfladen 
paa Skråa nedad til Centr^t borede Huller kunde overskjære samme 
Træfibre og derved svække Træet mere end nødvendig!. Hullerne 
fyldtes med Kobbervitriol, der inddreves saa East som muligt med en 
dertil indrettet Ladestok. 

I Begyndelsen af April indeværende Aar, altsaa efter 4 Maaneders 
Forløb, viste alle Pæle udvendig den gulgrenno Farve, som er eien- 
domlig for d^ Qfter la Boucheries Metbode med opiøst Kobbervitriol 
præparerede Pæle. Ved at reagere med Cyanjernkalium rundt ved 
Jordskorpen og i Mandshøide, viste sig paa begge Steder Tegn til 
Kobbersaltets Tilstedeværelse; ved Jordfladen kunde det paa et Par 
Undtagelser nm paavises helt rundt Pælen, medens det i Mandshøide 
var mest synligt lige over de borede HuUer, dog oftere rundt Pælen; 
det maa bemærkes, at medens kun yderst faa Pæle ikke viste ydre 
Spor til Kobbersaltet over den halve Høide, viste Far veforan dr ingen 
sig paa mange. Pæle synlig lige til Toppen. Hullerne vare i Aiminde- 
lighed tomme, og maa i Forbindelse herioed bemærkes, at der kun 
sjelden saaes Tegn til at Kobbervitriolen ved Ansamling af Regnvand 
i Hullerne var flydt over under Opløsningen og Vitriol derved gaaet 
tilspilde. ... 

Ved Præparering efter la Boucheries Methode med opløsl Kobber-^ 
vitriol, som inprægneres under kunstigt Tryk, forbruges der i Gjen-* 
nemsnit ^ Sr pr. Kubikfod eller 2 å 3 9 pr. Pæl; da en enkelt Fyldning 
af Hullerne kuns medtager ^ å ^ QT, skulde 4 å 5 Fyldninger fornødi- 
ges inden Træet mættedes, og bar jeg derfor nu paany ladet Hullerne 
fylde. Naar Træet ikke indsuger mere, slaaes Træprop i Hullerne. 

For yderligere at undersøge, hvorvidt Absorbtionen var fremskreden 
i Træets indre Dele, blev en af Pælene gjennemsauget paa langs efter 
Træets Axe. Heraf viste det sig, at Kobbervitrioien har gjennemtrængt 
de ydre, løsere, mest æggehvidholdige Celler, i Almindelighed kun 
faa Linier fra Yderfladen, men foruden denne Forekomst i det ydre 
Skikt viste Endefladerne af de overskaarne Stykker indtil over den 
halve Høide for en større eller mindre Del af Cirkelfladen den af 
Saltet bevirkede grønae Farve. 



163 

Man vil først om nogen Tid faa afgjort, hvor stort Kvantum Kob- 
bervitriol Pælene kunne absorbere, ligesom en endnu længere Tid vil 
hengaa med Afgjørelsen af Spørgsmaalet om det passende. Kvantum 
for Opnaaelsen af Øiemedet — tilstrækkelig Modvirkning mod Forraad^ 
neise — , men da jeg antager det vil være i Sagens Interesse, at 
samle Fleres Erfaring snarest muligt saavel herom som om Virkningen 
paa Træet, ved at lade det hugge i forskjellige Aarstider, kar jeg troet 
det hensigtsmæssigt allerede nu at meddele , hvad jeg desangaaende 
har bragt i Erfaring. 



Sfotitser. 



Om Opbevaring af Néihadr. 

For fordelag^g at knnod afhénde Ndthaar er det af Vigtighetf at kanne 
opbevaro dem til Afleveringstiden d. e. beskytte dem mod Forraådnelse og Tab. 
Til dette Oiemed er der anstiUet sammenlignende Forsdg over Opbevaringen 1) i 
en Slengmbe i det Frie, 2) i en Stengrnbe ander Tag, 3) paa en fri Håds nden 
Bedekning og 4) paa en fri Plads tinder et Skur. Efterveiningen af Haarene efler 
et Forldb af 6 Haaneder viste: mindst Tab ved No, 1, stOrst ved Ifo. 4. En Che- 
miker tilraadede for at g}Ore Tabet endnu mindre fra Tid til anden at overstænke 
Haarene med Saltvand, hvortil ogsaa kan benyttes brugt Saltlage, Ifoget der 
absolnt vil virke kraftigt mod Ha arenes Forraådnelse. 

(Dinglers Jonmal Febr. 1.) 

Forbedring i Fabrikation af Stangjem, 

W. Arm i tåge og H. Lea, begge vedFernley Jernværk ved Leeds i Torkshire 
have under 7 April 1858 lOst et Patent for England paa en forbedret Fabrikation 
af Stangjern. 

Opfindelsen bestear deri, at man i en Finherd eller Puddelovn sammensmelter 
Råjern med Staal, hvorved man erholder et Stangjern, som har en langt stdrre 
Smidighed end det efter de almindelige Methoder fremstillede, og derfor er langt 
brugbarere end dette til alle de Oiemed, hvor Stangjernet maa besidde en stor 
absolut og tilbageTirkende Fasthed f. Ex. til Kjedelblik, Hjuleger, Kolbcstænger 
o. 8. v. Den fornodne Staalraængde maa bestemmes af Ovnspasseren under Smelt- 
ningen ; hvert særegent Oiemed, hvortil Stangjernet er bestemt, fordrer et for- 
skjelligt Forhold af Staal efter dettes Kvalitet, og i en dvet Praktikers Haand kan 
Jernet meddeles en hvilkensomhelst Grad af Smidighed, selv Kobberrets. 

(Repertory of Patent-InveBtioag. Jan. 1859). 



164 

Bearbeidelsens Indflydelse paa Raamaterialiemes Pris. 

Setter man Prisen af 1 V af Raamaterialiet Vig 1, saa nd^5r Værdsen af 
Fabrikateroe : 

ved BlybUk 1,32 

- Blytyper 30,0 

Kobber til Husgeraad , 4,92 

— - fine Sold S3,0 

Rujern for Kunstsager . . « . 46,0— 148»0 

Smedejern til trukne FlintelOb . 240,0 

— til Knive 650,0 

— polerede Staalsager .... 900,0 

— til IVaale 70,0 

— til fine Saxe 450,0 

— til polerede Sabelgreb af Staal 980,0 
Hamp til Tauge ........ 4^0 

H6r til Lærred '."........ 5,0 

Den 8t5rste Stij^ning i Værdi sees ved Staalet, som blandt alle Raamaterialier 
udmærker sig derved, at , det paA Grur^d af ^di gtne tfl at antage forskjellige 
Hærdningsgrader kan anvendes til uendelig mange ting. Interessantest viser det 
sig ved UrQedrei ved hvilke fast blot Arbeidet ^iver botalt. Af UrQederne for 
smaa Daroeuhre veie f* Ex. 17 et> Gran og koste 18 Skill Stykket , saa at et Gran 
koster 1 Spd. 16 Skill. En Alen betales med 24 Skill. og. veier 0,36 Gran, og af 
en Unze Jern, som omtrent er værdt ^ Skill., lader der sig fremstille 1320 Alen 
Staalfjedre til en. Værdi af 264 Spd. De mindste Uhrfjedre, No. 70, koste 4^ Spd. 
pr. Alen og af en Unze Staal vindes 3320 Alen Fjertraad med en Salgsværdi af 
14>940 Spd., saa at Staalet ved denne Fabrikation bar erhpldt en Værdi^ der er. 830 
Gange stdrre end Værdien af fint Guid og 1328Q Gange saa hOi som Værdjen af 
fintSdlv. Værdien er ber forOget omtrent 6 Millioner Gange. 

(Artizan) 



Indtaold: Bidrag til en let Opidsnihg af øn ved BedOmmelsb af Vandledningers 
Ydelsesevne byppigt forekommende Opgave. S. 149. Den tekniske 
Skole paa Horten. S. 156. Om Tel^grafpæles Konservering. S. 160. 
Notitser. S. 164. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to IVumere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgj5r et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen ertæggesforskndsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Noniere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Mailing. 



Christiania. P. T. Mallings Bogtrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Christiania. 

Redigerel af 

Th. Broeta. H. Christie* Ii. Segelcke. 
P. Steenstrup. 

j^ IL] 15 Juni. [1859, 



Idet Redaktionen meddeler Tidsskriftets Læsere følgende Ariiand* 
ling af Hr. Ing. Kapt. C. W. Bergh, skal den lilføie, at den ingenlunde 
i det Hele deler de i samme fremsatte Anskuelser. 

Om en OfdniDg af Vcivæsencts Bcs(yrclse. 

En under 16de Mai 1859 til Amtmandcn i Romsdals Amt afgiven Betænkning fra 

Ing. Kapt. C. W. Bergh. 

Ved i Skrivelse af 12te Febrar sidstleden at underrette mig om, 
at der i Amt^t paatænkes ansat en Veiingenør, har Hr. Amtmanden for- 
langt min Betænkning om den passende Aflønning for en saadan Mand. 

Idet jeg herved efterkommer denne Opfordring^ skal jeg tillade 
mig i Korthed at forudskikke nogle Bcmærkninger angaaende Betyd- 
ningen af den Stillinga hvorom der saaledes er SpørgsmaaL 

Den Del af Veivæsenet, som underligger Amterncs specielle Om- 
sorg, er af overveiende Viglighed, idet den, foruden nye Anlæg baade 
af Bygdeveie og for en Del ogsaa af Hovedveie, tillige omfatter Ved- 
ligeholdelsen af samtlige Veie. 

De Mangler, som motivere den paatænkte forandrede Bestyrelse, 
kunne i det Væsentlige henføres til 3 Slags: 

1. Feilagtige nye Anlæg, 

2. Undladelse af at iværksætte nyttige og paatrængende Forbe- 
dringer, og 

3. Mislig Vedligeholdelse. 

Her at paapege dette nssrmere ansees unødvendigt. Talende Ex- 
empler haves over det. hele Land paa, hvorledes nye Anlæg forfeiles 
Sjette Aarg. 11 



162 

i Plan elier Udførelse, saaledes at de ere uhensigtsmæssige eller endog 
maa omgjøres; hvorledes Aar eHer Aar steile Bakker, hvis Udgravning 
eller Omlægning endog ofte kun skulde koste en Bagatel, henstaa 
urørte, fordi Ingen tager Initiativet ; hvorledes man ved Vedligeholdelsen 
forsømmer at bortlede Grundvand og Overvand, saaledes at Tæilen har 
fritSpil, Hjulspor dannes, og Veimaterialet bortskylles; hvorledes dette 
ofte er af slet Beskaffenhed, blandet med stor Sten, i naturlig Tilstand 
eller sønderslaaet til hvad man anseer for „Makadamisering% der imid- 
lertid ofte istedetfor en jevn og fast Veibane bliver til en sand Tor- 
turmaskine baade for Heste og Folk, fordi Stenen er for grov eller 
mangler Bindematerial; fremdeles, hvorledes Materialet paalægges, uden 
at Veibanen først renses, saaledes at den gamle Søle viser sig i Dagen 
ved første Regn — med flere andre Mangler, hvorom nærmere er om- 
handlet i min Forestilling til Indredepartementet af 24de Februar 1857 
om Veienes Vedligeholdelse, hvoraf Gjenpart vedlægges») 

Disse forskjellige Misligheder medføre et betydeligt ekonomisk 
Tab — paa den ene Side ved at Samfærselen maa undvære tidsmæssige 
Lettelser, og paa den anden Side ved at hvad der ydes af Arbeide og 
Penge ikke bringer det Udbytte, som det kunde og burde. 

At raade Bod paa disse Misligheder er derfor heist paatrængende, 
og gjør det nødvendigt at henlægge det Tekniske under en sagkyndig 
Bestyrelse. 

Den, som skulde overdrages dette Hverv, maatte imidlertid have 
baade Kyndighed og Myndighed, hvis han skulde kunne udrette noget. 

Han maatte ved Siden af fornødne theoretiske Kundskaber have 
gjennemgaaet en fuldstændigt praktisk Skole og udvist Dygtighed i, 
hvad der vedkommer Udstikning, Planlægning og Bygning, saavel hvad 
Konstruktion som Udførelsen angaar. 

Aspiranter til en saadan Post maatte altsaa fornemmelig være at 
søge blandt de ældre og mest erfarne Bestyrere af Statens Veiarbeider 
og Lønningsvilkaarene sættes saaledes, at de kunde være tjent med at 
bytte Stilling. 

Indtægten for disse Bestyrere er fastsat til 1020 Spd. aarlig med 
108 Skilling å 1 Spd. 24 Skill, i Tillæg under Arbeider i Marken, 
respektive ved Bygning og paa Reiser eller Undersøgelser, tilligemed 



•) Den deri foreslaaede Anvendelse af „V ei vogt ere" (faste Arbeidere til 
stadig Vedligeholdelse) kan ikke nokgom anbefales for de mere befarede Veie. 



163 

60 Skill. åagUlg Forhøi6lse . paa Darnpskibsreiser orer 3 Miles Lengde 
samt Skyds efler Sky dslo vens § 16 Lilr. B. 5. 

Tåges det ifnidlorGkl i fietragtoing, at de >af ogitil maa. foretage 
Flytning med Familie, eller underholde denne Q^rntifra Arbeidsstedet^ 
saa kunde maaske Amisingenørposter, soim tilstede^ fast Bopæl For 
Familien, erholdes besatte med Mænd af den ovhhandkde. Klapse foren 
noget mindre Gage f. Ex. 900 S^J* Diæten eller Tillegget i Marken, 
hvori tillige er t^nkt indbefattet Erstatning for Hesteleie ved Under-« 
søgelse (ig[ Bygning, anlager jeg iderimod maatte befaioldes uforandreit 
tillige^ed Skyssgodtgjørelsen. ' 

At fatdtægten i det Hele tåget blev fordøU pa» Crage og Diæ(, 
ansees nødvendig!, da Vedkommende ellers letietig vHde se et ekono^ 
misk Tab. i hvei* Reise og derved maaske laihnves i sin Ivér, medens 
det dog hovedsagelig er i Marken og paa Veien, at hbns vigtigste 
Gjerning skolde udføres. 

Før at sikre Posten en: heldig Besættelse, buråe den*: i Tilftekle 
gjøres til Gjenstand for oflbntlig Kohkurrence. 



1 Hr. Amtmandens' Skrivelse er 'endvidére paapeget Ansættelsen af 
en Assistent, idet dier gaaésr ad fira. at Veiihspékiérpo^torne iophævesi 
Dette iinsees imidlertid høist betænkeligi og ikke stemmende med, hvad 
der behøves for at afhjælpé' deC nuvserende Systertis Mandler. 

Skulde Veiinspektørerne afskedig^ , maatte Ingehiøreh baade pro- 
jektere og udføré Alt, ^amt føre del hele Tilsyn. «ledVédBgéfioldelsen. 
Hans Tid og Of^nfiærksomfaed/ blev da opitagél af DetaiUer <ttli SUade 
baade for disse og de overordnede Hensyn. . . > 

Detaillerné ere nemlig af den største Vigtighéd og paa deres 
omhyggelige Behandling beror Enderesullaleti De kræve derfor sin 
Mand, som udehikkende kah skjænke dem fortjent (^mærksomKedi 
Dette skulde Ingeniøren ikke kunne gj'^e ved Siden at sine egentlige 
Forretninger som Ingeniør, og det ene eller andet* kom saaledes til 
at lide* . . i ^ 

Vilde man derfor drage virkelig Nytte af Ingeniøiren i denHensigt^ 
hvori han aasattes og lønnedes, maatte han ikke overlæ^sses med træt- 
tende Detailler^ som udslide Kræflerne i en underordnet Virksbmhed. 

Det detatllefede Tilsyn indskrænkes ogsaa b^dst til en mindre 
Kreds, saaledes at Vedkommende er istand til grundig at studere de 
mindste Gjenstande istedetfor at fare over dem med en Harefod. Deii 

ii# 



164 

OYerordnede Ledelse og Kontrol panser fig derimod bedre for del 
større Distrikt. 

Mange af de mere praktiske Arbeider ved Opmaalinger, Beregn 
ninger, Tilsyn ved Bygning og især ved Vedligeholdelsen kunne over- 
maade godt ligesom hidtil besørges af Veiinspektørerne , naar de kun 
erholde den fornødne Veiledning.! At tilveiebringe denne tilligemed 
sagkyndig Kontrol, er derfor det Maal, som b^r haves for Øie, og del 
Fornuflige vil her som ved andre Reformer være, atsøge at beholde 
det Gode, som haves, og indskrænke sig til at afhjæipe Manglerne. 
Den Sum af Lokalkundskab og Erfaring, som de nuværende Veiin«» 
spektører besidde, skulde rimeligvis heller ikke kunve erstattes uden 
mange kostbare Feilgreb. 

Hidtil har man siaaet Vrag paa den ingeniørmæssige Uddannelse, 
men det vilde være ligesaa uklogt at forfalde til den modsatte Yderlighed. 

Men — mere end alle disse Hensyn taler Kontrollen for Nød- 
vendigheden af at have 2 Instantser og derfor bibeholde Veiinspek- 
tørerne som selvstændige underordnede Funktionærer. 

Vistnok skulde det i og for sig allerede kunne ansees tilstrækkelig 
betryggende at overflytte Forretningerne til en Mand med Kundskab 
og Erfaring i Ingeniørfaget, og det vilde ogsaa være Tilfældet, naar 
Videnskaben i tabellarisk Form anviste en bestemt Løsning af ethvert 
forekommende Problem. Men såaledes forholder det sig ikke. Tvert- 
imod kan ethvert teknisk Foretagende af det herhen hørende Slags 
ialmindelighed udføres paa flere Maader. 

En Veilime kan saaledes gives mange forskjellige Retninger mellem 
Endepunkterne med en Uendelighed af Variationer i Trace og Byg-» 
ningsmaade. 

For et Broanlæg kan vælges forskjellige Overgangssteder og forskjel- 
lige Bygningsmaader med betydelig Forskjel i Nytte, Styrke, Varig- 
hed og Bekostning, og hvorpaa de nye Broer over Vormen afgive el 
slaaende ExempeL r 

Blandt alle disse Muligheder, som ethvert saadant Foretagende 
derfor tilbyder, kan kun Et være det Rigtige, men at udskille dette Ene 
er som oftest helt vanskeligt og fordrer den grundigste Overveielse. 

Dertil kræves ikke alene Kundskab og Erfaring, samt Evne til al 
opfatte Sagens Tor&kjellige Sider, men og^aa Energi til at forelage 
de fornødne ofte m^get anstrængende og vidtløftige Unders^gelser og 
Bearbeidelser, samt endelig Skjønsomhed til ved Sammenligningen al 
træffe det rette Valg. 



165 

Kyndighed er saaledes langtfra nok, — saa meget mindre som 
Erfaring viser, at Opfatning og Begreber om saadanne tekniske Gjen^ 
stande ofte ere meget afvigende, ligesom det er naturligt, at man 
gjerne bliver staaende ved den første Ide, naar denne findes tilfreds- 
stillende. 

Da iålfeld samtlige fornødne Egen^aber ikke kunne paaf egnes 
hos en og samme Mand, kan Garanti alene opnaaes ved at Spørgsmaalel 
underkastes Disknssion af Sagkyndige. 

Denne indtræder bedst i Form af overordnet Kontrol, som virker 
til sit Maal i tre forskjellige Retninger, déls i Regelen ved at den 
præsumtiv Dygtigere kan' opdage den mindre Dygtiges Feil, dels ved 
at Bevidstheden om at v$dre underkastet sagkyndig Kontrol ansporer 
til Sagens omhyggeligere og grundigere Behandling fira først af, og 
dels endelig ved den Drøftelse, som Kontrollen af sig selv medfører 
paa en baade naturlig og virksom Maade. 

Dette sidste Moment er maaske endog <iet vigtigste, fordi del 
fremkalder den flersidige Belysning, som liltrænges, og ved Siden deraf 
skjærper Dømmekraft 6g Viden hos Vedkofnimende satnt giver Anled- 
ning til, at Sagen i Tilfalde af Tvivl bliver fremdraget til bøiere Af- 
gjørelse. 

Det her Sagte gjælder saa vel i det Smaa som i det Store, saavel 
Plantegning som Udførelse. Det gjælder saavel Detailler som generelle 
Planer, saavel Kommunernes som Statens Anlæg. 

Alt tiltrænger sagkyndig Kontrol i Forhold til dets Vigtighed. 

f orøvrigt skal jeg ikke undlade at tilføie — forsaavidt Nogen 
skulde mene, at Misgreb dog i Regelen maatte indskrænke sig til 
mindre betydende Detailler — at dette ikke kan ventes at blive Til- 
fældet, njen at der uden Projekternes Kontrol og Drøftelse lettelig 
resikeres, at vigtigere Anlæg forfeiles i sin Hovedplan og Gjennem- 
førelse, og det i den Grad, at de maaske sluttelig maa omgjøres — 
Alt en Følge af manglende Kontrol og Drøftelse ved Planlægningen. 

Hvad jeg saaledes har tilladt mig at anføre om Kontrollens Nød- 
vendighed, vil jeg ikke have betragtet som en Formening, men som en 
paa Erfaring grundet bestemt Erklæring, og det er i Overensstemmelse 
hermed, at jeg maa anse enhver Ordning af dette Anliggende forka- 
stelig, hvori sagkyndig Kontrol mangler. 

De to Instantser, som Kontrollen saaledes med Nødvendighed 
fordrer, ved jeg ikke kan tilveiebringes paa nogen bedre Maade, end ved 
at beholde Veiinspektørposterne. Deere ialmindelighed besatte 



166 

med Officerer, og al disse, naér de erholde fbrtiøden Vfeilédmng, ville I 
v«re fortrinligr skikkede for disse Stillinger, har deres Virksomhed ved 
de offentlige Arbeider noksom beyist» 



< Afen om altsaa ogsaa VeUnspéktøreme beholdes so^ selvstendige 
Funktfonærer, kan- denne Ordning med særskilte Amtsingeniører do^ 
hverken for Oieblikkel hell gjenneiriføres af Mangel paa lilstrækkelige 
Ingeniørkræftér^' ell^r forøvrrgi ansees filfredssUilende med Hensyn til 
VeivaBsenéls Beslyre&e og Udvihling i dét Hele tåget. 

Je^^ nwia her engang Tor alle gjøre de» Bemærkning, at en Mand, 
som skulde betroes en seadan Stilling,' mrøilte va»re sit Kald fuld- 
kom men voxen, det vil sige, han raaatte ikke alene have gjennemgaaet 
Graderne, men ogsaa aflagt Prøve paa virkelig Dygtighed. 

Antallet af de Ingeniører, som kunde være skikkede for de om- 
handlede Poster, og som tiltige uden Skade kunde afsees, er derfor 
ikke stort. * 

Allerede i flere Aar har det været vanskeligt at holde Veivæse- 
nets Beslyrer()ladse besatte med tilstrækkelig Dygtighed, fOrdi flere — 
og forholdsvis særdeles mange — af de yngre lovende Mænd, der 
skulde rekruttere disse Pladsér, have forladt Veivæsenel og traadt over 
i andre Stillinger med' mereBfrtryggelse for Fremtiden, eller med bedre 
Forhold mellem Indlægt og Udgift paa den ene Side samt-Indtægt og 
Arbeide paa den anden Side. 

Delte mindre gunstige Forhold, som bevægede mig til i en Fore- 
stilling til Indredepartementet af 20de Mai 1857 at tilraade nogen For- 
øgelse i Aflønningen for de ældre Ingeniører, er igjen meget forværret 
ved Afgivelseri af flere blandt de dyglrgste Ingeniører tif Jernbane- 
arbeiderne, Og trues nu end mere, dels ved at de mange Vakancer i 
Armeen have forøget Vanskelighedeme ved at faa besørget OfBcerernes 
Exercitie, og dels ved den paalænkle Foranstaltning, af berøve Offi-- 
cererne deres militære Indlægt, nåar de ønske beskjæfligelse ved 
de offentlige Arbeider. 

i Den nsermeste Følge af alle disse sammenslødetide beklagelige 
Omstændigheder er for Statens Vedkommende, al Veivæsenets Arbeids- 
drifl slandser i sin hidlil heldige Udvikling, og riiaa béfrygteS at dekli- 
nere, hvis de nævnte uheldige Omstændigheder ikke snart vige Pladsen 
for en Ordning, der i Stålens egen velforslaaede Interesse saavidl 



167 

muligt betrygger Veiingeniørernes Stilling og Fremtid i Lighed med 
de øvrige Statstjeneres. 

Men paa samme Tid medfører det nævnte Forhold, at der nu 
eller paa længere Tid ikke haves Personale med fornøden Dygtighed 
baade til Veivarøenets Bestyrerposter og til Amtsingeniørposterne. 

At udstykke de faa øvede Kræfter, som haves, til nogle enkelte 
af disse isolerede Poster, vilde være lige utjenligt for begge Parter; 
hrorimod en Forening af Kommunernes og Statens Arbeider inden 
passende større Distrikter giver Adgang til ikke alene at udnytte 
Kræfterne paa en i alle Henseender heldig Maade, men ogsaa at til- 
veiebringe den i det Hele tåget fornødne Ingeniørkraft med mindre 
Udgift. 

Naar det ovenfor er anført, at Amtsingeniøren ikke, uden at for- 
sømme sit eget Hverv, skulde kunne erstatte Veiinspektørerne, om disse 
forøvrigt kunde undværes, da følger ingenlunde deraf, at Ingeniørfor- 
retningerne alene skulde optage hele hans Tid. Tvertimod antages 
det, naar Alt kommer i Orden, at den lammo Mand kan forestaa den 
ingeniørmæssige Ledelse i 2 å 3 Amter efler Størrelsen og de lokale 
Forholde. 

Vistnok kunde det i Begyndelsen være ønskeligt at have en fuld- 
lært Ingeniør i hvert Amt til at opiære Veiinspektørerne; men da 
Kræfter hertil som sagt mangle, bortfalder denne maaske eneste reelle 
Grund til for en kortere Tid at ønske sa>.rskilte Ingeniører for hvert 
Amt, medens under de bestaaende Forhold selvfølgelig ogsaa denne 
Opiærelse foregaar paalideligst ved i fornødent Fald at give vedkom- 
mende ældre Ingeniør midlertidig Assistance. 

I Amternes Behov af ingeniørmæssig Sagkundskab sees altsaa ingen 
Hindring mod en Organisation med større Distrikter. 

Fra et andet Synspunkt maa det betænkes, at der i Forbindelse 
med en paatrængende Reform i de offentlige Arbeiders Bestyrelse, for- 
saavidt denne umiddelbart forestaaes af selve Indredepartementet, nød- 
vendig tiltrænges under en central teknisk Styrelse en mere direkte og 
stadig Kontrol end nu muligt med de forskjellige Arbeiders Planlæg- 
ning og Ud f ør else. 

At indrette en saadan Kontrol særskilt baade for Statens og; for 
Kommunernes Arbeider, vilde i ethvert Fald være ubehjælpeligt, om 
det end ikke var forkasteligt af Hensyn til Bekostningen. 

Altsaa ogsaa i denne Henseende er det hensigtsmæssigt, at begge 
Virksomheder slaaes sammen, og Intel kan heller være naturligere, 



168 

siden de ere ganske ensartede, fordre sammfe Uddannelse, og i Regelen 
samme Opholdssted og samme' Reiser. 

Mange og store Fordele ere saaledes at opnaa ved en saadan 
Forening. 

De havende Ingenidrkræfter kunne udnyttes paa den fuldkomneste 
Maade, idel de mindre Ovede med Fordel og Tryghed kunde betroes 
Arbeide under den mere Erfarnes Veiledning og Tilsyn. 

Istedetfor den Enstdighed og Slagnation, som lettelig kunde blive 
Følgen af al isolere Amlerne i den Grad, al baade Bevilgning og den 
tekniske Forberedelse begrændsedes inden hvert Amt særskilt, vil 
Grupperingen i større Distriktelr udvide Oversiglen og lette Gjennem- 
førelsen af det Almennyttige, ligesom den Tælles Ledelse af Kommu- 
nernes og Statens Arbeider er den bedste Garanti for Begges harmo- 
niske Udvikling. 

Ved paa denne Maade at indskrænke Fordringerne til, hvad der 
virkelig behøves, vil del ogsaa være lettere al give Posterne den Be- 
tydning, de bør have, saavel.for al svare til sin egen nærmeste Hen- 
sigt, som for al virke, hvad de bør, til Ingeniørvæsenets Fremgang i 
det Hele. 

Det er nemlig ikke nok at tilveiebringe den for Oieblikket mang- 
lende Sagkundskab; denne maa ogsaa sikkres Indflydelse, Bevarelse, og 
Udvikling. 

Hvad del i saa Henseende først og fremst kommer an paa, er, at 
de ledende Poster tildeles fornøden Selvstændighed og Auto- 
ritet. Dette er et Punkt af afgjørende Betydning og maa bringes 
paa det Rene. 

Skal sand Garanti haves, og Tjenesten foregaa med Orden og 
Kraft, maa Myndigheden ikke splittes, men være samlet paa eet Sted 
og tillige fremtræde i en Form, som respekteres. 

Spørgsmaal kan da opstaa, om Myndigheden skal ligge hos den 
sagkyndige eller ikke sagkyndige Administration. Besvarelsen af dette 
Spørgsinaal kan formenllig neppe være vanskelig. 

Var det konsekvent al sætte Ingeniørvæsenets Ledere, hvad Ud- 
øvelsen af deres Bedrift angaar, under Formynderskab af Usagkyndige, 
og *lade disse have den endelige Beslutningsmyndighed, efterat en i 
saa Fald uselvstændig og derfor ogsaa uansvarlig Ingeniørs Formening 
var afæsket; kunde man antage, alDyglighed og Snille forlrinsvis fæste 
Bo sammen med Uselvstændigheden, eller lade sig fremtrylle paa Kom- 
mando i hvilkensomhelst uden Sagkundskab foreskrevet Retning; og 



il 



169 

kunde man endelig vente, at Landet derigjennem havde tilstrækkelig 
Garanti mod de tekniske Feilgreb, som alene det kyndige Overblik kan 
forhindre; kunde det paa den anden Side antages, at Ingeniørviden- 
skaben kun passer for en underordnet Tjenerrolle og er uskikket for 
en selvstændig Virksomhed, at Standen er umoden til at sætte sine 
egne Ideer i Udføreise, eller endelig, at Sagkundskab er overflødig for 
den, som forestaar den praktiske Administration, — da kunde Myndig- 
heden vistnok gjeme blive i den usagkyndige Autoritets Haand. 

Erkjendes det derimod, at disse Forudsætninger mortifieere sig 
selv; vil man have Sagkyndlghedens Garanti under en ansvarlig Form; 
erindres det, at Ansvar alene kan søges der, hvor Myndigheden er, 
og at denne forudsætter Selvstændigbed og Autoritet; ved man, at 
Arbeidets gode Gang beroer paa, „at hver Mand gjør sin Pligt^^; at 
dette kun sker, naar Lysten driver Værket, og Kontrol, understøttet 
af sagkyndig og derved respekteret Myndighed, f#res af Mænd, som 
ikke alene forståa at skille Glimmer fra Gttld, men ogsaa omfatte sin 
Gjerning med Fagmandens Kjærlighed og Alvor; kan man endvtdere 
tænke sig, at Ingeniøren har séa megen Agtelse for sin Videnskab og 
for sin Stand, at han vilde finde begge krænket ved at se sin Virk- 
somhed prisgivet Ukyndighedens Lune og Dom, samt at Talentet kues 
i en Organisation, der ligesom et slet indrettet Maskineri opslider sig-: 
selv til Skade for Sagen og til Gavn for Ingen, — da maa det vel 
erkjendes nødvcndigt, at Myndigheden forenes med Sagkyndigheden. 

Og hvorledes skulde det ogsaa kunne være anderledes? 

Et af To maatte ske: enten forbeholder den ikke sagkyndige Au- 
toritet sig Afgjørelsen, eller den anser sig skyldig at følge den under- 
ordnede Ingeniørs Raad. 

I førsle Fald bliver Ukyndigheden Dommer over Kyndigheden, 
hvorved Hensigten at vinde sagkyndig Garanti forfeiles. I 
det andet Tilfælde stiller Sagen sig maaske endnu værre, idet netop 
den Omstændighed, at Raadet kduMuer fra en Underordnet, der hverken 
kan have den tilbørlige Oversigt, eller — hvad der her er afgjørende 
— det fri og sikkre Omdømme, som Bevidstheden om den 
fu Ide Myndighed ene giver, gjør Raadets Paalidelighed apokryfisk 
og derfor uværdigt Autoritetens Stempel; — ikke at tale om Autori- 
tetens Rolle i dette Tilfælde. 

Indsecs det altsaa, at den hele tekniske Myndighed maa lagges i 
Ingeniørens Haand, og han selv gives et Stade, som tillader et frit 
Overblik og et selvstændigt Omdømme, saa bliver det Statsstyrelsens 



170 

Sag at udruste ham med de i det ordnede Samfund erkjendte AUri* 
buter, som Oiemedet kræver. Hertil udfordres for de omhandlede 
Poster fast Embedsstilling med Rang ligeoverfor Sideordnede og 
Underordnede efler den materielle, personelle og ekonomiske Ådmini* 
stration, som skal forestaaes, samt passende Aflenning. 

Men maa saaledes den paapegede Ordning af de omhandlede 
Poster ansees af stor Betydning for deres egen nærmeste Hensigt, saa 
er den det i en maaske endnu høiere Grad for Idgeniørvæsenets Frem^ 
gang i det Hele. 

At denne er af særdeles Vigtighed for Landet, ere de Fleste vist- 
nok nu enige om at indrømme. Men undersøges det, om de rimelige 
Betingelser for en saadan Fremgang ere tilstede, da maa det nok ogsaa 
paa den anden Side indrømmes, Bt dette langtfra er Tilfældet. 

Hvad der i denne Henseende fremtræder som den beklageligste 
Mangel, er nelop Ingeniørens usikkre Stilling, idet han kan afskediges, 
naar det skal være, og ikke engang, hvad Aflønningen angaar, kan 
ansees sikkret mod Vilkaarlighed. 

Den Søgning, som de offentlige Arbeider hidtil have havt, maa 
fornuftigvis antages at have værel basøret paa Tillid til, at Bedriften i 
Sagens egen Interesse vilde blive ordnet paa en med Hensyn til Ved- 
kommendes Fremlid tøtryggende Maade. 

Konstateres det derimod, at dette ikke bliver Tilfældet, men at 
man her i Landet for Ingeniøruddannelsen kun har Dagleierens Plads 
at anvise, vil vistnok enhver Fader betænke sig paa at sætte sin Søn 
til denne Virksomhed, ligesom neppe nogen Hand med Tanke for sin 
Families Fremtid frivillig skulde vove al opoffre sig for den. 

At denne Betragtningsmaade ogsaa er almindelig blandt Ingeniø- 
rerne, er ligesaa viat^ som at den vedblivende Mangel af en længe 
ventet Orgaaissition mere og mere udbreder sin skadelige Indflydelse. 
Idet man ikjie ser noget Fremtids Maal. et arbeide. mod, svækkes baade 
Lyst og Kraft til at virke. Interessen tabes^ og Følgen bliver — hvad 
Erfaring allerede stadfæster — at Erfaring iler med at gribe det Sik- 
krere, som tilbydes* . 

De heraf følgende Tab — nfiturligvis i Regelen altid af de hedre 
I&*æfter — og dermed forbundne Omskinininger forøges endvidere ved, 
at Officererne, — som, uagtet alle anmeldte civjle Inginiører, hidtil 
have været ansatte, endnu udfylde omtrent | af sRuitlige Poster, og 
paa Grund af den uvisse Fremtid ved de offentlige Arbeider afholdes 
fra at udtræde af Ai^meen, — ofte, saaledes som allerede før antydet, 



471 

bortrykkes tlf Exercitie i den bedste Arbeidstid aden saa betimeli^t 
Varsel, som ellers kutede gjwe en tilfredssliilende Ordning mufig. 

At Arbeiderne paa Grund af alle disse uheldige Ornslændigheder i 
en vtHbørlfg Grad blive Prøveklud for' ny og «evede Kræfter, maa 
naturligvis skade dem betydeligt, og Tabet "kan visselig nndertiden gaia 
op til ftere tasinde Species aarlig for et eneste Arbeide. Driften lider 
og maa lidie. Pnbtikiim holder sig tii Resultatet. Uden at kjende Aar* 
sagen*, som ligger i den ufutdkbnine Organisatiøn eller rettere i den 
fuldkomne Mangel paa' Organisdtion, kastes Skylden paa Ingeniøren, 
og Opinionen vender sig ■ mod VeivBwenet til Skade for dets Ud- 
yikUng. 

Mén forhdider delte sig saaledes, tilsiger dog baade Fornuft og 
Ekbnomi at raade Bod ^aa. Forholdet, ved at sikkre sig stadig Virk-* 
somhed af dygtige Kræfter til de ledende Poster, hvilket alene kan ske 
ved for derrne, Itgesom for amdre Administrationer^ at indrette faste 
Embeder nied tilstræhkelig og stigende Aflénning. 

En Betænkelighed mod faste 'Embeders Opreltelse i den Udstræk- 
ning, som det udelukkende Hensyn til i muligste flrad at binde Indi- 
viderne imidlertid konsekvent skulde lede tii, er det vexlende Behov 
af Ingeniører efter de offentlige Arbeiders Mængde. Hen her vil en 
passende' Begreendsning af sig selv indtræde paa Grund af Virk- 
somhedens BeskaflPenhed, idet Hensigten at sikkre stadig Virksom- 
hed af dygtige Kræfter udelukker Adgangen til fast Ansættelse af 
Andre end de, som have aflagt Prøve paa denne Dygtighed ikke alene 
i theoretisk, men ogsaa i praktisk Retning. 

Uden praktisk ' Ovelse og ved Siden deraf praktisk Anlæg har 
nemlig den theoretiske Kundskab her lidét at betyde, og ligesadlidt 
som en theoretisk uddannet Tfaviptor kan betroes Skib uden praktisk 
Sømandsdygtighed, ligesaalidt bør en Ingeniør gives Embedsbrev^ i sin 
Virksomhed, før dgsaa han har bestaaet sit Praktikum. 

Praktisk Dygtighed kan imidlertid alene erbverves og bedømmes 
i praktisk' Virksomhed, og da det^ som her har Betydning, er Dygtig* 
hed som ledende Chef og Bestyrer, hvilket foruden Legemskræfter, 
Energi, Aartdsmodenhed, Livserfaring og Humanitet forudsætler Evne 
og Ovelse til at opfafte Terrænet o^ planlægge, ordnø og fremme Ar-» 
beidsdriften, forudse Behov og træflfe Forføininger, beseire materielle 
og administrative Vanskeligheder m. m., hvilket alénø kan lægges for 
Da^en i Bestyrervirksomhed,* — da Erfaring viser, at den dygtigste 
og paalideligste Assistent ofte bliver en middelmaadig Bestyrer og 



172 

staar fasl, nsar hån selv skal tåge Initiativet, -*- søa følg<er deraf, al 
Ansættelse som Embedsmand agsaa først kan tilstaaes, efterat Vedkom- 
mende har naaet og tillige bestaaet Prøve i Bestyrergradan. 

Hen om der altsaa er reel Grund til en saadan Indskrfl^kninf af 
de faste Poster, saa bliver ' det ogsaa desto nødvendigere at opreUe 
de, som dertil egne sig, altsaa fornemmelig for Distriktsveibestyrere, 
der formentlig passende kunne benævnes Veidirektører, dernæst 
for et passende, f. Ex. det halve Anlal af de Bestyrere, som ialminde— 
lighed kunne ansees fornødne til de oiTentlige Arbeiders Drift« 

Herigjennem og ved en passende aligende Aflønning^ saaledes ai 
der ligesom ved Statens øvrige Embedsværk haves fordelagtige iSUl-^ 
lingef at byde som Spore for Talenitet til «t søge Faget og som Maal 
for Kappelyst, antages og$aa Hensigtisn opnaaet, at sikkre Arbeids- 
driften den fornødne Dygtighed. 

De Forretninger, som blive at overdrage Veidirektøren, der som 
Embedsmand lønnes af Amlerne, ville i sine Grrundtrs^ være: 

1. linder dén centrale Styrelse at lede og kontrollere de offentlig Bro- 
og Veianlseigs Planlægning 6g Udførdse, og 

2. for Aralernes Vedkommende at affatte de aarlige Veibudgetter efter 
Veiinispektørernes af ham kontrollerede Forslag, anordne, lede og^ 
kontrollere Udførelsen, hvorom Regnskab gjennem ham aflægges, 
samt føre Overtilsyn med Vedligeholdeteen. 



Til en lettere Oversigt skal jeg tillade mig at gjentage Hoved- 
indholdet af^ hvad der ovenfor er udviklet. 

Garanti mod Feil kræver ueftergivelig Sagernes Behandling gjen- 
nem to Instantser. 

Dels paa Grund heraf, dels fordi Ingeniøren aldeles ikke skulde 
kunne overtage Veiinspektørernes Forretninger, hvortil det ogsaa vilde 
være ufomuftigt at anvende en saa kostbar Hand, bør Veiinspek- 
tøreme beholdes sbm selvstændige underordnede Funktionærer. 

Da Imidlertid under denne Forudsætning en Ingeniør vil kunne 
•forestaa de egentlige Ingeniørfor retninger i 2 å 9 Amter, da fremdeles 
øvede Kræfter mangle iil ved Siden af de offentlige Arbeidiars forsvar- 
lige Bestyrelse at foessdtte AmtsJngeniørposterne^ og da endelig Statens 
Arbeider ogsaa' tiltrænge en mere stadig og nær Kontrol end for Oie- 
blikket moiigt^ ^ saa bør Kommudernes og Statens .Arbeider stilles 



173 

linder samme Tilsyn i passende Bistrikter paa 2 å S^Aikiiør. Hermed 
opnaaes fornøden Oversigt og Harmoni , Besparelse og Indskr»nknin^ 
af Ingeniørkræfter til, hvad der behøves og kan erholdes, samt lettere 
Adgang til at give Posterne den overordnede StilKng og Ivedre Afløn- 
nfng, som deres Betydning i flere Henseender ndkræver. 

I Henhold hertil er det altsaa, at jeg maa fraraade Ansættelse 
af Amtsingeniører og derimod ttlraade Ansættelse af Veidirektører 
for hver 2 å 3 Amter efter nærmere Fordeling, og med Bibehold af 
Veiinspektørposterne. 

For bedre at betrygge Ingentøremes Fremtid og derved sikkre 
Veivæsonet stadig Tjeneste af dygtige Kræfler, bør endvideré et n©r^ 
mere bestemmende Antal Embeder oprettes for Bestyrere af de offiéntw 
lige Veiarbeider. 

Meget af hvad ovenfor er anført om Nødvendigheden af en sag-» 
kyndig Bestyrelse passer ogsaa paa den centrale Administration, og en 
Reform i det Bestaaende, -- hvor godt dette end svarede til sm Tids 
Forholde, Krav og Midler, — kan neppe længere opsættes. 

Da det hele Veivæsen* saaledes tlltrænger en forandret Bestyrelse 
gjennem alle dets Grene, vil det være hensigtsmæssigt, at Alt bliver 
underkastet samtidig Overveielse, hvilket jeg derfor ogsaa agter af 
henstille iil det kongelige Indredepartement. 



OrganisationeD af de offentlige Arbeider 1 Frankrig. 

Redaktionen skal tillade, s^f at meddele Følgende efler et Par Af-> 
handlinger af Leon Lalanne. . . 

,,Travaiix puMies de la Franee^ par Leon Lalanne Cbapitre X. 

g i. Administrationen for de offentlige Arbeider* 

De vigtigste Arbeider ndføres i Frankrig efter Forslag og under 
Ledelse af Bro- og Veiingeniørerne. 

Efter i lang Tid at have været underlagt MinASteriet for diet Jnd;re 
under Titel af GeneraU^Direktion udgjør Bro-, Vei - , og Bergværks- 
Bestyrelsen nulildags godtsom AU, hvad d^ er underlagt Ministeriet 
for de offentlige Arbeider^ 

Dette Ministeriums Centraladministration er organiseret yed en kon^ 
gélig Resolution af 14de Ded)r. 1844. Den bestaar af 6 Afdelinger, 
af hvilke alene Afdelingen for civile Bygninger og offentlige Moniw. 
menter ikke vedkommer Bro-, Vei- og Bergbygningen. 



i 74 

. ^Administration mteri^ure et exteriøure de la Fr^ce^ par Leon 
lialanne. 

S 7. Deparlemeni^ for 4e offentlige Arbeider. 

Organisationen af og Udgiflerne ved Oentraiadroini- 
strationen. 6 Afdelingsohefer, 34 bøierø og bvere Køniorcbefer og 
100 andre Bestillingsmænd aC forskjellige drader. Heri er indberattet 
Ghefen for Ministerens Kabinet, 4 Betjente særskildt henhørende til 
Ministerens. og Understatssekretar^s Kabinet sainl, en Chef og 3 Be- 
tjente ved et nyt statistik Kontor. . j 
) , Omkøsiningernef til Personalet ^dgjare 549,500 fr^, deri iberegnet 
3000 fr. facsl Gage for Administrationens juridiske Konsulent og 27,900 
fin til Portnere og Tjenestefolk. 

Der medgaar over 92,000 fr. til Materiellet Ch^runder regnes: 
Lys^ Varme, Møbler, Bygninger, Kontorfornødenheder o« $. v.) 

Under Centratodministrationen. hører: 

1) Afdelingen for Sekretæriat^t og Personellet. Ecole 
des pontes et cbaiisséesi, Udnævnelse/af Lærerne, Fordelingen af Ele- 
verne, aarlige Opflylninger; Brøi- og Veiing^niører, faste Formænd, 
Assistenter ) Opsynsmændr Tllsynsmænd yed. Skydebroer, Kanaler og 
Sluser. Den aarlige Sammensætaing af KommuBeraad til Fordeling af 
Vedligeholdesudgifterne til Bnoer og Veie paa Jlfttriklen. . R^akitiønen 
af Aarsoversigten for Bro- og Veiarbeiderne. 

Ecole des mines; Berg-Skolerne i St. Etienne og Alais. Udnæv- 
neise af Lærere * og Fordeling af Eleyerne. Meddelelse af Fripladse 
ved Ecole des mines samt afTilladelse for Eleverne til at bo hjemme; 
Meddelelse af Testimonieii Irigenrøt^erne af døf ketsevlige 'Bergkorps. 
Udnævnelse af Tilsynsmænd ved Gruber, StentM-tid, Torvemoser og 
Dam'pmai^néi*. Redaktionen af Aarsoversigten v«dlMmunieiide Berg- 
væsenet. OfScerer o^ Tilsynsman d ved Havnene, GéneralkonvAtiissærer 
Og Inspekløror ved Flodseitadsen og for ;Paris's Forsyning. Udnæv- 
nelse af Guvernementskommissærer. f Nærheden af Jernbanerne samt af 
TUsynsmænd ved samme. 

2) Afdelingen for Veie og Kjø^retø^r. Velenes Pordelii^ 
i^ offentlige (Kongeveie) og DepartemenUveie; det Materielle ved Veiene; 
Fordeling mellem Departementerne af de til StBtens Arbeider bevilgede 
Penge; Udøvelse af Love og Bestemmelser vedkommende Véipoliliet 
Skydebroer;'t)veriioldeise af LovéogBostemmelser vedkommende Til- 
synet med Kjøretøier. 



175 

* * 

3) Afdelingen for Flodseiladsen. Flodseiladsen; Arbeider 
til Lettelse af Befaringen af Floder og Strømme; Vedligeholdelse og 
Udbedring af Trækveie, Indretning af Kaier og Havne; Arbeider til 
Beskyttelse mod El ve og Strømme; Organisationen af Fereningerne til 
Istandbringelse af Diger; Undersøgelser vedkommende Flodseiladsen, 

Søseilads; Arbeider vedkommende Underholdning og Udbedring 
af Søhandelshavne; Fyre ogOplysning af Kysterne; Diger og Arbeider 
mod Havet. Konstruktion af seilbare Kanaler; Spørgsmaale vadfcom^ 
mende bevilgede Arbeider. 

4) Afdelingen for Vandløbene. Forskjellige Spørgsmaate 
vedkommende Benyttelsen af og Tilsynet med de ikke seilbare. Vaad-b 
løb; Bestemmelser om Fordeling af Våndet til Oprettelse eller Regule- 
ring af Brug; Organisation og Tilsyn med Havne, Tømmerpladse og 
Flødninger vedkommende Paris's Forsyning; administrativ Afgjøretse 
af Stridigheder mellem Trælastbandlerne og Tilsynsmændene; Bestem- 
melser, som for hvert Aar fastsætte Størrelsen af de Bidrag, Laste- 
bandlerne skulle udrede til Bestridelse af fælles Udgifter. 

Udtørring af Myrer og derhen hørende Bevillinger; kommnnale 
Kommissioner; Bestemmelser vedkommende Engvandingskanalerne; Fær- 
gevæsenet; Dynerne. 

5) Afdelingen forJernbanerne. Undersøgelser vedkommende 
Jernbanelinjer og Udførelse af derhen hørende Arbeider. 

Taxation af Eiendomme opf OverenskoiQster med Koropagnieme; 
Jernbanepoliti , Tilsyn med Materiellet vedkommende Taxterne. 

6) Afdelingen for Bergværkerne. Undersøgelse og Bevilga 
ning af Grubeanlæg; Terrainundersøgelser, underjordis)£ Topografi, 
Politi ved Gruber, Torvemoser og Stenbrud^ anonymei og .andre Se\^ 
skaber; Dampmaskiner og Dampbaade. 

Hytteværker; Samling af statistiske Dokumenter vedkommende 
Berg- og Hytteværker; „Comptes Rendus^; „annales des mines^; det 
geologiske Kort over Frankrig; geologiske Karter over Departemen- 
terne; geologiske og mineralogiske Samlinger; Chemiske Laboratorier; 
Afgift af Bergværkerne. 

7) Afdelingen for civile Bygninger. Forslag til og Opfø<- 
reise af offentlige Bygninger; Tilsyn med nye og YedligehoIdelseS'- 
Arbeider; Arkitekter, Inspektører og andre Betjente. 

Revision af Overslag og Udkast til Arbeider; Undersøgelse af 
Indsigelser og Lignende fra Entreprenørernes Side; Afregning. 



176 

8) Afdelingen for Regnskabsførselen» Gegeringsv^escnet 
vedkommende Bro^ og Veiingeniørerno samt Bergingeniørcrne, Permis- 
sioner og Pensioner. Minislerkassen, 

Statisiisk Centralkontor. Undersøgelscr og Samling af alle 
Dokumenter, som vise Cirkulationens almindelige Bevægelse i hele 
Riget; Sammenligning mellem Transportomkostningerne ved forskjellige 
Kommunikationsmidler; Undersøgelser vedkommende Indflydelsen af 
Tariffer, Aabning af nye Afsætningsvoie; lignende Kjendsgjerninger fra 
andre Stater; Centralisalion af alle Opiysninger med Hensyn til det 
Økonomiske ved Jernbanerne; Oversættelse af fremmede Dokumenter 
0. S. V,j' 0. s. v. 



IVotitser. 



Nyt Brolægningsmaterial. 

. Detto bestaar af et Gement, hvis Hovedbestanddcl er pulveriserede Jernertser, 
som kan blandes med iivilkensomhelst Sort Tjære og saaledcs danner en haard og 
seig MOrtel, der dog som alle bitumindse Præparater besiddcr en vis Elasticitet, 
saa at den uden at angribcs taaler de heftigste Bdipinger; ved sin fuldkomne Ens- 
arceihed danner den et saa fast Stof , at den ligesom Jernet skal kunne bære de 
tungeste Byrder. Man kan sammcnbfadde 52 Dele Asphalt, 40 Dele Jernerts og 8 
Dele Steokulljære. Materialet anvendea varmt i Lag, hvis Tykkelse udgjOr 2^ — 4 
Tommer, og læggcs eftcr Orostændigbederne paa et Betonlag af samme Tykkelse, 
— Betooen bestaar af gode Kiselslene med hydraulisk Kalk. Mellem Betoncn og 
det ydre Lag lægges et andet Lag af almindelig Bitumen blandet med Asphalt og 
Gastjære. Den hele Tykkelse af alle 3 Lag tilsammen kan udgjdi*e 5--8 Tommer. 
Alle fremmede og hfaarde Legemer maa fjones. 

. COinglen Joosaal. Marts ?). 

Trykfeil: I No. 10 af Tidsskriftet er Pagineringen feilagtig; Pag. 150 skal være 
146 <K i. v, 

Iftdlløåd: Om en Ordning af Veivæsentta Bestyrelse. S. 161. Orgaoisationen 
af de offentlige Arbeider i Frankrig. S. 173. Notitser. S. 176. 

Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Wumere maanedlig eiler 24 Nuinere 
aaflig; hvert Nnmer udgjdr et Ark. • Subskrtptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller I 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggcsforskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numeré. S^ubskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier^^sanki.i Christiania hos Skriftets Komniiss. Br. P. T. Mailing. 

Christiania. P. T. Mallings Bogflrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Uclgivet af den polytekniske Forening 1 Christiania. 

Redigeret af 

iTh. Broeh. H. Chriøtle* ti. iSegeleké. 
P. Steenstrap. 



X 12.] 30 Juni. [1859. 

Om Hanrez's DampskydeVeoiil sammenlignel med ded 
almindelige Sleid« 

Af Libert, Ingeniør. 

(Hermed en lithogtaferet Planclie.) 

Denne Dampskydeventils Indretning er følgende: 

B (se Fig. 4) er den bevægelige Sleid med en Hnlning e for ai 
slippe Da^mpen ud ligesom ved de almindelige Sleider; den er gjen- 
nembradt af en Kanal /*, * som vexelvis staar i Forbindelse med den ene 
eller anden af Dampaabningerhe oo, eftersom Stemplet er i den ene 
eller anden Ende af Cylinderen. Denne Kanal staar ogsaa i Forbindelse 
med Dampkammeret ved Hjælp af Aabningerne d. 

C er en anden Sleid, som ligger fast i den første Sieides Bevæ-- 
gelsesretning ved Hjælp af Furer i Dampkammerets Sider, men kan 
hæve sig i en derpaa lodret Retning, idet den derved sun^mentrykker 
en Fjæder, som stanser mod dens Overflade. 

Det er nødvendtgt at lade denne Plade være bevægelig opad foråt 
undgaa, at Sammentrykningen af Dampen, som altid er en Følge af 
Brugen af Expansion med Tildækning ved enkelt Sleid, derved, at 
Udstrøraningen stOf>pes, skal blive større end Damptrykk 
ket i Kjedelen, hvilket kunde have et Brud til Følge. 

Sleiden C er da egentlig en enkelt Støbejernsplade med en Aab- 
ning i Midteln (^) af samme Dimensioner, som Aabningerne d; Sleiden 
B Fig. i viser den relative Stilling, som hvert Stykke indtager ved 
Dampens Indledning paa Bagsiden af Stemplet. 

Ved at betragte Figuren vil man se: 
1. At Dampens Indledning begynder paa fire Steder paa engang, som 

Pilene t visa 

Sjette Anrg. 12 



178 

2. At Dampen, som har virket paa Stemplet, for en stor Del allerede 
er udstrømmet, idet Udledningsaabningen er halvaaben. 

For at bestemme de passende Forhold og Dimensioner for Appa- 
ratets gode Gang kan man mærke Følgende: 

Fig. 4 viser Sleiden i sin Middelslilling. Naar D betegner Cylin- 
derens Diameter, saa vil Størrelsen C^) af Aabningerne oo gives ved 

Formlen S » » ab og, naar man gjør a af Aabningen « ^ af 

Bredden 6, vil maa faa: 

6 a^ - 4^, hvoraf a - \/^ 
100 1/600 

Disse Dimensioner ere passende under Forudsætning af, at Stemp- 
lets Hurtighed ikke overstiger 3' 10" pr. Sekund; for en større Hur- 
tighed af Stemplet bør benyttes større Airbninger; saaledes i Lokomo- 
tiverne, hvor Stempelhastigheden varierer imellem 7' 8" og 9' 7" pr. 
Sekund, er det hensigtsmæssigt at tåge: 

én Aabning, som svarer til j\ af Stemplets Ovérflade. 

Længdeh a af Aabningen kan steiles -= | a, Tilds^knihgfen r, som 

maa være den samme for begge Sleider B og C, gjøres « , den 

indté tildaekning eller OVerdækning r' = J?L, 

o 

LsMigdefi a'' af Udledningsaabningen « | a; Tykkelsen af Støbe- 
igodset e% som adskiller Ind- og Udledningsaabningeme, » | a og del 

istørste Løb if Excenterskiven = — ^. Figurerne 1. 2. 3. 4. ere 

o 

tegnede overensstemmende med disse Proportioner. Cylinderens Dia- 
meter er 0,50, Stempelslaget « 0."* 75, 

I den første Stilling begynder Indledningen af Dampen; Udstrøm-i» 
ningsaabningen er næsten halvaaben, og Stemplet befinder sig ved Enden 
af Slaget 

I den anden ere Indledningsaabningerne næsten ganske frie, og 
Udledningsaabningeme iiidtil |. Stemplet bar gjenncmløbet 0,°^ 06 eller 
omtrent ^\ af Slaget. 

I den tredie begynder Expansionen. Udledningsaabningen er frem- 
deles aaben, og Stemplet har gjennemløbet 0.^ 55. 

I den fjerde vedbliver Expansionen. Udstrømningen er netop lrfi;(^et; 
Sammentrykningen begynder, og Stemplet har gjennemløbet 0.°^ 70?^ 



u^ 



179 

For at kunne anstille en. Sammenligning kan man tænke aig samme; 
relative Stillinger for en almindelig enkelt Sleid, som <den ^ndnu 
bniges i Maskiner, der maa bevæge sig i begge Relmnger For Rig-! 
lighedens Skyld skutle vi beholde de sajnnie Proportioncr, som yi have 
tåget for Hanrez's udhulede Sleid. 

1 den første Stilling begynder kidledningen; Udledningsaabniogen 
er næsten halvaaben, og Stemplet er ved Enden af Slkigel. 

1 den anden er Indledningsaabningen hiniv aaben og Udledningidaab- 
ningen til i aaben, Stemplet har tilbagelagtO^*" 06 eller ^^^ iEif Slaget. 

I den tredie begynder fixpansjpnen. Udled{|.ifig«n fiader endnu 
Sted, og Stemplet bar g^ennemløbet 0,°^ 55 eller omtre«t f «f Slaget. 

I den Qerdo Stilling fortsættes EjEpansioaen; Ildledningen stiaadser; 
Sammentrykningen begynder, og Stemplet er skredet fren 0.^ 70. 

Sammenligner man nu de tilsvarende Stillinger af <ie to Sleider, vil 
man se: . 

1. I den første Stilling strømmer Dampétt ved Hanrez*s Sleid til 
gjennem 4 Aabmng^^r, medens d^ ved den enk^lt^ kun kommer 
ind gjennom en «neste; ved åøti første taber, aUsaa .DlfiiHpen langt 
mindre af den Spendkraft, hvormed den koiamer fra K^edeien^ ved 
at strømme ind i Cylinderen, naar elters Stemplets Uurtigbed i 
begge Tilfælde er den samme; . ., ^ . >■ 

2. 1 Overgangen fra 2den til 3die StiUing af Hanre2's Sleid forblive 
hfidledningsaabningerne aneget større i Overflade end i den eoikelte;: 
er der neoiltg førend den kommer i &d\enSilltifkg endt^iLi i Milli* 
metre at gjennemlebe for Sleiden, vil Summem «f .Aplmvgørnef 
Længde ved den førsle ertdnu væ#e 4^; hindens dén ved deasidste 
kun vil være 1^. 

Mm jkan variere Ej^p^nsitqnen vc^ Hjælp af Stephensons Koulisse 
CSleidslyrer)^ og det er , i?flBr. i dette Tilfælde, al H«^firez's Sleid viser 
sine Fordele*). . . 

For at forøge Expansioi^en maa man nemlig for^iindske Løbet af 
Sleiden, og derved focmindskes naturligviis Indlednjrigsaabningen. Som 



*) Her b6t bemfl&rkes, at Poiidpvaivget af ExéeaCcrskWén, som ved difse Stafs- 
E^qmnsionssjDkler er nddve^dtg, 4»9 soin bdr Tære Ho^nst^nt, .,v^ Brugea af 
Stephensons Koulisse bliver variabel, naar denne skal forandre Expansionen. 
Vi skulle kanske senere omtale et Slags Exccnterskive, der anvendes red Ma- 
skiner, scim TOtere kun i en Retaing, hvorved Expansionea k^Q forandrea, 
> oden at Forspranget derved, varieirer. Ovc^r^9Uer^fl^ A(vm> 

12* 



m 

man kan se af Figuren, vil denne Formindskelse finde Sted i langt 
høiere Grad ved den enkelte Sleid end ved Hanrez*s og følgelig vil 
Tabct af Arbeidskraft være meget mere føleligt ved hin end ved denne 
som Følge af Sammentrængningen af Dampen gjennem en Aabning, som 
er fire Gange mindre. Den Mængde Damp, som skal ind , i Cylinderen, 
skulde nemlig i begge Tilfælde være den samme, hvoraf følger, at den 
maattc strømme fire Gange hurtigere gjennem den enkelte Aabning. 

En anden Fordel ved U.s Sleid er den, at Løbet kan formindskes 
med Bibehold af den samme Maximumsaabning, hvilket formindsker det 
til Sleiden nødvendige Arbeide og gjør Omvexlingen ^f Maskinens Gang 
lettere, naar denne skal bevæge sig i begge Retninger. 

Vi kunne heraf slutte, at den udhulede Sleid med stor Fordeel kan 
træde i Stedet for den enkelte i alle Tilfælde^ hvor denne benyttes, 
dei vil sige i Maskiner med meget hastig Bevægelse, og i saadanne, 
som ere frem- og tilbagegaaende, f. Ex. Lokomotiver, Udheisningsma- 
skiner og Dampbaadsmaskiner. 

I Retme de la socielé imperiale d'agricuUure, sciences et arts de 
Parrondissemeni de Valencierme (Nord) melder Hr. Cabany om de Re> 
^ultater, som ere opnsaede i Departementet Nord i Frankrig ved An- 
vendelsen af denne Opfindelse: 

„Hr. Dorzeé af Vieux-Condé, Eier af en Papirfabrik, havde en 
Maskine paa 25 Heste, der kun strakte til at trække to Hollændere. 
Forgjæves havde han forsøgt at lade den trække tre, — Maskinen var ei 
istand dertil, og han havde Valget meltem at bytte Maskinen eller gjøre 
Afkald paa den Gevindst, Som en større Produktion kunde forskaffe ham. 
For at lade arbeide to Hollændere, forbrugtes daglig 39 Heklolitres 
Kul (omtrent 16 Tønder). 

„Bekjendt med ovennævnte System, efterat han havde seet det 
anvendt i Belglen Ved Papirfabrikker i Omegnen af Braine^le-Comte, 
bad Hr. Dorzée Opfinderen om at lade ham konstruere en Sleid, anven- 
delig for hans Maskine. 

„Det er nu næslen et Aar, siden Forandringen fandt Sted; Maski-> 
nen, hvorved intet Andet blev foretaget, tråk strax den tredie Hollænder 
og senere en Qerde, som blev bygget siden elter. Forbruget af Brænd- 
sel er 45 Hektolitre Kul om Dagen, hvilket udgjør 11,25 pr. Bak om 
Da^en; forhen forbrugtes 18,50; Besparelsen er altsaa 40 pCt;») 



*) Her maa man gjOre det SpOr^rsmaal : producere Hollænderbafckeine efter For- 
andringen i samme Forhold som fOr? Dette kunde betvivles, eflersom Driften 



181 

„Hr. Cail i Denain har ladet anvendo denne Sleid paa Hashiaen til 
en stor Fronlhammer. Naar denne Hammer gik før Anvendelsen af 
den nye Sleid, slog den I Begyndelsen 50 Slag pr. Minut; men paa 
Grund af det store Dampforbrug faldt Hortigheden strax ned til 35 Slag, 
og man var nødt til at forøge Antallet af Ophedninger af Mangel paa 
Kraft. Dosuden — da alle Maskiner i Værkct erholdt Damp fra et 
Reservoir, med hvilket alle Dampicjedlerne stode i Forbindelse, saa bevir«- 
kedes herved, at Hammerens Gang hemmede den jevne Bevægelse af 
alle andre Maskiner. Strax cher Anvendelsen af Hanrez^s Sleid kunde 
Bamnperen slaa 80 Slag pr. Minut, og vedblev hermed, saalænge man 
vildo, uden at det havde nogen skadelig Indflydelse paa de andre Ma- 
skiner. 

^Endelig har ogsaa Hr. Deprez i Auzin nylig ladet anbringe denne 
Sleid paa Maskinen i sit Støberi, han har fundet en Besparelse af 50 
pCt., og Maskinisten, som styrer Maskinen, er nødt til at bolde Damp- 
kranen næsten lukket, for at Maskinen ei skal gaa for hurtigt. Denne 
Haskine har da, som de andre, vundet t KrafL 

„Bn Erfaring af fire Maaneder i Træk viser ved de af Kompagnict 
d'Augen's Maskiner, som ere forsynede med samme System, en Bespa<- 
reise af 30 å 40 pGt. Et specielt Forsøg gjort med Maskinen ved Chaa* 
foax ved Hr. Bauimiitquié , Bergingeniør en Chef, assistere! af Hr. 
Donnaz, Bergingeniør, har ført til et Resultat varierende meHem 60 pCt 
og 81 pCt. Nyttevirkning, medens den samme Maskine forsøgt i 1851 
ved Hr. Baudausquié kun gav 34 pCt.^ 

Endskjønt den stadfæstede Besparelse ved disse Maskiner ikke 
i det Hele tåget kan skyldes Dampfordelingen, raaa dog erkjendes, at 
den har en stor Del deri. Efter vor Mening grander den største Dei 
af Besparelsen ved dette System sig derpaa, ai Hurltghedeti af Damp* 
strømmen i høl Grad formindskes ved Passagen gjennem en trang Aab» 
ning; thi det er nu fortiden fuldkommen bevist, at alt for trange Led* 
ningsrør og Dampfordelingsaabninger fortælte en stor Del af Dampen, 
hvilket bevirker ikke alene et betydeligt Tab, men foraarsager Uregel- 
mæssigheder og Stød i Maskinens forskjellige Dele. 

(Uddraget at Revue aniverseUe eta) . . 
H... 

advidedes, uden at d^r bliver bemærket, at Produiitinnen er fordoblet. Hvii 
, det Sidste ei er TilTældet, er Opgaven over Bi-feiidselforbrfijret utidra^ti^. 

Ovcrsfetterpns Anm 



182 

Om et Veilokomotiv (traction engine) med Boydells endelose 

Jernbane. 

' ønsket om at anvende Dampkraftcn til Bevægelse af Vogiie paa 
almindelige Veie blev mod Enden af forrige Aarhundrede igjen levende, 
efterait det allerede tidligere oflero var dukket op. Resultaterne af 
•den nf Watt saa overordentlig forbedrede Dampmaskine tillode at tro 
paa Miilighdden af ved Hjælp af denne nye Kraft et kurnie erstatte 
flestene ved almindeiig Transport. Den Wa tis k e Lavtryksdampmasklne 
kundo imidlertid ikke bringe disse Forventninger i Opfyldelse, dels 
fordi dens Dimensioner ved en tllborlig Kraft ere for store, dels paa 
Grund af den betydelige Vandmængde, som udfordres til Dampens F^r- 
1ætm'ng. Men saasnart Olifver Evans*, htivdie faaet Danvpmaskinen uden 
Cbndefisation og med heit Tryk udbredt, begyndte ban ogsaa strax at 
tænke paa at benytte sia Maskine til Konstruktion af en Dafnpvogn. 
Skjøndt han virkelig fik en saadan istand og gjorde forskjellige Ture 
med samme, saa vandt hans Forelagende iog ikke nogen Anklang/og 
^båirmaattotilsidst opgive det aF Mangel paa Deltagelse og Understøttelse. 
4kke lykkeligere vare forskjetHge Forsøg af engelske Ingenierer, som kOrt 
•efter iBron^ vMide bygge Dampvogne for almindelige Vete. D« Væsont- 
ii^e Hindringer ) jnofd hvilke disse og mange andre senere ' Forsøff i 
smmé Relning 'strandede, ere fdgentde: Istedetfor at arbeide mod det 
Maul at hevcege en stot* Last med middels Hurtighed, bestræbté man 
sig altfor meget for at opnaa en Hurtighed, hvis Størrelse i Forhold til 
den ved. de andre veifarende Vognes gav Anledning til mangeslags 
»Vanskeliigheder; videre vare som Følge af Konstruktionen af Hjulene, 
sohi Ikke vare forskjellige fra andre Vognhjul, de ved Veienes Ujevn- 
heder Foraarsagede Stød saa heftige, at Maskinens Underholdning blev 
altfofr kostbar og besværlig; endelig dannede ogsaa den Modstand, som 
den tunge Maskinés Hjul — tildels ved deres lette Indsynkning i Vei- 
dækket — bndt paa de almindelige Veie, en ikke ringe Hindring for 
Benyttelsen af Dampvognen paa alfar Vei. 

Ved de nye engelske Gadelokomotiver har man særdeles sindrig 
vidst at untfgaa disse Hin 'ringer. Først og fremst lader man Maskinen 
bevæge sig med en saa liden Hurtighed, at den almindelige Færdsel 
ikke paa nogen Maade lider nogen Overlast; tillige blive ved denne 
langsomme Fart de skadelige) Følger af de uundgaaelige Stød forroind- 
skede til, hvad nfan kan tillade. Hovedeiendommeligheden ved Veilo- 
komotivet bestaar nu i en ny og høist sindrig, af Boydell opfunden 



183 

Hjulkonstniktion. Paa Hjulenes Omkreds er der nemlig anbragt 6 $ka 
saaledes, al disse, eflersom Hjulet dreier sig rundt, Isgge aig under 
samme. Saasnart Hjulet er rullet ben over den førsle Sko og bviler 
pita den næste, bliver den første Sko hævet af Hjulet selv, for senere 
igjen at komme under Hjulet, naar det har fulgt dette en Gang ruadt 
Skoene beståa af el tykt Pkinkeslykke og ere paa den undre Side 
belagte med JernbLk^ paa den øvre Side er fæstet et Stykke Skinne. 
Disse Skinnestykker slutte sig ved Hjulets Omdreining godt til hverandre, 
saa at dette ligesom et almindeligt Lokomotivhjul stedse bevcBger sig 
paa et Underlag af Skinner, Slød, som ere Følge af Underlaget, kunde 
altsaa her ligesom ved de almindelige Lokomotiver alene forekommø 
ved Overgangen fra en Skinne til den følgende. Da nu Lengden af 
Skinnestykkerne ved Veilokomotivet og Skinnelængden paa Jernbanerne 
paa deL Nærmeste slaa i sammo Porhold som Hurtigheden ved de til* 
svarende Lokomotiver, saa vil i en givf^n Tid Veilokomoiivet ikke lide 
flere Stod end det almindelige Lokomotiv som en Følgte af Underlaget. 
I Almindelighed vil dog ved Veilokomoiivet Overgangen fra en Skinna 
til den næste have et noget slærkere Slød til Følge, end naar Skinnerne 
ere fast forbundne med Underlaget. Delte forklares simpelt deraf, at 
i første Tilfælde den mere eller mindre nøiagtige Sammenpassen af de 
enkelte Skinnestykker afbænger af BeskafTenheden af Veie4i,bvorpaa Sko* 
ene skulle anbringes. Skoenes store Grundflade -^ 3^ Fod lan^ og 6-r7 
Tommer bred — er særdeles fordelagtig for Maskinens rolige og. sikre 
Gang. Derved forhindres enhver Indsynkning af Hjulene i Veien, selv 
paa meget løs Grund, saa at Maskinen endog kan bruges paa Græsvold 
og frisk oppløiet Mark. I England benyttes den derfor fomemlig til 
Trækning af Plouge. Skoenes Størrelse giver Skinnerne et fast og af 
mindre Ujævnheder uafhængigt Underlag. Til samme Tid beholder dog 
Forbindelsen mellem Hjulet og Skoene saameget frit Spillerum, at de 
almindelige Ujævnheder i Veien ikke fremkalde nogen skadelig Fast- 
klemmen i Forbindelserne. 

Veilokomoiivet har i sin væsentlige Bygning stor Lighed med et 
firhjulet Lokomotiv med bevægeligt Fofstel. Kjedelen med tilhørende 
Dele (Ventil, Vandstandsmaaler o. s. v.) slemmer ganske med en almin- 
delig Lokomotivkjedel. Begge Dampcylinderne saavelsom Styringen 
ere anbragte ovenpaa den cylinderiske Del af Kjedelen og ere derfor 
let tilgjængelige. MasJiinens Tilbagegang sker ved Hjælp af Stephensons 
Kpulisse, ved hvilken da ogsaa kan frembringes en Expansion af Dam- 
pen. Begge Cylindres Stempelstænger slaa i Forbindelse med en over 



184 

Kjedelen liggende Axel, paa hvis to Sider ere anbragte smaa Smedejerns 
Drev. Disse gribe ind i lo Rujerns Tandhjal, som slaa i Forbindelse 
med Vognhjulene. Tandhjulene beslaa af enkelte Segmenter, for at 
man ved indlrædende Tandbrud blot har nødig at udvexle vedkommende 
Segment. Vognhjulene selv ere af Træ med Jernbeslag. De dreie sig 
om tykke Axier, som ere fæstedo tri Vognlegemet. For at kunne 
opnaa en større Trækkraft, naturligvis med tilsvarende Formihdskelse 
af Hitrligheden, har man anbragt endnu en Axe, som eder Behag kan 
indskydes mellem den ovenfor o.'ntalle Axe og Tandhjulene. Denne 
Indrelning er af stor Fordel, naar man nden at formindske Lasten vil 
stige op ad nalmindelige Skraaninger. Udvexlingen af Axierne foraar- 
sager slet ingen Vanskellghed. Axien kan ogsaa ganske sættes ud af 
Forbindelse med Hjulene, i hvilket Fald del paa samme siddende Sving- 
hjul kan benyttes som Remskive til Forrettelse af hvilketsomhelst Arbeide. 

Vandforraadet til Kjedlens Bespisning indehotdes i en Beholder, 
der omgiver den undre Del af den cylindriske Kjedel. Fødepumpen be- 
findersig paa Siden forud; tæt ved Siden af samme staair en Reserve- 
pumpe og ved Siden af denne endnu en tredie Pumpe, ved hvilken Be- 
holderen fyldes af Maskinen selv. De for 3—4 Timer, fornødne Kal 
opiægges paa en foran Fyringsdøren anbragt Plade. Den fremste Del 
af Kjedlen støtter sig ved Hjælp af en tyk Jernstang til del bevægelige 
Forslel af Vognen. Ved Hjælp' af et Hjulværk kan detle dreies mod 
den øvrigeMaskine afen paa Forstellet staaende* Arbeider; herved lader 
Maskinernes Bane sfg med Lethed bestemme. Endvidere er der paa 
Forsléllet anbragt endnu en Skrue, ved Hjælp af hvilken Beliggenheden 
iif Kjedelens Længdeaxe imod Horizonlen kan bestemmes. Delte har 
til Øiemed paa stærke Stigninger at kunne forhindre en altfor ugunstig 
Vandstand i Kjedelen. 

De i Begyndelsen hyggede mindre Maskiner, af omtrent 10 Hestes 
Krafl, have vist sig langt mindre praktiske end de større paa 20 Heste, 
som nu bygges. Ved de mindre Maskiner svigtede Udvexlingsaxen. En 
slem væsentlig Ulempe ved dem var ogsaa del langt ugunstigere For- 
hold mellem Væglen af Maskinen og Lasten, Noget som især viser sig 
ved Stigning opad Skraaninger. Charles Burrell i Thetford, Nor- 
folk, bygger fortiden Veilokomoti verne i tre forskjellrge Størrelser: af 
20, 30 og 50 Hestes Krafl til en Pris af: 960, 1060 og 1260 Pd. St. 
frit 1 London eller Hull. Fabrikanten garanterer, at disse Maskiner 
paa horizonlal Vei kunne trække en Last af 600, 1000 og 1500 Centn. 
med en Hurtighed af ^ norsk Mil i Tknen. 





Fit.3. 




|)ei$øgte 
(den og 
ine paa 

beslaget 

lampens 

le Vægt 

Maski- 

under- 
2jennem 
•e fore- 
d fuld- 

udføres 

vei med 
agt med 
Hirligvis 
r Veien, 
emmelig 
e Baner 
id d^se 
jnds, — 
e, hvori 

!øg, ved 
r bestod 
Vei og 
eldede i 
I almin- 
500 Gin. 

t Opfin- 
gjør det 
j Tr^ans- 
ttelse af 
ning om 
ere An- 
Sigende 



JTolck -^Atdui 



Kjedele 
Drev, I 

med Vi 
mnn ve 
Segineif 
om tyk 
opnaa i 
Bf Hurt] 
indskyd 
Indretni 
slige o| 
sager s 
Forbind 
hjul kar 

Va 
der rtmj 
findcr s 
pumpe 
holdere 
oplæggi 
ar KJL^dl 
Fors te I 
den øvi 
Maskini 
ForsleH 
af Kyé 
til Øierr 
Yand^lfi 

De 

son» nu 
5te m V} 
hold m 
ved Sli 
Folk, b; 
20, 30* 
frit i L 
pna hoi 
med eir 



THE NEW YORK 

PUBLIC LIBRARV 



ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOUNDATION3. 



185 

Efler Forlangende af flere vestphalske Grube- og Hytteeiere be^øgte 
Ingeniør Moll i Køln Hr. Burrells Fabrik, og denne foretog da 2den og 
3die Juni 1858 forskjellige Forseg for hani med en Maskine paa 
20 Heste. 

Begge Cylindn; havde en Diameter af 7 Tommer og Kolbeslaget 
var 12 Tommer. Kjedelen var beregnet til 6 Atmosfærer; Dampens 
Spænding udgjorde,50— 70 <s pr. Kvadrattomme. Maskinens hele Vægt 
udgjorde efter Fabrikantens . Opgivende omtrent 220 Centner. Maski*- 
nens Længde er 18 Fod, største Bredde 7 Fod 8 Tommer. 

Den første Dag blev Maskinen uden paahængt Belastning under- 
kastet de forskjelligste Forsøg. Den gik ud afFabrikens Gaard gjennem 
de smale, ikke brolagte Gader i den lille By, hvorved den oftere fore- 
lagne Ombøining om forskjellige Gadehjørner udførtes med fuld- 
kommen Sikkerhcd. Overhoved er Styringen af Maskinen, som udføres 
af en paa Forstellet staaende Arbeider, meget let og sikker. 

Udenfor Byen gik Maskinen henad en almindelig Landevei med 
forskjellige Stigninger. En Der af samme var ganske nylig belagt med 
Smaaslen, henad hvilke Maskinen uhindret bevægede sig; naturligvis 
vare Sledene betydeligere end paa den øvrige bedre Del af Veien. 
Tilslut bøiede Maskinen af fra Chausseen og gik nedover en temmelig 
brat Bakke ind paa en Eng, beskrev her flere stærkt krummede Baner 
og vendte saa en anden Vei tilbage til Fabrikgaarden. Ved disse 
Forsøg gik Maskinen ogsaa flere Gange kortere Stykker baglænds, — 
ogsaa dette gik sikkert og let. Diametren af den mindste Kurve, hvori 
Maskinen kan vende, er 33 Fod. 

Paa den anden Dag blev Maskinen underkastet videre Forsøg, ved 
hvilke den havde at trække en Last bestaaende af 400 Ctn., der bestod 
af 4 med Rujern belastede Vogne. Dette gjorde den paa flad Vei og 
lange Skraaninger med en Hurtighed af 6 Fod. Maskinen arbeidede i 
to Timer uden mindste Forstyrrelse; den blev opvarmet mod almin- 
delige Stenkul. Kulforbruget udgjorde ved en Belastning af 600 Ctn. 
paa horizontal Vei omtrent 300 % p. ^ norsk Mil. 

Disse Forsøg have meddelt Hr. Moll den Overbevisning, at Opfin- 
delsen allerede har naaet en Grad af Anvendelighed, som gjer det 
onskeligt og fordelagtigf at anvende Maskinen ved regelmæssig Tr^ans- 
port af større Masser paa flad Mark. Blot ved en fortsat Benyttelse af 
Maskinen vil det være muligt at danne sig en bestemt Mening om 
samtlige Fordele eller Mangler. Fornemlig kan blot en længere An- 
vendelse give nogen Opiysning om Slilagen. Efter Fabrikantens Sigende 



skulde blot nogle Dele af Skoene, som let kunne ombyttes med nye, 
være ucisatte for betydeligere Slitage. Maskinens Betjening er letvindt 
og simpel, og ved tilbørlig Paapassclighed er ingen Fare forbunden 
med dens Anvendelse. 

Med Hensyn til Maskinens Anvendelse er det interessant at vide, 
hvor stor den Last er, som den formaar at trække paa Stigninger af 
Torskjellig Størrelse. 

Betegner q Lokomotivets Yægt i Ctn.^ Q^ Vægten af Vognen og 
Lasten i Ctn., Z det hele af Maskinen uilpettcde Drag, /"Gnidnings* 
KoeflBcienten for den belastede Vogn, p for Maskinen, a Stigningsvinkelen, 
saa er: 

Q f COS. a + q P cos. a + s;in. a m Z. 

Sætter man f^^^f^t^ ^^, og cos. a»* 1, da a er meget liden, saa 
har man: 



(? + ? 



+ CO + g)- sin. a ^ Z. CO 



30 

Maskinens Vægt (q) odgjorde her 220 Ctn. og trækker p»a bori- 
zontal Vei en Lasi (0 » 600 Ctn. Dens Trækkraft blivtr da, hvis 
man tillige i Formel CO sætter sin. a -» o, 

Z - 27i Ctn. 
Indsætter man denne Værdi for Z i Formel CO o? I^sc^^ iSamme 
med Hensyn til Q, saa erholder man: 

Heraf lader nu let Lastens Størrelse sig beregne for forøkjellige 
Stigninger. Nogle Resultater ere sammenføiede i nedenstaaende Tabel 
og vise, at Lastens Størrelse aitager meget stærkt med Stigningens Tilvæxt, 
saa at Maskinen paa en Stigning af ^n ^^^ tenger er istand til ai 
trække sig selv frem uden al anden Belastning. 

Ved Anvendelse af den anden Axe, som tillader en dobbelt For- 
mindskelse af Hurtigheden, fordobles TrækkrsAen; sætter »an i (2) 
Trækkraften lig : 2 x 27^ » 54| og a^ o, saa faar man, at Maskinen 
med Anvendelse af den dobbelte Udvexling paa horizontai Vei trækker: 
Q » 1420 Ctn. I enerfalgende Tabel ere for forskjellige Stigninger 
Lasterne beregnede. Heraf sees^ at ved Stigninger paa ^(f, omtrent de 
største som tillades paa Landeveie i Preussen, Maskin-n kan trække: 
med enkelt Udvexling 108 Ctn., med dobbelt 436 Cta. 



187 



Latt, (om MMkincn trækker, 


Stiirning 


i Centner. 





lAw 


itV 


Vit 


iV 


Vir 


V.T 


med enkelt VdvexWng . 
- dobbelt — 


600 
1420 


410,76 
1041,5 


292,5 
805 


190 
600 


108 
436 


87,5 
395 


— 15 
190 



De i denne Tabcl angivne Laster kunde ovenbeskrevne Maskine 
virkelig trække paa de tilsvarende Skraaninger paa Grund af Damp- 
trykkets Slørrelsie!. Hervied er imidlertid ikke fsragt, at den stedse vil 
kunne gjøre dette. En Fremadgaaen af Maskinen er nemlig kun saa- 
længe mulig, som Drivhjulene ikke begyndo at glide paa de under- 
liggende Skinner. En saadan GItdnmg, som undertiden indtræder med 
Jernbanelokomotiver i Afgangsøteblikket og der er uden synderlig Skade, 
nnaa ved Veilokomoliret paa det Ombyggeligsle undgaaes, da der ved 
«enhver saadan Glidning vil bevirkes en Afrinting af en Sko. Den 
største Last, som Lokomotivet kan trække uden Glidning, findes 
saaledes: 

Lad Q betegne denne største Last i Centner, q Vægten af Maskinen 
i Ctnr., q^ den paa Drivhjulene hvilende Vægl, F Friklionskoefricienten 
mdldm Drivbjmiene og Skinnerne, f samme Størrelse før. den belastede 
Vogn, f^ for Maskinen, a Stigningsviukelen, — da er Fq det største 
Drag, som Maskinen aarker, oden al Drivhjulene glide. Dette Drag 
maaovervinde to væsentligeModstande; den fra Maskinen kommende, 
somerlig: (qp + q sin. å) ^ q (f^ + shii a), og de» fra Lasten 
kommende, søm er tig: (Qf -h Q sin. a) ^ Q Cf -^ «Jn- «>• Man maa 
da have fialgende Ligning: 

Fq^ ^ q (P + sin. a) + Q Cf ^ sin. a;. (3) 
Ved simpel Udvikling faar man heraf: 

^^ Fq^ ^ q Cn + sin, aj ^^^ 

f f sin. a 

Af tæsentlig Indflydelse paa Størrelsen Q er Værdien af Rivnings- 
koeflBctenten F, der, eflersom Skinnerne og Hjnibeslaget er støvet, 
fugtigt eller fedt, ved Jernbanelokomotiverne varierer fra ^ til ^'j. 
Ligesaa varierer Koefficienten f efter Veiens Beskaffenhed fra ^*^ til ^*f^, 
og gaar undertiden ned til ^jrn» ^^^^ samtlige Vogne ere forsynede 
med Sko. Da der endnu ikke er anstillet Forseg til Bestemmelse af 
F, saa kunne numeriske Resultater endnu ikke tåges af Formel (4j. 



188 

Ved Benyttelse af Veilokomotiver maa man imidlertid altid agte paa, at 
Glidning af Drivhjulene forhindres, da dette stedse vil foraarsage Beska- 
digelse af Hjulene. 

(Dioglers Journal. Nov. 1858). 



Almindelige BfemærkDtnger over Blikfabrikalfon og Blikvalsevæiker. 

(Eftcr PortefcaiUe de John Cockehll 1858; meddelt efter Dinglers Joarnal). 

Den særdeles betydelige Anvendelse af Jernblik ved Skibs- og 
Jernbanobygning^ som i do senere Aar har naaet en saadan Udbredctse, 
at den har givet Nutiden en eiendommelig Karakter med Hensyn ttl 
Industriens Gang, maatte naturligviis medføre betydelige Forbedringer i 
Jernfabrikationen. Betragter man Spørgsmaalet fr» det rent nn^kaniske 
Arbeides Standpunkt, saa vil man let begribe, at man fremfor Ah ved 
de forskjellige Arbeider, hvis Øiemed det er ai fremstille Materialet til 
.lernblikket, mia søge at give det langt større CHmensioner end tidli* 
gere, idel maa blot paa deime Maade kan fiibrikere store og tunge 
Blikplader. 

Saavel til Skibsbygning som til Ror- og Gitterbaner ére smaa og 
tynde Blikplader uhensigtsmæssige ; thi til ert stor^Væg maaite mang« 
mindre Tavler nagles sammen, saa at der opstod mange Fuger, betyde- 
lige Arbeidsomkostninger, uden at man erholdt den Fasthed og Sik- 
kerhed, som naar blot faa Fuger og Forbindelser ere forhaanden, saa- 
ledes som det bliver muligt ved store Plader. 

Men paa samme Tid som Nødvendigheden af store Blikplader blev 
følelig ved de nyere Fremskridt i Skibs- og Brobygningen, forlangte 
en anden Gren af Blikkonslrnktlonen endnu mere paatrangende Forbe- 
dringer i Processerne og Apparalerne ved ^enne Gren af Jernhyllepro- 
cessen. Herved sigtes til de stere Fordampningsapparater for Skifoe 
og Lokomotiver, som paa visse Punkter, hvor de i betydelig Grad 
svækkes ved Konslruktionsprincipet, maa erholde en stor Tykkelse. 

Man vil lot indse, at Rørpladerne til krallige Lokomotiver eller 
store Skibskjt?dler, s6m have en Tykkelse af 15 — 18«ni (^—^ Tom.^ 
hvilke Dimensioner de forresten have, maa udvalses af et Stykke. En ^^ 
Samraenføining eller Sveisning vilde ikke give tilstrækkelig Garanti 



i89 

for lang Varighed øg fornøden Fasthed, og Omkostningerne vilde for- 
øges. Desuden forbrænde sammenrøiede Plader langt tidligere i Pugerne 
end de, som kun beståa af et Stykke* Endelig er det ogsaa af Hensyn 
til Vægten hensigtsmæssigere at have saa faa Fuger som muligl, saa- 
vidtsom Fabrikationsomkostningerne tillade det. Men med Blikpladernes 
Størrelse stige Vanskeiighederne ved Fabrikationen, og fornemlig er 
Valsningen saa besværlig, at det i visse Tilfælde er nødvendigt at 
tredoble ValtsepersonaleL Den oQere gjentagne Opvarmmng af saa 
store Plader forøger endvidere Omkostningerne, og det or derfor Ivøist 
nødvendigt, at simplificere Arbeidsmaaden saaledes, at der saameget som 
muligt spares i Bekostninger. 

Som bekjendt blive Pladerne, efteratdeere gaaede mel lem begge 
Valtserne, lempede tilbage over disse, og dette Arbeide gjenlages ved 
hver Gjennemgang. Skulle derfor Plader af 500—600 Kilogr. (10—12 
Ctn.) valses, saa udfordres ikke blot mange Folk, men disse have ogsaa 
et særdeles besværligt Arbeide^ og om de arbeidø nok saa hurtigt, 
gaar Processen kon langsomt frem. 

Man har derfor i de senere Aar foreslaaet forskjellige Midler til 
at udføre denne Pla4ernes Tilbageførelse hurtigere, lettere og med 
nnindre Personale. I mange Hytter er dertil anbragt mekaniske Hæve- 
indretninger, i andre ere Yalseværkerne indreltede saaledes, at Valserne 
først gaa til åen ene Side og saa til den anden, hvorved den omtalte 
besværlige Manipulation bortfalder, — i andre have Yalseværkerne en 
saadan Indretning, ^l to Par Valser stedse ere i Brug, hvoraf det ene 
bevæger sig frem, og bringe Pladerne hen paa en Vægt, som leverer 
dem til det andet Par, der har en tilbagevendende Bevægelse. 

Hensiglsmæssigst ere de mekaniske Hæveindretninger, da i saa 
Fald Valseværkernes Indretning forresten kan forblive uforandret. Et 
saadant Hæveapparat bevæges gjerne af en Dampmaskine, som er anbragt 
i et Hjørne af Hytten, hvorfra Maskinpasseren overser Valsningen. 
Ved Hjælp af en saadan Indretning kan man meget hurtigt hæve de 
største Vægter. Da disse Apparater arbeide med den størst mulige 
Regelmæssighed, saa kan det talrige Arbeidspersonale, som blot benyt-- 
tedes til Overhæving af de tunge Jernmasser, for størstedelen undværes^ 
og man kan nøie sig med det sæfl vanlige Valsep^rsonale med en Assi« 
stance af et Par Mand. Derved spares i Omkostninger, man undgaar 
Forstyrrelser, som aldrig mangle ved et stort Mandskab, som desuden 
er udsat for miange Ulykkestilfælde, og Driften paaskyndes endog noget. 
Alle Elevatorer sættes dog ikke i Bevægelse med Dapip, men der gives 



190 

ogfsaa NOgle, hTis BevsB^Hse direkte «dganr fra Valseia(^en og reguleres 
ved Drev, Tandstænger og Bømcne, hvorpaa der er opviklet Touge. 
Man erholder paa denne simple Maade samme Resiiltat. 



Brod af Korn, som allerede har hegyndt at spire. 

Et vigtlgt Problem er i déti sidste Tid bieven løst af Dr. Lehmann, 
Chemiker ved den landøkonomiske Pdrsøgsslation WeidlUz ved Bauzen, 
nemlig Bagning af Brød af allerede spirende Kom. 

Dr. Lehmann var af den sachsiske Regjering overdraget en Del 
Undersøgelser over de vigtigste Levnetsmidler, og blandt andre var 
da ogsaa ovenstaaende Spørgsmaal opstillet for ham. De indtedede 
Undersøgelser gave det Resultat, at de ved Kornets Spiring indtrae- 
dende Forandringer væsenllig beståa i en delvis Opiøsligbedaf Stivelsen 
og den derved indtrædende Mangel paa Elasticitet og Strækkelighed 
Chvoraf Deigdannelsen betinges), — dernæst i en Forandring af den 
tildels opiøselige Stivelse til Dextrin og Sukker paa Grundaf den i ringe 
Mængde dannede Diastase. Videre Undersøkelse viste, at Kogsaltet 
besidder den Egcnskab paany at gjøre den opiøselige Stivelse uopløseiig 
og gjengive den sine deigdannende Egenskaber. 

Støttet herpaa blev det, efterat en længe vedholdende Regn harde 
bragt en stor Mængde Rugsæd til at spire, foretaget Forsøg i et 
privat Bagen, og da disse førte tit et gunstigt Resultat, i Miiitærba- 
geriet i Dresden. 

Hertil blev der valgt Rug, hvis Korn fast uden Undtagelse samU 
lige havde begyndt at spire; Komet blev uden videre matet og gav 

Godt Mel 102 « 

Anden Sort .... 17 « 

Sort Mel ..... ib^ % 

Klie 16i « 

Tab ...... . 9 « 

Af det gode Mel blev 40 % paa sædvanlig Maade behandlet med 
31 « Vand og en passende Mængde Surdeig, o^ heraf ble ve da For- 
søgsbrødene tagne. Resultatet var, at det uden Tilsætning bagte Brød 
blev fladt, mistede Skorpen og blev wspisctigt. 

Ved en Tilsætning af i^ Lod S^alt paa 3 % Mel blev Brødet væ* 
sentlig bedre og beholdt sin Form, men Skorpen løste sig ikke fra, — 
Brødet lod sig dog spise. 



191 

En Tilsætning af 2 Lod Salt til 3 <s Mel gjorde fuldstsndig Virk- 
ning; Brødet var i enhver Henseende tilfredsstillende, ptvr^st og lørt. 

Operalionen er simpel, — Sallet opiøses i Vand og tiisselles under 
Knaningen, — ellers er AU som sædvanlig!. 

De samtidig anslillede Forseg med Hel af udvoxen Hvede gave 
hidiil intet tilfredsstillende Resultat. 

Naar heretter det spirende Korn ved Tilsætning af Kogsalt lader 
sig båge ttiéd samme Fordel som almindeligt Mel, saa har Kogsaltet 
desuden væsentlige Egenskaber for Brødbagningen, idet Saltet, afseet 
derfra, at det er nødvendigt til fuldstændig Fordøielse af Brød-t, ogsaa 
forhindrer Dannelsen af Skimmel. 

Det er ved Lehmanns Forsøg godtgjort, at der selv ikke efter 
Maaneder viste sig Skimmel paa det med Salt blandede Brød, medens 
den ved almindeligt Brød ofte viser sig efter nogle Dages Porløb. 

Endelig bager Brødet sig ulige hvidere ved en Tilsætning af Salt. 

Ganske afseet fra den særegne Vigtighed af Kogsalttilsætningen 
for Forbagning af Mel af udvoxen Rug, vtld« det overhoved være 
ønsfceltgt, naar ogsaa hos os Folk vilde vænne sig til den i Sydtydsk*- 
land almindelig indførlé Skik at nyde saltet Brød, men paa samme 
Tid ikke at salte det Smør, som ikke nelop er bestemt til Opbevaring. 
Thi foruden de u^iilmindelig gunstige diæletiske Virkninger vilde man 
i 6iia Fald i Aaringcr, hvor Kornet var stærkt udvoxet, ikke have hogeii 
særegen Vanskelighed at overvinde med at vænne Konsumenlerne til Ny** 
deisen af saltet Brød. Den fjernere Virkning af Afskaffelsen af de med Salg 
af saltet Smør forbundne Misbrug vilde heller ikke være for Intet at regne. 

Alle, som interessere sig for den vigtige Opgave at skaffe Folket 
ordentlig Næring, maa vel lægge sig dette paa Hjærte. 

(Efter Dinglers Journal 1859 Hefte 1). 



IVotitser. 

Brobygningen ved Kekl 
Som bekjendt er der i 1857 afslattet en Traktat mellem Baden o^ Franl(rig, 
som har Opfdrelsen af en staaende Bro over R hin mi-llem Kchl og Strasburg til 
Forbindelse af begge Rhinsidens Jernbanelinicr til gjenstand. Ifdlgc denne Over- 
enskomst og det i Overenstemmelse hermed antagne Frojekt skulle franske Inge- 
niører fra Ostbanen udfOro Fundamenteringen af de 4 Kar og 2 Viderlager for eo 
Flodaabning af 235 Metres, medens Overbygningen er overladt badiske IngeniOrer. 
De til en Dybde af 80 IVIetres udfdrte Sonderinger af Flodsengen have fOrt til det 
Resultat, at man her har at gjdre med et for Aarhundreder siden dannet Kislag, 
som, da Strømmens Hastighed paa mange Punkter udgjdr 4—5 Metres pr. Sekund, er 



192 

underkastet hyppiffe ForRndringer. Fundamenteringen afPillerneinaa derfor ske i et 
meget stort Dyb, hvortil man har betjent sig af Mcthoden med komprimeret Luft, 
som med kraftige Maskiner bliver indpiimpet i vandtætte Beholdere med stærke 
Vægge, hvori da Arbeiderne kunne opholde sig. 

Fdrst og fremst gjelder det at faa istand en midlertidig Bro til Transport af 
Materialierne. Denne hviler paa Pæle af 40 Centim. i Diam., som med Damprambuk 
ere drevne 10—12 Metres ned i Grunden. Denne Bro er paa deo franske Side 
rykket frem til det Sted, hvor detfOrste definitive Brokar skal staa. Karrene bygges 
nu som fdlger. To Pælerækker i en Afstand af omtrent 3 Metres fra hinandea 
omgive det for Karret bestemte Rum og danne en Beskyttelsesdam for samme. En 
toetagcs Stillage opfdres rundt omkring, hvis Overste Ftade ligger i Niveau med 
Kjdrebanen paa Hjælpebroen og paa begs^e Sider har et Spor, hvorpaa de svære 
Kraner bevæge sig. Efterat de nødvendige Forberedelser i Grunden have fundet 
Sted for at kunne plasere de fire Blikbeholdere, som ere bestemte til at danne 
Basis for Karret, vil man økridc til Nedsynkning af Beholderen selv. Enhver af 
disse er firkantet og nedentil aaben, har en Vægtykkelse af 8 Millimeter, en Længde 
af 7 Metres, en Bredde af 5,8 Metres og en Hoide af 3,4 Metres. Dens Vægt ud- 
gjdr 33000 Kilogr. eller for alle tilsammen omtnent 133000 Kilogr. Hver Kasse er 
forsynet med tre Kaminer, hvoraf begge Sidekamincrne har en Diameter af 15 Metres 
og tjener til Passage for Arbeiderne og til Indbringelse af Luften p^a Biæsemaski- 
nerne. Det tredie Kamin befinder sig i Kassens Midte, har en Diam. af 1,5 Metres 
og forlænger sig nedover til Flodsengens Kies; i samme virker et Dampmudder- 
apparat, ^'aar de to Beholdere ere nedsænkede, ville Blæsemaskinerne træde i 
Virksomhed foråt fdre Luften ned i Beholderne; med et Tryk, som er stOrre end 
Våndets, vil den tillade 8 Arbeidere at arbeide i dette Vandcitadel foråt bortskaffe 
den af Modderapparatet i den mindste Skakt framskaffede Kies. Paa denne Maade 
ville Beholderne efterhaanden sænke sig dyberc og dybere ned i Flodsengen og* 
med tiltagende Lurttryk vil man drive dem ned til en Dybde af 20 Metres. Paa de 
fire Kasser kommer en stærk Tdmmcrkonstruktion og herpaa Murværk, som sænker 
sig ned med Beholderne. IVaar man er kommen ned til en Dybde af 20 Metres^ 
aftages de 12 Kaminer foråt anvendes til næstc Kar. Kasseme fyldes med Bcton^ 
og man erholder saaiedes en Masse af Mursten og Beton af 7 jMetres Bredde, 28 
Metres Længde og 20 Metres Hdide. Paa denne Blok bliver Karrets Murværk op- 
fort af Granit fra Vogeserne og Schwarzwald. Disse faa Linier give et Begreb om 
de Vanskeligheder og den Interesse, som knytter sig til delte kolossale Foretagende, 
hvorved IngeniOrvidenskaben har Hindringer at overvinde, af hvilke en enkelt vilde 
have tilbageskrækkct voré Forfædre. 

Arbeidet drives Dag og Nat under Anvendelse af elektrisk Lys; en Befolkning 
af 500 Mand er herved dragen til Rhin. Dampmaskinerne have 170 Hestes Kraft. 

(Journal des Chemlns de fer). 

Indhold! Om Hanrez's Dampskydeventil sarnmenlignet med den almindelige 
Sleid. S. 177. Om el Veilokomotiv (IrHctiun cngine) med Boydclls 
endelose Jernbane. S. 182. Almindelige Bemærkninger over Blikfa- 
brikation og BlikvaUseværkc. S. 188. Om Brdd af Koj'n, som alle- 
rede har begyndt at spire. S. 190. ^otilser. S. 191. 

Christiania. P. T. Mallings BoglrYkkeri. 



> 



PolyteMsk Tidjsslffi^^ 

Udgivetr af: deo polytckaiske ForcniDg i Christiania. 

: i R«digeret «f. . , 

Th. Brocta. H. Christie» li. Sefelcké! 
^ ...).. P-.SIteenBtrap. . • 

J»? 13.] .. .... , U Juli. . [1859. 

Hm blandet Damp a{ John Welheredé • - 

(Civi) Engineer and ArcEUcct'8 Journal, Nov. 1858). 

Jegihar. iQtmmVg bayt m>« Opnwrk^mheid rattet piia Fprtiedringef 
af Dampen efter .dens KuftfiøUe^ (>g. før . dei^s Aivve^delse sqoi bøVjOH 
gende. Kraft, > - .,,..'. "H 

Efter mn Orejfbms,ting er Pampei^ saaledes spm den for Tid^n 
bringes i. Anvendelse^ .ingen <r^ Damp, da iden nemlig indeholder ep)i 
"sQoc Mængde Vand i Form ^ef smaa.fiiigler, som y^i Kognkigen ere 
laekartisk blandede. tmedsamroe og blive .medreyne.til.Dampcytindereii^ 
Våndet Qpvarmes tiltsinFordampnii^siempiiffalur: med. et meget {bety^ 
deligt Forbrug .«f ^rændetnaterial pg itden nøgen; Mlsvaretide .Nytte- 
tverumod til. stor Skade og dcit til desto sliørr^^ i$aa^om d^ ved; sia 
lavere Temperatur stedse bereiser Damgen andel VaFme^i d^ ved ^^pta*^, 
densaiion lige^a det ØtehUk, .denne forlader VamtQaden, ;og f^r dqili 
endnu har forladt :Kjodeleji, dels og fornemiig da, naarDampej^ 
anvendes med. ^xpansionj et. Kar «f mindre; TetPperatur e.ntd dens, 
egen. Følgen er, at den ikke i^ Cylinderen kan baye dea Spæpdir^g,^ 
den viser i Kjedel^n, hvorved der i m^nge XilMde indtra^der de sæ(fr^ 
vanlige Ulemper ved Overkogning. . Mine Beatræbejser vare derfoc 
Yi^eotlig rettede paa at f[erne denne store qg ^fA^]^^ndie Ulempe 
med Hensyn til en fuldkommen Aqvendelse af Dampkra^efl* . Idet jeg 
gik i mine ForgJ9irigei[es;Fodsppr«^ forsete jeg føn^t at apvendeover- 
bedet Damp eller. Dainp ,. som har ei^ tføiere Ternpara(ar end den, 
hvorved den er mættet^med Fugtighed. Erfaring vjsle mig snart; at,, 
om end herved et Onde fjernes,, saa har man istedet derfor et andet 
endnu værte; tl^i om end den overhedede Damp har en større Expan-^ 
sionskraft end sa^dvanlig Damp, saa opnaaes dog ingen virkelig ^^oi^del, 

Sjelle Aarg. 13 



, 194 , 

fordi som en Fetge éf trampens tørre, gasformige Tikland al Smørelse 
tørker ind og derfør Pakningen i alle Dele arnyltes. 

•Da nd Erfaringen vrsie, at sædirantig Damp ikW doer, fordi den 
er mæltet med Vand, og overhedet Damp heller ikke, fordi den er for 
tør, saa kom jeg paa den Tanke al blande begge Slags Damp med 
hinanden, og jeg^ udfandt ved Forsegl at de ved begge Slags Damp 
bevirkede (jfemper ikke blot vare fjernede, men at der tillige i den 
blandede Damp var erholdt en ily Kraft, en ganske bestemt og ny 
Eiemeniierhkmding, en virkelig og økonomisk Forbindelse af Varme og 
Vand,*) anvendelig til alle Øiemei, hvori Damp bruges. ' 

Udførelsen er simpelthen følgende: man forgrener det sædvanlige 
Damprør, som Ui4qr Panipc^n fr» Diimpfrummet iUi Marinen (Dampen 
har ikke høiere Temperatur end ftogende Vand og fører mere eller 
mindre Vand i Draabeform med sig), i to, hvoraf det ene, som inde- 
BoMer eti De(«f DampefF, skroeformig dier paa hTilfcénsomhelsi anden 
M^di^' faij^er ftere Gango op og ned? Skorslénen for 'litslut igjeiv ai 
forenes med den anden Gren tæt ved dennes Indtræden i^ylkid^sp^tw 
Ved> isin Éang' gj^tinem d^sse K^r ofrvarmes' tøampeti tft- an Téfnp^ratur 
år'2B0— 350^ 0; ved d^n i 'Skorstenøn opstigende tabte Varme; den 
halede» viMd^e'Vdrme nyttig^jfirøs i DainpoyliTKleren ted d^its Indw^ 
vfrknmg pafd^ den af Kjedelen Hmiddelbart kommende niae^téde Damp^ 
rdet den blandede Damp' noaerCy^mderen med en Temperatur af 1&0-* 
200^' C. is(edetfor dea nu sæd^vantige hive* Tempefator. Det er lei al 
ft^stiia, hvad der ma» resilUere af dé to Dampsørtefs inderlige Fore* 
ni^yj dert oipérhedede Damp afgWer enDel af sit TempenrltirøVerskad 
fR den' nMBttede' Damp, forvandler den^ Vanddele tit Damp, og idéi den 
éervéd 1}ringér dem t^iti at antage et mangedobbelt Volumen, forøges 
den mekwiiskc EBbkt' i langl høiere Grad ■ ertd om hver Dampsort sær- 
skilt kom til' AnVé^^delise. Foréelene ved saadan blandet Damp vfse sig 
ikke blot ved Foi^øgdse af den mekaniske Kraft, dé optrædé og«aa 
Ved' Rogning, AfdtJtttphing a. s. v. . 

I>en af MAryta-nd til Pk^øvnlng af den ved Kogning* anvendte Datiiip 
ifcfftalgte KttmrmHe erklærer Pøfgende: 

Undrer ^attimc Tt^ foirdre^fe flrøndvand tB ffotgnlngr 
med sædkranHg Damp . . . . 73 Minuter 
^ ovferhedeif — . * . . 80' ^. ■ ■ 
^ ^ blawdel —'.... 44 ^ — i^^' 



*). Man ser 1^1, at Forfatterens Thcori her, som paa flere Steder \ Afhandlingen, 
ér forieldct. Red. Antn. 



m 

^,,l|^vj|^Jjfigen.^f,^m;f Jagerne til de nlvivlsomme Rjendsgjerninger, 

so^;^flgUages ved i^vcndelse. af blandet Par^p,. vi) jeg^ QVfft^de 7111004 

rel^4^rne og blot ^fifi^dele min pers.onljgo. Betr^glping «KtS^dg;^!).; hm.l 

,. ,^4) Blandel^D^mp har sanilidigde?gens|!Lab«?trj'SOin WkiomrHei 8»iV 

vsfijiig^^yanddamp ^g; ppser. eller .ovprl^ed^t PaiQp, id^tidjttnjiaiUjieirjiell 

a^WP««'g% «"«nf Jte^- ;,^.M/:''.( 

I cg) Mællel Dan^p^ indehpldpr for. mpgQl Vand, .ovøcte(iel!Damp: hat 
derig^(Hl mere Garnes Egenskabjer,. —: dpn er>«n/sløliyarn|eleder og 
^fver ikke letj^.sii| Varme,. Nogpt 3om ep iiiødvønligl ftwat 4^, kaQ 

^Ifæde som m^^kwisk Kraft. « ' * / . :f 

i',i) ?>i l\«ylq8H«i) 4fi! ^fimig Pi^ fefertdei Thmjt Unslilljsde^ForfidJr var 
flpryskjflil^ii ^frjippng .T^r^pt^iralwrived. d«Jna Mitd^eh^ui i4)g Ud^ng 
af Cylinderpn større, end naar mættet eller overbudet Damp benyltieded 
f^^e(i[i€f;. d(|i; vgfii^erfm «ytHggjf^rt M;nwB y»Tm& fitøf opnaaet en større 

. ij^}v|>>f ^/pfi jf H?fyl«ii,4f?Qflimjll^6n ferrtnp» Kjpndsgjemingu .aljv^fl 
samine Spæn^g^^g Temperatur i Kjedelen en bestemt Vandmængde 
i I^j^gtlforJ^^ifipjijTii} kop^ip^ftf,, ikog ved Anvendelse af blandet Damp, 
seei^tX^eligt, ajLBtandiiigfqi iudel)older. i|fø|]^!ll(eiH<!y4rwe^ og derfor 
voxer. den me^jiiRike Effekt. . . . r.ir. i );.,:,»<(> ' ' 

ur4^ maa ^nu lilføie, at. der, gaavjjtHrjfg} hftfflWuniiel W^ké, "iitf- 
vi^e^;: ikke^ ^ui|^tydel^ J^lektricjtetsm^ngdørii/ye.i^ Gjftlidiilgi/iafi bisggå 
D%pfi|8orter^(rf\'Jivornf^^,^^ Effpkt^n herved forhfMe^^i .^irj<?gi.évierladlf 

dygtige Physikf^e at a^øsre. ^ i .!.; Lu, • 

r., .j^^t ^r-enr temmc^^jgi udbr^dt Maning, at den KjedoV^er ielktbti^léi 
^01 E()j:fi[iaaf ia>;rof4a(m)ei>4^f) sjøf$lf6i Vaitoaeingde nmd Anvexidialse af 
s^pi^m YJægttKt^l; ««^Billig ^W4^ ^ hftde; :hjvilhøii» ^Bl.ildni *lør^BK 
q^jk^pi^k^ j^lfct^^i ispm.vka^iapfJSM^S ¥^4:Fo»br^fftt aC a^rtie V®gt Rult 
For at opnaa den størst mulige Fordel v^di An^^Ad^ltie AfiWiU 
Sjj^tj^fii, vjW^,j«e y,9^e;m ^Mtri: «{i.>iyi6fre.,J(«n§|rttklionj, rhvori der 
^«^«'g^^liAt^P-iW^iV. .h?v^)^e.;Ear(biApnipg5 Mi JQ Mold^omweii* Bey«*r^ 
geise Våndet bringes,. A^^9y rfWn? lOlsi^let ,vi).Da^|)i<«, Wi.v|?J 4fesl0/tnewi 
befordrer dc^-dJl^edilied og desto mere formindskes dens Kraft. 

; Ifi^r atijieyi^ ai (Ji^j^i ,|?pdst indretlede Kjedel aIdrjg<lfetog<,ercSpland 
tiljjat fordamp^^fen stor^andmøengde, opererpd^^jfjg-nwJiil.eil Børhjftdrf 
af bfd^e Kon$)nitktion';L tHerv^d , forbrpgt.es .stedse, s^minie ^Vs^gl^iKull 
idet jkla4^inen h^tMl^s i Q^n^, Sf^ala^ng.e Kullene, tiljod.det, , Bdt pf8£)^tercid^ 
Arb($j4e erhobjses ved i dt muUiplicere .Aatallet af/iKolbenSi Slagrmøi) 
TryWiet i Luftpto^ipearM .... .i.^ ; a /! ^ l > ,: ir./., i. f 

13» 



m 



' Aliri. Dariip Blahiét Damp 
Forbrngt Kul I « . . -. . . ... . 936 ' 336 

Vand i Gallonc^r ... . ■ . . ' . . -. . 270 ' ' 23& 

Tl»yk r Lunpurtfipen i « . . . . . v . '25,30 35,2i 

Anldt ^ Holbeslåg . .^ . . i .-. . 11144 15500 

Totalvirkning 281943 546755 

Effekt bM « iCul . . ... . . ' ; . • 839 ' '^ 1^24 

-^ iGjfllon Vand . . . . . . v 1044 * 2322 ' 

Foi^h(Md«l ni^llem Effckteme 'v * . . . ' ' • 1,00 1,^3 

Vægl af Vand pr. « '. 8,10 ' 7;éb 

' Heraf 'se^s, at 1 <B Kul V€^d blarid^l Damp nesten piisesteréf det 
Dobbelte; mcfdens det foi^ Bnhedenrornødne Vand udgjoir mindre énå 

det Halte; ; " • ...-..'■-.■: 

Disse Forseg tilFagdes af den amerikanske Regjering^ en saadati 
Betydning, at Marinens Overingeniør blev paalagt at føre'«amW)e Videiré! 
Resultatet af disse i Løbet af 23 Dage fbi^tsatte For^øg var lølgende : 

. Dk mp • 



Temp.: 
efter Fahr. 



almfn^eUg. 
. 229» 



bvcrIieAet. 



blandet. 
2380 



.^ . .352« ' — 



25^6 



88,53 

150,97* 

Sb 

l,fi4 



2d8« 
37,72 
34,84 

48,5 

2,05 



[ined hfiéttet Damp . . 
— overhedet Damp . 
I -^ blandet Damp- * 
Antal af Kolbeslag pr. Minut . . . 
Tryk i Luflpumpe^ 1 « : i •. . . 

% Kul pr. Time . 55,7 

Effekt «f 1 « Kul . ...-..', . 1,00 

Diisse lige^m ogsaa aD^e Forsf^g med ^t- Dampskib vare saa 
tilfredsstillende, at Regjeringen fandt sig beføiét til at indrette Kjedlerne 
til 18 unxfcr Bygning 'værcrid^ Fregatter saaledés,' Kt blandet' Dbmp kaA 
k^mme til Anvendelse.- 

Ogsaa «f den franske Marineminister blev åét forordnet Forseg 
ledede af franske MarineollQcierer* Ved disse var Maskineni? Arbeide i 
en given Tid begrswidset til et bestemt Maxfmtirti : - ^ * ' 

D ahip 

Porsøg I Pari^ 
Démptryk i^ Athmosferer . . *•' . 
Temperatur i Gr. C. . . ... 

Antal afKolbeslag . .... . 

Kul pr. 4 Timer i ICllog. . . .i 

for hvert Kolbeslag Kul i Gr. . . 



•ItnJndelig^. 


oVérhcdet. 


bibndet 


.•- '2 ■ • 


2,4 


"3i3!^' 


. 128 


-IflO i 


157 


. 7802 


78S6 '■ 


7886 


151 


■ 98,8 •■: ' 


1% 


19,3 


^■,.12,5...: 


,«. •■. 



m 



d^n (ransik^^|ll|9f jnei^inis^f. 9n9rdDcde agnende, fprl^tte. f jenniem: fl^rif 
Maaneder. Efterstaaende Tabel indeholder Besultatet af ss^wiTiø H^ed 
Hc^Q^yii Ul KuUair^c^g,undar forskj<»llige BBting<^J$er: ; . ^ 

Damip , . 
• v .. •' ) . .» : ♦ ;. :i r -ilmkidflig. i QVcHiedcl.' i W^ndet, 

Ku|forl)nig!,pr.)Ping]?i|g. - . . , > . ^ u,,. 26,63 /l;7^6 i%M i 
Vandforbrng v, ; ,..' .v;.v i^t • <* i- - 0,t42 , . ftoea P^4. 
Forhold . .i . .. .^ ......,.>: * iOO 65^ 46^ 

Det fortjener at bemærkes, at dert Ir^n^ke Marine Jon. koi:t Tid 
sififj\,'\^r, afs|il|i^ Fof/^eig.<i|ie4; )bMri^ iDamp i: Sammenligning, med 
4>.v^hedte<.#lcj;»?,.ved:ClTryk af:4A<nioi^f. iKj^cWefi, /r-diwe g^v^ e« 
Besparelse af 21 pCt. til Fordel for den blandede Damp; herved. bf^gl^f^ 
ite^ |?lande;c|e o^g. ^yerhp^^^d^ Damp:;y/[^^ii9fnQ9eT^9^)i^#tur JiKjedelen. 

Admiralitetslorderne have i Betragtning af Systeniffs ^Yigtighe^ fol* 
Marinen med største Beredvillighed tilstaaet mig enhver Understøttelse 
1 Jagten jfthe black Eagle^ og i j^Dee.^ Resultaterne af disse Forseg, 
som heltigjennem lededes af Søofficercr, vare særdeles tilfredsstillende, 
som man kan se af de dermed beskjæftigede Ingeniørers Beretning: 



Kai pr. 
Tinie i % 



Kul pr. 
IfesleJirart 



Temperaturen 
i P^Uincl^re^ 



Forsdgete Sted. 



Damp 

'? ' '. j-f I 



(r t 



atmindéHg ' 
bfandét . . 
almind^li^ 
blandet . . 
ja)i9i(idi:ilig * 
blandet . . 



2205' 
'569 ' 
.2356 

^4778 

9m 

1756 



3,75 
4,58 . 
3,15 
5,25., 
3,49 



2320' Fahr 
307 ' 
235 

318:; „ 
229, i. 
318 



fra Wodwioh til Plymoirtb 
> fra Plymbuth til Pembroke 
frå Pembroke' til Sheehiess* 



yed ^lU IforsQg med almindelig Damp var Dampledningen ganske 
aaben, v^d 4e m^^ bfapfit^t Damp; d.eirin^pd ifdgjor^e ^abningpn ved. 
^puprha^en SOTomoper. ,<;)«mi^i^smttei «^ lQd;$prøitniiig^røret vid^jor^^ 
i første, TiHiaeldjB 4 Tpmmer^ i andet- 3 Tommer. , ^ 

i .hy^jr^ f^orsøg med (almindelig, og bif nd^t Pamp vare alle vspsenllige 
P^mstc^ndighec^er S9i)r^,Fojrspgf.t^d, SHj^ets Hurtigji^^d . o, ;s.,v^ de samme. 

Systemet ,|ef:,J)r^g|t.jlil.Anvjend4f}se for Daqapskil)^ tiltettende, fl^i^e 
^ørr(^ (Koimpagi^er. Kompfigniet Colliera, brug^r.,|4et paa alle sine 
Dampskibe med.afgjoft Jåf^li» Oyerbedningeii, sl^ete paa di;sse Panjlf.r 



m 

mH ittié<r Lelhed ktiWclt5 regulere tompétfttUrferi. ' ' B^ijiårtllsen i Drért- 
HcmatéHul ucffrjarrfe 80 pCl. ' ! ■ '»'"• ' -^ ' '' 

Foruden Bespatrtse.ftf Btændémaleflal Itøf^nttlft' Vétf-dleli^^ S^sléri 
endnu følgewdc Pérdele: 

. 4>f D4i'Wot>fj af deri sædvanlige Vandmængde cr nødvendig, saa 
lidb^ KjedlerAé "I^ mindrti''^nd ved de CBldreSySi^K^t^Pogldi^^^dfoFi 
bhigél ogsått* 5lol erf^'kaa har man ^ mindre* Bnndfald. - ''' ' ^ 
< 2^ Der <>|H^aes i Wt^AødenlFald en større Uasltghed. • ^''' - - 
i'"'' '3)''OVeVk'nÉfnlti8^ tiridé'att«'srj'''> ?'• ,<'■■. '''.m-'' 1 1^ •:•-':»'.:•?>' i^)(I 
i> ' 4J EttTiiJi^dd aP.detifor ffirf^few^fofc^rtéflf^^ fttiW fciin^berfyitfe* 
W Fffiglgodi, iriléft* Sk4lyWni»5ég^Iééggfe ^lfen^e?e' 

' &:)'<Dert>fem«fdde 1)«Mj|»^p>éen^ kaA^ v^dlt^éifblSés ttied' L^AMl 

bg to''^hv^r''Tid;''"-- •' > •■':• "- ' """- 'mm-,. .ni-' vf^ ■,:•/ 

> •* ■( ( I". , .1 ;i ] ')'•'/'.:■.: ;■"'(! ! ' (.' S 1^ .j'; ' .'l> iJJ ''I-'.' 'Ir. ir r' {) ',: i >*' 

Om~^gerdyrknlng5admlDistratliracn*1 Fra^ 

Rcdaktionen har troel, atdet itiKé viidé'V»re\u3eh Interesse at 
indtage Følgende vedkommende jAge^dyrkningsforhol^^lie i^ Frankrig. 
I>élr«riik1(d'}Réd^s/Me4Wig^:)at en sanjdaq Ordning som d^n her ^eskpvp^ 
skulde i sin Helhed passe Tar vore smaa Forholde; ijicn den anlager, 
al fIeViføJgen^»^;iipi}t?^<>Hpr:Et og And^l, der tan tjétfé til Otérveiéliré 
for dem, hvem Sagen ligger' paa Hjé^rte. ' * ' ! «i j ' 

^Adn^it^i^traiion. in^rie^fe et ei^te^ieure de la ^réftce^ |)ar^ LéOK 
talanné.' ' '" ' '^ '- ' ■ " ', .^r ,.^x k)'.'\ . . ' ! -.:-:(} 

§ 6. Departementet for Ågerdyrkning og Vandel. 
''^ '"'©H^^aVil^itiorf ^ Adminisi^^^^ I^erso- 

•riétlertidgjbrde i ^Sf47'l44^ af alleGTrador, løttrifede %é'å b04;00O'f?,'-i^ 
mmti 29 Blid; P^lhéVé'; OrdhrJnincéf og^iSkyiveAy &é«él<eWhed 90,4507?. 




Ualinét D^tienefalsekrélariaiéL ' Mms\éHeti'1nidHfeffeti4ihgf.*''' '' ^ ' 
'" ' Samlirtg af' a^e 'DdktihitfTitéi-; i^rh 'Ijé^é Rl'il*ortsélltWé'*f l>ra^^^ 
"atrtWdellge Statislik '<jg Offéritlljf^^ørélkfe å^^Rysuiltabrhe; "' 'i^{-/i.Ml 



Å 



T» 

Teåe\se af Ldrve ogfBcstemrhelscr Tedkrnnme^iie Afierdiyrkmngen. h^n 
dyrknings^Rngd, Selskøbdr otgf l^afa^r. Agerdyrkningrskonliiiiftt^r toj| 
MMfstergftnrde. F«dlcdrihgérr j I)^rkiiingso»eUi<Kl(^ne og: IndrøHsel åf 
(mniliede Kultorplaiilén Yeterimnrøk^ter, Forsøg sboUøndericTv Stelbn 
rier. BeviUingi af Omk^isiningerlie ved åiskes ladnetningelr :ag Retiflloii 
nr Birif riingtrho. ' Bcsiepivvdsef Ttédkommimdt Kveegs^ge bg VékmSb 
for CMofarggel&é- af isUadalige Dyr./ AgardyrkningssbiisliåB. ! 

Bestyrelse «f filuteiier lg FordvlJnf af (iiln>^tdr; BdfJ)gnifi|f af 
fmge Tor iéia6e Indretfikiger og lievJsio» ul ; Regiosliåbedie* ' Séateril^ 
i^ai^d, SUitoråskdIcr* Kominiss(oi>eh for ;,SM1^6oi(>k^ Almioddig* 
fieiitenimetser. KJøb «gférdxefing if iOngste. Orgiinlsatioh «f Sli]»erjpi> 
tjenesten. Præmier. Væddeløb. Forbedring arHesteracerne. HeslealalisikL 

v JDirekiibilef for d^ti ihdk-e NåildeL Forberedelse »f/Love 
jog Be^hrnhelsei* vtfidkévmnende don inéré UnnM* fiencrMraad .Of 
HmtdelskamteL KoAkurrencen lil tialulelsirrbUnHleniie/ 6itti]^etee laf . U*ci«i- 
delsmændencs Lister vedloåiiinlelldeUdnévnekie 4iL Jlfédlofittner af diaw 
OVibtihqJor.. SttAHae dg Tilsyn biad in»nrdh?l6b«r^enia. UdnæTHebed! Vex- 
ciagente^ i l>e(Mirtcaienlemv.6giMælglere i ikelé Riget .8iUigetse:afEoiv> 
iagmHlsiimiéovet ée !Vakrer^ som Mæglek-nb haine Rei til' al handle Imefl. 
iUæglenret Anonyriié >Sel?kaben Dépai>(tirrienla6anler.: 'St^inrDbaiibfi?. 
AssoriihceEoreriiii^erji r 'Utreni^sctBkflbfir • og: TtléynskNtorhissiofwr for 
samme. Gjensidige Understøttelsesforeninger forArbeidcfolk..Selskiak«r 111 
ihndeleo^ Freiiraixt ihvSsbepiocwe: Hvålfisk, Sløkdak^ Sild ø; s. v. 
Fmmrér. Ml^dMtbingen. . UhdiirsB|geber af Bostémmelserne vedkoma 
«endo flandejspolitiél paa llarheder, Torrev B^f^brte «g isadre oSStmtlige 
^édeh, samt iiedkoéirhcnde Udønr^bcn. af liiandværk paå offentlig Gadd. 
Dlploroerv Falliter, OfieaAiige Habéetetrafiaaktioiiér o; «. V« Ham>éli4. 
statistik. » . : i . i 

laF^bef^dél^e af Lotq og Bétiemmetoer vedkotnmehde Kmr^ler og 
Mannrakturén-' Begeråkaady raadgiiende KominMøer ^og Kamnxehre.Tot* 
JIilnMer og llanufjilulQrtri ^eniahraiøire tit e6o\^ d€*s arta el mélicrs^ 
Cminiskolwi^fSlnt^ier og Maporakturø^. Ubrin^erskoiiti. Indostri*- 
skolerne, Selskaber til Industriens Fremme. Raad af Saf kyoidifii. fé^ 
ieaTér; Fabrikitisérker^ogl St^afipkr. rØStmMl^etJdstiHiiigeptorbnktitriens 
PcoddkDéfi •6ilkfi8'H. JqdnsftrittlSlålistik. ! ; : . 

< /tUKtertvødkbttiÉMifidb iBlrødtft BeguleHn^f af Udfeiteda- o^M^ 
førselslold paaKorn. Udrørselens og IndførseleHS Størrelse tili fiyrskfeO- 
lige Tider. Indenlandske og adéntawli^ iMai^kckla^iaeD^ aOif kulation 



200 

af Kørnet Oprettebe af Tonre pg Markeder^ . TaHrforYindrald. Tilsyn 
med Malrernes. Bestemmelser vedkommende Bagerne, Slaglerne og 
Salg af F«detarer paa Torve og Markeder. Parises Forsyning* Bræn- 
deved og Kul. StatisUk. SundhcdspoUli. Høiere SundhedsraatL 
Intendantur og^ ComÉiiissioneir vedkommende ' Sundbedsvæsenet. Laza^ 
retter, Kvarant«nor, o.s. v. Kdrrespondance vedkommende den offentlige 
Suiidhédsiiisbind saavel i aom udenfor Frankrig. Epidemier. Samraad 
med ,, Academie de jnedicine^. ' Vakcination; Udbredetse af Vakei- 
natioii. Medicinak Polili. . Bestemmelsen vedkommende Tilsynet med 
den niedicinske Praxis. Hemmelige Midler. Mineralske Vande. Tilsyn 
med EtabUssementeifne for mineralske Vande. Approbation af Regle-* 
menter for disse Indretninger. Uduæyoelse af bispektioilslægeh Undeiw 
atøltelsen ' 

Maales^stemet; Eersønellel for. Jnsteringén; Depot for og Opbe- 
varelse af de origLnaAe Btaloner. Usunde og ubehagelige. Jndrétningec 
Fabrikerog Vierksteder indenfor Toldgriandserne. Arbeidsbøger. Bør-^ 
nenes Arbeide a F^tdkerne. Industrielt Poliiti 
. ''Direkitfonén for. den yitre JlåndeL Underségelser og Over- 
veielser vedkoinmen^e. Midleirne' til !at. fremme ogislyriie FrankrtlfS 
Handel )0g detls i Forhelde til Kojonfeme og Udlandet.' Hamlels^. jog 
Søftrtétrakfdter. Forberedelse af Tariffer ég> Tx)ldlo^e.> yRukiamalmier 
vedkommende «Anvendelsen af satnibe; Overtil^n mredi^Lagere. Øverste 
Handelsraad. . 

Skjønsmænd og Jury. Undersøgelser af Spørgsmaal vedkommende 
Anvendelsen af Toldtariffen og Bestemmelsérne om. beskyttede Varer. 
^. iCentralisati^nenaf Dokumenter vedkommende Handels*- og Søfarts^ 
lovgivningen i freihmede Lande./ Gr^anskaing af disse Landes Toldt»P 
riffer og Skibsfartsafgifter; Spørgsmaal vedkolnmende deres Anvendelse 
paa franske Forholde og Reklamationer i saa Henseende. 

OveriSættelse, Udfærdigelse og Offentliggjørelse af L«vø og.Reg* 
lementer vedkgmmende fremmede Landes Handei og Søbrt 

; < Samling !af statistiske Dokumenter vedkommende Frahkrigs, Kolo» 
niørnes og: fremmede Landes Handel og Søfort. Granskning af samme. 
O&ntKggjerelse^ , . ; ,. •) 

Direktionen for Generalregnskahet Udbétaling af Pen^i- 
sioner. Understøttelser til Kolonien St. Domitigo;iAsyteme paa St. Pierre, 
Miifuelon og Canada. Hjælp i Anledning af Tab veélldebrand, Haglveir, 
Oversvømmelse o. s. v. ' i 

^griculture 4ela FMnce^ pa^ Jimg. 



2&1 

§ 7. Aiminddige Midler til Hjælp ved og FuUkommengjdrehe af 
Ågerdy^kningen, 

\i\^\iV.^Ty Kss\kr9iXiCQT. Af en Fortegnelse over Ulykker, som 
bave rammel Frankrigei i Tidsrummei Tra 1826 Ul 1833, s^ts^ at de 
lidte Tab/tilnærmel$esvU gaa op til følgende Summer: 

. ;Tab vedlldebraitd . . . . 99,631,343 fr. 

.-^ Hagel •......, 282,052,589 - 

ir- Frcw.t . . i :• . . 101^448,723 - . 
— Oversvømmelse . . 71,951,498 -^ 
_ ^ . Kyægsygie. . ,• . . 23,658,290 ^ 
laU . . . • :. . . . . '. 578,734,413 fr. 

eUer varlig: * . . . . . . .., 82,676^344 - 

' Idet man opveiør det Beløb, soip under Tabi^t ved Ildebrapdikke 
sre^kommer Agerdyrkningen, jned^ dø Tab, som denne lider ved Dyr 
Dg Mennesker og som ikke, ere ^opførle paa ovenanførte Tavle, finder 
manr^i det Tal), spm.Agerdyrkningsafk^stningen hvert Aar lider, gaar 
ap til. jen iVa^rdMf 80—100 Miij. fr. Til at erstatte disse Ulykker har 
man kjin. ringe, ^jaalpe^aidler, som ydes af. de bevilgende Myndigheder 
eller af Assurancekøpnpagni^neinodjldebrancl, Hagelveir og Dødelighet 
blondt Husdyrene. :,;... 

(Agerdyrkriin^sla^n/ VedSidq^. iiJT dissa materielle Aarsager 
itlUlylikør kan man. «pstHle for ^ig.M^gel paa Kredit, som gj^r at 
jman.iikkQlaan.eriUlf Biønder uden en R.9nt6 af o«ntren^6 pCt., — Laan^ 
som kon fprøigQ deres Gjfi^ld. , 

Elter de Opiysniqger, soin friemgaa af Generaladministrationen for 
Indregistreringen Qg for Domainerne ere Gmndeiendommene behæflede 
med 4,689)862 Hypo(he;kforskrivels^r, repræsenterer^de en Kapital af 
.1 1^239,2|$$,778 fr., '<^g Henterne af disse Papirer beløbe sig til mere end 
^ af N^UoudbyUet Den lanffø Tid, som medgaar, førend Jordforbé* 
dringer forrente sig, den ringe Tiltro, saadanne have i Bondens Øine, 
de ms^ge Vanskeligheder, som Kceditor har foråt realisere Fanter, som 
røprfsenlere Jordv»rdier, bvad enlen det nn k^Mpmer d^af, at Folk 
endna ikke ero gjenaemtrængte af den Sandhed, at Jordegods fremfor 
Ali er et Arbøidsredskab, en Kapital, d«r kan tuskes spm al anden 
Kapital,/ eller d^t har simGrund i det Uf^ldkomne i vøre Hypothekforholde, 
— n Alt delte bar bidlil været til Hinder for vor Jørds Kredit. De Indret* 
Ilinger, som bave danivet ^sig foråt komme den til Hjælp, er det gaaei 
daarligt nok, uden at.idog deres sørgelige Skjæbne har forhindret Dan- 
«elsøn» .af: nye, hviiribtandt i de >sidsle Aar: Banque de mobilisation et 



1^ 

^é fnrdnli des Cfeårtces hypoHiécair^s, la banqué utffirtftafø de lagdelte 
fonciere og le banque agricole de Franco. De to førsle gjoré fly*- 
potheklaan mfcd deres Interessenfers og andre KåpUnlislers Pehge og 
moblHsere Pantet ved PapiYei- tydende paa Ihien^efiaVerert, -- deS 
sidsle har lil Maal at beguns^fl^é AgérdjYkhhigsarbefdet og ikte Orund^ 
eiendommen, idet den gjør Forskud paa Produktérfcé, Uaml modtjiger 
og gjør fruglbring^de Kapilaler, som ere indspfat^de af~ Agerdyrkerne. 
Hvilken SkjsPbrre disSe Sélskaber end have havt eller fortjene al have, 
saa kan man af deres Vlrksomhed sWtti?, «fT dél* er et Behov at lil- 
rredsstille. Sadledes niaa man ogsaa døi^ittte, tii^år man ser AThand- 
linger over de KomWtyalidner, som mest skulde være ^kfkkede lil at 
grunde Jordbrugt^ls Kredit, følge^ efter hinanden ude^ SNnMs, naar man 
sef ØnAér otn Opréllélsen af LokalbaHkfer eftof MénSli^r af de- iikolske 
éHér pt-éus>sfeke ttophérUg fremsallø ft*å forshjolHj^ «auler, og* Wétt^ 
rtiagterne i <84l simpfifitiere Proceduren vedkortrrt^ené^ Bt^Jag* «patt tm. 
Eiendom. Fofdendélsfh af Skaitei-eg^Wérdie vil vttf^é eb 'slbi^ Hjieelp ttl 
Opnaaeken aT delle Maal, der imidlertid lifiedafbeitfe^' tif Folk,- 'sdM 
ikke wden en vis lJr6 se, at de fasl^ Kfn^ottirrté btel^t Aar giv^ «I 
bidrag af omtrehf 2| MrlHOn til den «iMllideC^é ntaii*e)å^. - 

Agerdyrknings-Elablissementer og Indf etftfn|fbr; Dét 
éf ikke nok at komme Lahdrnfciriden tllfijælp Thanfi Ul y^ta-r Ogf ^peku- 
niære Vati^^kelighedet', kiiah maa bgsda slille lit hatisrD^p^HionMtdlérité 
i\\ Pti pérfektii)rterte sirt Haa*idt(-Hwg 'Og vJsé bdm#ønsli*t^', sdto libn fcåH 
eflerligne. Forskjellige offentlige Indrefni>Tger«irbei<dé i sd^YineRt^nlfig^ 
Saaled^s samler og dyrkeir matt i den 'Sl#rsle Del af Vétfe boiéniske 
ttaver foyskjelllgii vigtige Planter, soWi forhen vare okjewdté eWet tkM 
iidbredle;' defc for ål bringe dem lil «Itnindt^Kg Sjend^^kfib, dels for gVtilis 
at udtfefé Fré og Planter mdlem Lundmænrf. J^#rst og freitiét «r dét 
Jårdin des Plarttes i ^aris dg ^ånteskolen ll^uxeMbn^g; sioin have 
gjort Store TjeAesler i denne Retning, -^ rien sidsU har samtet nMtevi 
alle Yarialioner «f» Vinstokken, »om forstandes til lførskjellige'Sl^deh, 
Ft^rat det samme Maal kan forfølges undet forskjeWge Kiimati^r. Scim* 
lingen af Agerdyrkningsredskabt^r i „conservi^toi:re' des arls et 
Mié^tiers^ «i^ilde hdve ligti^ndWB^tjrd^iégfbr Agerdyrbnln^mekdniUél^ 
Éom ^ndriu siaar sa^ titbvig^ i F-ra^Krlg^ derfiktm matl vAde lyevA^e dé 
fornødne Penge til at Ii6ld« deni i ^beAie Slåndi liaMhulshblrinfh^ens 
Fremme hjælpes de^udeA Ved t«rHgé Salg af iterkmfmtr ^^ Faav jned 
iahg Utd fVa Dishley og tf ft(<^rt Kva^g if Durhnmrboenf opHnddfg 
indfÉirte fré Spanien ogr Bngimd pik oSbnili^ Bltkittliiing.ogi<vedUg»4- 



h6ldlé'l6<^ typlJi^ti Mérlfiosfaåretie ved ^ksfefertcl i RåmbouJllet, Dtir*^ 
Mrtllnefn^' v^it StUl^Hét 1 fio eig' 'allé tre bm^t ved Yeteririærskol^n i 
Affoft. -'» Vtni en Atikm^ hiir én Vaedt-f vtei*et solgt for SStO fr , el 
tMfiar Ibr (»» fr. fMidtlrf^tiS^n p^a Faaréne fra ftfemtOnlllel har vte^el 
t08 fr. '> llttrt 'Har-'^ ^^t»r J^6f< iJa^énlngf méd Uret -f #«rttrgel sfg* oveif 
dériné^M^éf^^btUtfde 'Fé\lk, som seiv Mrde Sdslte Fdrfréf^iHn^éfn^ hraérk; 

' <)é éllf^Ut^(¥ Silltrel*i<^r; hvdrli! 'mbn heRfégtiétSlåailfrtgf^te Ogf Re-^ 
nWfntéheslé, ^åikké^freHn^^aå s^mhié M?*ade; tnefn ^helop d^rfdr niaaske 
^*<AVd *é'Dgy»a' ^i!tk^e»# Hehrfgl^ft. Ki^l^e loV af =i4dti Oklbbcr i840 
élxfele^f^dc^^rtJertifolSlirtl^rftT a^førslftlfla^is^, éi 'I 'Pfu; sohn ved Lovens 
TllbllWlsé^Hfciifi' ««tft^ttltfl 32 Hrtpper^^oé i^gfle'ftingSlé, og Pdinpadotii^ 
irtWtlef^tt' tft Sluttért 'éf ^hrferi KSassé 4 itdslcr^s; syv rndfolhmger med 
Sl^åfhu^^ iéff r«fT^stb 1(lb$sé ø^ to af anden bg en Rémonieindréfnlri^ i 
PaH**. ' Mbvtdø^eWierfél* med auifei»lertie, fbrsadvldf LandVæsenet hngaar, 
ét like éléhel til gIVé H<^e^ji»r«(llWne n Exempeli men Wgisfila direkte 
Bl bidi^gi»^ttJ'*'ortl)f^dWh8\?l> if Raceitfé ved iJrydsnirtg ' fif dIsSe Typfer 
Tti^é^mfAmi HO^pleH 'l d«tle*Øremedi fordeles' hVe^t Aar piia én Vi« 
^1*'i(fe i^SrefllW^^^i^rté titi(fc*Hifo!dl^ Hln^^e «I ^él' Viyi AHiél Siailondir 
efter de lokale Behov, hvor de da finde Pladi Må tfé laMdmætid^ som 
tos<éfeSiA%^l''»i'8:l?g^ \ >^esie^^imhY(\^énr ^ VKVi tiNl^rtWrrfiesMndlil 
t^Srr Hiri^kie^l^aa ^tf^% ^t^kostniHgi ^ tIeVesf Un^eYhbld^ 6eiéb ^Ig 
fl! i 4HI<lli(Jii m ^¥ éf • liKtfækki*Jlgt i Tbf bigaéende^ lier m omlate 
tiWll^ll^aafafenå^ o^^1»(<rsig^a^^^ st)m,'^naar dé= fkk« ere for- 

i)ttndtei M^ Crrtdéi*vtenih|, Ktin hWe ét Ivlvtsdtttt Verd eHt^r ikke kuhne 
»e^«€ ^P&i noi^éti slltket "Pl-eingang: Del' er* at béffygtp, åt mab tnaa 
Mgt*: åét ^^Aiuié 'HmVMMnm&É^mi^b^m Udryddélse af Bélféri, sllfiet 
imp. CWlvallli^ »åf 'PHiMSert «fiMrihttco éfiei^ Méhstér af en Koloni, som 
Wf aitftit 'Ved Fi*edk(kfev^6tl I HWlifiV^, ihen Mh havdé lideh Premgahg. 
Wérhé^ved,'"'dérthe'fe!rtg'S'lrtdreln?hgér, éom 4kke ta'ge'Agérdytknfngen 
^fti !i!fla4,'ftiéil Wift *<Wn iHFddor, vrile Vet vanskelig; hvdr tidméerket 
biidJfart^ytt^rt ief^e^^hioi^tfKke effér iodiile Maal er, héidé sig Ved Ager- 
4yVkbfh^ft éflél* Bi'dfagé t^ d^^ FW^^^ 

^••' ' T)é^Wd'^t¥'^el ftioll'"déUe^ sidstfe Maa^i al Agi^dyffcttltigfeSelAka*- 
Kferte iog^«!étitfti11<é>é^rte= ha Vfe' reklet deres beslræbelsei-. Diises Arilal, 
sWfti tlridér R^^^urWrottéfn fcdn udijonft iO eller 12; et siden Revolu- 
tioheh i i8rø'Vbxcl eitorml. Væ^éililfig' be^iemie til fet brihge de iror^i 
«kJeinggKlli^et ^r^értdbt^følkningén i P^fbli^delse méd binanden, vlF^d 
l>^t''6r9^^i^gjis]^MU^ér al^d Mistro, at udvidé 



20* 

Qgbertglige hans I{leersKr<;ds ved at stille demiligeoverfbrfD/ere.Forrf 
standiges modsatte Anskuelser^ at vække derc^ Kappejyst^ at belc^nnn 
deres Opførsel eller deres Forsøg til Forbedruiger^ -^ djs^ KcftKv*- 
renoer under aaben Himmel, disse aarligøiLandtvøfesier, (^pra ^erei.saii vel 
optagne af Laridbefblknifigeti, have udbri^dt ina^ie LiVi. blf^nftF den), ^og 
ved at virke ti(bage/paa selve Selskaberne, Jhta^p dø rottqtf^øfcs Blit^ 
mere mod det Praktiske, Noget de, som havde d^^s Smiei j^lfiyi^n^ 
og imangengang mere bestode .af.iByfolk.en^iLandinænd:, ofte talete af 
Sigte. , Antallet af K^mroitteerne var allerede i i8AQ, 66A^ og ^ol^to» 
berne 157. Størsteparten af dem pmraltedø den titeto taiiMUiushOildniiif^ 
Imidlertid ci(isterer der ogsaa noglei d^r ,baye,iet ^peeieUiMaM^ 1^919 
Havedyrkning, Vina vi, Hesteavl o^ g. v« Centr^ffigeJrdyrkinipgsselsl^abel^ 
pom bar sit Sæde i Paris, adsk;iller. sig* Tra de.øv^i^,; eflerso,m ..dietf 
Virksovnhad omfatter hele Frankrjig og ikke bl<^ .<iei P^P^rte«ienl|»,tivor 
det har sitSæde, ^kjøndt d^t ikke har nog^n Myndigibe^ :OveT de andrA 
Der existerer ogsaa i Paris e^n Agerdyrlmtg^^iKkel, et, Slags Klu|>> 
hvor der ogs^a finder Honferei^tser $tedi aqgø^f^ndp 'AgerdyjrMniiig9<* 
gjenstaade, — og ,Videnskab$akadenfiiet h^r, en Afd/øling f^n J^aridl^D^ 
holdning, som foniemmelig fiar til Grjenstand at uf^^^^^C^ ^^t yicteor 
skabcligeived. |-a4[ildbruge*, ; i .. „; , i . ,;, ( . ; ; . 

Laiid.hiusb,pldn[iHig?un^eryisii.ing. : Ve^ .^eorgfini^ooen ^f 
StntterieiTie blev der ved ilet i Piu oprøttfjt (enSt^ale, ^ipjkklia optog 
20 Elever^ pg hvor Undi^rvtsningen var. b^egnet paa ,J$,;jLfar, som 
kunde Tordoblei;. , AH.erisde U^Ug^re besad Frank(rig: .lp;e . Veterl,^ 
nærskoler i Lyon, Toulpuse og Alfort (ns^ Paris>.og en FjO^stskojc) i 
,Nancy. De to sidste er^ i;eorg9niserede, i 4f ^^.er^ i/kw^f. Y^d .Sideo 
af disse Specialindretnrnger gives der in8ngp.,^ndpey h>vis. M9<d /e^ merp 
almindeligt. Undervisning i Lafidhusholdningeps. Elev^^Qtm* b^n; (Væfe^ 
indført i Størsteparten af AlmueslfLolerne; ve4, ,nog)e Vandsibyfkpler 1^ 
4er været tillagt et Stykke Jord, som Elev^r"^ selv , dyrkede, ,^g,W>i 
har været glad over de heldige Følger lie^af; det er ligesaa Undervis* 
ning i Elementeme af Lar^dhusholdnifigien, ;^oiii d^nøef GrqndM^get for 
disse Kolonier af unge Forbrydere, eller, pi Fpr^lifHø^ fNI^ F^tt^^ 
som er oprettede for Ex. i l^ettray .sfimt patj jfof^sl^WI^^ andre 
Punkter af Frankrig efter Mønster afiPt|BbUsi$fm^i^^^iV^^ HfrQ,j Ijb^r-^ 
hede/) af lilamburg og pa^ Thompsonøj^n y^d Bostocu .. Qv^ ^l^m^nlær-p 
skolerne slaa Agerdyrkningsinstilntern^^ som bav^ Ml ^i^joiad : at ud-» 
danne unge Mænd til UdøTc^e tif Lap^husholdnjngen i deti^itQro. ,ved 
Forening af Yidenskab og Prazis 08^.d9i'forsi)mt|ige, pr9;%f)}iq4nf Jii^ 



^Vsé^s-'*6f 'Mbdelg^aardé^. • 'I 4841 regnede man 2t''*aadanne Skoler, 
hVbWf^dc *'édsté vare den f Rov1llfe',''grandel'af Berrief og i lang Tid 
Bést"yrlfl ijf Ulalhiéu de Dombatle, 6g Agerdyrknfngsinsiilulel i Grignon, 
IhdriélletfMén slor Donfiaine, s6tn ihdkjøbteif under Carl X, og som 
deWIS ttnilérholfrfes paa offenlttg Bekostning. * Stålsslyrelsen og de 
de^åfflVA^ritiflle Aulorttéterinleresj^eré i^éf <>?saa mere eller mindre for 
&is4fe*^nslihi1ér« Pr*emmé, idet de pM deres Bekostning underholde Elever 
Véå iérHtte. '? 1844 medtlefté' saaledes Agerdyrknirigsmihislereh for 
KtmfrehéJé^tieO AVl^kdrté 'paa G^ffénlFig Bekostning vare sendte til 
iifønitévgfifirrdéiie f6r der at s!ti'dere Lafmftrogfet. Endi^lijg gives der renl 
lbedre*ftk'*^Dndérvi^tng' ^m Lftndhusbdldningén i de Forelæsninger, 
Sfom eftcfba^nd^ er* istandftragftc i Sl«rstepatlen af vore storre Byer 
erter Mønster af dém; Slem r Løbet af iie*10 stdsteAar ere holdte ved 
'^ct^^MMli^ desr arts et «åetlers* i Pafiij. "Bltindt de øvrige Midler til 
B?terédi^Rtf-ar jÆndmåndkkUndshaben ' maa ikke gfleninies Afhandfrhger; 
Selskabernes Memoirer, Jbtirnaler, offerUlige Runds)(Hvels^r og Reiset 
paa 6irehtiri^ VékostAfng.' De tatrlgé Meddelelser, S(hn vedkomme Ager- 
rfyrkriingén, kunne' Wre nyttige for oplyslé Lf^ndmænd, séméTe Venner 
flf* Ffétiiskridf, meh forbllvel fuldkomm^n ubekjendlef for Mæhgdfcrl, som 
ikke ere istand Ul at forståa' dem eller soiri ler af deres ofle dristige 
Theorier. Agerdyrkningsministeren og Centralselskabet i Paris have 
forsøgt at bringe Lys ind i dette Mørke ved at fremkalde Udgivelsen 
af elementtere Haandbøger passende for de forskjellige Egne afFrankrig. 
Haandbøgcrne ere komne istand; men de, for hvem de vare bestemte, 
have de ogsaa vifkéli^ læst tfem? For at gi ve disse Masser Smag for 
Læsning giVéS der/ 'saå vidt vi kunne ékjianné, ifitel tidefé Middel end 
U4vi4rHngaf>Almtteskølevæ^n«t. De hyppige Cirkulærer, som Ministrene 
lede u^a til Præfekter, Mairer, Departemehtsraadene o. s. v«, for at 
henlede deres Opmærki^omhed eg Overveielser paa forskjellige €jen-» 
stande vedkommende Landhiusheldningen, have idetmindste den Fordel, 
ii de komme <il deres Adresse og ikke knnne tindgaa at komme til 
Overveielse. Inspektérerné eg de Reisende, som omsehdes i Depar- 
(eiiftentebne 'som 'Agenter' f^r attføre Tilsyn med Anvendelsen af visse 
Fcmd logitfbr iler atiudbiiede Lys etler < medbringe Lys derifra, udøve 
sandsyidigiris 'ogsqa' e» heldig ^ Indflydelse pa» lUdbredelsen < af sunde 
Lærdomro^. i i j > , ^ . • i 

Midler til Oipmuntring .agiKap|>elyst Biandt ile fornemste 
Midlet^ til Kat^)elyst t«llér Agerdyrkningen i Opgaver over opgivne The-» 
maer^ Udstillinger af Produkter eg Redsktber santVædUeiøb; Kon<M 



m 

kqrreocei^ Fi^cIIern |leds)(abSt«4$MHerr^ harallcri}^ i v^^ngi^ E^e.|ij4f|iget 
til Forbedring saavel i Redskflbcrne sft^iy ^erq* Anv^i^4i!l'&<?y l>Vfli4^?f 
løbcne væklie jkke miDjd^^a lavende Intt^r^^s^; .im^n ,i|dj|t i^e ^kq^., if^v^ 
Udviklingea aC H^rligbe(|eQ til Mf^^\ ^^.mere ere;iri4reU^e;ti^,^pn)|^) 
fpr fnjmmede Raper, havq ,dei,ikM ?*i9r .Interesse. ^ar.d^PnWat^pfllg 
Produktion. Afanyu^a, i^idlert^d gjøre jenJln^^f^^l^ii^^^i^^P^Vi^J^^l^l^i 
som. finde SledJ,de,kpupercdci Nordpstegnø., hvAr infn,.y!^ }§jfle;i^Hf 
l^befie har iqdreUet Prever med )tle?nsy;i; f^ XrqitJ^^c. .,J^f^^j^\fmy 
ninger, somerholdv^ iaf S/i?irh^rr#rnfi, pf Opftft4^D9 tf)'i^yMA??),?/V^b?» 
^ringer eller af gode Tj^n^^l^fi^lk, Uwd^kra^kp ,sig: ulfniwl^jUgyJft,,]^ 
Gjen^tande iniiatui:a,iiliMe4aiUer,;^p4^fiqnfikoi:^ ]Srfgmii\f\t]el\fr^P^ng9^ 
Blaodt Pra^ierftc ^lar^,^>»^J^5 de, i sprø i»?id4«^es, ^f ,A|im.iftW^ff>M we^ 
fpr Stuljterierne ^1 FpcdtJi fpr W^^f ri^r jfipsef«s| fpf .^|^i|i|(pd9.Ji| 
Porbedrjfig af Racfffi, og for d» bedstei Upppwr^dis^e, Prf^rpj^r b^M? 
sjg til ?00-r 500 fr. aarlig. EftdvidjBFe kpn ■ mfffM #1». st(^^t»Sl«#4 
iwræime paa indtij ,14P00 fr. lig^des .{pr :IAf»te. ,j ;,: ^ ,jri i J • 

De gqjnmpr^ *om opfpres.;pa« BqftødUjtiforppwwJIrW^^ffAgff'! 
bruget^ ^e i stadig T|lvf3^| og. bvJ^be.pjg w Ml^j^l^iftPj l.W^^ 
Pe Summer, ^om udjrpd^s ^f,Pjep^^tementerf^,i Splpkftb^/ne/Sg Kqn^t 
milteerne, tjeo^.i h9i (Jirpd W J|l:fMrf^ge>(letl tjoWe^.flBlflib» i>i ,:. ? / 
-. ' . . * • : ■■' , - ; i-. .'.-. .'J-./:.' ..; .-(-.i.. ••;■! 
■ '• .f ' ' . ' . •■ : .■ ■ : ■ .' ■■' .: > . : , ,1 ->•• .. ..{ '. i>.---- . 

■■■,•■ - ..'.«.'. -U 'r 'M-.;.*! •!.> 

Hr. iZay har yedgjeRlagne EbrtøgOiYerhetisl aig tdm;i<at main tet 
kan gjengive en «prokken.KijOkke «in lidUgercr Klang, naaf manflnbtinget 
en Lodning eflLer hele Sprashkcfts Læ«gdb dg Dybde* Defte! kain Iske 
nied rénd Tin of ^elv med Blynrbeidemeti» Ijod . éller< jnie4)]hvilkel: aeim 
helsi andet Flu«smiddel, men bedst med el Lod^ dier ibcstaaffoiif" dett 
meget' seige Legering af \ Del KPbbér 9f ^iDete;! T^a.^ .v! } /O 

Fneimgah^maaden «r felgendec (Fbr al beftn d^ iD>«l,'nder akal 
loddes, fra enhver fedtjiftig Substanis, &ém «vrldbshlndrelLodhiogch flira 
at sidde, fast, renser man ^den saa godt j^oiiri^fniiligtt.paa begge: Si^el^iOg 
indvendig med en kogende Opløsning af kaustisk Kali eller NflltronI 
Efier at hav^ afiradsketi Btédejt mnd rent >¥and. tog <jt<drtei det, ieitser 
man det piafi begge 'Stdef' of indveifligt: 1 'S^nÉkteen imed 'BaUsjj^cé^ 
hvioiiéfler Slenlet attieir iYadaskc^ Ofti^es; b; .: '. * < !;j «r. m 



207 

j Dj9r,paf^.jsaptl^s Klpkkien i Værk^teidel nogeijleclq^ Iføit pa9, Mijrst^r)^ 
si^ ajl,(J^ljs AxGj.j^r ly^ri^ooial Qg Sf(P^k,H,ea kc^mer ne,dad,^aji «I 
m^n ,kaa Komme 1^1 (i?j> i; Me deni%' U>(js.lr8E!^^^ing ^aade ovenfra og 
flgde^nfr:a., , . ^^ ; _, , ' ^^.. , , ,^. , . , ^ ■ ' . 

^prsfl^korf; Wyer di^reftqr paa .^(jgjp.^idjpf fqglet, ^Hpr ij.dTyldJ med 
^t FIf^si^j([JjiJcl,' bjpstaf^eii^^^^ i qB| Oplø^riing fif Klor^link , eller, en Plan-? 
iji^njr ajC: jj,p^l Salmjak og SJ-Jj Pel^ HiOflph^rnsaJ^t DeUe sidsle «;if 
det^Jb^^U;, fia^r, .SfVfæklfe^i kun ijfifljJ^qiiMneifi' ei". beiiset;,.wen. det.ma^ 
h^^^^^s ^r;ax, fpVj dpf s^l. brugf ^^ . . 

Per^ jayre Pr}, af. ^prækken, indjveadjg i Klokken, bedæjkkc^ derpa^ 
med mang9 Sfii^^korn af ifOd^et, elleira^ de først ere,9verirukne me^^ 
^^\ til ^EjagJLfling pf Spr^H^en, benyiled^. ^'Ijif^s^iuidel, ^ 

. % opvanpiffi Klcfkl^rji, yqd el Kpr fl?|^,, Vifj^pjrUu^^, som ^^æUejj? 
under den og antændes; Ophedningen .^aa^^liUijfi^^e pftprhaQpdeEi oig 
p^H jd^ Sle^^if^ bvpr Lod^Iet ikj^ h^fjer, arjf)i;ingps.,8^U^r Flu^^mjdd^ 
fpr,,s^3 y^dtj-sopj dq^. fi(id^p;Lf)d, qg Cod p^a de ^te^jpr^^hvor delte 
fattes; og saaledes vedbliver man, indtil man er sikker paa, al, S^^ækken 
gjcnnem hele dens Dybde er udryldl af Metallet og dette har forenet 
de adskilte Dele, hvilket ofte vanskeligt kan opdages paa del Sted, hvor 
Sprækken ophører. 

Varmen maa ikke slfge bøtene end 'til Loddets Smeltepunkt, saa 
at Flussmidlel ikke forflygter, hvorved Metallet oxyderer og Ledningen 
bliver umulig. 

Eller ei^jl^Ppfration bortlifg;er man d^n brændpndje Spiritu^ og 
inder Kipkk^fii laingspmt. og XMlfi^toiMligl afly^lp,, før diea bljyer bragliU^ 
•f sin liggende ^&lyling. og Len ssmdM^ at man Jiaii prøve idens» Kiaj»g 
ég derved ovérb^i^^ sig om Restritalet af Lødtiingen;* nværkér mar> si 
Klangen, al Sprækken ikke er aldeles f gjenloddel, maa man gjenlage 
Operationen paa de mislykkede Sleder. 

Er Sprækken meget vid og gaber for meget, saa er det nødvendigt 
efler Beilsningen og før Lodningen al bringe Sprækkens Sideflader 
m^finerQi s^i^iuen^ Pi^.l(^ .kan enten ski» ^ed, Jernbaand, som borllagés 
efler Lodningen, ellejr ved en Sicrue, sont med Kraft drives ind i en 
dertil gjort Aabmtig og som kwn bKve stdd«nde eller Lodningen, uden 
( riogesU ll^a^ø, £if skade Klangens^ 5^^^^ 

Vei K4okfeep'af»betiyiédig Vægl «rg. slap Tyklfielse kan man, foc 
b,tlj[|i:e arini^bringe (lef M^^lal,, spn^^ 5^^^^^ dQ Ved Sprækkcni 

adskilte Dde, langs de4me bore en B«kke Huller, smn gaa gjennera 
Klokken ind i ^gj^klfi^ m^d. ^l Afe^enfruop af 1 QeaUmeler (en ilden 



208 

halv Tomme). Deres Viddé er ligegyldig, mén tidgjør sædvanlij^ 5 til 
10 Millimeter, efier Klokkens tykkelse. Disse Huller ere noget ko- 
niske og blive udfyrdle med Nagfer af Bronze eller Messing alene, 
hvilke ligeledes ere svagt koniske og gaa ind med Lelhed, ligesom de 
maa staa nogle Cénlimeter frem over Klokkens Overflade, for at man 
kan tåge dem ud, hvis det behøves. Den saaledes forberedte Klokke 
bliver nu sanimenloddet paa ovennævnte Maade. Efler at Klokken er 
bleven opvarmet saa meget, at Loddet smelter og trænger ind i Spræk- 
ken, udtager man Naglerne eller Stifterne, åen ene eftef den anden, 
for at overbevise sig om, at Loddet er trængl gjennem hele Sprekkens 
Dybde og for al man kan gaa efter, hvis det er 'nodvendigt. 

Naar Ledningen er i Orden og alle de Stifter ere udihikne, som 
det lod sig gjøre med, affitier og glatter man de^tilbageblevne, som 
aldeles ikke ikåde Klokkens Itlang. 

Lodningén kan man bedække med Bronzefernis, saa åen ikke sees. 

Istedetfor Spiritus har man senete brugt Trækul til at ophede 
Klokken med. 



IVotltser. 

Vinduer Ul Mislbænke. 

Istedetfor de al mindelijire Vinduer kan man betjene sigafBomuldsmusselin, Bon 
er bestrOget med en Schellakoplftsning. DenneBestrygning hat to Pdrdde: for det 
F6nie erholder T9iet derved et for .Sollysets Indvirkaing pea^Ptnnlerne gonøtigt 
gnlagtigt Skin og en: vi» GjoBnemsigtighod, og dernæst mod«ta#r T6iet befris Vand 
og Vcir. Musselinen beskytter ipo<l Kuldens Indvirkning, men lader dog nagea 
Luft gjennem forudcn Lyset og beskytter Planterne mod Forbrændin^ ved de varme 
Solstraalcr. 



Indholdt Om blandet Damp af John Wethered. S. 193. Om Agerdyrknings- 
administrationen i Frankrig. S. 19B. Ledning af sprukne l^irkeklok^ 
ker. S. 206. Nptilser. S. 208. : . v, 

.^^^ I I I > \ ( . 1 M < ' " . i . ' ■ 

Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig. eller 24 Niimeri 
aarllg; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eff<*^ I 
Spd. 72 SkilJw pr. Aargang, iberegnet Postporto. BetaJhigenerlicggcitfontkjadiivis for 
hver Halvaargang eller 12 Numeie. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post* 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hcTs Skriftets Kommi^s^. Hr. P. T. Mailing. 

Christiania. Vi t. Mallings Bd^yi^l^eri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

'> Udgivet af den polytekniske Forening i Ctiristiania. 

j; Bedigeret af 

Th. Broch. H. Christie. Ii. jSegeleke. 
P. S|«en8trap. 

I J^ U.] 30 JttlL [1859. 

Udskiftniogsvæsenet. 

Ved kgl. Resoliition af 23de Mai sMatMen er det, efterl^arfe- 
mentet for det Indres og Regjeringens ladstillinger, bestemt: 
„1. At Anvisninger til Veiledning qnder Udførelse af Udskiflningsfor- 
retninger i Henhold til Lov af J2te Oktober 1857 blive af De- 
partementet for det Indre at iidfærdige overensstemmende m^d 
vedlagte Udkast; 
2. at de med disse Anvisningers Istandbringelse og Udgivelse for- 
bundne Omkostaingei* blive at ndrede som en Udgift vedkommende 
Uddannelse af Udskiftningsfonnænd.^ 

De ovennevnte Anvisninger til Veiledning ved Udskiftningsfor^et- 
ninger ere saalydende: 

^S 1. Forlangende om Udskiftning maa gjøres skriftlig* Savnes 
^i Forlaiigendet nogen af de lovbestemte Opgaver CLoveas $ 12, Iste 
Punktum) eUer ere de Opgaver, som dei:i forefii^des, øien^ynligt ufuld- 
stændige, og saadant ikke af den, der begjs^rer $ki£ket, med Udskift- 
ningsformandens Bistand strax kan rettes, bør denne tilkjendegive 
Vedkommende, at ban maa MgivB nyt og foldstændigt Forlangende, 
forinden Berammelse kan ske. I ovennævnte Henseende bør paasees, 
at 4^ i Tilfoåde ;af. Ml der iUandt Lodeiere, Brugsberettigede eller 
Naboer findes Umyndige eller Mindreaarige, tillige opgives Vedkom- 
mendes Formynder eller Kurator. 

. S 2. Finder Udskiftnq^gsformanden f Uerede efter de i Forlangen- 
det givne Opiysninger, at han staar i saadant Forhold :til Sagen eller 
Parteme, at hah ikke lovlag ken overtage Bestyrelsen af den forlangte 
Forretning, navnlig at bøn se(v er interessere! i Sagen celler denne 
angaar N«gen, der er ham saa nær besittet eUer besvogret som 
Sødskendebarn, indsender han, uden at beramme nogen Forretning, 

14 



210 

Forlangendet til Amtmanden med Forklaring om Forholdet, for at demie 
i fornødent Fald kan besørge Forretningen overdragen til en Anden. 

§ 3. Har Udskiflningsformanden flere Forretninger at udføre, bør 
han ved Berammelserne, ligesaavel som ved Udsættelser, saavidt muligt 
indrette det saa, at hele den til Arbeide i Marken skikkede Tid af 
Aaret anvendes til de ved de forskjellige Forretninger forefaldende 
Arbeider af denne Natur, og at de Arbeider, der foregaa inden Hus, 
benlægges til Vintermaanederne. Skjønner han ved Modtagelsen af et 
Forlangende om Udskiflning, at han formedelst tidligere berammede 
Udskiflninger ikke paa længere Tid vil kunne paabegynde den forlangte 
Forretning, indsender han Forlangendet til Amtmanden med Opgave 
over de allerede berammede Forretninger, for at denne kan afgjøre, 
om ForretningenÉ? Bestyrelse bør overdrages nogen Anden. 

§ 4. Berammelsen paategnes bedst selve Forlangendet, hvorhos 
iagttages, at Gebyret s^avel i dette som andre Tilfælde anføfes paa 
vedkonimende Dokument og Hovedsummen lillrge udrøres baade med 
Tal og Bogstaver, alt under Vedkommendes Haand. 

§ 5. Naar Berammelsen er udfærdiget, har Udskiftningsformanden, 
om Vedkommende begjærer det, at træffe de i Lovens S 12, 2det og 
3die Punktum, nævnfe Foranstaltnmger. Formynder varsles for Umyn- 
dig, Mindreaarig med Kurator og Enke med Laugværge. Ligger Staten 
tilhørende Gods i Fællesskabet, eller tilstøder det samme, varsles paa 
dens Vegne som Eier Fogden; for Geistligheden benefieeiret Gods varsles 
paa (ige Maade vedkommende Beneficiarius og for offentlig Stiftelse 
benefieeret Gods Stift^direktiohen. Forsaavidl angaar fimbedsgaarde, 
varslles derhos i ethvert Fald vedkommende Embedsmand. Skal Til- 
kjendegivendet af Berammelsen i Kraft af §ens næstsidste Punktum ske 
for nogen af de her nævnte Vedkommende paa Udskiftningsstedet, 
bør Formanden tillige i betimelig Tid meddele ham skriftlig Underretning. 

§ 6. Udskiflningsforrettiing bøi^ begynde med Angivelse i For- 
handlingsprotokollen af, paa hvilken Tid og paa hvilket Sted, «f hvem 
samt efler hvis Forlangende den udføres, hvorved iagttages, at de for- 
rettende Udskiftningsmænds fulde Navn og borgerlige Stilling antegnes 
i Pi^otbkollen. Følgende bør dernæst iagttages, hvilket Alt anmærkes 
i Protokollen: 
a. eflei^spørges, om de forrettende Udskiftningsmænd haVe aflagt den 

for Lagrettesmæhd foreskrevne Ed. Have de ikke aflagt saadan, 

tilfore de ProtokolIeVi edelig Forsikring' df Indhold som i Lovens 

§ 11 bestemt; 



2H 

fr. undersøges, om Formanden eller nogen af Udskiftningsmændene 
staar i saadant Forhold til Parterne eller Sagen (jfr. S 2), at han 
ikke kan deltage i Forretningens Bestyrelse. Fremkommer Ind- 
sigelse i denne Henseende, afgives Erklæring derom i Form af 
Kjen()else (Lovens § 14). Maa Formanden vige sit Sæde, ind- 
stilles Forretningen, hvorom bdberetning strax sker 61 Åmtman*- 
den (jfr. § 2). Br nogen af Hændene i dette Tilfælde, udsættes 
alene Forretningen, forsaavidt ikke nogen af de opnævnte Supple- 
anter samme Dag kan komme tilstede. Bliver Udsættelse i sidst- 
nævnte Tilfælde nødvendig, bør denne altid ske paa bestemt Tid, 
til hvilken de Tilstedeværende betydes at møde; 

c oplæses Forlangendet med Berammelses-, Opnævnekes- og Tilsi- 
gelsespaategning, og bliver samme i Lighed med ethvert under 
Udskiflningsforretningen fremlagt Dokument at forsyne med For- 
mandens Paategning^ om at være fremlagt samt . at vedlægge Pro- 
tokollen, for senere ordlydende at indtages i Ildskrifter af Forret- 
ningen. 

d. undersøges, om samtlige Liodeiere, Brugere paa Fællesgodser, 
Brugsberettigede og Naboer er blevne lovligt varslede eller i 
Mindelighed ere /tilstede. Saavel de Tilstedeværendes som Udebli- 
vendes Navne anmærkes i Protokollen. Ved Lodeiernes Navne 
bør tillige angives Enhvers Matrikelskyld, forsaavidt den allerede 
i dette Møde kan erholdes nøiagtig opgiven. Forretningen afbrydes 
hverken paa dette eller noget senere Sagens Trin, fordi nogen i 
Udskiftningen Interesseret udebliver, naor han til denne er bleven 
lovlig kaldet eller har vedtaget at møde, hvorved dog maa erin- 
dres^ at Mag^skifle efter Lovens § 17 ei kan finde Sted uden 
Vedkommendes Samtykke; 

e. befindes nogen fraværende Lodeier, Bruger, Brugsberettiget eller 
Nabo ikke at være lovlig varslet, eller gjør nogen Tilstedeværende 
saadan Indsigelse, og denne befindes grundet, udsættes Forretnin- 
gen paa bestemt Tid, hvortil Vedkommende kan gives lovligt Var- 
sel og hvorom de Tilstedeværende underrettes med Tilkjendegi- 
vende om at møde. 

§ 7. Ere de lovbefalede Former for Forretningens Fremme iagt- 
tagne, og er det i Tilfælde af Indsigelse ved Kjendelse afgjort, at der 
i det foreliggende Tilfælde er formel Adgang til at fremme Udskift- 
ningen, undersøges, hvorvidt der ogsaa dertil giv^ matriel Beføielse 
(jfr. Lovens §§ 1, 5, 8, 19 og 22). Indsigelser i denne Retning ville 

14» 



2ii 

ehér anstitiet tJndersøgelse Uive al afgjøre yed Udskiflningsmsendenes 
Sl^øii CLovens $ 14). I^emkommer ikke Indsigelse i nogen af de oven- 
ømbandlede Retninger, og Udskiftningen efter Udskiftningsmændenes 
Formening bør iværksættes Qse her naynlig Lovens § 24, hvorefter 
betydeligere Skovstrækninger i visse Tiifælde ikke maa udskiftes, inden 
de sammesteds anordnede Undersøgelser have fundet Sted)^ fortsættes 
Forretningen uden noget derom afgivet Skjen eller Kjendelse. 

§ 8. Befindes henstgtsmæssig Udskiftning, forsaavidt foreløbig 
kan skjønneis, ikke at ville ku^ne finde Sted uden Udflytning, og an- 
tages dérfaos dennes Bekostning, ligeledes efter det foreløbige Skjøn, 
som derom paa Forretningens nærvedende Trin kan haves^ al ville 
overstige de i Lovens § i9 L\W. c bestemte Grændser, bør Formanden, 
saafremt Udskiftningen af denne Grund stilles i Bero (jf)r. dog Lovens 
S 19 Litr. o^s tvende sidste PassUs), men han forøvrigt finder^ at Ved- 
kommende har billigt Krav paa , at en passende Andel af Udflytnings- 
omkostningetne bevilges udrettet af Statskassen -^ f Tiifælde af, at 
Midler dertil ere opførte paa Statsbudgettet — , derom til Amtmanden 
afgive Indfoeretniog, ledsaget af Ildskrift af hvad der under Forretnin- 
gen er bleven forhandlet samt begrundet Forestilling i Sagens Anledning. 
§ 9. Under Forretningens videre Fremme bliver Følgende at iagttage: 
a. at de Eiendomme, som skal odskiftes, under lagttagelse af hvad 
derom i Lovens § IT er forskrevet, ved lovKge Skjel og Mærker 
adskilies fra de tilgrændsende Eiendomme, hvorhos nøiagtig Grænd- 
sebeskrivelse med Forklaring om de omtvistede . Linier fflføres 
Protokollen. Finder <]f ændsetvist Sted, som det ei lykkes UdskifU 
ningsmændene at bilægge, og kan ei heller Lodeieme paa nogen 
Maade forenes ora Forholdet med det Omtvistede, eller befindes 
saadan Forening stridende mod Udskiftningslovens Hensigt (jfir § 223> 
maa Forretningen udsåsttes; 
,b søges sikre Opgaver over samtiige Brugs- og andre særskilte 
Rettigheder (jfr. Lovens $$ 2 og 10), hvilke med Nøiagtighed 
anføres i Protokollen. Formanden kan, forsaavidt fornødiges, for- 
lange sig forevist alle saadanne Dokumenter, som begrunde For- 
holdet mellem Lodeiere og Brugsberettigede indbyrdes. Negtes 
Forevisning af noget saadant Dokument, som Udskiftningsmændene 
finde fornødent til Oplysning> kan han af vedkommende Erabeds- 
protokol rekvirere behræltel Udskrift. 

S 10. Ved ethvert Mødes Slutning bør Formanden opiæse, hvad 
erd ottdw Mødet er protokoUeret, samt opfordre UdskHlningsmændene 



213 

og samtlige i Sagen Interesserede, som ere tilstede, til al erklære, hvor* 
vidt de have Noget ved Forhandlingerne eller Protokoltilførsleme al er- 
indre. Den ifølge heraf afgivne Erklæring bør i hvert Fald tilfores 
Protokollen. 

$ dl. Haves allerede geometrisk Kart over Sameiet, bør dette 
imderseges og, saavidt fornødent og gjørligt, rettes, for at det uden 
nyt Karts Optagelse kan lægges til Grund for den følgende Udskiflniog. 
Findes intet Kart eller have Eiendommene efter sammes Optagelse ved 
nye Opdyrkninger, Inddelinger eller paa anden Maade undergaaet saa- 
danne Forandringer, at disses Optagelse paa Kartet vilde medføre større 
Omkostninger, end der skjønnes at ville medgaa til Affftttelse af nyl 
Kart, bør nyt Kart optages. Ud$kiflningsmændene bør i dette Tilfælde 
strax sege mindelig Overenskomst tilveiebragt mellem Lodeterne an« 
gaaende hvorvidt samt i hvilket Forhold de selv ville bistaa Udskiftnings*. 
manden med den fornødne Haandrækning ved Kartets Optagelsew Op- 
naaes ikke saadan mindelig Overenskomst, vil Formanden have at drage 
Omsorg derfor paa billigste Maade mod Erstatning overensstemmende 
med Lovens § 16. 

$ 12. Med Kartets Optagelse bør Udskiltningsformanden skride 
iværk snarest rauligt efter at det er afgjort, at Forretningen bliver at 
fremme. Herved iagttages, at samtlige Teiger tilligeraed alle paa Mar- 
ken forekommende Jordarters ulige natnrlige Beskaflfenhed og øvrige 
forefindende Forskjelligheder nøiagtig blive optagne efter deres rette 
BeKggenhed og Udstrækning, l%esom ogsaa paa Kartet bør udmærkes 
alle Bygninger, Indhegninger, Veie, Broer, Søer, Strømme, Bække, 
Vandfald, Kværnebrug, Fiskeindretninger og deslige, Husmandspladse 
m. V., saaledes at Kartet afgiver et fuldstændigt og nøiagligt Billede 
af det opmaalte Fællesskab. 

$13. Maalet, hvorefter Kartet optages, maa altid være den norske 
Fod. Foden deles i ti Dedmaltommer, Tommen i ti Linier og Linien 
videre i Tiendedele, Hundrededele osv. Et Maal Jord indeholder 2500 
D Alen eller 10,000 D Fod, og det afdeles i Hundrededele. 

S 14. Ved Opmaalingen bør ialmindelighed bruges Maalestokken 
ttjW. Wrnyi inW «"«^ ^m- Ved Valget af Maalestok bør paasees, at 
Kartet ikke gjøres større, end det behøves til at give den fornødne 
Ansknelrghed. Der kan, om Saadtnt maatte anéees herøigtsmæssigt, 
bmges forskjellig Maalestok for Kart over Indmark og Udmark. 

S 15. Paa Ksnrtel maa anføres vedkommende Gaards eller Gaar^ 
des Navne, Matr.-pLøbe**No., Skyld og Beliggenhed i Ttringlag, Fogderi 



214 

og Amt, Aai'stallet for Optagelsen, Forratterens Navn, Forklaring om 
den anvendte Haalestok samt en Nordstreg. De tilgrændsende Gaardes 
Navne anlægges langs de opstukne Grændselinier. Med Hensyn til Gjen- 
standenes Betegnelse paa Kartet henvises til vedheflede stentrykte Plade. 
§ 16. I Forbindelse med Kartlægningen bør optages en nøiagtig 
Fortegnelse over samtlige Teiger eller Jordstykker med Forklaring om 
deres naturlige BeskalTenhed, der senere i Forbindelse med Boniterin- 
gen indføres i Protokollen (se $ 20). 

$ 17. Saavel ved Kartets Optagelse som onder Udskiflningen 
forøvrigt bør iagttages, at Skadetilføielse paa voxende Grøde saavidt 
muligt undgaaes, samt at Skov ikke unedvendigt nedhugges. 

§ 18. Ved det Møde af Udskiitningsmændene med Lodeierne og 
andre i Sagen Interesserede, som holdes efler Kartets Optagelse, iagt- 
tåges fornemmelig Følgende: ' 

o. forsaavidt Grændserne mod Naboeiendommene ikke tidligere maatte 
være blevne nøiagtig bestemte og efler Stedsforholdencs Beskaf* 
fenhed ved mindeligt Mageskifte forsøgte rettede, maa det nu gjø- 
res (Lovens $ 17); 

b. ligeledes, forsaavidt ikke tidligere afgjort, raadslaaes og fattes Be- 
stemmelse om Delingsgrunden. Saafremt Skylden eller andet For- 
holdstal (Lovens $ 1 a) kommer til at danne Delingsgrunden, maa 
der tilveiebringes sikre Oplysninger derom; 

c. søges Vedtagelse af hvori Vederlaget efler Lovens § 18 d skal beståa i 
Titfælde af Afgivelse af vel dyrket Jord mod Jord af ringe Dyrkning; 

d. søges bestemt og i fornødent Fald paa Marken afstnkket og be- 
tegnet saadanne Gjenstande, som efler samme $ Bogstav f blive 
at ondtage fra Udskiflningen; 

e. udføres under Markernes Besigtigelse og Undersøgelse disses Bo- 
nitering af Udskiflningsmændene i Nærværelse af alle mødende 
Vedkommende, deriblandt ogsaa Naboer, forsaavidt der er Spørgs- 
maal om Mageskifle ianledning af Grændseforkoldene. 

$ 19. Ved Boniteringen foregaar en Vurdering, hvorved Jordstyk- 
ker, som med Hensyn til deres naturlige Beskaffenhed ere slettere og 
som derfor, uagtet lige Dyrkning, give mindre Afkastning end andre 
af bedre Jordsmon, ved en derefler aipasset Forøgelse i Udstrækning 
kunne beregnes til Vederlag for disse. Efler ovenanførte Hensyn og 
i Forhold tit den større eller mindre Besværlighed og Omkostning ved 
Brugen samt større eller mindre Nytte af Afkastning under Middelsaar 
blive de forskjellige Jordstykker omhyggeligen at sammenligne med 



215 

bverandre, i hvilken Anledning de bør inddele6 i saadanne Grader 
eller Proportioner , at der fremkommer et i alle Dele rigtigt Forhold 
mellem den slettere og bedre Jord« Al Mark boniteres eKer samme 
Maalestok, saaledes at naar den frugtfaareste Jord aasæites til 1, den 
mindre gode sættes til 1 Vja, IVi^, 1 Vg, 1 V4, IV^, 1%, 2,. 3, 4 
osv., hvorefier et Maal af den bedsle Jord konwer til at: svare til 
1 V32, 1 Vie, *'/«» *^Uy **/8» *'/4» 2, 3, 4 osv. Maal af den 5let- 
tere, Alt i Forhold til Jordsmonnets naturlige Godbed og BeskaSenhed. 
Udmarken graderes efter dens naturlige Beskaffenhed og Vexterlighed 
aden Hensyn til den derpaa forekommende StandsKov. Hver Gang 
Forholdstallet paa et Jordstykke af Indmark eller Udmark er besfemt, 
bør Udskiflningsformanden underrette de nærværende Lodeiere ond den 
stedfundne Værdsættelse med Forklaring om, h^or stor en Udstrækning 
af den saaledes graderede Mark der svarer til en given Udstrækning 
af Fællesskabets bedste Jord, for at Lodeierne selv kunne bedømme 
Vurderingens Rigtighed Qg gives Aidedffi*ng til strax for Udskiftnings- 
mændene at fremkomme med Bemærkninger. 

S 20. Boniteringen indføres i Forhandlingsprotokollen paa den ved 
Formular No. i anviste Maade under ordnet No.-Følge og med Anfør- 
sel af Jordstykkernes Navne, forsaavidi :saadanne haves, og af deres 
naturlige Beskaffenhed. Videre bør det iagttages, at hver Eiers Stykke 
eller Teiger indføres under Overskrifter i Forerang med et Bogstav, 
der senere alttd benyttes, naar man igjen kommer til Stykker, som tiU 
høre den samme Eier. 

Bflerat Beregning og Beduktion ér skeet, indCøres samme i de 
dertil i den nævnte Formular anyiste særskilte Rækker, saaledes at Jord- 
stykkernes Areal paa Marken angives i hele Maal og Hundrededele 
deraf, og deres reducerede Indhold i hele Maai og Titusindedelø.deraL 

I Forbindelse med Boniteringen og Beregningen bør opgjøres et 
Sammendrag af, hvad enhver Eier har haft før Udskiflningen CFormular 
No. 2), hvorpaa Reduktionens Rigtighed prøves paa deil ved Formular 
No. 3 anviste Maade. 

De foran i denne $ opstillede Regler, forsaavidt de skal tjene til 
at vise og anskueliggjøre, hvad hver Eier har hafl før Ud&kiftningen, 
faa selvfølgelig ingen Anvendelse, hvor Fælleaskabet er af den i Lovens 
$ 1 Bogstav a omhandlede Beskaffenhed. 

$ 21. Der opgjøres demæst et forejøbtgt Udkast til den senere 
Udskiftning, med hvilket UdskifMingsforaiahden gjør de tilstedeværende 
Lodeiere og andre Interesserede bekjendt. Den foreløbige Plan drøf<* 



216 

tes og underkastes de Rettelser og Forandringer, som efler Omstæn- 

dighedeme maatte findes hensigtsroiessige. I Forbindelse hermed søges, 

saa Tidt gjørligt og ikke allerede tidligere afgjort, Bestemmelse fattet: 

0. om det fira Udiodning undtagne^ til Fællesbrag fornødne Areal til 

Veie osv. (Lovens $ 18, 1); 

b. om , hvorvidt og i hvilket Omfang Udflytning maa finde Sted. Til 
den Ende firemlægges Beskrivelse og Yærdsættelse af alle de Huse, 
om hvis Flytning der skjønnes at være Spørgsmaal, samt Bereg- 
ning over Omkostningerne ved Nedrivning og Flytning CForroolar 
No. 4). Udskiftningsmændene bør have Opmærksomfaeden rettet 
paa, at der saavidt muligt paa den de Udflyttende tildelte Mark 
findes Høider eller anden tør og for Byggetomt skikket Grund, 
der ikke savner Adgang til godt Vand. Kan det Sidste ikke er- 
holdes uden ved Brøndgravning, ber hertil tåges Qensyn ved Ud- 
flytningsomkostningernes Beregning, saafremt den Udflyttende tid- 
ligere havde sit Vandtag nærmere; 

c. om Vederlag for Brugs-*- og andre særskilte Rettigheder (Lovens S 2) ; 

d. om Ordningen af Forholdet med Hensyn til Hosmandspladse o. desl. 
(Lovens $ 6 i Slutningen); 

e. om Vederlag for veldyrket Jord imod Jord af ringere Dyrkning 
(Lovens $ 18 (0- 

Skulde man enes om at lade noget af de omhandlede Vederlag 
idethele eller forendel beståa i andet end Jord eller Penge, t. Ex. Gjød- 
sel, Avling 0. desl., bør det iagttages, at det taxeres i Penge og at 
Taxtsummen gjøres exigibel, saafremt ikke det betingede Vederlag frem- 
kommer lil fastsat Tid (Lovens $ 18 d). 

$ 22. Naar disse Forhandlinger er tilendebragte, opgjeres, aflæg- 
ges paa Kartet og protokolleres den endelige Udskiftning (Formular 
No. 5), hvortil feies et Sammendrag af hvad Enhver vil komme til at 
erholde (Formular No. 6). Derpaa 

a. gjøres vedkommende Interesserede bekjendte med Udskidningsplanen; 

b. udvises paa Marken, hvad Enhver er tildelt, samt udslikkes, bereg- 
nes og beskrives efker Lovens $ 18 Litr. g de paa Kartet opstukne 
Grændselinier; 

c. fattes Bestemmelse om Tiden for Udflytningens Iværksættelse, for 
Udredelsen under Exekutionstvang af dens Omkostninger, forsaa- 
vidt disse paalægges Lodeierne samt i Tilfælde af Erstatning for 
midlertidigt Afsavn af Tomter, der ikke strax skal ryddiggjøres 
(Lovens SS 6 og 19 Litr. a, 6, c, d). 



iii7 

dL fittles BésteflunebeJeDi Gjerdepligtens Fordelmgf og om Tiden, ihden 
hvilken Gjerderne skal viere ferdige, livorved bør iagilages^ at 
Bestemmelsen gjøres exigibel ved Tilføielse ef «n passende Tvaiigs- 
malkt (Lovens $ 18 Lilr. e); • 

6. bestemmes Tiden for Udredelse af de i forrige $ Bogstav c — é 
omhandlede Pengeudredsler; 

f. bestemmes Tiden for Skovs Nedfældincr og Bortførelse, saafremt 
ikke Lodeieme paa anden Maado kunne forenes om Erstatning 
for denne;, 

g. ordnes Forhotdel mellein Bier og Leier af Jqrd ^fter Lovens $ 6. 
h. bestemmes Tiden for Skiftets Tiltrædeise med Ret for Enhver til 

Besidderens Udkastelse; 
i opsættiesReffUflg.over UdskiftningsomkostniBgerne, å&t, forsaavidt 
de falde Lodeterne tillast, fordeles efter de i Lovens $ 16'givne 
Forstolfter, hTorhos enhver Yedkommonde tilholdes onder Exeku-^ 
tionstvang at udrede sinDél inden den lovbestemte Tut (Lovens § 13); 
k, opsættes Regning over Statens Udgifter til Udskiftningsfonnanden 

efter Lovens § 16.; 
/. tilkjendegives, h^oi^Iedes og inden hvilken Tid efter de i Lovens 
$$ 14, .15 og 20 glvne Bestemmelser Anke. over Udskiftningen 
og hvad derunder er forhandlet med Retsvirkning kan ske, og stattelig 
n». kundfjøres den afholdte Forretning i Overensstemmelse med Lo- 
Tens $ 13 trt fine. 

§ 23* Nærv€erende Regler Mive, forsaartdt dertil er Anledning, 
Ugeledes at anvende paa de i Lovens SS 3 og 4 omhandlede Forrett 
ninger betræffefide Udløsning af fougsrettigfaedar. (Dept^T.) 



Undersoiske Baade. 

Som bekjendt har man allerede i længere Tid kjendt et Apparat, 
der gjør det muligt for en større Arbeidsstok gjennom længere Tid ai 
arbeide under Våndets Overflade. Dette Apparat,, der almihdelig gaar 
under Navn af Dykkerklokken^ har imidl^tid to væsentlige Mangler, — 
for det Første kan.Ktokkehs Bevsegielser ikke udferes fira Klokken selv, 
nwn ere afhaeiiigige af et over samase vterende Skib, for det AMet lide 
Arbeiderne pta større Dybder uoder det store Tryk, hvorfcH* de stadig 
ere udsatte. 



218 

Den første af disse Mangler gjør det t Ex. mmdigt at tærirø paa 
med en Dykkerklokke at gaa ind i fiendtlige Havite eller Lignende» 

Det er derfor i den senere Tid oftere forsøgt at konstruere nnder- 
søiske Baade eller Apparater, der i og for sig indeholde Betingelserne 
baade for Besætniagens Existence under Våndet og for Apparatets Be- 
vægelse i hvilkensomhelst Retning. 

En ung Nordmand, der for Tiden er Elev af den polytekniske 
Skole i Carisruhe, har ogsaa forsøgt sig i denne Retning og havt den 
Godked at give Redaktionen Anledning til at blive bekjendt med den 
af ham konstruerede ^undersøiske Baad^. For Tiden er der imidlertid 
paa Grnnd af Omstændighedeme ikke Anledning til at gaa ind paa en 
nærmere Beskrivelse af denne Konstruktion. 

For imidlertid at give et Begreb om de Vanskeligheder, hvis Over- 
vindelse er identisk med Løsningen af Problemet om den undersøiske 
Baad, hidsættes nogle Bemærkntoger^ som den russiske Akademiker 
Jacobi har meddelt Petersburgerakademiet i -Anledning af en af Hr. 
Bauer konstrueret ^submarin Baad.^ 

^Det er bekjendt, at der allerede fra mange Kanter er anstillet 
Forseg med Hensyn til at bringe en undersøisk Seilads istand, men at 
disse Forseg nødvendigvis maatte strande af Aarsager, som -- skjønt af 
modsat Natur -- dog ere analoge med dem, som stille sig iveien for 
Luftseiladsen. I begge Tilfælde er det let at ivsBrksætte en Op*- og 
Nedstigen og under ikke meget store Svingninger at holde sig i nogen- 
lunde isamme Heide; men i begge Tilfælde have ogsaa de disponible 
Drivkræner vist sig litilstrækkelige til med nogen Hurtigfaed at under- 
holde en hor^ntal Bevægelse i en bestemt Retning. Ogsaa den afdøde 
Generaladjulant SchUder har ved sine for omtrent 20 Aar siden anstillede 
Forseg istandbragt en Op- og Nedstigen ved ganske de samme Midler 
som Hr. Bauery men nogen videre Bevægelse fremad har han heller 
ikke vidst at bringe tilveie. Dog vare ved den Schilderske Baad — 
saavel paa Grund af dens ringe Dimensioner som formedelst den daar- 
Uge Udførelse af dlle til samme hørende Mekanismer *- endog de 
vertikale Bevægelser meget ufuldkomnere, end deangives at være ved 
den.Bauerske Baad. Da -*^ som bekjendt — et i Vand svævende Legeme 
besidder en ustadig Ligevægt, saaat en nøiagtig Stillestaaen i en og 
samme Dybde under Våndet strængi tagel ikke erknulig, saa kan det 
ikke vække Forundring at se endog de sværeste Skibsskroge, som svæve 
i Våndet^ synke eller stige ved at borttage eller tilfoie en noksaaliden 
Vægt De Bauerske Forseg frembyde i denne Henseende heller ikke 



219 

nogen Anomali. Merd Interesse end de vertikale Bevægelser frembyde 
imidlertid de horizontale.^ 

Af de Beregninger, hvorpaa Hr. Jacobi nu gaar ind, hidsættes i 
Korthed Følgende: 

Betegner man med N det Antal Mennesker^ som udfordres for at 
meddele Baade en Hastighed. t?, saa erholder man efber bekjendte 
Theorier ved Indsætning af de for den Bauerske Baad givne Dimensioner: 

Heraf følger, at der til at meddele Baaden en Hastighed af i Fod 
pr. Sekund ikke engang udfordres en Mands Arbeide; til en Hastighed: 
af 2' pr. Sekund udfordres derimod 6 Mand 

- 3' - _ 21 — 
.4' — _ 49 - 

- 5' - - 96 ^ 

En Baad af Dimensioner som den Bauerske indeholder imidlertid 

under Forudsætning af 8 Timers Arbeide ikke tilstrækkelig Luft for 

mere end 14 Mand. 

Idet Hr. Jacobi nu tager med i Betragtningen, at Baaden i hvert 

Fald maa have Dimensioner, der ere tilstrækkeiige til at den kan rumme 

den til Mandskabet fornødne Luftmængde, saa finder han følgende Tabel: 



Hastighed 


Baadens 
Gjennemsnit 


Baadens Længde 


Mandskab 


3' pr. Sekund 
4' - 
5' — 


17,7 Fod 
42,0 - 
82,0 - , 


88,5 Fod 
210,0 - 
410,0 - 


48 Mand 
647 - 
4817 - 



„Det hænder ofte,* siger Hr. Jacobi, især ved nye Foretagender, 
at de praktiske Resultater ikke svare til de paa Beregning grundede 
Forventninger; men meget sjelden kan man vente, at en Sag skal lykkes, 
naar den allerede iforveien fordømmes af Theorien^ ' 

„Det lader sig forudse, at man maa opgive den undersøiske Sei- 
lads, saalænge man vil anvende Mennesker som Drivkraft* og ikke nøie 
sig med en kun ganske ii9en Hastighed. 



22Q 

Kulsyre som bev»geBde Kraft. 

, Professor Eimtaan i SleUin har heroin ineddeU en Opsats i Ding- 
lers Journal for Februar 1859, der ikke mangler Interesse. 

I Aaret 1836 iykkedes det Fran^kqaanden Thjlorier at fremstille 
Kulsyre, soiy man forhen kun havde formaaet at gjøre Sydende, fast 
Faraday gjentog Forsøgene og Natherer i Wien viste en simplere 
Methode for Forseget. I den faste Kulsyre har jeg nu en ny Kraft, 
som turde blive istand til at fortrænge Lokomotivet — og, er dette 
Iykkedes, saa er Problemet med Hensyn til Luflbalonens Styring løst. 

Faraday siger: „Kulsyren er et mærkværdigt. Legeme paa Qrund af 
den høie Dampspændir^, som den besidder i fast Form. Der gives 
ingen Substants, som paa langt nær kommer op mod den i denne 
Henseende, og den viser det Modsatte af Alt, hvad der ellers er Tin- 
genes naturlige Gang^. Den faste Kulsyre forekommer i Form af Sne 
eller og i krystalklare Stykker, som ere saa klare, at de vanskelig kunne 
skjelnes fra det Glas» hvori de b^finde sig. Det Mærkværdigste er, at 
den faste Kulsyre, naar den ikke opbevares i tilstrækkelig stærke og 
lukkede Beholdere, forvandler sig til Damp, men ikke phidselig gjénnem 
sin keie Masse som aatændt Krudt, men lidt efter lidt, omtrentlig som 
Is ogsaa kua lidt efter lidt gaar over i Hydende Tilstand. Herved faar 
Dampen en med Temperaturen stigende Spændkraft, som efler Faraday 
ved — 17, 5^ C udgjør omtrent 23 Atmosfærer, ved — 9<* omtrent 
29 og ved 0^ 38^ Atmosfærer. Paa denne store Spændkraft ved 
sukcessiv Fordunstning grunder jeg miti Ide at benytte den heri lig- 
gende Kraft til Bevægelse, idet jeg betænker, at man i Regelen med 
to ulige Kræfler kan erholde samme Virkning, naar man lader dem 
vifke paa Flader, hvis Størrelse ståa i omvendt Forhold til Kræflerne, 
saaledes som man jo med en Lavtryksmaskine kan opnaa den samme 
Virkning som med en Høitryksmaskine, naar i Almindelighed talt Høi- 
tryksmaskinens Kolbe er i samme Forhold mindre end LavtryksÉnaski- 
nens, hvori Trykket ved den første er større end ved den sidste. 

Det kommer da først og fremst an paa at skaiTe sig den faste 
Kulsyre i større Mængder. Natherer har fremstillet den i Masser af 
nogle Pund. Grunden til at man endnu ikke har forsøgt at fremstille 
dette Legeme i større Masser, synes efter min Mening at ligge deri, 
at man overhoved endnu ikke har tænkt paa at anvende dette Legeme 
udenfor de fysikalske Forseg. Natherer fremstiller Kulsyre af Kridt 
ved Hjælp af fortyndet Svovlsyre. Et Apparat, saaledes som det han 



m 

har benyttet og som vdholder et Tryk af 2000 Atmosfærar, koster i 
Wien mellem 30 og 40 Spd. 

Er Fremstillingen af Kolsyre i det Store først lykkedes, Noget som 
ikke er tvivisomt, saa er det na^te Skrjdl at foretag^ Forseg med 
Transport først af mindre, siden af større Vægter* paa lernbfifner. 

Jeg tænker mig nu denne Kraft anvendt efter Reaktionsprincipet, 
altsaa i Form af Raketter. 

En stærk Smedejerns Beliolder fyldes med fast Knlsyre og fæstes 
paa en letbygget firhjutet Vogn, der bærer en Kasse, som fertil løber 
ud i en skarp Kant og er stor nok til at optage en Person, der kan 
dirigere Raketten. Rakettens Mundi^g vender bagud. Her er ogsaa 
fæstet en Kjede til Vognen for at kunne fæste andre Vogne til samme. 
Aabhes nu Raketten, hviftet kan ske ved en Hane eller flere Haner 
eller ved Skyvere o. s. v., saa vil den udslrømmende, fordampende 
Ktilsyre ved Reaktion virke til at bevæge Vognen fremad. Vil man 
bevæge større Vægter, maa man samtidig fæste flere Raketter til Vognen. 

Ideen fortjener, saavidt jeg kan skjønne, et Forsøg. Lykkes det, 
saa kan man slippe for de dyre og i Anvendelsen besværlige Loko- 
motiver. Da den her omhandlede Kraft virker direkte, saa behøve 
Vognene ikke at være saa tunge, som nødvendigt er ved Lokomotiverne, 
der virke gjennem Friktionen. Overhoved vilde en større Effekt er- 
holdes, saasom ved Lokomotiverne en stor Del af Kraften gaar med 
til at overvinde Hindringer. Jeg vil kun tilføie, at paa visse Stationer 
enten Raketterne maatte ombyttes med nye eller den hele Raketvogn 
med en ny, der i dette Øiemed stod i Beredskab. 

Hvilke Anvendelser denne Kraft kunde finde, ifald Forseget lyk- 
kedes, staar ikke til atforudsige, — blandt andre Styringen af Luftballonen. 

Jeg tænker mig paa den kredsformige — maaske hellere baadfor- 
mige — Gondol to parallele Raketter fyldte med fasl! Kulisyre; disse 
maa lade sig stille i alle horizontale og vertikale Retninger, dog saaledes 
at de bestandig forblive parallele. Aabner man begge Raketter, medens 
de staa horizontalt, saa drive de Gondolen fremad og denne drager 
Ballonen med. Det er hele Sagen. 

Luftseiladsen vil stedse komme til at spille en underordnet Rolle; 
thi den vil ligesom Skibsfkrten afhænge af Vind og Veir. 1 fysikalsk 
Henseende er det dog interessant, at man maaske faar løst ét Problem, 
som siden 1783 fbrgjæves har været behandlet. Hvormeget der vil 
blive Saiidlied af de Drømme, som* efter Luflballonens Opfindelse fyldte 
hele Verden, vil Tiden vise. ' 



222 

Jeg gjentager det, at Anvendelsen af fastEnlsyre istedetfor Loko- 
motiver er Hovedsagen. Fri for alle chimæriske Forestillinger ved jeg 
meget vel, at Erfaringen er vor Læremester. Jeg vil altsaa først vente 
paa Experimentet. Ideen har i hvert Fald Meget for sig og er af stor 
national-økonomisk Betydning. 



Fyrstikker oden Fosfor. 

Der klages jævnlig over Ulemper ved de almindelige med Fosfor 
præparerede Fyrstikker, — Arbeiderne i Fyrstikfabrikerne ere udsatte 
for sørgelige Sygdomme, og forskjellige Forgiftningstitfælde have af og 
til været omtalte som Følge af, at en Fyrstikke er falden ned i en Kop 
Kaffe eller anden Mad. Man har derfor larøge speknleret paa at fabri- 
kere Fyrstikker uden Fosfor og Armengauds Génie industriel omtaler 
følgende Fremgangsmaader opfundne af Hr. Canouil i Paris. 

1) Tændmasse uden Forfor for Svovlstikker. 

Stikkerne fænge ved Rivning paa hvilketsomhelst haardt Legeme, 
enten det er glat eller ujævnt, forudsat at Rivningsfladen frembyder en 
vis Modstand. 

Hverken Slag eller Stød eller en Temperatur af 180^ C antænde 
Stikkerne, — blot Rivning bevirker dette. 

Fabrikationen er aldeles uden Fare for Arbeiderne, da den hverken 
foranlediger Explosioner eller skadelige Uddunstninger. 

Massen er patenteret i Frankrig og bestaar af: 

Dextrin 10 Dele 

|[|orsurt Kali 75 — 

brunt Blyoxyd . ^ . . 35 — 

Svovlkies 35 — 

Vand, saameget som nødvendigt til at danne en jævn Deig. 

Det klorsure Kali, det brune Blyoxyd og Svovlkiesen pulveriseres 
hver for sig, og knaes derpaa med Dextrinopløsningen til en Deig, 
hvori Svovlstikkerne paa almindelig Maade neddyppes.; 

Dextrinen kunde ombyttes med Gummi eller Lim og Svoylkiesen 
med andre Svovlmetalier (Spiesglands eller Zinnober), for hvilke den 
dog er at foretrække, da den slet ikke er giftig. 



223 

2) Sikkerhedsstikker med særegen præpareret Rive- 
f la de. 

Et lindet Pa^t(Bnt, som Hr. Canouij har løst» t^ngaar Sikkerhedsstikker 
afTræ, Vox, Papir, Knusk o. s. v.,, hvilke kun fænge ved Gnidning mod 
en særegen dertil præpareret Riveflade, der ikke indeholder Fosfor. 
Denne bestslar af et Blad åfTræ, Pap eller Métal, som er overdraget 
med et Lag af Præparatet. Saadanne Fyrstikker lade sig uden Fare for- 
sende, idet man km pakker Stikkerne og Strygefladen hver for sige 
Tændmassen bestaar af: 

Klorsort Kali ...... 7 Dele. 

Blysnkker ...... 2 -^ 

dobbelt kromsurt Kali . . 2 -- 

SvovlMomster 1 — 

Gummi eller Dextrin 6 

Varid 18 — 

Overdraget for Rivefladen bestaar af : 

Hammerslag ...... 4 Del 

Smergel ....... 1 — 

Klorsurt Kali ...... 6 - 

•Mcffije ...**. * . 1 — 
Lim i tilstrækkelig Mængde tS at danne en Deig, som paastryges 
Bladene. 
^^ Substantserne behandles paå samme Maade som ved No. i. 

3) Tændmasse uden Fosfor for Svovlstikken 

Ved Fyrslikkerne No. 1 bemærfces svage Explosioner; foråt und- 
gaadissls udelader Hr. CanouilSvovlmetallemeaf Blandingen og erstatter 
dem med Glaspulvef eller finstédt Flintesten, som blandes med det 
klorsure Kali i forskjellig Mængde, eflersom man med større eller mindre 
Lethed vU haVø Ild^ jDfesuden tilsætter maq dobbelt kromsurt Kali som 
OxydationsmiddeL 

Massen bestaar af: 

Klorsur Kali 5 Dele. 

Glas- eller Flintestenspulver 3 — 
Dobbelt kromsurt Kali . . 2 — 
Gummi eller Dextrin . . 2 -- 
rand ........ 8 - 

Substantsen behandles og blandes som No. 1. 



Itfotitser. 

Om Tilberedelsen af Sortkridt og ckinesik Tusch, af Åpathéker Bekrens 

i Chateau d*Oex. 

En stærk Sæk af Lærred fyldes med almtndelif let I^Onrdg (af yegetabilalL 
Oprindelse). Man lukker Sækken og trykker den med be^e flænder for at for- 
mindske dens Volum. Den fyldes paany og saaledes bliver man ved, indtil roan 
ikke kan faa mere \ den; derpaa bindes den sammen. Derpaa bringes Sækken 
under en Presse- som man lader arbeide meget langøomt, 4(onit Sækken ikke skal 
springe, og man vedbliver bermed saalænge Pressen vil 9rb^#. Nu skjæres Sækken 
fra den sammenpressede Kage, man opheder Pressena Jernptoder, uden at gj6re 
dem giddende, og mellem disse Plader presses atter Kagen, indtil man ikke mere 
kan dreie Skruen. 

Efter dette antager Kagen en metallisk €Iånds, aldeles som Grafit ved enhver 
strygende Berdrelse, den klinger, naar den falder ned, og med en (in Sag kan man 
opskjære den i smukke solide Stykken Disse smaa Grififeler lægges nu bedækkede 
med Kulstdv i en liden JerndigeK som tildækkes og giddes,, saalænge til der ikke 
mere opstiger nogen Rdg. Efter Afkjdlingen udtages de, skrabes rene med en Kniv 
og poleres med et Polerstaal. Da blive de meget smukke, ligesoni de vare bron- 
cerede. Det er det smukkeste Sortkridt, som Forfatteren nogensinde bar betjent 
sig af. 

Ved et andet ForsOg har han ogsaa bragt i £rfa«i«g, ai Griflerne, naar de 
poleres f&rend de giddes,. erholde en betydelig stdrre Glands ^ saa ma^ konne an- 
tåge dem for polerede Jernjstave. Det er nddvendigt at glOde dem, for det FOrsle 
for at destruere harpix- og fidtagtige Stoffe, der baade er til Hinder for Vedhæft- 
ningen ved Papiret og for Udviskningen , og dernæst for at gjdre Massen solidere 
og foråt erholde en finere Streg. 

Vilde man begynde med at gidde Kjdnrdgen og demæst for^dg e at sammen- 
presse den, san vilde man arbeide forgjæves, Forfattenen har idetmindste ikke med 
• sip Presse kunnet faa giddet Kjdnrdg til at hæn^ san^men. 

Foråt fremstille det saakaldte chinesiske Tusch har Forfatteren udrdrt 
giddet Kjdnrdg i CathekuUnktiir til en Jævning, og derpaa (ilsat nogle Draaber 
Musknstinktnrj Dette inddan^pedes langsomt under stadig Omrdfirtg; indtil det var 
blevet en kitagtig Masse. Denne Masse formede han i flade firkantede Kuger, 
omgav disse med Lærred og pressede dem saa stærkl som ranligt fdrst mellem 
kolde og siden mellem passende ophedede Jernplader. Produktet udrives let i Vand; 
tykkere Penselstrdg have en smuk Metalglands, og det forekommer overhoved 
Forfatteren at kunne staa ved Siden af det ægte chinesiske Tusch. 



Indhold: UdskiftningsYæsenet. Side 209. Undersdiske Baade. S. 217. Kulsyre 
som bevægende Kraft. S. 220. Fyrstikker Hiden Fosfor. S. 222. 
Notitser. 5. 224. . ; ' 



Christiania. P. T. Mallings BoglrYkkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

ulivet af den polytekniske Forening i Christiania. 

Redig»et af 

X 15.] 15 August. • [1859- 

I ' ' 1 III I I I I I. |i .,; ii ji II ,1 I I . 1 \ 

SammenligDiDg mellem Jernbanebjuirkige af Jern, podiet 
Staat og Stobestaal. , m . 

Den forøgede Cirkulation paia Jernbanerne^ lader hver Dag føle 
Vigligheden af al have Hjulringe, som vare længe, føreitd derførhødi- 
ges at lade rfem omdreie eller fornye. Brugen af Målerialiér af bedste 
Kvalitet foraarsager nødvendigvis en slørré ITdgifl frsi føi-st af; -men, 
saasood ideøae store Udgift ^r fiildeligøn (^yeilet^iY^dert storire-Varighed 
tiiligemed#iudre Fordele, maa man aldrig betenke $ig paa, at gjøre det, 
saasnart det i pekuniært Henseende er muligt. 

Naar Ringe af forskjellige Materialier stilles under samme Forholde, 
vil man finde en mindre Slidning for dem, sorh ere' af det tiaardeste, 
mest kompakt^ og i alle sU^ Dele nitsl^ j«&vae. Material . >Deti;)mere 
kompakte Materiaf gaar altsaa en læn^^re Tid før di^t udsUdes os la- 
der sig desuden afdreie til en mindre jyHkelse. endnu med behørig 
Styrke for al-kunn^ holdes i Brug. Én nødv^ndjg Fordring for Mate- 
rialet er iøvrigt en tilstrækkelig Seighed, for at det ei, skal springe. 
Bollene og Naglerne bør være af samme Material sbril Ringene; mindre 
haarde Nagler Vilde slides hurtigere og foraarsage* tndtryJkt&lDole og 
Hullen EndeNg vilde Gijiidningen paa Skinnerne tilligen^ Slid^ngen 
være saa meget mindre, som Ringene ere haardere og mere kbmpakte. 

De første Bandagerlnge vai-e af Jern,' merl de 'Mangler, som man 
snart erkjendte hos dem, og Indførelsen af den saakaldte Staalpudling 
have ledet til at gjøre Forseg med Staal til Ringe. 

Efter at have overkommet de første Vanskeligheder, erkjendte man 
snart Fordelene ved dii^se Ringq. saipipenlignql med dem af Jer^n; spm 
stedse .blev: mindre godt paa Gruad af idetlmed den> voxemde Cir- 

Sjette Aarg. 15 



226 

kutation stigenJd Foclib»tg^..og uagtet den høierePris paa Staalringene 
bestille flere af Jernbaneadministrationerne ingen andre. 

j;^ e4^^Q{|^r^|rifsrq;]f jQi^B; o'|sa4 lUf^e af Støbes^id intraadte i Kon- 
kurrencen. 1 følgende Sammenligning har man* tåget som Udgangs- 
punkl de Støbeslaalringe, sombrug^s ved Køln -Mindener- Jernbanen. 
Man har antaget alle Slags Ringe anbragte paa lignende Hjul. Disse 
Hjul ere hele <ei ud«kaa?ne) , «ff^en fsldendl Konstroti^n, som overalt 
frembyder Understøttelsespur|kAfr« af «sowmtt. Modstandsevne for Ringen. 
Denne Fordring er især nødvendig, naar Ringene som tyndslindle skulle 
irfHrei^i for endeligen ganske, ;^: i^^lidos. 

-^."Jemfingene^have^ ofte mørere etter mere bladede Partier, hvis 
forskjellige Dele ere slet sveitsede. De slides hurtigere paa 
iiiise rStjetfpii foraaraijge^jtlpiived Stad ogiMa.onidrei^., 

Naar Ringene ere^slitttG 3,2^*') ai 3,2m, i Middel til 2,jmj maa 
man afdreie d^m paa nyt. For Jernringen maa afdreies i Middel- 

tykkelse fi,^m ellers vilde Hjqlenej paa Grund af de mere indtryk^ 

. kede D,^(e og ■ stærker^ slidte Ringkanter, ei være vel runde og 

Ringei[i leji l^^ye^ den passende Skijikelse; Jernringe kunne i det 

'» Høiéste «otndreies^iiidtil en' Tykkelse nf 19,3^ er titbage^ og endeligen 
énittu slides 2,7m. Saaledes kunde de med en Tykkelse af 52, gm 

' jfrfd|rei^s fem Cf^nge. og afeljdes sex Gange en Tykkelse af 2,^^. 
En gjqnnemløbet Yeistrækning af 18,831**) Kilpiyietres i Middel- 

t tal frembringer paa disse Ringe en Siidning af 2,2^. 23|540 Kilo* 

metres svare til 2,7m, og nian kan ei antage, at de tilbagelægge 

en Slrækning større end 6 x 23,540 Kilometres= 141,250 Kilometres. 

2. For slidte Ringe af pudlet ^tåal er det tilstrækkeligt at af- 

,, 4lfeie 5,^^. M^n kan dreie af dem, incltil (Jer resterer, en Tykkelse 

* af ^17, 4^ og^ endnn slide bort 2,^s. Saaledes kunne Ringe af 

^S^l^m itdfeies fire Gange og afslldes fem Garige en Tykkelse af 

,,,^., ^^^^^. Sa^sppd def; ved 33,390 .Ke^ slides 25,3^, Y»! 2,^^. give 






227 



40,487 K™ , og Ringen af 39,^^ vil være tilstrækkelig for en Vei- 
længde af 5 x 40,487 K°* « 203,435 Kilomelres. 
3. Ringe af Støbestaal uden Sammenskjødninger slides meget jevnt 
og uden Mangler; Kanterne slides $as^ )idt, at .en Afdreining af 

3,8m er mere end tilstrækkelig for at forskaffe en passende Form 

for en Ring, afslidt en Middellykkelse af 2,7^. 

Hr. Fr. Krapp i Essen tilbyder sig at garantere, at disse Ringe af 

Staal uden Skjødning ^ennemløbe 150,650 Kilom. førend de slides 2,2m. 

De, med de første Prøveringe gjorte Forsøg syn^ at stadfæste 

denne Mening; men, antaget at de gjennemløbe endog kun 112,993 

Kilom. for en Slidning af 2,2m9 vil man allerede erholdb 141,240 Kilom. 

for 2,7m. En 28, jm tyk Ring vilde saaledes kunne holde ud 5 x 
141,240 = 706,200 Elom eller i rundt. Tal 706,000 Kilom. 

Ved Sammenligningen i økonomisk Henseende er som fiasis tåget 
Støbestaalsringen for en Yeistrækning af 706,000 Kilom. For det samme 

Åotal Kilom. udfordres 5 Jernringe af 52,3m i 141,300 Kilom. eller 

3^ Ringe paa 39,2m af pudlet Staal å 202,435 Kilometers Yeilængde 
at tilbagelægge. 

Denne Sammenligninfg i Henseende til Veilængderhe er ei tilstræk- 
kelig; Omkostningerno maa medregnes med Renter og Renters Renter, og 
Tiden, i hvilken Hjulene gjennemløbe de 706,000 Kilometres, maa ogsaa 
tåges i Betragtning. 

Saasom Trainenes Hurtighed varierer for hver Jernbane, har man 
antaget her, at Hjulene gjennemløbe aarlig en Strækning af 35,300 
Kilom. eller 706,000 i 26 Aar. 

i. Smtdejemsringe. 

Et Par Ringe 52,3m tykke gjennemløbe 141,240 Kilom.; der udford- 
res da 5 for 706,000 Kilom, og saasom dette er for et Tidsmm af 20 
Aar, vil hvert Par vare 4 Aar. 

I denne Tid vil hvert Par være afdreiet lem Gange og slidt sex. 

De to Ringe af 52,3^ anbr^gte paa Hjul af 0,942°"*) Gjennemsnit 



*) Metre » 3,193 Fod norsk omtrent eller 3,2. 

15» 



228 

C3 ,Fod omtrent) veie 365^) Kilogrammer reducerede til 19, 7, og 

'endnu slidle 2,^^ veie de kun 122 Kg. 

De nye Ringe anbragte paa Hjulene, dreiede og forsynede med 

Bolte, koste 890*») Francs pr. lOOOKilogr; følgeligen el Par Ringe fra 

nyt af : Fres 324, 85 

Rente og Rentes Renter af 324, 85 a 48 for 4 Aar, 55, 17 

Omkostninger for at afdreie 5 Gange 18, 75 

For at Hjulene kunne afdreies maa Vognen sættes ud 
af Brug og løftes op for at kunne bylte Axel; Udgif- 
terne til Arbeidskraft pr. Axel kan regnes til Fr. 3, 75. 
Der ndfordres ligesaameget for at bytte Axlerne, naar 
Ringene er heltudslidte; altsaa sex Bytnitoger å 3, 7&=» 22, 50 

Fres. 421, 27 
At fradrage Værdien af de. gamle Ringe, 122 Kilogr. å 
Fr. 1»1 pn Tons (å 1000 Kilo) 15, 98 

Rest fr. 405, 29, 
der after 4 Aars Forløb er opbrugte for en gjennemløbet Stræk- 

ning af 141,200 Kilometres. 

Det første Par har altsaa udfordret 405,219, hvilket Beløb efter 16 

Aars Forløb, da de 706,000 Kilometres ere tilbagelagte, med Renter 

og Rentes Renter å 4J udgjør fr 759, 10 

Det andet Par å samme Pris, med Renterne efter 12 Aar 648, 88 - 

Det tredie Par med Renterne 8 Aar 554, 60 

Det. Qerde . . . ... . . . 4 Aar 474, 13 

Det femte Ppr endelig, udslidt ved Enden af de 2Q Aar, 405, 29 

Total 2842, 06 
Et Par Hjul med Ringe af Jern, gjennemløbende 706,000 Km. i 
20 Aar, udfordrer til Ringenes Vedligeholdelse Fres. 2842, 06. 

2. Ringe af pudlet Staal 

Parret af Ringe af 39,^^ gjennemløber 202,435 Km.; der maa altsaa 
3^ Par til for 706,000 Kilom, og hvert Par vit vare henved 6 Aar. I 
denne Tid behøve de fem Afdréininger. 



*) 10 Kilogrammer « 20,118 % norsk eller 20 « 3} Lod omtrent. 
»*) 1000 Francs « 175 a 177 Spd. 



229 



m 



El Par nye Ringe paa 39,^^ for Hjul af 0"»,942 veie 285 Kilogr.; 

Ringene reducerede til 17,4^ Tykkelse og endnu afslidte 2,^^ veie 

121 Kilogrammer. 

Ny Ringe anbragte paa Hjulene, dreiede og forsynede med Bolte 

af sarann; Slags Slaal, koste 1219 Fres. pr. Ton å 1000 Kilog. 

El Par Ringe Fres 347, 42 

Ringene vare henved 6 Aar, Renter efler 4}{ i den Tid 92, 18 

Udgifter for fire gjentagne Afdreininger 15, 00 

Skiflningerne 18, 75 

Frs. 473, 35 
Åt fradrage Værdien af gammelt (121 Kil.) å 131, 90, pr. Ton. 1600 

Udgifteftersex Aar for202,435KilometresgjennemM>et Frs. 457, 35 

Denne Sum med Renter I 14 Aar beløber sig til Frs. 791, 97 
Det andet Par med Renter i 8 Aar koster .... 625, 91 
Det tredie Par med Renterne for 2*) Aar .... 497, 66 
Det Qcrde er kun halv slidt og beregnes kun Frs . 228, 68 

Frs. 2141, 22 
.En Axel med Ring af pudlet Slaal efter at have gjennemløbet 
706,000 Kitom. i 20. Aar koster i Underhold af Ringene en Kapital 
stor Frs. 214,1, 22. 

3. Ringe af Stobestaal. 

Et Par nye Ringe af 28,3^ veie 212 Kilog.; de gamle af 12,9m 

Tykkelse endnu afslidte 2,^^ veie 119 Kilogrammer. 

De nye Ringe anbragte paa Hjulene, dreiede og forsynede med 

Bolte af samme Slags Slaal, koste 401 Frs. pr. 100 Kg. 

Som det førsle Par gjennemløber 706,000 Km. i 2 Aar, vil An- 
skaffelsen Frs. 850, 12 med Renterne i 20 Aar være 1862, 72 

fire Afdreininger 15. 00 

fem Skiftninger 18, 75 

1896, 72 



*) For ikke anOdvendigen at yanskeliggjOre Beregningerne har man forudsat, at 
hvert Par ét disse Ringe vare sex Aar, medens Yarigheden i Virkeligheden er 
lidt mindre. Det forklarer hvorfor, det 4de Par egentligen er slidt halvveis. 



230 

Værdien af gamle Ringe 1 10 Kg. i 72^90, 100 Kg. fradraget 86, 75 

Rest 1809, 72 
En Axel med Sføbestaalsringe gjennemløbende 706,000 Km. i 20 

Aar fordrer for sine Ringe en Kapital af 1,810 Frs. 

For at fuldstæfidiggjøre Sammenligningen bør medregnes, at, jo 

oftere man tager Axierne ud af Vognene for at l^de dem afdreie, des 

flere Axler og Vogne maa der haves i Reserve. 

De Kapitaler, som ligge uvirksomme i dette Reservematerial, ere 

ikke ubetydelige. Denne Betragtning, som vi ikke ville» sætte op i Tal, 

vil endnu tale meget til Fordel for Brugen af Støbestaalsringe. 

De foregaaende Beregninger vise, at for en Strækning at gjennem- 

løbe af 706,000 Kilom. i 20 Aar Underholdet af Ringe for hver Axel 

koster med Renter og Rentes Renter af Kapitalerne: 

For Jern - Ringe Frs. 2812, 00 

For pudlet Staal 2141, 00 

Fot Støbestaal 1810^ 00 

Antager man Strækningen gjennemløbet i 10 Aar, vil en lignende 

Beregning gi ve: 

For Ringe af Jern Frs. 2241, 00 

pudlet Staal ... . . . : . . . 1645,00 

Støbestaal ........... 1205, 00 

I ren teknisk Henseende bør det bedste Material altid foretrækkes, 

men Beregningerne vise nu ogsaa, at Jernringene ere de dyreste og 

Støbestaalsringene de billigste og bedste i økonomisk Henseende, for- 

udsat kun, at man har at disponere over de nødvendige pekuniære 

Midler for den første Anskaffelse. 

(Fra Eisenbahnzeitong red Bevae anirer.) 

B. 



Ny Ddr for Ildsteder 

af DHrr. Farinhong og Farrow. 

Denne nye Dør med sel v virkende Spjeldindretning tjener til at 
regulere Ilden for at opnaa Røgens Forbrænding. 



231 




Træsnittet fremstiller etCJjennemsnit, i 
hvilket man i A ser den ydre Ramme; £, 
horisontale Stænger eller Plader; C, Spjel- 
dene; 2} .disses Omdfeiia^gsp^mkter; £ Mod- 
vægt^r anbragte veif Htslp af Tryksl^uer 
saaledes, at de^ gj^r^ bigev^t aK>d{ det 
stprre jeHer ; mindre Lufttryi^. pa? §pjeld^i^f 
(ifølge Skor^t^nens fioi/de), sx^.^Lufttrækket 
for^iarsagei;^ saalpdes, ^ dis^e^ eife . lukke(|ei, 
..nasMT dcHT. ing^n (lerp brændhare Gasarter 
udTiklesJ llcjstede^; 6 |re Raider, yerlikale 
Stænger, hvilke, idet d<^ beskytte gpje|der^e for ^ed^p, dele. Luften ved 
den$ Indtræclen i Ildstedet i.tilstr^kl^eijg fordalte Strønune for at erhold^ 
dens fuldkomne Forening med Fovhrøndingspr^dukteri^e, .(d.øt y^il si^e 
de brændbare). , , . , ^ . ., , ,,1 

Ifølge litongdeo af de brændbar^ Gas^rt^r, 4^^ ; dann^, sig | lldt- 
•stedet,.og deres Temperatur er LufteiB.indeiii Udftc^de^ mere; eller, m^iidr^ 
fortyndet og bliver Jettere end den, .for l^yil^en JAcidVySegterp^ erp 
regulerede. _ , ■-'-•,;.) .„. ',."<■! 1 - ■ .•",'.(' ..• > 

. Atmosf^erei^s ydre Tryk «9l?per,Spjel()enj9,der.frctmby/de4en{ nød- 
vendige Aabning for IndMeli^øn ,af [ en Pe^ Lufl i For)iøU tU Mængflctfi 
af de, gasformjgø Produkter og tilstrs^Hkelig .foi; at faldende deres For- 
brænding. , 

Saasnart Brændstoffet ei frembringer brændbare Gasarter mere og 
Ildstedet igjen befinder sig i d6n regelmæssige Tilstand, for hvilken Mod- 
vægterne ere regulerede, l^ikke Spjeldene sig igjen. 

De opnaaede Resultater tilskrives tildels den kemiske Forbirtdelses- 
evne, der existerer mellem Surstoffet og de brændbare Gasarter, og 
deis Forøgelsen af Lufttræk, foraarsaget ved Gasarternes Forbrænding. 
Denne Dørs Fordele ere altsaa: at danne en selvvirkende Regu- 
lator for Luftens Indladelse i Ildstedet Torholdsmæssig med Kvantiteten 
og Naturen af de gasformige Proddkfer; i- åe% den tiffoi^r en pafssellg 
Mængde Luft for at omdanne til Vicirmekilde Kuloitydgassen; 'smn man 
almindeligén éi Xtt^^ét Mærke' til dg fordømmer, førdt -den ' i^flippør 
bort uden at fil^émbrlngé nogen Aøg. 'Bndelig aribéfaler dén sfg ved 
Indretningens forskjeUrge Déle^ Simpetbed, dér ''intet TiUyn beliøvrtr 
fra FyrbøderenS Side: - ^ ^ f ^ ' ' ^' J » «. 



t'!'. . 



' Taplager og ForbmrfelscisstøDger for Lokomotiver. 

f ^ . . Af Fsiirbairii. , • 

Den særegne Konslruktiah , som Fairbait-n giver Taplagerkasserne, 
tillader at Is^gge erl ^låde vulkaniseret Kautchouk mellem Taplagerne 
og lLokom(>fivéis ^ogrii*ammé, fcvorved man leiter Hjulenes Gang i 
KUrverne og TormiriAilier dé indre hjulkartters og Taplagernes Slidning. 
' ' Kåutchoukpladerhe ere anbragte i Hulninger, der ere reservércde 
i Lagertrummel (guard-pliale), og itnellem Kautchoukpladerne og Lagerne 
er slillfe^l éh Metalplatlé hærdel i Kdnkyife, og paa denne glider Lageret i 
vertikal Retning i idet det iFølger Banens Ujevnheder. 

Kautchoukplddern^s Spænding maa være til^trækkelig for åt holde 
lijiilaxleme paa rietlihiet Bane; meri idet de givc efter for Gnidningen 
tttelléfri Sklnnerne og Hjulene i Kui^veme af Banen, bør dé tillade Ax- 
lerne at tåge en saadan Stilling, at Hjulene forblive i en tangerende 
lileining mod KUrVen. Kautchoukénis El&stidtet Ijeher ligeledes til at 
opiiiiy^en fdldkorhmteh^' Berøring nfiellem Lageret og Lagerkassen og at 
erholde eii gid Sammetrføining oden at behøve en* stadig Fornyelse af 
Garneringen, som Berøringsfladernes Slidning vilde udfordre. 

'' Pi^réfrie i-^5 'IVemslille Anvehdélsén af K&ulchorik ved 'Driv- 
^hjiiféiie ogVedde smaa Hjol^ps^a Ldkbmdtiverne, ' 
"•'^ Fig Ji og 2 forestiller et fijenrt^emsnit og et Planridii åf Hsilvdelen 



Fig. 1. 



Fig. 3. 




1'..i.r 



Fig.i:2. 





af $l»(8mørelø^^kas^!|n^d^ Lagi^i^ fqr! jsmaa ^jul, Fig., 3: er ,et'Sid«op- 
,r4dp,l visende^ KatMetioiikskii^ernj^fi ,SHIIing,.ii4 er Smer^lrøk^s^n-; eller 
JLagøret»: ilP jt^agerkassi^n Cguard^late) tnect Uulnifig Tor, KatiU^ouk- 
gkiverneiiC!^ ^efi ]4^kkes. pf! Piaden J?. .Diss« Pladet), A ere herdede i 
KaokyJje ogifremb^deiftff Ljagprfle lofi Qvei|flade, 4er egiiqr sig foren 
jevn Glidning. De støtte sig til Skiverne C, og mød^ etiSpillerumaf | 
Tomme mellem disse og Lagerkassen tillade de saaledes Lagerne at 
bevæge sig ligemeget frem og tilbage i Retningen af Maskinens 



233 



Lærvgdéaxe, hver Gang at Trykket udøyet paa Hjulene er tiUlrs^kkelig 
til at frembringe et 6aa stærkt Tryk paa KautchoukskiVen. 

I den Hensigt at giye For* og Åglerfajulene en større Bøielighed 
i deres Sammenføinini^er, have Lagerue et Spillerum af ^ Tomme i 
Axelens Retning, idet Rummet, hvori Pladén D glider, er { Tomme 
bredere end Piaden selv. For at kunne holde Lagerne i deres rette 
Stilling paa retiiniet Bane, ei*e Pladerne D kileform^de og Kautchook- 
Qederen er tilstrækkeli^ for at fore dem i Centrum, saai^art Trykket 
paa Hjulkanterne ophører. . Kilens Vinkel er saadan, at ndar.3idebevse- 
geisen af Lageret er ^ Tomrøie, sammentrykkes KautdiOttk'en ^ Tomme. 

Kautchouken benyttes som Skiver af jf Tommek^s Tykkelse; d^4 
hSar vist sig hensigtsmæi^sigt for åt vedlikeholde en god SaOimenføining 
af Lagerne og Fiadernes fuldstændige Berøring at udsætte Skiverne. i 
normal StiUing før en Sammentrykning af f^ Tondmeir, llvilket svarer 
til et Tryk af 1 Tons C2S000 Pd.) ,paa hVer Side af Lagferel. 

Uagtet- detle Tryk glide Lagerne mere frit rtiod de b»f dede Plader 
Dy end de gjøre det Ved den aimindeiige Konstrtiktion; idet Spille- 
rummet tillader Hjuleiie at lempe sig efter Banens Ki^rver^ forøge^r den 
ikke det ringeste Maskinens Svingninger, den forhindrer ogsaa den 
overordentlige Slidning af Axelringene mod Lagei^nø og af Hjulkan- 
terne, Slidninger, som saa ofte ere Aarsagen til Lokomotivets Mangel 
paa Stabilitet. Undersøgelsen af en Kautchoukskive fira et Drivhjuls- 
lager efter en gjennemløbet Strækning af i 7,000 miles Cen^l^l^^) 
C2430 norske Mite omtrent) har vist, at den var forbleven uskadt og 
at den havde beholdt sin oprindelige Elasticitet. 

Lagerne for Drivhjuleiie kuniie éi have et ^a stort Spillerum 
^om d^aiidfe, og for at erholde en nøiaglig Sanimenføinirtg og en 
fuldkommenBerørihg af Overfladerue er den foregaaende ilndretning 
modificeret,^*som Fig. 4 og 5 vise. — KaulchoukQedren bestaar af en 



Fig. 4. 




Fig. 5. 




Plade 12^ Tomme i Længde paa 
2i i Bredde og f Tomme i Tyk- 
kelse. Denne er tildækket med en 
Jernplade F, ligeledes hærdet i Kon- 
kylie, men som ikke frembyder no- 
get kileagtigt Tværsnit, da Sidebe- 
vægelsen ganske maa undgaaes. Man 
lader kun el Spillerum af ^\ Tomme 
efter Længden mellem hver Plade 
F og den tilsvarende Lagerramme 



234 

(guard -plate) for at lette Virkningen af KautchoukQederen, hvilken er 
sammentrykt saaledes, at det normale Tryk paa hver Side af Lageret 
er 15 Tons (30,000 Pd., henved 1000 Pd. pr. Q Tomme) for at kunne 
modstaa Maskinens BevaegkrafL 

Oaglel delte uhyre Tryk paa Lagerets Sideflader, falder dette dog 
uden Meie tilbage ved Hjulets Vægt alene. Man begriber, at denne 
Indretnings Fordel ved Drtyhjulei^e reducerer sig til at opnaa en 
fuldstændig Sammenføining mellem Berøringsfladerne, idet Kautchouken 
virker forholdsmæssigt med Slidningen af Lageme. . 

Desuden neutralis«res Stødene af Mekanisroen ved Heilemlægningen 
al^ KautchoukQedrene. 

En tiden Strimmel Læder foi'hindrer Olien fra at komiiie iH 
KaUtchouken. 

Bevægelsens fiildkomne Frihed, Lagernes svage Slidning pasi Grund 
af Pladernes Hærdning, den Lethed^ hvormed Maskinell passerer Kur* 
verne, og Formind^kelse af Hjulkantemes Slidning ere de Vigtige For- 
dele, som Mr. Fairbairns Taplager har realiserei. 

Fig 6 og 7 give en lignende Anvendelse af en KautchoukQeder / 

Fig. 6. . 

Fig. 7. 




ved Forbindelsesstæn^rne ved Lokomotivhjol 

Ved denne Konstruktion ■ ere Splinterne til at sammeBklemme La- 
geme ombyttede med ea Skrue jET, som sikkres til Eod^n af Stangen 
ved en Møtrik. H. 



235 

Materiens Træghed. 

Den Eiendommelighed ved Materien, som først og fremst kommer 
i Betragtning ved aile mekaniske Undersøgelser og som egentlig danner 
den hele Griindvold for Læren om Ktefler og Bevægelser, er den, 
man hos os har vant sig til at kalde Materiens Træghed, -^ Qrdel 
er en Gjengivelse «( det latinske inertia, der vel egentlig vil sige 
saameget somUdygtighed, — Sa^ v*gtig som imidlertid denne Egen- 
skab ved Materien ør, saa er der dog faa Ting, $om har værei ud^at 
for saamange Misforstaaelser, som netop den, Noget der vei væsentlig 
skriver sig fra en vildledende Udtryksmaade, som i lang Tid har været 
anvendt af en stor Del Naturforskere. 

Man har nemlig tilskrevet HMerjen en saakaldet vis inertiæ, 
hvilket har vakl den Tanke, at Talen her var om en Kraft, (visj, som 
Materien b^sdd, medens tvertimod den Eiendommelighed , som man 
kalder Trægheden, netop bestaar deri, at Materien i og for sig er uden 
al Kraft, naar det gjælder dens. Bevægelsestilstiande, uden al Evne til 
at indvirke paa nogensomhelst Maade paa disse, enten til at befordre 
dem, lægge Hindringer iveien for dem eller paa nogensomhelst anden 
Maade forandre dem. Dersom, et Legeme for Øieblikket befinder sig 
i Hvile, kan det ikke af sig selv eller ved nogen i samme boendø 
Kraft komme i Bevægelse,. — ; dersom det for Øieblikket bevæger sig 
i en, \h Retning med en vis Hastigbed, saa kan hverken denne Ret- 
ning eller Hastighedi mindste Maade forandres uden ved ydre Kræf- 
ter, som Intet have med Legemets Eiendommelighcder at skaffe. Denne 
Materiens fuldkomne Mangel paa Evne til at indvirke paa sine Bevæ- 
gelséstilstande, den er det man har kaldet dens Træghed. 

Der gives neppe Nogen, som antager, at Materien, naar den en- 
gang er i Hvile, selv vil kunne sætte sig i Bevægelse, eller at den 
selv vil knnne forøge den Hastighed, hvormed den engang beyæger 
sig; for Rigtigheden af deane Side af Sagen har man nemlig altfor 
mange Kjendsgjerninger. Derimod gives der ikke egentlig noget di- 
rekte Bevis for Materiens Mangiel paa Evne til at tilintetgjøre eller for- 
mindske den Bevægielse, drø har, og der gives derfor rimeligvis FJere, 
som ikke ere utilbøielige til her at betvivle Rigtigfheden af, hvad Natur*- 
videnskaben antager. Det er ikke mere end et Par biMdrede Aar siden, 
ai store Videtask&bsmænd lærte, at Materien i det Hele bavde Tilbøie^ 
lighed til Hvile fretnfor til Bevægelse, og' det maa derfor ikke for- 
undre os, at naar Fysikerne paaslaa, at et Legeme, som engang er sat 



236 

i Bevægelse, i al Evighed vil vedblive at bevæge sig uden at sagtne 
Fart, saa betragtes dette i mere eller mindre Grad blot som en Tale^- 
madde, — og dog er délle jo kan en simpel Konsekventse af Lege- 
mernés Træglied. 

' Undersøger man imidlertid Omstændighedernie ved Legemernes 
Bevs^gelse^ saa vi) man finde, at naar et bevadget Legeme virkelig 
sagtnér i sin Fart eller maaske endog ganske standser, saa sker delte 
altid ander saaddnhe Forholde, at man kan paavise Tilstedeværelsen af 
KræfleY, som netop virke mod Legemets Bevægelse, — fjerner man 
mere og mere disse Hindringer mod Bevægelsen, saa bliver ogsaa Lege- 
mets Bevæg'else mere uforanderlig, og formaar man dette i en sær- 
deles høi Grad, saa er den Aftagelse i Bevægelsen og Hastigheden, 
som Legemet lider, saa liden, at man i ethvert Tiltelde måatie kunde 
sige, at den standsende bidflydelse, som havdé sin Kilde i Materien 
Selv og ikke i ydre Kræfter, var forholdsvis særdetes liden. 

Forskjellen mellem begge Betragtniingsmaader åf Trægheden frem- 
gaar maaske bedst ved følgende Exempel: 

Der gives et meget vel bekjehdt Experiment, som almindelig an- 
føres som et Exem^l pjAd Trægbedens Virksomhed til åt standse Be- 
vægelsen eller til ^t arbeide imod de Kræfter^ som s&ge at bevæge 
Legemet. Holder man nemlig sin Finger ret op, la^gger ovenpaa 
Fingerspidsen et Kortblad og derovenpaa en tang Gjenstand, f. Ex. en 
Sølvspecie, og man pludseltg knipser til Kortbladet med Fingeren, saa 
farer Kortbladet afsted, medens Sølvspecien bliver liggende rolig paa 
Fingeren. -- Na er det jo klart, ai den eneste Kraft, som skulde drive 
Specién fremad, det er Friktionen. mellem Kortbiadel og Søhrfladen, — 
Sølvpladen hænger paa en Maade, formedelst Friktionen, fast ved Kori**> 
bladet med en vis Kraft, og siden Specien bliver liggende igjen, medens 
Kortbladet gaar sin Vei, saa maa der være Noget, har man sagt, soai 
holder Spøden igjen €g det med en Krafl, som formaar ligesom at 
ovefslide den paa Grund af Friktionen meBeni Kortbladet og Specien 
«iisterende Forbindelse: Denne Kraft skulde da være Træghedskratten 
«Iler Legemets TilbøieKghed til at fdrfallvé i: Hvile.' NatarKgvis eier 
•ogsaå Kortbladet en saadan Kraft , men da iejts Ittasse ' forholdsvis er 
saa' liden, saa er Kralten bgsaa her Uden. • > 

Dette Experimbnt forklare Naturforskerne imidlertid noget ander- 
iedes. De «sige nemlig, at niaar liian knipser' til KoHbladet, saa méd- 
tieler man samrhe et; vist^Moment, det vil sige* enhver af Eortbladets 
Massepartikler «n vis Hasfighed horixontalt* fremad. En Del af delte 



237 

Moment overføres imidlertid paa Sølv^ecien paa Grund afdi^n Mod-^ 
stand mod Kortbladets Bevægelse fremad, som Friktiorien mellem Kort^ 
bladet og Specien afstedkommer; men ' da Speden forhofdsvis inde-- 
holder megen Masse, og dens Tendents lil at bevæge sig fremad med 
Kortbladet (dens levende Kraft> altsaa skal fordeles- paa en forholdsvis 
slor Mængde Masseparti kler, saa vil Speciens Bevægelse fremad blive 
særdeles langsom, sammenlignelsesvis med Kortbladets, saa at dette 
efler særdeles Ilden Tid allerede vil være løbet fra Specien. I dette 
Øieblik svæver no. Specien i Luften, og isammeØieblik begynder alt- 
saa Tyngden at drrve den nedad mod Fingertoppen og det med en 
Hasdgbed, som paaGmnd åf denbetydeUge Masse er stor i Forhold til 
dens horizoniale Hastigbed, som den feemdeles beholder uforandret 
netop paa Grand afTrægheden. -^ Følgen heraf er da den, at specien 
virkelig bevæger sig i en mellem den horjzoiitale og verttfcate midlere 
Retning, som dog er den vertikale næil'mest, ja saa nær, at uagtet den 
horizontale Bevs^gelse vistnok ikke er 0, saa forekommer den dog 
Experimentator umerkelig, d. e. Speoien . bliver liggende rolig paa 
Fingertoppea 

De Kreifker, søm især virite lil at formindske den Legememe «Hm 
gang meddele, Hastighede ere Frikt!øi»n og Lnftmodståndpn. Denne 
sidste er vistnok under almindelige Omstændigheder ikke meget stør^ 
men afhænger fortesten af Størrelsen og fieliggehhéden af Legemets 
Begrændsmngsflader relativt til Bevægel^sretningen samt af Ltege- 
mernes.HasMghed, *- ja man kan endog bevise, at naar et Legémte 
paavirkes af en Kraft, der i tomt Rnm Vilde drive det fremad med en 
vis særdeles stor Hastighed, saa vilde Legemet, naar det med uforandret 
Hastighed overflyttedes i' et iuftfyldt Rum, i^ye atajEi^ndo -stille, fordi 
Luflmodstanden ved . denne Hastighed netop er Jig den Krafl:, som driver 
Legemet afsted. 

Da difise Kræfter stedse ere i Virksomhed ved al Bev^gelse^ som 
foregaar paa eller i Nærheden af Jdrden, saa er der, som allerede 
ovenfor antydet, jngea Mulighed for gjeniiem el Experimeht at be- 
gruncfe den Paastand, at et Legeme, som engang «r i Bevægelse, vil 
vedblive at bevæge sig med. uforanderlig Hastighed og. Retning i det 
Uendelige. Lufilen strækker sig imidlertid ikke opad mere end til , ien 
yis Grænd$e, og. de Legemer, som bevæge sig i hvad: man.kalder 
Blimmelrummet, de hindres i denne Bevægelse hverken qf Friktion 
eller LunmQdsta'nd. Der. er med en Undtagelse heller vikke at spore 
^Qgen Aftagejise i dijsse, Legemers. Revægelseshasti|f|iéd, -4 den bele 



938 

Ltere om. disse Kloders og vor Jords Bevægelse, hvis idetmiodste over- 
ordentlige Tilnærmelse til Sandheden er godtgjort ved de mange For- 
udsigelser, som denne Lære har gjort,, og som stedse i de mindste 
De.tailler ere gaaedc i Opfyldelse, foradsætter med Nødvendighed, at 
Materien besidder Træghed i den Forstand, som vi tåge Ordet, at Him- 
mellegemerne nu og bestandig ville bevæge sig med uforanderlig samme 
Hastighed, hvormed de engang ere udslyngedé af en mægtig Haand, 
indtil den samme Haand igjen standser dem ganske eller for en Del 
. En Mængde hverdagslige Kjendsgjerninger grande sig paa demie 
Egenskab hos Materien og vi .skolte nætne nogle bm. 

Dersom en Rytter ridev afiited med stor Hastighed og hans 
Heii;i pludseKg stoppes åf en Kraft, som imidlertid ikke umiddelbart ind- 
virker paa Rytteren selv, saa.vii denne fremdeles beholde den Hastig* 
hed, hvormed han nu. ^gang bevæger sig, og som Følge heraf fare 
freÉi over Hestens Hoved. Et Menneske, som kjører afsted i en Vogn, 
vil under lignende Omstændigheder kastes forover i Vognen. 

Dersom Hest og Rytter omvendt staa stiHe og Hesten af en eller 
anden Aarsag pludselig løber afsted, saa vil Rytteren i mapge TiU 
fælde glide ba|fOv«^ Heftens Bale. ' Mennesket er ber at sammenligne 
med Sølvspecieii og Hestens Hved Kortbladet i del ovelrfor omtalte 
Forsøg." . '• ' • • ♦ 

Det er som béhjendt en fartig Sag at hoppe ud af en Vogn, som 
bevæger sig .med en større Grad af Hastighed. Sagen er nemlig den, 
at den Hoppende, idet han forlader Vognen, har med sit hele Legeme 
en Hastighed i Be vægelsens Retning Ng Vognens egen. I det han na 
pludselig med Benene berører Jordbunden, saa standse disse, medens 
derimod Overkroppen freuKleles lat* sin Hastighed, og Følgen bliver 
at Mennesket vælter over med Hovedet fremad i Vognens Retning. 

Lignende Fænomener har man Anledning til at iagttage, naar 
man staar opreist.i.en Baad^ som roes afsted; støder Baaden pludselig 
mod Land) farer man forover med Overkroppen^ medens^ Benene blive 
staaende igjen, og forer Baaden uventet afsted, saa gaa Benene sin 
Vei, medens Overkroppen bliver igjen, og man falder altsaa l)agoven 

Naar eit' Hund forfølger en Hare, saa bruger denne sidste en vel 
bekjendt List. Naar Hunden med sin forholdsvis svære Masse bar naaet 
ind paa den' leite Hare og allerede skal til at gribe sit Bytte, saa 
standser pludselig Haren , og medens Hunden' paa Grund af sm 
større Masse og idet Uvelitede i Begivenheden ikke øieblikkeligen kan 
stafidse den Hastighed, som dens Krop nu engang har/ saa vender 



239 

Haren omkring og løber tilbage i en Retning, der danner en ganske Il- 
den Vinkel med den, hvori den oprindelig kom, hvorved den altsaa 
Qerner sig fra Hunden. 

Vil man faa en Vædske af en Kost eller Visp, saa slaar man den 
mod Bordkanten,^— Vispen standser, men Vædskepartiklerne fortsætte 
paa Grund af deres Træghed deres Vei og rive sig l«s fra Vispen. 

Spænder jeg dygtig til en Mand paa Læggene, saa fare Benene 
afsted, medens Overkroppen bliver igjen, og Enhver ved, hvad Føl- 
gen bliver. 

Staar en Kunstberider paa en Hest, som vi antage løber fremad 
i en retLinie, og.han vil gjøre et Hop op fra Hesten, for, naar Hesten 
har løbet nogle Skridt fremad^^ atter at blive staaende paa Hesteryggen, 
sm har han intet Andet at gjøre end at hoppe høit tilveirs, — hans 
hele Legeme har,, idet hans Ben forlade Hesteryggen, samme Hastighed 
som denne. Og naar hsin igjen efler at være falden nedad befinder 
sig med Benene i Høide med Hesteryggen, saa befinder han sig i et- 
hvert Tilfælde ligeovér denne. Vilde han derimod hoppe ikke blot til- 
veirs men tillige fremover , saa vilde Følgen uundgaaelig hlive 
den, at han faldi ned foran Hestens Hoved, medmindre Hesten var saah 
ledes dresseret, at den, idet den mærker Uraad, lægger lidt mere ud. 
Løber Hesten rundt i Cirkjis, saa finder noget Lignende Sted, men 
Forholdene ere her mere iodviklede, og det er ikke længer Træghe- 
den alene, som da kommer i Betragtning. 



IVotitser. 

Billeder, frembragte eed Varme nåen Sollys. 

De af Franskmanden Niépce de St Victor anstillede Forsdg med Billeder, 
frembragte af Varme uden Sollys, ere fdrte videre af Englænderen Crookes. 
Hans simple Apparat hestaar i et Tinrdr, som indvendig er beklædt med Papir, der 
er mflfttet med Viostensyre. Dette Rdr befugter han indvendig foldstændig og 
opvarmer det derpaa saalænge, til man ikke længer kan tåge paa det uden Smerte. 
Strax det har naaet denne Varmegrad, aabnes Rdrct og Mundingen rettes mod et 
Blad let modtageligt ChlorsOlvpapir, hvorpaa der ligger en beskrevet Seddel. 
Efter 10 Minuters ForlAb danner sig paa Sølvpapiret en til Rdrmundingen svarende 
sort Kreds, hvori Seddelens Bogstaver sees hvide. Da dette gaar for sig ved Ifatte-^ 
tid og med Lampelys, saa synes deri at ligge et Bevis for, at Solstraalerne ikke 
ere nødvendige til Fotografi, men at Indvirkningen af Varme i Forbindelse med 
et kemisk Reagens i Rbret er tilstrækkdig. 



240 
Bråd uden Surdeig. 

Dr. Danglish i London forfærdi^er Br6d uden Surdeig. Det er sundt, saftigt 
og sparer omtrent 10 pCt. af Melets nærende Bestanddele. Da itnidlertid Brdd b6r 
vsere porOst og lade sig båge let, hvortil Surdeigens Kulsyré synes at Værø nod- 
vendig, saa driver Dauglisb Kuls^re ind i det iforveicn tjllukkede Knadtroug ved 
Hjælp af eri Indretning, som i alte Henseender ligner den, hvoraf man betjener sig 
til Beredning af kulsyreboldige Vædsker. 



. . jernbane under Londons Gader, 

Et Selskab bar til Hensigt at anlægge en underjordisk Jernbane under Lon- 
dons Hovedgader, fra Banken til Parlanientshuset. Den skal ikke !iggfe dybere end 
at den netopr lader Gas- og Yandrdi*ene iiberdrtto, 'øf V MitHea^.^AiGtié^oe^.aMttt 
Kjeldene «g underjordiske Indretwioger under Husene ikke tfigf Skade. Vogne og 
l^kinner.skulle v4Qre, sro^ld, saaat kun to til V^ Personer kunne sid^e ved Siden af 
hverandre. Hvert fjerde Minut skulde der afgaa et Tog. Hvælvingerne skulde 
anstryges hvide og opiyses med iGas. 

Mangehåande Vanskeligheder stille sig iveieit forRealisationen af dette Fore- 
tagende; men man synes ikke at ville sætte sig" mod Planen, førdl virkelig Trt* 
fiken' i Ltfndons Rovedgtader har till«get saa 'uhyre., at^Jel.Puikt snart er naael, 
dlEiimaQ 9letJHke^. mere kan komme fr^m., . 

Middel mod Bid afsfåk Eunde. ' 

Mod Bid af Hunde eller andre giftige Dyr anbefales fra Frankrige en Blanding 
af ulfedsket Kalk og Kali i tynde blyantformede Æsker, — ogsaa Brom. Disse 
Stoffe ddelægge, naar de bringes paa det friske Saar, al dyrisk Cellev^v. 



Indhold: Satnmenlignfng mellém Jérnbanebjolringe afJcrn, pudlet Staal og 
StObestaal, Side 225. Ny Ddr , foi- Ildsteder. S. 230. Taplager 
og Forbindelsesstænger for Lokomotiver. S. 232. Materiens Træ^bed. 
■ S. 235. Notitser. S. 239. ' 



. Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numerc maanedlje etler 24 Numere 
aarlig; hvert Nuraer udgjor et Ark. Subskriptionsprisén er 8 Skill. pK No. eller 1 
Spd. 72 Skill.' pr. Aargai^g, iberegnet Postporto. Betalingen érlieggesforskodsvis for 
hver. HaVvaargabg eller 12 Numoifc. Subskription kan tegnes paf alle Btgets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiani^ Kqs Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Mailing. 



Christiania. P. T. Mullings BoørykkerL 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet ,af den polyteknislie Forening i Christiania. 

Redigeret af 

Tb. Broeb. li- Cbrlstle, li. Segelcke. 
P. Stecnstrup. 



M 16.] 



31 August. 



[1859. 




^. 



Sjette A arg. 



Ny Slags S(raminaaler. 

Jeg har tænkt mig, at det nylig konstru- 
erede Kontrqlr Horppas, foniden at være til 
Nytte ved BestikføreUen ombord i Skibe,^ ogs«a 
kan vs^re anvendelig til at angive Strømmens 
Retnifig paa. forskjellige Dybder i Havet, netnlig 
saaledei^:; ; : . 

Til en Be^id eller F«rge (vedføiede Tegr 
i^ing h h) anbrjnges i perpendikulær Retning 
en smal (Rørledning (a o), lang nok til deri 
med Støbed at lade. vandra ien Metalstang eller 
Metaltraad (b it), paa hvis Nederende er e$ 
faststaaende Fiøi (cj. Overenden af Stangen 
^tles i Forbindelse med et lille Kontrol-^ 
Kompas (d}^ men saaledes at det derpaa 
afmærkede Nord kommer i samme Retning 
som Fløien. 

Efler den Dybde, paa hvilken man ønsker 
at undersøge Strømmen, og paa hvilken Fløien 
altsaa skal staa, paaskrues Forlængelsesstænger. 
Baaden lægges til Drægs. Nu vil Fløien, og 
med den Kontroll Kompasset, dreie sig den Vei 
Strømmen sætter. Efter nogen Tids Forløb 
aflæses paa KontroI-KompassQt paa almindeljg 
Maade elter Kummene, hvori Kugler findes, — 
uanseet i hvilken ReUiiing Baaden ligger, — saa 
har man Strøm^iens Retning, D^ns Fart i den fort 

i6 



242 

løbne Tid kan ogsaa let findes ved tæt over Fløien, og i samme Retning 
som denne at anbringe en Walter Friends' selvangivende Patent Log (n). 
Ved paa lignende Maade at sætte Kontrol-Kompasset i Forbindelse 
med en Vindfløi, kan man uden stadig lagttagelse finde Vindens Ret- 
ning» og hvor stærk den har været 

Til videnskabelige Undcrsøgelser maa ovenbeskrevne Instrument 
formentlig være til Nytte. 

I April i 859. Ferd. W edel Jarlsberg. 

Premierlieutenant i Marinen. 



Perpetuum mobile, stedsevarende Bevægelse. 

Man beundrer i Ålmindelighed og det med fuld Ret den overordent- 
lige Flid og Skarpsindighed, som er bleven anvendt paa Løsningen af 
flere mekaniske Opgaver f. Bx. Dampmaskinen; ber opstilles en Opgave, 
som vistnok er vanskelig, men som elter sin Natur ikke indeholder 
noget Umuligt eller Noget, som menneskelige Kræfter paa Forhaand 
med Bestemthed kuniie vides at være utilstrækkelige til, ^ der mang- 
ler maaske endnu adskillige Led i den Kjæde, som fra det Bekjendte 
som Udgangspunkt fører hen til en saadan storartet Opgaves Løsning, 
men netop denne Mangel er det, soni gjør Opgaven til en Opgave og 
som skaffer dens Bearbeidere og Løsere vor fortjente Beundring. 

Der gives imidlertid en anden Slags mekaniske Opgaver, paa hvis 
Løsning en ikke mindre aandelig Dygtighed har været anvendt, uden 
at msin imidlertid finder sig ttlbøielig til at skjænke dennes Besiddere 
nogen Beundring, men snarere en beklagende Medynk, fordi disse uden 
først at betænke Opgavens Natur strax ere gaaede løs paa Midlerne 
til dens Løsning, — og det er de Opgaver, som staa i Forbindelse med 
det saakaldte perpetuum mobile eller den stedsevarende Bevægelse. 

Disse Udtryk have ofte været udsatte f6r Misforstaaelse. Ved 
denne stedsevarende Bevægelse forstaaes ikke en Bevægelse, som ikke 
tager nogen Ende, saalænge Tiden varer; en saadan Bevægelse er vistnok 
ikke nogen Utænkelighed, — tvertimod har man, som der i Årtikelen 
i forrige Numer af Tidsskriftet om Trægheden blev ud viklet, Anled- 
ning til at blive bekjendt med en saadan Bevægelse ved at betragte 
Planeternes Bevægelse. 

Men for at indse, hvad Betydning egentlig denne stedsevarende 
Bevægelse her har, saa maa man komme ihu den velbekjendte Sag, at 
naar der tales om at en Maskine arberder, saa gives der tre Ting, der alle 



247 

Lad os nemlig tænke os en Platinatraad af ^^ Tommers Diameter, 
af hvilken Tykkelse den let kan erholdes ved at trækkes gjennem et 
Dragjern, anbragt langs Axen af en cylindrisk Hulform af ^ Tommes 
Diameter, saa at altsaa Traaden udgjør ^V ^^^ &f Hulcylinderens 
Diameter. Lad os nu fylde Formen med smeltet Sølv; naar dette er 
størknet, har man da en Cylinder af Sølv med en Platinkjerne saa tyk 
som ^1^ af Cylinderens Diameter. Denne Cylinder trækkes na gjennem 
Dragjern med forskjellige mindre og mindre Aabninger, hvorved den 
hele Cylinders Diameter formindskes, medens Forholdet mellem Platin- 
kjernens og Cylinderens bliver uforandret. Naar Traaden er trukket 
ud til den størst mulige Finhed, dyppes et Stykke afden i Salpetersyre, 
hvorved Sølvhylsteret opiøses, medens Platinkjernen bliver igjen uan- 
grebet og ganske ren. 

Efler denne Methode erholdt Wotlaston saa fine Platintraade, at 
40000 stillede ved Siden af hverandre ikke bedækkede mere end en 
Tomme. Der skal omtrent 150 Stykker af denne Traad til foråt danne 
en Traad saa tyk som raat Silke. Skjønt Platina er det tungeste af 
de bekjendte Metaller, saa vilde en Fjerding af denne Traad ikke veie 
mere end et Gran. Syv Unzer af den var nok til at danne en Snor 
mellem London og New York. 

De ^naturlige Traade af UId, Silke og Pels værk frembyde et slaaende 
Exempel paa den overordentlige Delelighed hos organiske Stoffer. Føl- 
gende Tal viser, hvormange Traade af hver Sort der maa lægges ved 
Siden af hinanden, foråt de skulle bedække en Tomme. 

Almindelig Uld 500 

Merino Uld 1250 

Silke 2500 

Haarene af det finere Petsværk f. Ex. Bæver- og Hermelinskind 
indtage i denne Henseende en Plads mellem Merinould og Silke. 

Alle disse Gjenstande kunne føles. Det er at mærke, at de ere 
af en meget sammensat Bygning, at hvert af deres Bygningselementer 
har sin særegne Struktur og bestaar af særdeles mange Bestanddele, 
som hver- for sig ere dannede gjennem Ernæringen og Stofafsondringen. 

Newtons optiske Undersøgelser have lagt for Dagen nogle beun- 
dringsværdige Exerøpler pan Materiens vidtgiaaendø Delelighed. En 
Sæbeboble, hvorpaa Sollyset falder, reflekterei^ til Øiet en uendelig 
Mangfoldighed af Farvenuancer. Newton paaviste nu, at der til hver 
af disse Farver svarer en vis bestemt Tykkelse af Boblens Hylster, 
— kan paaviste i Almindelighed^ at alle gHennemsigtige Substantser, 



248 

som gives en vis Grdd df Tyndhed, Ville reflefctei^e de samme Farver. 
I Nærheden af Boblens øverste Punkt ser man stedse, netop som Boblen 
skal til at briste, en Flek, Éostt er farveløs eller ganske sort. Newton 
viste nu, at Boblens Tykkelse paa dette mørke Sted er ^•^ijsjfXf af en 
Tomme. Da nu Boblens Væg foruden Sæben, ogsea Har Våndets 
Bestanddele ligesaagodt som det store atlantiske Ocean, saa følger det 
faerar, at Våndets mindste udelelige Pariikler, om de ejdsterede, maatte 
have mindre Dimensjoner end denne Tykkelse. 

Diase optiske Undersøgelser ere ogsaa udstrakte til den organiske 
Verden^ og det har vist sig, atlnsektvinger, som reflektere smukke, perle- 
moderagtige Farver, skylde deres overordentlige Tyndhed denne Eiendom- 
melighed. Enkelleaf dem ere saa tynde, at 50000 Stykker af dem, stillede 
ovenpaa hverandre, ikke vilde danne en Forhøining større end \ Tomme. 

I Guldslagerkujisten bliver Metallet bragt til en Grad af Tyndhed, 
som vilde forekdmme os fabelaj^tig, om Fremstillingsmaaden tillod os 
nogeti Tvivl omi Rigtigheden deraf. En Søile af Bladguld en Tomme 
hei vilde indeholde 282000 Metalblade. Hvert Blads Tykkelse er altsaa 
fWrtT^TT ^f ^^ Tomme; og ikke desto mindre skjuler et saadant Blad 
fuldkommen de Gjenstande, som skal forgyldes dermed, — det beskytter 
dem for ydre Paavirkninger ligesaa fuldkomment, som om de Vare beslagne 
med tommetykt Guid. 

I Broderimanufakturerne anvendes fine forgyldte Sølvtraade. For 
at fremstille dem bliver en Sølvbarre af 180 Unzers Vægt forgyldt med 
en Unze Guid; Barren bliver derpaa udtrukken til Traad saa fin, at 
3400 Fod deraf veier mindre end en Unjse. Traaden bliver derpaa 
fladklemt ved at underkastes en svær Presning mellem Vallser, hvorved 
Traaden forlænges til 4000 Fod. Hver Fod af denne; fladklemte Traad 
Veier altsaa ^ ^'^^^ Del af en Unze. Men da ved Dragningsprocessen 
Forholdet mellem de to Metallers Tykkelse ér uforandret, saa udgjør 
det Guid, som bedækker Traaden, alene ^^^ &f dens hele YægL Her- 
efler udgjør det Guid, som bedækker i Fod Traad, alene t^t^V^t^ ^^ ^^ 
Unze og følgelig det Guid, som bedækker en Tomme, . alene ^^^^TTrtm 
af en Unze. Dersom denne Tomme blev delt i 100 Bge Dele, vilde 
endnu hver Del blive tydelig synlig uden Hjæl{) afMikroskop^ og Guidet, 
som bedækker åen^ vil da alene udgjøre ^s^Triirnim ^^ ^^ Unze. 

Men om et saadant Traadstykke sees under et Mikroskop, som 
forstørrer 500 Gange, saa vilde ^^^ Del deraf endnu bliVe synlig. 

Paa denne Maade bliver en Unze Guid deU i 432000000000 Dele, 
bvoraf hver enkelt fremdeles besidder alle Eiendommeligheder, son til- 



245 

delte en Portion Vand i mindre og mindre Dele, sda vilde man tilslut 
faa saa smaa Vanddraaber, at hver af dem ikke længer kunde deles i 
to eller flere mindre Vanddraaber, — men ethvert Forsøg paa en 
videre Deling vilde kun frembringe Smaadele af enten Yandstof eller 
Surstof, altsaa af Noget som ikke mere har det Heles (Våndets) Egenskaber. 
Hertil kan man svare, at man har drevet denne Formindskelse 
overordentligt vidt ved Midler, som ere af en saadan BeskafTenhed, at 
der ikke er nogen Grund til at antage, at de ikke kunde benyttes 
videre; men man har ikke mærket Spor til, at man nærmede sig en 
Grændse som den ovenfor omtalte eller at man nærmede sig til at 
erholde saakaldte Atomer eller Smaastykker, der forsaavidt skulde 
være udelelige, som ethvert Forsøg paa en Deling vilde frembringe 
Smaadele forskjellige fra det Hele. 

Og det er ikke blot Våndet, som besidder en saadan ubegrændset 
Delelighed, — den tilkommer alle Substantser, baade de faste, flydende 
og gasformige, — man kan dele hvilketsomhelst Stof i Dele af hvilken- 
somhelt nok saa liden Størrelse, og hver af disse dens mindste Dele 
vil dog foesidde samme Egenskaber som den mest omfangsrige Hasse 
af samme Stof. ^ 

Da denne ubegrændsede Delelighed har en særdeles stor baade 
praktisk og videnskabelig Interesse, skulle vi anføre endel Exempler. 
Størsteparten af de faste Legemer kunne undergaa en ubegrændset 
Fordeling ved en Mangfoldighed af mekaniske Operationer saasom 
Skjæring, Filning, Knnsning, Halning o. s. v. Dersom en Harmorblok 
bliver knust til et fint Pulver ved at maies mellem Møllestene, og dette 
Pulver bliver omhyggelig renset og vadsket, saa vil dog dets Partikler 
under et krafligt Mikroskop blive fundne at beståa af Blokke med regeU 
mæssig Krystalform og ligesaa smukt udviklede Hjørner og Kanter som 
de snnukkeste Exemplarer af Kalkspath. Saa smaa som disse Krystaller 
end ere, saa kan man fremdeles sønderbryde og pulverisere dem, og 
de Smaapartikler, man saaledes erholder, vise fremdeles Krystaller af 
samme Form, hvoriangt end Delingen drives. 

Den Politur, som Overfladen af enkelte Legemer f. Ex. Staal og 
Diamant antager, beviser paa en Gang baade vore Organers begrænd- 
sede Føleevne og Materiens ubegrændsede Delelighed. Denne Politur 
frembringes som bekjendt ved Gnidning med Smergelpulver eller Diamant- 
støv, og følgelig maa hvert enkelt Pnlverkorn eller Støvgran frembringe 
en smal Fure paa Legemets Overflade. Heraf fremgaar da, at den 
Overflade, som for vore Sandser frembyder en saa prægtig Politur og 



246 

(ilsyneladende uendelig Glathed, i Virkeligheden er bedækket med Frem- 
spring og Fordybninger, hvis Høide og Dybde ikke kan være mindre 
end Diameteren af de Støvpartikler, hvormed Polituren er frembragt. 

Til at opdage Spor af Materie i en særdeles fm fordelt Tilstand er 
Synet meget mere egnet end Følelsen. Dersom man stryger et Stykke 
Guid paa en Prøvesten, se vi tydelig de Guldpartikler, som blive lig- 
gende paa Stenens glatte Flade, men Følelsen kan ikke opdage dem. 

Skjønt Deleligheden i de foregaaende Exempler vistnok var 
stor, saa er man dog her ikke istand til at underkaste den nogen 
Maaling. Visse praktiske Operationer sætte os imidlertid istand til at 
erholde en numerisk Bestemmelse over en yderlig vidtgaaende Dele- 
lighed) som ellers maatte forekomme os utrolig. Dersom et tyndt 
Glasrør holdes foran en Blæseflamme, indtil Glasset bliver blødt og 
hvidglødende, og man derpaa drager begge Ender af Røret fra hinanden, 
saa kan man erholde et saa fint Rør, at dets Diameter ikke overskrider 
WtTTT ^f ^" Tomme. Denne Glastraad vil eie en Silketraads Finhed 
og Bøielighed, og dog har den i sin Midte en Aabning, som staar i 
samme Forhold til Rørets oprindelige Aabning, som Traadens Diameter 
til Rørets. Tilstedeværelsen af denne Aabning kan paavises ved at 
lade en farvet Vædske passere gjennem samme. 

Man har sagt, at om man kunde erholde en Traad af en saa over- 
ordentlig Finhed, som endnu besad tilstrækkelig Stivhed, saa kunde 
man stikke den ind i sit Legeme uden Smerte eller Skade, fordi dens 
Tykkelse vilde være mange Gange mindre end Porerne paa Legemets 
Hudbedækninger. 

Ved Anvendelsen af Kikkerter til astronomiske Øimed bliver Af- 
standen mellem Gjenstande, der sees samtidigen, maalt ved Hjælp af 
fine Traade, som ere udspændte parallele med hverandre tvertover Syns- 
feldtet, og som kunne forskydes fra eller imod hverandre, indtil de gaa 
gjennem de Gjenstande, hvis AFstand man vil maale. Kjender man nu 
Afstanden mellem Traadene, kan man da let beregne Afstanden mellem 
Gjenstandene. Men da disse Traade staa foran Øieglasset i Kikkerten 
. og altsaa nødvendigvis forstørres i samme Grad som Gjenstanden selv, 
saa vilde de se ud som brede Baand og ganske skjule mange Gjen- 
stande, som man netop vil se, med mindre de ere af en overordentlig 
Finhed. Det er derfor nødvendigt at skaffe sig Traade af en ualmindelig 
Tyndhed, og man har tåget sin Tilflugt til Spindelvævlraad; men Wol- 
laston har udtænkt en skarpsindig Methode til at erholde Ifetaltraade af 
en hvilkensomhelst Finhedsgrad. 



243 

forudsæUes som lige væsentlige, nemlig: 1} en Gjenstand, som Maskinen 
bearbeider, eller som den giver en eller anden Bevægelse enten i dens 
Helhed eller dens enkelte Partikler indbyrdes, 2) en mere eller mindre 
kunstig Forbindelse af Hjul og Stænger eller Maskinens Mekanisme og 
3) Motoren eller Kraften f. Ex. faldende eller rindende Vand, bevæget Luft 
(Vind), strømmende Damp o. s. v. Denne Kraft, som i Overenstemmelse 
med de her na^vnte Exempler stedse er en Masse, der bevæger sig 
eller har en vis Hastighed, bringer den træge Mekanisme i Bevægelse 
derved, at den giver den eller overfører paa den den Bevægelses- 
mængde (Moment), som den selv eier; mere kan den i intet Tilfælde 
give, og udenfor den Bevægelse, som Mekanismen modtager udenfra, 
har den ingen; thi den er som al Materie i og for sig træg og uden 
Dygtighed til nogensomhelst Bevægelse. Mekanismen overfører nu igjen 
sin Bevægelse paa den bearbeidende Gjenstand; men gjennem en med 
den forrige ganske ensartet Betragtning indsees, at Gjenstanden herved 
ikke i noget Tilfælde kan erholde en større Bevægelsesmængde (Moment), 
end Kraften havde. Prakti&k talt, vil den endog stedse kun komme i 
Besiddelse af en Del heraf, da her, som ved al Bevægelse paa Jorden^ 
Gnidning og Luftmodstand sluger en anden Del. 

Dersom altsaa Nogen vilde stille sig den Opgave at udtænke en 
Maskine, som besad den Eiendommmelighed, at al den Bevægelses- 
mængde, som fandtes i Kraften, ogsaa g]enfandtes i den bearbeidendes 
Gjenstand, og han derpaa anvendte sin halve Levetid, saa vilde man 
sige, at denne Mand havde arbeidet lang Tid og maaske flittigt, at han 
endog maaske under Behandlingen af enkelte Episoder har vist en 
overordentlig Skarpsindighed; men beundre ham vil man ikke, ligesaa- 
lidt som man f. Ex. beundrer den, som en hel Dag løber om for at 
finde en Person, uden at han ved, hvem det er han søger. 

Men dersom nu En tog sig til at ville udspekulere en Maskine, 
ved hvilken der skulde gjenfindes paa den forarbeidendes Gjenstand ikke 
blot al den Bevægelsesmængde, som findes hos Kraften, men endog 
noget mere, saa vilde delte endnu mindre geraade Vedkommende til 
Ære; han maatte da antage, at Materien (Maskindelene), naar den først 
ndenfra havde faaet en Impuls, siden selv kan give sig en Del Bevæ- 
gelse, omtrent som en slumrende Plantespire, som, først vakt til Liv, 
siden indeholder en Livsspire i sig, ~ med andre Ord, at Materien 
ikke er træg, men levende. 

Og netop dette er Meningen med den saakaldte stedsevarende 
Bevægelse. Naar man konstruerer et Uhr, som gaar med et Lod, 

16» 



244 

saa gaarUhret, saalænge til Loddet slaar an mod Bunden eller af anden 
Grund bliver ubevægeligt; et Lod, som falder eller be væger sig nedad, 
har en vis Bevægelsesmængde, som overføres paa alle Uhrets Hjul og* 
tilsidst paa Viserne; meddelte denne Bevægelsesmængde, vilde Hjulene 
og Viserne ifølge Materiens Træghed vedblive at bevæge sig i det 
Uendelige, saafremt der ingen Friktion og Luftmodstand var; men da 
disse sidste ere til, saa forbruges den Mekanismen meddelte Bevægel- 
sesmængde til at overvinde begge disse, og naar Loddet støder mod 
Bunden, saa ere de ogsaa allerede enten ganske opbrugte, eller der er 
i ethvert Fald kun saameget tilbage, at Uhrets Dele kort efler standse, netop 
paa Grund af den selvsamme Egenskab hos Materien, nemlig Træghed^n. 
Den, der altsaa vilde arbeide paa at konstruere etUhr, som, efter 
at Loddet havde naaet Bunden , fremdeles skulde blive gaaende enten 
med Loddet i Bunden eller saaledes, at det tråk sig selv op, han maatte 
ikke spekulere paa en Forbindelse af Hjul og Axier, men først og- 
fremst paa enten at forandre Materien saaledes, at den ikke længer blev 
træg, eller paa at finde en ny Sort Materie, som til Forskjel fra den 
hidtil bekjendte ikke besad Træghed. 



Materiens ubegræodsede Delelighed. 

Har man en Klump af en hvilkensomhelst Sort Materie, saa bestaar 
den af og kan deles i Dele, som i enhver Henseende besidde Klumpens 
Egenskaber; man kunde nu opkaste det Spørgsmaal, om der ikke er 
nogen Grændse for denne Slags Dclelighed, eller om man ikke ved at 
dele Klumpen i mindre og mindre Dele tilslut kommer til at erholde 
Smaastykker, som enten slet ikke lade sig dele videre eller i ethvert 
Fald ikke i Dele, som hver for sig have samtlige det Heles Egenskaber. 

Et Exempel vil bedst oplyse, hvorom Sagen her dreier sig. Som 
bckjendt bestaar det flydende Vand af to forskjellige Stoffer, Vandstof 
og Surstof, som begge ere Luftarter, men ved deres Forening med 
hverandre frembringe en flydende Forbindelse; i denne Forbindelse 
findes nu Vandstoffet og Surstoffet saa fint fordelt, at hvor liden Draabe 
Vand man end tager, saa bestaar den stedse af disse to Bestanddele. 
Hen nu spørges der, om det ikke kunde tænkes muligt, at naar man 



253 

til Krystallen under dennes Dannelse, fæste sig i en særegen Stillihg, — 
for at forklare dette bliver det nødvendigt at antage, at visse modsvarende 
Sider af Krystallerne tiltrække hverandre, saa at Atomerne ikke blot 
fæste sig til Krystallernes Sider, men ordne sig der i en bestemt Stil- 
ling. Med et Ord: vi maa antage, at Krystalvæggene ere opbyggede 
af Atomerne paa samme Maade og med samme Regelmæssighed , &om 
en Murvæg er dannet af Mursteneoe. 

Alle disse og flere lignende Forholde ved Krystallisationen ere 
derfor velskikkede til at anvise os Formen af de krystalliserede Stof- 
fers Atomer. 

Der gives inden i Krystallerne visse Planer, saakaldte Klyvnings- 
flader, langs hvilke Krystallerne med Lethed lade sig spalte. I Sub- 
stantser af samlhe Slags have disse Planer stedse samme Beliggenhed. 
— hos forskjellige Substantser er deres Beliggenhed forskjellig. Vi 
kunne derfor tænke som saa, at disse Planer ere parallele med Begrænds- 
ningsfladerne af Atomerne, og deres Beliggenhed giver derfor Holde- 
punkter for Bestemmelsen af Atomernes Form. 

I Overensstemmelse med disse Fakta og den derpaa grundede 
Theort antager man, at alle Substantser, som kunne krystallisere, beståa 
af Atomer af forskjellig Form; men alle faste Legemer sortere under 
denne Klasse, da de alle enten erefundne i en Krystalform eller kunne 
Ulbageføres til en saadan. Vædsker krystallisere under deres Størkning; 
mange Gaser ere allerede bragte til at antage flydende og fast Form, 
og man kan antage, at alle ville kunne binges dertil. 

Det Synes derfor antageligt, at alle Substantser til Syvende og Sidst 
beståa af Atomer med bestemt Form og Størrelse, — at de forskjel- 
lige Egenskaber, som vi finde hos forskjellige Substantser, bero paa 
Formen og Størrelsen af deres Atomer, at disse Atomer ikke kunne 
forstyrres, saalænge Substantsen ikke er kemisk opløst i sine Bestand- 
dele, saasom vi finde de Egenskaber, som bero paa dem, uforandrede 
under alle de Indflydelser, hvorfor de have været udsatte. 



Den vidlgaaende Deling, som mange Substantser fornemlig under 
Indflydelse af Varmen opvise, har ganske . naturlig bragt Mange til at 
tro, at Materien tilsidst lader sig tilintetgjøre. De Gamle brugte iste- 
denfor vor Jordfæstelse at brænde deres Døde, netop fordi de troede 
herved at tilintetgjøre Legemernes Bestanddele. 



254 

Den nyere Naturforskning derimod antager, at en Evne til at til- 
intetgjøre Materien ligesaalidt er forenelig med en endelig Krafl; som 
Evnen til at skabe Materie. Man kan sikkert paastaa, at den Mængde 
Materie, som findes i og paa Jorden, aldrig har været formindsket med 
et eneste Atom. Materien lader sig ikke tilintetgjøre ved noget Middel, 
som mangler goddommelig Kraft. Man kan da spørge, hvad der bliver 
af den Materie, hvoraf et Legeme bestaar, som underkastet Varmens 
Indfly deise eflerhaanden ganske fors vinder. Svaret er, at i dette, som 
i alle andre Tilfælde af tilsyneladende Tilintetgjørelse, intet Andet gaar 
for sig end Forandring af Materiens Form og Delenes indbyrdes Stilling. 

Naar et Legeme udsættes for Hedens Indflydelse^ opiøses det i 
sine Elementer, og mange af 'dets Bestanddele indgaa Forbindelser med 
andre Materiepartikler og danne nye Substantser med nye Egenskaber. 
Naar saaledes Stenkul forbrændes, indgaar KulstofTet i Forbindelse med 
en af Luftens Bestanddele Surstoffet og danner en Gasart kaldet Kol- 
syre, som blander sig medLuflen; en anden af Stenkullets Bestanddele, 
Yandstoffet, danner med det samme Sorstof Vanddampe, som ogsaa 
stige op i Atmosfæren. Svovlet, som tilfætdigvis kan være tilstede i 
Kullene, danner paa samme Maade med Surstof en Gas, Svovlsyrling, som 
ogsaa blander sig med Luften. Saaledes er da hele Kulsubstantsen spredd 
i Luften med Undtagelse af en Ilden Del uforbrændelig Materie, som 
igjenfindes i Askefaldet, — nogen Tilintetgjørelse har ikke fundetSted. 

At nu ingen Del af Materien hér er tilintetgjort, det kan af Kemi-^ 
kerne paavises ved utmodsigelige Beviser; alle de omtalte Produkter 
kunne nemlig opfanges, veies og undersøges. Den Mængde Sorstof, 
som er indtraadt i Forbindelse med hvert Kulelement, kan igjen skaffes 
frem ligesaavel somKulbestanddeIcne selv, — disse sidste kunne veies lige-^ 
saavelsom Asken, og Vægten af det Hele vi) blive funden akkurat saa 
stor som Vægten af det Stenkulstykke, som blev forbrændt og tilsyne-- 
ladende Ulintetgjort. 

Vædsker, som opvarmes, forvandles til Damp, og denne Damp 
spredes i Luften, saa at Vædsken tilsyneladende bortkoges eller koger 
til Intet; men dersom Dampen opfanges f. Ex. i en særegen Kjedet og 
her afkjøles, vender den tilbage til sin flydende Tilstand, og dens Vægt 
og Volumen vil findes at være akkurat de samme som før Fordampningen. 

Der gives en kemisk Proces, som er kaldet den destruerende De- 
stillation; Navnet er vildledende, saasom der her slet ikke er Talen om 
DOgen Destruktion. Dersom et Stykke Træ, som iforveien er afveiet^ 
indlægges i en Retorte og underkastes Destillation, saa vil man finde^ 



251 

Skjøndt Lugtesandsen ikke gjør os bekjendt med Legemernes 
mekaniske Forholde, saa viser den os dog deres Tilstedeværelse; det 
er saaledes bekjendt, at et Gran Muskus vil inprægnere Luften i et 
Værelse for en 20—30 Aar, udenat det har tabt nogel Mærkeligt i Vægt; 
og dog maa hver Luflpartikel, som i Næsen frembringer Lugtefornem- 
melsen, indeholde en vis Mængde Moskus. 

En en halv Mil lang Spindelvævtraad vil neppe veie mere end et Gran. 
Det er noksom bekjendt, at Ædderkoppen spinder Traade, hvori dens 
egen Vægt kan hænge^^man har fundet, at disse Traade ere sammen- 
satte af 6000 enkelte Traade. 

Ligesom med Lugten er det ogsaa med Smagen. En Portion 
Strychnin saa liden, at den vanskelig kan sees^ vil gjøre en halv Pot 
Vand bitter. Ligesaa vil et Gran af et bestemt Sølvsalt meddele en 
4—5 Potter Vand en kjendelig Sødme, En saa stor Vandmasse veier 
omtrent 700Q0 Gran, og da Sødmen er mærkelig i hvert enkelt Gran, 
saa er hvert Gran af Saltet delt i 70000 Dele. 

En liden Klump Sukker vil gjøre ^ Pot The sød. I I Pot The er 
der 31000 Draaber; hverDraabe maa da indeholde ^^j^^^af det opiøste 
Sukker, og dog er den kjendelig sød. Hen om en Naalspids stikkes 
ind i «n saadan Draabe og drages ud igjen, saa hænger et tyndt Væd- 
skelag ved Naalen, uden at dog Draabén er mærkelig formindsket. Dette 
Vædskelag vil dog være sødt og altsaa indeholde en Brøkdel af ^rj^xnr 
af Sukkerklumpen, — altfor lidt til at kunne sættes i Tal. 

Dersom man altsaa gaar Erfaringens Vei og slutter fra det, vi vide, 
til hvad vi ikke vide, saa synes Materien at være delelig i det Uendelige 
og Atomer af bestemt Størrelse og Form eller bestemte Smaadele af 
Legemerne, som ikke videre kunne mekanisk deles, slet ikke at. exi- 
stere. Men en saadan Slutning vilde dog være uforsvarlig, om man 
end ikke havde andre Midler til at afgjøre Spørgsmaalet end netop 
Observation. — Men der gives mange Kjendsninger, som tyde hen paa, 
at skjøndt saadanne Atomer selv ikke ere sandsede og aldrig ville 
kunne sandses, saa existere de dog med den aller høieste Grad af 
Sandsynlighed, — hvor uendelig smaa de da maa være, derom kan 
man efter det Foregaaende faa et Begreb. 

Den mærkeligste af de Kjendsgjerninger, som tyde hen paa Atomemes 
Tilværelse, er den saakaldte Krystallisation. Naar et Salt er opiøst i 
destilleret Vand, danner Blandingen en gjennnmsigtig Vædske ligesom 
Våndet selv, idet Saltet ganske er forsvunden for Synet og Følelsen. 
Tilstedeværelsen af Saltet i Våndet kan ikke destomindre paavises ved 



252 

Veiningr af Opløsningfen^ som vil blive befunden at være netop saameget 
tungere end det oprindelige Vand som Vægten af det opiøste Salt. 

Dersom nu Opiøsniugen bliver opvarmet til en passende Tempe- 
ratur, vil Våndet lidt efter lidt fordampe; men saasom denne Fordamp- 
ning ikke omfatter Saltet, saa vil det tilbageblivende Vand stedse inde- 
holde samme Mængde Salt, og man vil erholde en stærkere og stær- 
kere Saltopløsning. Tilslut vil^ Våndet i den (jrad være fordampet, at 
den tiloversblevne Del af samme ikke længer kan holde den hele 
Mængde Salt i Opiøsning; er dette Punkt naaet, saa vil hver Vanddraabe, 
som fordampes, eflerlade sig det Salt, den holdt opløst, i dets faste og 
naturlige. Tilstand omtrent som Støv eller andre i Vand uopløselige 
Smaapartikler. Hen det Salt, som saaledes bliver flydende i Vædsken, 
vil ikke samle sig i uregelmæssige Klumper, .men vil fremstille sig i 
regelmæssige Former, begrændsede af plane Flader, der overalt skjære 
hverandre i skarpe Kanter, — disse Former ere ufravigelig de samme 
for samme Sort Salt, men forskjellige for forskjellige Sorter. Der er 
nu flere Omstændigheder ved Dannelsen af disse saakaldte Krystaller, 
som fortjene Opmærksomhed. 

Dersom en af dem løsnes fra de andre^ og de gradvise Fremskridt 
i dens Dannelse iagttages, saa vil den sees under sin Væxt stedse at 
beholde sin oprindetige Form uforandret. Da nu dens Væxt maa være 
begrundet i en fortfarende SammenhobMing af Saltpartikler, som ved 
Våndets Fordampning blive faste, saa følger heraf, at disse Partikler 
eller Atomer maa have en saadan Form, at de ved at lægge sig hen 
til Krystallen den ene efter den anden ikke ville forstyrre Regelmæs- 
sigheden af dens begrændsede Flader og bevare dens Kanters Skarphed 
uformindsket. De maa med andre Ord være saaledes formede, at den 
Krystal, hvoraf de ere Smaadele, maa være ligesom opbygget ved deres 
regelmæssige Sammenføining til den Form, den antager. Dersom en 
af disse Krystaller under dens Dannelse tåges ud af Vædsken og søn- 
derbrydes, saa at altsaa dens regelmæssige Form forstyrres, og et Stykke 
af den derpaa bringes op i Vædsken igjen, saa vil dette igjen antage 
Krystallens regelmæssige Form, idet Saltatomeme, som eflerhaanden 
ved Våndets Fordampning komme til, udfylde de uregelmæssige Hul- 
heder 9 som frembragtes ved Sønderbrydningen. 

To Ting følge ligefrem af disse Kjendsgjerninger: 1) at de ved 
Våndets Fordampning dannede Atomer have en Form, som gjør det 
muUgt for dem ved deres Sammensætning at frembringe et Legeme af 
Krystallens Skikkelse, og 2) at Atomerne, som efterhaanden fæste sig 



249 

høre den største Metalmasse. Galdet har den samme Fasthed, Textor 
og Farve, modstaar de samme chcmiske Agentier og indtræder i For- 
bindelser med de samme Stoffe. Dersom denne Traad udsættes for 
Indvirkning af Salpetersyre, vil den indre Sølvkjærne opiøses, medens 
det omhyllende Guldrør som en sammenfaængende Hasse vil blive tilbage. 

Det er imidlertid den organiske Verden, som frembyder de mest 
interessante og staaende Exempler paa Materiens yderligt gaaende 
Delelighed. Man kan neppe finde noget mærkeligere end Dyrenes Blod, 
der ikke, som det forekommer det ubevæbnede Øie, er en rød, 
jævn Vædske, men bestaar af en gjennemsigtig farveløs Vædske, Blod- 
vandet, hvori utallige smaa faste røde Legemer svømme om. 

Hos forskjellige Slags Dyr ere disse Smaalegemer forrkjeliige baade 
i Farve og Udseendc. I Menneskets og alle Pattedyrs . Blod ere de 
irunde Skiver, hvis Overflade ere konkave ligesom Brilleglas for kort* 
synte Folk. I Blodet hos Fuglene, Krybdyr og Fiske ere de i Almin- 
delighed ovale, mere eller mindre hos forskjellige Slags, ogOverfladen 
er konvex omtrent som BriUerne for Langsynte. Tykkelsen af diisse 
Skiver vexler fra \ til \ af Diameteren. I Menneskeblodet er Diametren 
77nx> ^f ^^ Tomme, — mindst ere de i Blodet af Muskusdyret, hvor 
deres Diameter blot udgjør ^^7^^^ af en Tomme. Der vilde medgaa 
50000 af de første og 800000 af de sidste til at bedække Hovedet 
paa en Knappenaal. 

Det følger heraf, at der i en Draabe Menneskeblod, som hænger 
ned fra Spidsen af en fin Naal, indeholdes omtrent 3000000 Skiver, 
eller 120000000 i en Draabe Blod af Muskusdyret, og dog ere disse 
Legemer ved Hjælp af Mikroskopet ikke blot gjorte synlige for Øiet, 
men deres Form og Dimensioner sees tydeligt. Saa smaa som de ere, 
lade de i^ig dele i deres Bestanddele ved chemiske Agentier. 

Men disse Smaakugler overgaaes dog i Lidenhed af utallige Skab-^ 
Ilinger, hvis Tilværelse Mikroskopet har gjort os bekjendt med, og hvis 
hele Legeme er mindre end de smaa Blodkugler. Mikroskopet har 
gjort os bekjendt med Yaesener, hvoraf en Million ikke vikle danne en 
Klump i^ørre end et Sandkorn, og dog er hver af disse sammensat af 
Lemmer, som svare til deres Øiemed ligesaa fuldkomment, som ved de 
største Skabninger. Deres Bevægelse viser Livlighed, Sandsning og 
Instinkt. I de Vædsker, som de bebo, sees de at bevæge sig med 
dén mest overraskende Hurtighed og Livlighed, — og deres Bevægelser 
og Handlinger ere ikke blinde og tilfældige, men aabenbart ledede af 
frit Valg Og med et bestemt Maal. De spise og drikke og ernæres 



250 

derved, — de maa altsaa have et Fordøielsesapparat. De vise en 
Huskelkrafl, som i Styrke ogr Bøielighed relativt talt langt overgaar 
høiere Dyrs. De have de samme Begjærligheder og ledes af de samme 
Lidenskaber, som de héiere Dyr, og skjøndt forskjellige i Grad, føre 
deres Ønskers Opfyldelse de samme Følger med sig som hos os selv. 

Spallanzani har saaledes iagttaget, at visse af disse Smaadyr op- 
slnge andre saa graadigt, at de svulme op af Fedme og blive sløve og 
dorske af Overmættelse. Dersom de efter et saadant Maaltid blive 
indesluttede i destilleret Vand og berøves al Føde, saa vende de igjen 
tilbage til deres normale Tilstand, de erholde igjen deres Livlighed og 
Bevægelighed og begynde at more sig med at forfølge de mindre Dyr, 
som staa til deres Raadighed. De svælge disse uden at berøve dem 
Livet, man har nemlig under Mikroskopet seet de mindre saaledes slugte 
Dyr bevæge sig inden i de Størres Legeme. 

Ehrenbergs mikroskopiske Undersøgelser have lagt for Dagen de 
mest overraskende Exempler paa den Lidenhed, hvortil den organise- 
rede Materie kan reduceres. Han har vist, at der existerer mange Slags 
Infusorier saa smaa, at Millioner af dem ikke danne en Klump saa stor 
som et Sandkorn, og at tusinde kunne svømme Side om Side gjennem 
et Naaløie. Skallene af disse Smaadyr findes forstenede i Jordlagene 
i saa store Mængder, at det næsten nærmer sig til det Utrolige. Maa- 
linger have vist, at en Kubiktomme af Jordbunden under Bilin 1 Bøbmen 
bestaar af 41000 Millioner Dyr, og da en Kubiktomme veier 220 Gran, 
saa maa der paa et Gran gaa 187 Millioner Skaller, hvoraf hver altsaa 
veier iBTTyAiTTnytF «f et Gran. 

Alle disse Fænomener vise, at disse Skabninger maa eie en Iige« 
saa herlig Bygning som de større Dyr. 

Dersom et Gran Salt opiøses i 1000 Gran destilleret Vand, vil 
hvert Gran Vand indeholde y^^i^ Gran Salt; og dersom et Gran af 
dette Vand bliver blandet med 1000 Gran destilleret Vand, saa vil det 
Wtttt 6^^" ^^1^9 50°^ <)et indeholder, blive jævnt fordelt i Massen, saaat 
hvert Gran Vand vil indeholde inntn>t)TF ^^^ Salt. Og dog kan Til- 
stedeværelsen af Salt i denne Opløsning paavises ved visse chemiskd 
Midler. Der er heller Intet iveien for at drive denne Fortyndning, sai 
vidt det skal være. 

Et Gran Blaasten opløst i 4— 5 Potter Vand vil give den hele Vand- 
masse et tydeligt blaat Skjær, og et Gran Karmin vil paa samme Maade 
gjøre Våndet rødt. En liden Draabe af saadant Vand vil da indehold^ 
disse Substantser i samme Forhold, hvori Draaben staar til den hele Mass 



255 

at der dannes Vand, en Syre og forskjellige Gasarter, som samtlige 
kunne opsamles, medens der tilslut bliver Trækul tilbage i Retorten. 
Dersom Vandel, Syren og Gasarlerne veies og tilføies Væglen af Kullet, 
saa vil den hele Vægt lindes at være lig Væglen af Træet, som oprin- 
delig indlagdes i Retorten. 

Saaledes kan Materie blive smeltet, fordampet eller forbrændt. Dyr 
og Planter hendøe, organiserede Legemer splittes og opløses; men i 
alle Tilfælde bevare deres enkelte Bestanddele deres Tilværelse. Resterne 
af vore egne Legemer nedlægges efter Døden i Graven og indtræde i 
utallige Forbindelser med Bestanddelene af Jordbunden, de Planter, som 
bedække denne og Luften, som hviler over den. 

Følgelig indtræde disse Bestanddele i en uendelig Række af andre 
Forbindelser, danne Dele af andre organiserede Væsener, Dyr eller 
Planter, som efter at have udspillet deres Roller igjen blande sig méd 
Jordbunden, Luften eller andre Organismer øg begynde Kredsløbet forfra. 

Disse Atomer gjennemløbe da bestandig en Kreds i Naturens 
Husholdning, men med langt større Sikkerhed og Regelmæssighed end 
den, der kommer tilsyne i den bedst disciplinerede Arme eller i den 
bedst indrettede Fabrik. 



IVotitser. 

Om den formentlige for Sundheden skadelige Indflyddse af Schwein- 
furtergront antendt paa Tapeter. 

(Civil Engineers Journal). 

Foral anstille ForsGf^ i denne Retning overtrak man to smaa Værelser med 
Tapeter trykte med Scliweinfurtergrdnt (Forbindelse af arseniksur og ediksurKob- 
beroxyd). Det ene Værelse havde et Indhold af 17 Kubikfod, og blev overtrukket 
med 48 Kvadratfod Tapetpapir^ altsaa med 2| Kvadratfod pr. Kubikfod Rum. Det 
andet Værelse kavde et Indhold af 26 Kubikfod og tapetseredes med 53 Kvadratfod 
Papir, altsaa med 2 Kvadratfod for hver Kubikfod Rumindhold. 

I disse Værelser var en Ventilation kun mulig gjennom Sprækkerne i Ddreti, 
den indesluttedc Luft kunde saaledes her forblive i længere Tid i Berdrelse med 
Tapeterne end i et sædvanligt Værelse. PapiroVerfladen var i Forhold til den inde-* 
alnttede Luft 14 Gange saa stor, som den vilde være i et Værelse af 20 Fod i 
Kvadrat og 12 Fodi Hdide. Ved disse Forsdg vare saaledes Omstændighederne hdist 
gunstige for en loprægnering af Luften med Arsensyrling. I hvert Værelse henstil- 
ledes 2 Skaaler, den ene fyldt med Kaliopldsning, den anden med en Opldsning af 
salpetersur S5lvoxyd-Ammoniak, fremdeles ophængtes i hvert af Værelserne et Ark 
Papir mættet med sidstnævnte Vædske. I det stdrre Værelse lod man et Gasblus brænde, 



256 

som yed%eholdt en Temperatur af 18| å 22® R. I det andet Værelse anvendte man 
derimod intet Gasblus. Værelserne forblev i 72. Timer omhyggelig tillukkede, og 
lod man samtidig i det stOrre Væselse Gassen brænde i 45 Timer. Derefter udtog 
man de omtalte Opidsninger, undersOgte dem efter Marsh^s M«thode og fandt dem 
ganske fri for Arsenlk. 

Det med Opldsning af salpetersur SOlvoxyd-Ammoniak mtettede AHi Papir 
befandtes ogsaa fri for Arsenik, men bar p«a sin Overflade talrige farveldse Kry- 
italler^ som ved Unders^gelse viste sig at beståa af salpetersur Sdlvoxyd. Efter- 
hvert som det i Papiret indsugede Vand fordampede, koncentreredes nemlig Op- 
lOsningen saameget, at det salpetersyre Sdlvoxyd kunde krystallisere. Paa Papiret 
befandtes ogsaa en amorf Substants af mdrkegul Farve, der ved Ly& hurtig for- 
vandledes til sort. Den samme Substants iagttog man paa Ov^rfladen af den i 
Skaalen indeholdte salpetersure Sdlvoxyd-Ammoniak, samt i stOrst Mtengde i den 
Skaal, der stod hvor Gasblusset brændte. Unders<)gel8en viste, at den bestod af 
SvovlsOlv,^livortifSVovlen var bentet fra Atmosfæren i Laboratoriet, der aldrig er 
fri for Spor af Svovlvandstof. Denne mdrkegule Substants afsondrede sig ogsaa i 
et tredie Værelse, der ikke indehotdt nogen grdn Arsenikfarve — et Bevis for at 
det grOnne Tapet ikke havde nogen Del i Frembringelsen af bemeldte Substans. 

, Det ved Forsdget anvendte grdnne Tapetpiapir indeboldt U^S Gran Arsensyr- 
Itog pa« hver Kvadratfbd. 

Af ovenbeskrevne ForsOg kan man slutte: 

1. At om selv et lidet Luftvolumen i længere Tid bliver bragt i Berdrelse med 
en stor Flade arsenikholdigt Papir og endog bliver ophedet indtit en Tempera tar 
af 21® R., dog intet Spor af Arsensyrling gaar over i Luften. 

Saameget mindre kan Arsensyrlingen have nogen skadelig Indflydelse i et «]-« 
mindeligt Værelse, der i Forhold til Vægfladen indeholder mere Luft, dervedVen- 
tilation stadig vexles. 

2. At Gassens Forbrændingsprodukter ikke bidrage til at frigjdre Arsensyrlingen 
af det granne Papir. 

3. At der fra Overfladen af saadanne Tapeter ikke forflygtiger nogen Arsensyrling 
undtagen ved Temperaturer, hvorved Værelset ikke mere er beboeligt. 
Grunden til lldebeiindende hos de Personer, der bebo Værelser med arsenik- 

holdige Tapeter, kan saaledes ikke s5ges i den Omstændighed, at Arsensyrlingen 
forflygtiger, men derimod deri, at enkelte Smaadele af den arscniksure Kobberoxyd 
paa Grund af hyppig og utidig Feining Idsrives og som St5v bæres om i Luften og 
saaledes ved Indaandningen bliver skadelig. Denne Fare kan undgaaes, naar man 
vælger Tapetsorter med glattet Overflade samt anvender behOrig F^igtighed ved 
Rengjøringen. 

Forfatteren med Familie' har i tre Aar beboet Værelser, af hvilke endog Sove- 
værelset var betrukket med denne Tapetsort, nden at nogen skadelig Indflydelse har 
ladet sig spore. 

— ^ — ■ 1 

Indhold: Ny Slags Strdmmaaler. S. 24L Perpetum mobile, stedsevarende 6e- 

vægelse. S. 242. Materiens obegrændsede Ddeligbed. S. 244. 

Notitser. S. 255. 

TT T—— ■ I III- I , , . - 1 , > 1 r.,,^ 

Christiania. P. T. Mallings Bogtrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Christiania. 

Redigeret af 

Th. Brocta. H. Christie» li. Segelclce. 
P. Steenstrop. 

:m 17.] 15 September, [1859. 

Bekjeodtgjorelsei: fra DepartemeDtet for det Indre. 

Ved bøiesle Resolntion af 25 October i856 er der meddeelt FVantz 
Dnncker i Berlin Palent for t\ Tiésrum af 5 Aar fra Patentets Udfær-- 
digelse (19 November s. A.) paa 

1. Kofistraklion og Anvendelse af el nyt elektro-telegraSsk Ap- 
parat, ^jDepeohefordekr^' kaldet, indrettet for et hvilketsomhelst Antal 
Depecher, 

2. Konstruktion af 2 Sorter Nagler til Brug ved Telegrafering og 
en Maade at sætte disse Nøgler i Forbindelse med galvaniske Batte- 
rier, og 

3. Anordning af Strømmens Løb ved en særegen Maade, favor- 
paa Ledningstraadene anbringes melløm Lokalbaiterierne, Depechefor- 
delerne og Nøgleme. 



Den riytig opftindne Fordeler (distributeiir) afDepeeher, i Forbin- 
delse med nogle andre Forbedringer ved den elektriske Telegraf, gjør 
det hérefler mnligt paa engai% at oversende saamainge Depecher som 
man vil og af forskjellige Indhold til en eller flere Stationér, mere 
eller mindre bortfjernede fra hverandre indbyrdes, alt paa en eneste 
af Liniens Ledetraade, paa den llaadé, at hver Depeehe særskilt an- 
kommer nøiagtig til dens Bestemmelsessted, uden at Oversendelsen af 
en forstyrres ved en anden. 

Vi have her kun beskrevet det nye Apparat saaledes' som det er 
konstrueret, naar det skal anvendes til to eller tre Depechers samti- 
dige) Forsendelse ; men det ktki ogsaa anvendes i de Tilfælde, hvor der 
handles om at forsende ^l i^ørre Antai Depecher, hvilket i saa Fald 

Sjette Aarg. 17 



258 

kun vilde udkræve et) forHgelse df Pistributeretis vesentligste Be- 
standdele, idet Opfindelsens I^rincip kan anvendes paa et ulimiteret An- 
tal Stationer og Depecher. 

Distributorens Konstruktion for Anvendelse til samtidig Forsendelse 
af tébnåé Depecher. 

Paa Stationen eller Stationei^ne,^ hvor Depepherne ir^dleveres, er 
der to Søiler (Batterier), den ene af en Krafl = 1, og den anden «= 2. 

Hver af disse Søiler sættes paa en ny Maade i Forbindelse med 
en Manipulator, lig den der anvendes ved Morses Apparater, men dog 
df en forbedret Konstruktion; hver af disse Manipulatorer hardenVunk- 
tion at overføre en af de tvende indleverede Depecher. 

Denne Maniptflatøi^, der er ffehfistillét veid Fig. i, «r konstruere! 
pft^, følgenldis Mand^e: Paa en Sokkel vXlrmAA' et anbragt en Hæ- 
y^^tøng J^£'> ibtis Lagørtap hviler id, understøttet, fra dan; ena Sido 
ved Fjederen e. i , . 

.. ,. P|a^ Hæv!e9tangenB< vensbce Endei er anbragt^.en Messiag-Spids cc', 
$qiB/ gøar igjennem Hs^vestangen, øg som; under ItiiiiptilaitøreDS Uvirk- 
somheds-Tilstand hviler paa et Metal-Lager, der er anbragt paa .Basis 
AA'i ^aalængø som Hævestangea forbliver uvirksom. En Traad h' fø- 
rer, fra c* til øB ikke. strømled^Rdt Phide i, der ligger under Hs^v^^ 
stangen. Herfra hæver sig en meget elastisk Stang, der ender i e( 
ruKMiti Blad , jf^ Jivis. Ov^rflade. er be4ækkei med en EUenbensplade. 
Df^tteSIad fastholdes i. otvøntillveidiøn vertikal Knap, der cf hæftet tilØ'. 

I Hviletilstand er der ingen Kontakt mellem Bladet g og .Knappen 
f. Men ved at trykke Fingeren paa g, falder g paa f; kvorimod Fje- 
deren e kun ved el vedholdende Tryk giver efter, og derved afbrydes 
KontakHen «{.'Heejvestangens aindeii EadelmeUemo'!^ pg'Metal<**Li^erel 
n> anbragt paa ^. ! . , ; < 

( P.aa hver. af de to St$Uoner, hvor Depecher ere indleverede, er 
d^r.^n lignende Manipulfttør^. 

D,iss^. Manipulatørers Kommunikation tned dieres 3øiler og med Li- 
ni^nsj .Xraad ivæi?|ia$ttjes paa den . Jklaadie, som Tegningen i. Figr. // 
fremstiller. i . 

Zifferet i betyder den første Seile henhørende til den Manipula*^ 
(ør, t som staar ved Siden a/, Zifferet 3 den anden Søile.med.sin Ma- 
nipulatør.; 

Den førsle Søiles negative Pol er . i Kommunikation med Jorden E; 
møn, en anden le4end^..Tjraad m leder fra ns^vnlQ ?(A\\\ n, Manipula- 



259 

tørens Hvile-Konlakt. En Leder gaar fra den positive Pol til Metal- 
knappen f. 

Den anden Seiles Kommunikation med dens Hanipulatør sker paa 
samme Maade^ dog nden at slaa i Forbindelse med Jorden. Den ne- 
gative Pol rettes mod n, den positive mod Knappen f, 

Af de to Manipulatorer fører c i Linietraaden o og o'. 

Da denne sidste er i Forbindelse med Jorden, kan Strømmens 
Gang gjennem Seilerne og Manipulatørerne letteligen følges, nemlig 
saaledes : 

Saalænge som Manipulatørerne ikke arbeide, ere Søileme afbrudte 
ved deres positive Poler i f; ved at berøre Overfladen paa Pladen g 
paa den første Manipulator falder g paa f, og derved resulterer et 
Kredsløb om den første Søile, idet g er i Forbindelse med den nega- 
tive Pol og f med den positive. Hidtndtil er der ingen Strøm i Lini- 
ens Traad, men fra det Øieblik af, at man synker Hævestangen, afbry- 
des Hvilekontakten mellem c og n. Den positive Strøm gaar da gjen- 
nem f, g, hy & i Linien o og ankommer saaledes til den anden Søile. 

Forudsat at Manipulatoren 2 ikke arbeider, resulterer deraf, at den 
positive Pol er afbrudt i f, og i dette Tilfælde ledes Strømmen, idet 
den gaar igjennem Traaden m', rundt den anden Søile og ankommer 
formedelst Kontakten n c til Traaden paa Linien o\ 

I det Tilfælde, at Manipulatoren ikke er i Hviletilstand, kan deraf 
fremgaa tvende Eventualiteter: 

Den førsle Søiles Strøm kan ankomme i det Øieblik, du f og g af 
den anden Manipulator berøre hinanden, uden at Kontakten mellem c 
og n allerede har været afbrudt; i dette Tilfælde vil den første Søiles 
Strøm have to Veie gjennem Manipulatoren; den ene af disse Veie vil 
ved at passere gjennem don anden Søile fra den negative til den po- 
sitive Pol fra denne sidste ende ved Linien o' gjennem f, g og k, og 
den anden vil, ved at gjennemløbe Traaden m rundt om Seilen, diri- 
gere sig mod o' gjennem n og &. 

Imidlertid tvinger den Modstand, som den anden Søile gjør mod 
Strømmens Gjennemløb, denqe til at tåge den anden Vei, og Seilen 2 
forbliver uden Indflydelse paa Kraften af Strømmen, der udspringer fra 
den første Søile. 

Men i det Tilfælde, at den anden Manipulator er i Virksomhed og 
som Følge deraf g trykkes paa f, saaledes at Kontakten mellem c og 
n kommer til at afbrydes, vil Strømmen gjennemløbe den anden 
Søile, og da den første Søiles positive Pol er i Kommunikation med 

17» 



260 

den anden Søiles negative Pol, opstaar derved en Forstærkning af 
Strømmene fra begge Seiler, en Forstærkning, som man har havt til 
Hensigt 

Hvis den første Manipulator ikke er i Virksomhed, men derimod 
den anden, saa vil Strømmen, hidrørende fra den sidste, saalænge som 
Kontakten mellem n og c af den første Manipulator ikke er afbrudt, al- 
tid have den anden Søiles Kraft, og den forstærkes først i det Øiéblik, 
da den første Manipulators Kontakt ophæves. 

Liniens Traad ender ved ^Fordeleren" C^istributeur), som nylig er 
opfunden og som er anbragt paa Bestemmelsesstedets StaUon og kon- 
strueret paa følgende Haade: 

Foran en vertikal Elektro-Magnet er der anbragt tre Beslag eller 
Ankere lig Hammere, som, idet de dreie sig under en svag Friktion 
mellem tvende Spidser, ere tilbageholdte fra Magneten formedelst en 
Fjeder, saaledes at de i Uvirksomhedstilstand ere satte i Kontakt med 
en massiv Stang, mod hvilken de støtte sig. 

Fig. Ill forklarer nogenlunde Ankernes Stilling. 

I denne Figur fremstiller E Spolen, omviklet med Kobbertraad; K 
Magneten, som staar over den, a det vertikale Anker opsat paa sin 
Tap d; n Fjederen, som holder det tilbage fra Magneten, og Stangen 
s t dets Støtte, men som vi herefter ville kalde dets Hvile-Kontakt 

Det horizontale Anker er mærket med b, dets Tap ved d', Fjede- 
ren ved n', dets Hvile-Kontakt ved s' t\ 

Bogstavet c forestiller et Anker befæstet ved dets Tap i d", hvis 
Fjeder er mærket n'' og Hvile-Kontakt s'^ t*\ 

Alle disse Ankere ere gjorte af blødt Jern, deres Haandgreb af 
Messing ligesom Stængerne s t, der tjene som Hvile-Kontakt 

En Ende af Traaden fra Spolen £ er sat i Berørelse med Liniens 
Traad; den anden Ende er befæstet til Jernbarren M, fra hvilken en 
Leder fører ned i Jorden. 

Fjederne n, n*, n" ere befæstede ved Skruer x x' rb" til et Slil- 
lads af Træ; disse Skruer ere ordnede paa den Maade, at Skruen x 
paa Ankeret a bøier sin Fjeder n i den Grad, at Ankeret a allerede 
ved Strømmen fra den svage Søile tiltrækkes ved Jf. 

Skruen x' maa være anbragt paa den Maade, at Ankeret 6 kun 
tiltrækkes, naar en Strøm fra den stærkeste Søile gjennemløber Spolen 
E; Skruen x'' endelig skal bøie Fjederen paa Ankeret c saaledes, at 
dette ikke kan tiltrækkes af Mj uden naar en Strøm fra begge Søiler 
gjennemløber Spolen £. 



261 

Fra det Øieblik, at den ene af Hanipulatørerne eller begge to be- 
virke Kredsløbet, løbe lignende Strømme af forskjellig Kraft gjennem 
Spolen, hvis Modstand i Forening med Linietraadens gjør, at Magneten 
M kun modtager en svag Magnetisme gjennem den lille Søile, hvilken 
Magnetisme indskrænker sig til at sætte Ankeret a i Berørelse med M. 
Magnetismen, som frembringes i M ved Strømmen fra den store Søile, 
er stærk nok for at kunne tiltrække Ankeret a og b; og hvis begge 
Strømme virke paa eengang, vil deraf følge, at ogsaa Ankeret c berø- 
res af Jf. 

Virkningen af Ankernes Tiltrækning er følgende: 

Lige ved Apparatet, som vi have kaldt „Depeche<^Fordeler% er der 
et Morse-Apparat, som arbeider gjennem en lokal Søile. Denne lokale 
Søiles negative Pol er i Forbindelse med Jorden, dens positive Pol er 
i Retning mod en af Spol-Traadens Ender paa Morse- Apparatet; den 
anden Traad-Ende ender i Ankeret a efter at have passeret gjennem h d, 

Naar Ankeret a berører Magneten M, som, ifølge Forklaring oven- 
for, er i Berørelse med Jorden, saa er Kredsløbet i den lokale Søile 
frembragt, og Morse-Apparatet begynder da at arbeide. 

Ankeret a spiller altsaa her en almindelig Overdragers C^elais) 
Rolle. 

Men paa samme Tid udgaar en anden Leder fra den lokale Søi- 
les positive Pol i følgende Retning: Fra den positive Pol gaar Lede- 
ren p direkte mod s" t*', det vil sige mod Ankeret c's Hvile-Kontakt; 
desuden gaar en Traad f fra Haandtaget paa selve Ankeret c til den 
paa Ankeret b, hvilken altsaa, i det Øieblik Ankeret b tiltrækkes, sættes 
i Berørelse med Magneten M, 

Foruden denne lokale Søile, som vi ville kalde den første, er dbr 
endnu en anden lokal Søile ved Distributøren. Denne sidstes negative 
Pol kommunicerer med Jorden; den positive Pol retter sig mod et an- 
det Morse-Apparat i Tilfælde, at den anden Depeche skal forblive paa 
den samme Station, eller ogsaa passerer den til en Overdrager Crelais) 
i Tilfælde af, at den anden Depeche er bestemt til en anden længcre 
bortliggende Station. 

I første Tilfælde maa den anden lokale Søile have den fornødne 
Kraft for at sætte Morse-Apparatet i Virksomhed, i sidste Tilfælde be- 
høver den kun saamegen Kraft, som udfordres for en Overdrager (relais). 

Fra Morse-Apparatet eller fra Overdrageren gaar den anden Traad- 
Ende til Ankeret b, saaledes som man vil kunne se det fremstillet 
ved Fig. /// i h\ 



262 

Man kan derefter fnidstændig overbevise sig om Distributørens Virk- 
ning ved at skjænke Følgende sin Opmærksomhed: 

Den positive Strøm fra den første lokale Søile har to Veie for at 
gaa ned i Jorden, først gjennem Morse-Apparatet og Ankeret a i det 
Øieblik dette er sat i Berørelse med M; og dernæst gjennem Traaden 
p, som udgaar fra den positive Pol og som ledes i Jorden i det Øie- 
blik, Ankeret b er sat i Berørelse med Elektro-Magneten. 

Den første af disse Veie byder Strømmen Modstand fra Spiralen af 
Kobber-Traaden paa Morse-Apparatet; den anden Vei byder ingen lig- 
nende Modstand. 

Det forstaar sig af sig selv, at naar begge disse Veie frembyde 
sig for Strømmen, saa gaar den den af de to Veie, som byder den 
mindst Modstand. 

Hvis nu den første Manipulator sættes i Bevægelse, saa resulterer 
deraf en svag Strøm og Magneten M vil ikkun tiltrække Ankeret a. 

Dette sidste danner som Følge dcraf en Kontakt med Magneten, 
som kommunicerer med Jorden, og paa denne Maade bevirker Ankeret 
Kredsløbet i den første lokale Søile, hvilket Kredsløb, ved at gjennem- 
løbe Morse-Apparatet, sætter dette i Bevægelse. 

Hvis den første Manipulator er uvirksom og den anden er i Be- 
vægelse ganske alene for sig, saa vil deraf resultere en stærkere Strøm, 
og idet Magneten M virker stærkere, vil den paa samme Tid tiltrække 
Ankerne a og 6. Men i dette Tilfælde vil den første Søiies Strøm, 
istedetfor at gjennemløbe Morse- Apparatet, gaa lige fra den positive 
Pol til Ankeret c's Hvile-Kontakt, derfra til selve Ankeret c og derfra 
til Ankeret b; thi i det Øieblik at Ankeret b sættes i Berørelse med 
Magneten, vil det samme finde Sted for Traaden f, gjennem hvilken 
Strømmen skal gaa for at komme ned i Jorden, eftérdi, som vi have 
forklaret, Traaden f tilbyder Strømmen en Vei, hvor mindre Modstand 
møder end gjennem Morse-Apparatet. Deraf fremgaar atter, at Mor- 
se-Apparatet ved den første Søile forbliver uvirksomt. 

Men paa samme Tid har selve Ankeret b dannet en Kontakt med 
Elektro-Magneten og bevirker saaledes den anden lokale Søiies Kreds- 
løb, som vil sætte det andet Morse-Apparat i Bevægelse, eller etablerer 
ved Hjælp af en Overdrager (relais) en ny Stations-Søile, som sender 
Strømmen til en Overdrager ved et Morse-Apparat paa en anden Station. 

Paa denne Maade vil den stærkere Strøm udelukkende virke paa 
det mere eller mindre fjerntliggende Apparat, som skal modtage den 
anden Depeche. 



les 

Endelig i de Tilfælde, hvor begge Manipulatorer 6re i Virklsomi^ 
hed, virke de paa begge Morse-Apparateme af defi Aarsag, «t>aUe'tré 
Ankere a^ h og c finde sig tillirukiie; thi i det Øiebiiky at Ahkeret.c?' 
forlader sin Hvile-Kontakt, afbrydes Lederen ved mindsle HbdBtahd fra 
den første lokaile Sølle. ' Strømmen kan altsaa ikke mere passere Tra 
Hvile-Kontakien «;' )r^ gjennom Ankeret ^ mod Jorden. Paå denne 
Maado er Strømmen nødlsaget til at passere gjønném ^øt første Mbrse- 
Apparat. Paa samme Maade, som dm Ankørek a bavde tiltrukket gan-^ 
ske alene, og idet Ankeret b ogsaa er tiltrukket, følger deraf, at begge 
Mors^-Apparaterne arbeide som Føljge af begge H|inipulatørérn«s Yirk- 
somhed. 

Da vi nu have seek, at i alle Tiltelde enhTer iaf Maniputatdrerne 
ttdelukkende bringer ethVert af deres egne Appai^ter til at arbeide, 
ef Problemet for den samtidige Oversendelse af to Depecher paa em 
eneste Ledetraad løst, ! 

' i • Konsiruktion af Distribuiåren for trø Depécker.' 

Den samtidige Oversénddse af tre fbrskjelKge Bepecher paa eefi 
eneste Linietraad nødvendiggjør paa Statiooen, eller paa de forskjellige 
Statioii«r^ Indretning af tre Søilér af forskjellig Styrke i Forhold som 
1 tit 2 og til 4 Herefter ville vi altid benevne den s vageste Søile 
den første, den mellemste den anden og den stærkeste den trédils, o^ 
vi' ville )give sammet Benævnebre til hver Mahipiilatør henhørende til 
hver af de tre Seiler. i 

; Porbtfidelsen mellem Mampolatøre^ne og Seilerne og Liniétraaden 
«ker paa:'»sadime Maade som for. to Depechor, ic|et den tredie*Mani^ 
pulatør danner Forbindelsen mellem dens Søile og Linietraaden, e^ale^ 
des som det inder Sted ved Forsendelsen af to Depeefaer. Fig^ur // 
vil tilstrækkelig forklare Alt 

Idet enhver /Manipulator alene ved sig selv Ipder pdstere Strénrw- 
men fira sin Søile til Linietraaden, og idet to eller alle tre Søiler, naar 
de ere i Yirksomhed paa samme Tid^ forene der«&Strøminey resulterefr 
deraf s^ v. forskjellige Kémbinåtioner, hvori Strømmene have forskjellige 
dynamiske) Virkninger. » . . , ' * 

Den første Hanipulatør, befordrer alene, til linietraaden en Strøm'^ 

kraft Jig. 4; 

den anden on Kraft . . . . j . . . . \= 2; 

den første og den anden en Kraft . . - . «3; 

den første og den tredie en Kraft •» ,5; 



264 

den tredie en Stirøm Kg 4 ; 

den anden og den tredie en Strøm ^ 6; 

og endelig den første, den anden og den tredie: tilsammen en 

Slrømkraft 7. 

Liniens Tjraad ender i Apparatet, som vi have kaldt Pepeehe-For- 
deler (Distributør), der er konstrueret paa følgende Maade: 

Paa en Træ^Sokkel hh' er der ahbragt to Spoler (Sneller), den 
ene ved Siden af den anden, som hver har en Jern^Axe, der maa være 
magnetisk. 

Spirallraadene paa disse Spoler (Sneller) ere forenede paa føl- 
gende Maade: 

Den ene Ende af Traaden paa Snellen Å er i Forbindelse med 
Linien ved Hjælp af en Tilknytningsknap a'; den anden Ende paa sam- 
me Snelle er i Forbindelse med een af Enderne fra den anden Snelle, 
ved x. 

Den anden Ende af Traaden paa den anden Snelle ender ved Elek- 
tro-Magnetens A^e i «« En Metalplade m m' setter denne Axe i For- 
bindelse med deH første Snelles Axe, og fra denne sidsie bliver en Le- 
der ført tilbage mod Jorden i m\ 

Foran Snellen A er der fire Ankere; foran Snellen JB er der tre, 
der nøiagtig ligne de, der høre til Depeche-*Fordeleren (Distributøren) 
for 2 Depecher. 

For større Klarheds Skyld have vi anseet del rigtigt at placere 
Snellerne i en vis Afstand fra hinanden, idet vi indskrænke os til at 
fremstille kun de adskilte og aldeles nødvendige Dele af Apparatet, og 
knn at give en simpel Oversigt over Stativet, Ankernes Fjedre og de- 
res Hvile*Kontakter. 

De syv Ankere fra a indtil g ere bøiede paa den Maade ved de- 
res Fjedre, at de syv Strømme af forskjellig Styrke, der frembringes 
ved Manipulatørerne, ogsaa ere forskjellige i deres Virkning paa Ankerne. 

Hvis Strømmens Kraft er lig 1, saa. tiltrækkes kun Ankeret a; 
hvis den er lig 2, saa liltrækker Elektro-Magneten a og h; hvis Strøm- 
mens Kraft er lig 3, saa vil Ankeret c ligdedes tiltrækkes; hvis den 
er lig 4, saa bliver å det ogsaa; hvis den er lig 5, saa e ligeledes; 
hvis den er lig 6, ^a tiltrækkes fy og endelig, hvis Strømmens Kraft 
ér lig 7, saa vil Ankeret g ligeledes tiltrækkes. . 

Afstanden mellem Ankerne og Elektro-Magneten er saaledes re- 
guleret, at a er det længst bortliggende fra Elektro-Magneten, hvor- 
imod h, Cj d etc. ere mere og mere nærliggende, hvilket bevirker, at 



265 

i de TUfeld^y bvor flereAnkere skulle U|trjqpkke$, saa blive de det tids- 
Bok «Uer i reite Tid, for at den opoaaede Yirkning svarer tU det Øie- 
med, som man har foresat sig at. opnaa; vi ville se dette strax af 
Følgende: 

Ved Siden af Distributøren er der trende Overdragere Crelai^D) ^f 
hvilke hver har en lokal Søile. Den negative Pol af hver lokal Søile 
er i Forbindelse med Jorden, de positive Poler ende sig i Overdragerne. 

Vi ville kalde disse Overdragere den første^ den anden og den 
tredie ifølge «ton Orden, i hvilken disse følge efter hinanden, og ifølge 
den Funklion, de have at arbeide i ForeniJIg med de tre Hanipula* 
lører, og vi vMile paa spmme Maade benævne de tre lokale Søiler, som 
henhøre til disse tre Overdragere, nemlig den første, den anden og 
den treifie. 

Man vil lettre focstaa Ledernes Orilen, hvilke gaa fra Over* 
dragerne til Ankerne, naar vi i Beskrivelsen aldri^^ tabe af Sigte den 
Funktion, som disse Ledere have at opfylde. 

Ved at lade Overdnagerne virke for tre samtidige Depecher op- 
staar der syv Tilfiaelde, som det er nødvendtgt at tagø i Betragtning. 

Den første Overdrager konuner til at arbeide i fire Tilfælde: 
i') Hvis den første Manipulatør søeites i Virksotnhed ganske alene. 
23 Hvis den arbeider sammen med den anden. 

3) Hvis den arbeider med- den tredie. 

4) Hvis den sættes i Virksomhed paa samme Tid siMn den anden og 
tredie Manipulatør. 

Den samme Overdrager kommer derimod til at forblive uvirksom 
i tre Tilfælde: 

1) Hvis den anden Manipulatør arbeider ganske alene. 

2) Hvis den tredie arbeider ganske alene og 

3) Hvis den anden og den tredie Manipulatør sættes i Bevægelse paa 
samme Tid. 

For ethvert af diltse syv Tilfælde er der et Anker i Distributøren, 
hvis Funktion er følgende: 

I TilfæKle, hvor Ankeret alene er sat i Berøring med Elektro*-Mag- 
neten, skal det lukke Kredsløbet i den første lokale Søile. 

Hvis Ankeret b ligeledes befindes i Berøring, saa er det for at 
danne Kredsdøbet i den anden lok|ile Søile; men paa samme Tid virker 
det saaledes paa den første lokale Søile, at ingen Strøm kan passere 
gjennem den første Overdrager, som i dette Tilfælde fol*bliver i 
Hvile. 



Naar Ankeret o tiltrøkkes, saa skeer dei først m» den aiulen ogr 
den Tørste Manipalntør have fanktioneret, og som Følge deraf vil c 
have at gjenoprette Slrømtnen i den første Overdrager. 

Naar Ankeret d tiltrækkes, saa vil det ikke alene afbryde Strøm- 
men i den ferste Overdrager, men paa samme Tid ogsaa den i den 
anden, medens det sætter den tredie i Virksomhed. 

Ankeret e vil paanyt have at gjenoprette Strømmen i den . ferste 
Overdrager, uagtet Ankeret d's gjentagne Afbrydelser. 

Ankeret f maa afbryde Strømmen i den første Overdrager, og 
gjenopreUer den i den anden. 

Endelig vil Ankeret g ogsaa gjenoprette Strømnen i den første 
Overdrager. 

Af Alt dette fremgaar det, at de lokale Seilers Ledere have den 
Funkfion,' snart at frembringe Kredsløbed^e, ånart at afbryde dem og 
snart at gjenoprette dém. 

Figur VII lader bedre forståa, paa hvilken Méade Alt dette t?ærk* 
sættes; i denne Tegning ere vi afvegne noget fra Virkeligheden, for- 
saavidt som vi have placerel Ankerne det ene ved Siden af det andet 
foran en eneste Elektro-^Magnet; idet vi have indskrænket os til at 
anmærke Strømmenes Gang, hvilke passere fra den forste Søile og dens 
Overdrager til Ankerne; 

Figur VII forestiller den første lokale Søile og den første Over- 
drager; fli 6g mf ere Tilknytnings -Knapfyer henhørende til Distributø- 
ren, hvoraf vi se de Dele, der ere nødvendige til vøH Øiemed her, 
det vir sige: Eléklro-Magneten, de : syv Ankere a indtil g og Hvile- 
Kontakterne st, sT og s" ("^ henhørende til Ankerne c, d og g. 

De andre Ankeres Hvile- Kontakter spille ingen Rolle for Øieblikket. 

Ankerne d og f have en egen KoRstmkttoin, hvorom Ti strax skulle 
meddele nærmere Forklaring. 

Paa det Sted, hvor Ankeret d pleier at slaa inaod dets Hvile- 
Kontakt, er den en HaHte af Gutta-Percha bedæbket med en tynd Me- 
talplade, som under Ankerets Uvirksomhed er i Kontakt med s^V. 

Saasnart som Ankeret d er tiltrukket, ttæver det begge Hættcrne 
op og adskillér følgelig den ledende.Bætle frti aT, men fra denne Hætte 
gaar en tynd, ledende Traad til Ankeret a. 

Ahkeret f har ligeledes to lignende Hætter, der ere lige, ikke paa 
den øvre Overflåde, men paa dén indre Side, med hvilken Ankeret, 
naar det tiltrækkes, slaar Elektro-oMagneten. Som Følge deraf vil An- 
keret f ikke kunne sætte sig selv i Berørelse med Elektro-Magneten, 



267 

men kun et isoleret Messingfblåd. Fra dette passerer en meget tynd 
Ledetraad til Ankeret g. 

Endelig ville vi ikke lade ubemærket, at Ankerne b og e ere i 
Forbindelse med hinanden ved Hjælp af en tynd Ledetraad. 

Det forstaar sig af sig selv, at alle disse tynde Traade, som Føre 
fra det ene Anker tU et andet, ere anlagte saaledes i Apparatet, som 
vi have konstni^et, at de ikke paa nogen Maåde forstyrre Ankemes 
Bevægelser. 

Ledere løbe ligeledes fra Tilknytningi^napperne m og m'^ der ere 
anbragte paa Distributørens Sokkel, og isom Tegningen udviser løber 
een af disse Ledere fra Tilknytningsknappen m' til «'(% Ankeret (Ps 
Hvile-Konlakt og derpaa direkte til Ankeret e. 

Den anden Leder løber fra Tiiknytningsknappen m' til 8 t. Ankeret 
c's Hvile-Kontakt og til s''r. Ankeret ^r^^ Hvile-K6nlakt. 

De tvende Tilknytnmgsknapper ere i Forbindelse med Søiletis po^ 
sitive Pol; Lederen fra Knappen m løber gjennem Overdrageren til d^ 
positive Pol. Den negative Pol af Søiien føres tdbagemod Jorden og 
ligesaa Elektro-Magnet-Barren. ' 

Vi ere derefler istand til at bedømme disse Lederes Virkninger i 
de forskjellige Tilfælde^ 

F6r$te Tilfælde. . 

Hvis Ankeret a tiltrækkes ganske alene, saa sættes det i Bérørelse 
med Eiektro^-Magneten og danner el Kredsløb, hvori Strøi»men, nd*- 
gaaende fra Seilens positive Pol, gjennemløber Overdrageren, léber ind 
i Distributøreti gjennem Knappen m^ gaar gjennem Ledetraaden til An- 
kerets df Hvtle^Kontakt, derfra gjennem den anden Ledetraad til a^ 
og derfra løber den da i Jorden. 

Som Følge déraf fankttonerer den første Overdrager. 
Ånd^t Tilfælde, 

Hvis Ankerne a og b tiltrækkes paa samme Tid, saa forbliver Over- 
dragereii uvirksom; thi i dette Tilfælde løber 'Strømmen, idet den gaar 
ud fra den positive Pol ad den Vei, der frembyder ^nindst Modstand, 
til Knappen m* og gjennem Lederen til Ankeret &s Hvile^Kontakt, der- 
fra vil den løbe til Ankeret b og gjennem dette sidste ned i Jorden. 
Som Følge heraf vil Overdrageren ikke tale. 

Tredie Tilfaide. 

I Tilfælde, hvor Elektro-Magneten ogsaa tiltrækkelr Ankeret Cj vil 
Overdrageren bégyhde paanyt at tale; thi i det Øieblik, da c hortQer- 
ner sig fra Hvile-Kontakten, afbrydes den Vei, der ingen Modstaild til- 



268 

byder, og Strnmmen tager da gjennem ØTerdrageren nøiaglig den sam- 
me Vei, som den har tåget i det første Tilfælde, som ovenstaaende 
er omtalt. 

Fjerde Tilfælde. 

I Tilfælde at Ankeret d ogsaa tiltrækkes, vil der af Hetal-Hættens 
Adskillelse fra Hvile-Kontakten sT resultere en AfbrydeLse af Strøm- 
men fra den første Søil^, og den første Overdrager vil forblive uvirksom. 

Femte Tilfælde. 

Hvis Ankeret e ogsaa tiltrækkes, vil en Strøm, gjennemløbende Over- 
drageren^ Kneppen t» og Lederen, gaa til e, derfra gjennem Etektro-» 
Magneten til Jorden, og da taler Overdrageren. 

Sjeite Tilfælde. 

Hvis Ankeret f ogsaa tiltrækkes, saa vil der paanyt være en min- 
dre modstræbende Vei for Strømmen, nemlig fra den positive Pol til 
Tilknytningsknapp«n m', derfra til s"t", g's Hvile-Kontakt, og fra g til 
Ankeret fs Metal-Hætte, som er sat i Berøreise med Elektro-Hagne- 
ten. Der løber altsaa ingen Strøm gjennem Overdrageren, som paa 
denne Maade forbliver uvirksom. 

Sffvende Tilfælde. 

Hvis endelig Ankeret g ogsaa tiltrækkes, da vil den mindre mod- 
stræbende Vei blive afbrudt, ved at Ankeret g skiller sig fra dets Hvi- 
le-Kontakt s'T'; Strømmen vil da gjennemløbe Overdrageren gjennem 
m og gjennem Ankeret e gaa ned i Jorden, og Overdrageren vil tale. 

Det resulterer af hvad ovenfor er sagt, hvorledes det gaar for sig, 
at Overdrageren taler i det første, det tredie, det femte og det sy- 
vende Tilfælde, hvorimod den forbliver uvirksom i det andet, det Igerde 
og det sjette Tilfælde. 

Det vil sige^ den kommer til at arbeide, naar den første Manipu- 
lator ganske alene sættes i Bevægélse, eller den første paa samme Tid 
som den anden, eller paa samme Tid som den tredie, eller endelig paa 
samme Tid som den anden og tredie. Derimod vil Overdrageren for- 
. blive uvirksom, hvis den anden Manipulator alene er i Bevægelse eller 
den tredie Hanipulater alene, eller den anden paa samme Tid som 
den tredie. 

Problemet for den første Overdrager vil altsaa være løst i det Øie- 
blik, man betjener sig af samme, for at iværksætte Kredsløbet i en lo- 
kal Søile paa et Morse-^Apparat. 

Vi ville nu faa at se den anden lokale Søiles Ledere, der har den 
Funktton at arbeide i den anden Overdrager. 



Figar VIII forestiller disse Lederes Gang. Vi forbigda < élle En-* 
keltheder, som ikke netop staa i Forbindelse med næktværende Spøtgs* 
maal. 

Ligefor Elektro-Magnetens Axe se vt atter de syv Ankere a ind- 
til g, men afHvile^Kontakterne er Ankeret fs alene afnogéhVigtijghed. 

Fra Seilen, hvis negative Pol lober til Jorden, som ojgsaa er i For-* 
bindelse med Elektro-Magnetens Axe, ndgna ogsab to Ledere fra den 
positive Pol; den ene af disse Ledere gear direkte gjénnem den anden 
Overdrager, hvisModstand den maa beseire, mod Ankeret b. Den an- 
den Leder, der møder mindre Modstand, gaar gjenaem Tiiknytnlngs- 
knappen m" og derfra til s t. Ankeret fs Hvile^Koalakt. Dette An- 
ker, f, staar gjennem en tynd Traad i Forbindelse med Ankeret d. 

Man kan derefler lettelig forklare sig Virkningen af disse Ledere 
i alle syv Tilfælde. 

FdrHe TUfælde. ♦ 

Hvis Ankeret a tiltrækkes alene, saa forbliver dem anden Over- 
drager uvirksom. 

Afidet TUfælde. 

Tiltrækkes ogsaa h, saa danner der sig et Kredsbb ved Vs Bere-« 
ring med Elektro-Magneten, hvis Strøm gjennemløber den anden Over- 
drager og gjennem sin Leder gaar til fr. Som Følge deraf vil Over- 
drageren tale. 

Tredie TUfælde. 

Hvis Ankeret, c ogsaa tiltrækkes, vil det forblive udeii Indflydelse 
paa b, og den anden Overdrager vil vedblive at tale. 

Fjerde Tilfælde. 

Hvis ogsaa Ankerei d tiltri^kes^ frembringer det et Kredlsløb ad 
den Vei, der frembyder mindst Modstand. Strømmen gaar altsaa fra 
den^ositive Pol til s t, Hvile-^Kontakt til f, derfra ved ^ens Leder til 
d, idet den gaar ned i Jorden paa Grand af d^s Berørelse med Elek- 
tro-»^Magneten. 

Som Følge deraf kommer den anden Overdrager til at forblive 
uvirksom. 

FenUe TUfælde. 

Hvis Ankeret e ogsaa tiltrækkes, saa bliver Stillingen deii samme, 
og den anden Overdrager forbliver uvirksoan. 

Sjette TUfælde. 

Hvis Ankeret f ogsaa tiltrækkes, vil den mindst mo dstræbende Le- 
der afbrydes ved Ankeret ^« BortQernelse fra dets Hvile-Kontakt. So*i 



m 

Følge deraf vil Strømmen gaa gjenném Overdrageren til 6, derfra lil 
Jorden, og Overdrageren vil tåle. 

Syvende Tilfældé.^ 

I Tilfælde af at ogsaa Ankeret g tiltrækkés, saa vil der ing-en For- 
andring<være i Stillingen, og den anden Ovét^drager vil ogsaa arbeide. 

Dét fremgaar' altsaa, at den andien Orerdrager i det andet, iredie, 
qette og' syvende Tiirælde arbeider^ og den forbliver uvirksom i det 
førstei, Qerde og fenite Tilfælde, det viJ sige: 

• Den anden Overdrager arbeidekr, naar den anden Manipulatør gan-^ 
sko alene er i Virksomhed, eller paa /samme Tid. som den første, eltor 
paa samme Tid som den tredie, eller.påa «Samme Tid som den første 
og den tredie. 

Hen den forbliver uvirksom, hvis den første Manipulator alene er 
i VirksomhA, eller hvis den tredie Manipulator arbeider alene, eller 
hvis den første arbeider samtidig med deå tredie: 'Som Følge deraf 
arbeider den anden Overdrager i alle do fire Tilfælde, hvori den andeh 
Manipulator arbeider, og den forbllvdr livirksom i de tre Tilfælde, 
da denne Manipulatør. <>^aa forbliver uvirksom. > Og dernied er Pro- 
blemet for dette Spørgsmaal løst. 

Deii tredie Overdragers Leders Gang ' til DiistryDtatørefi er meget 
simpel (se Figur IX). 

Den tredie Søiles negat^re Pol gåar lAod Jorden, den positive Pol 
til> den: tredie Overdrager, og saalede^ løber Lederen «til Ankeret d. 

For det Tilfælde, at Ankeret a tiltrækkes alene' eller ined b, eller 
med b og c, saa \il den tredie. Overdraget ikke tale. Tiltrækkes og- 
itøa Ahkeret d> isaa opståai* et Kredsl^b ved hiÉis Bei^ørelse medElek- 
tro-Magneten, og .Overdragere» vil tale. 

< Det Sanime vil indtræffe, n^ar Ankeret d tiUrøkkes tiUigem«l e, 
elter meie >og f, eller aaat døl tiltrækkeis sammen nmdte^f og g. 
De tre Tilfælde, hvori Overdrageren ikke taler, ere kongmente med 
de Tilfælde, hvori deh første Manipuldtør arbeider ganske alene, eller 
den anden arbeider ganske alene, eller den første arbeider paa samme 
Tid som den anden. 

•De fire Tilfælde; hvori den tredie Overdrager er i Yirksomhed, ere 
liongruente med de Tilfælde, hvori den tredie Manipnlater er i Virk- 
somhed ganske alene, eller sammen med den første, eller med den an- 
de», eUer! med den førsle og den anden. Det Problem, soiA man har 
såillet sig, er saaledes løste ^ :. 



m 

Lederne, der udgaa fra de tre lokale Seiler, som yi ha^e .firem-t 
stillet særskilt i Tegningerne, ere ikke adskilte i sieflve Apparatet, 

De ville ingenlunde komme i indbyrdes. Forviklinga naar de lokale 
Søiler ere af samme Styrke som den Hodstand, som Overdragerne frem- 
byde, og dette ville Kjendere letteligen forståa, Ugjeaom og^aa Appa-- 
rålet, som vi have kønstrueret, i VirkeligljKxten beviser d^t..; 

Figur JdiforesStillerde samménstillede Ledere, og før større Klar- 
hedsSkyld baye vi te^a^t . de Ledere, der udgiaa fra.den ferskte Sølle 
og fra den første Ovérditager, med heleLinier» Lfødeifnd fra diea anden 
med brudte Linier og Lederne fra den tredie Søile med Puiikt^r^ me^ 
dens vi aldétes ikke have feemstillet Løder^e^ 4ler «dgaa fea de 3 ne- 
gative Fi^er, Of helter, ikke den fmi BlelUro^Magnetons, StoQg <„bar-^ 
reau^]), der føres tilbage i Jorden. 

CForlsæltes.) 



Vedkommeode Imprægnation ai Træ med Chiorzink. 

Som bekjendt anvender m^n ved Kongsvinger-Jernbanen en chlor^ 
zinkholdig Væilske til Præservation af Tømmeret. Man benytter hertil 
en særdeles foftyndet Opløsning, hvori Tømmeret i længere Tid ned- 
lægges. Da det er af Interesse at overbevise sig om, hvorvidt Tøm- 
meret virkelig efler den almindelig brugelige Tid er gjennechtrængt' af 
Vædsken, saa hidsættes her Følgende: '^ 

Naar man foråt bevare en Stok mod Forraadnelse har inprægneret 
den med Chiorzink og siden vil undersøge, om Chiorzinken er trængt 
igjennem Tr^eets hele Masse, sa^a kan man gaa frem paa følgende Maade: 
Efterat man har saget Stokken tvært over, tager man med en Kniv 
eller et Bor nogle Spaaner ud af Stokkens midterste Parti i Nærheden 
af Marven, bringer disse i et fieagentsglas tilligemed Irdt rent Vand og 
nogle Draaber ren, chlorfri Salpetersyrer (Sk^vaod).; Man ryster dette 
godt, helst under Opvarmning, og lader det da enten henstaa, indtil 
man kan hælde endel af Vædsken fuldkommen klar over i et andet 
GUas, eller man filtrerer det. Til denne klare, Vædske sætterman nu 
tre, fire Draaber af en fortyndet Helvedesslensoptøsningf (sålpetersurl 
Sølvoxyd). Hvis éer herved fremkommer et hvidt eller graeagtigt 
Bundfald, som ved stærk Rystning antager ét ostagtigt Udseehde, då 
er man sikker paa at Chiorzinken er trængt helt ind til Centrum. Hvis 
Chlorzinkmængden i de behandlede Tv^s^aanér kav. vsferet overmaade 



STO 

Ilden,. vH man istedetfor Bundfald kun se en svag Blakniog i Vædsken 
ved Tilsætning af Helvedesstenen. 

Det bemærkes, at hvis Stokken forud har lagt i Søvand og er 
bleven gjennemtrængt af samme^ da kan ovennævnte Prøve ikke an- 
vendes. I saa Fald vil nemlig Kjøkkensaltet i Havvandet, der ligesom 
Chiorzinken indeholder Chtor, frembringe den samme Blakning eller det 
samme Bundfald, hvad enten Chiorzinken er tilstede i Træet eller ei. 

Bnndfaldet er en kemisk Forbindelse af Sølv 'og Ghior, som netop 
ndmærker sig derved, at det er iiopløseligt i Vand og dopiøseligt i 
Salpet^fsyrei' ' 

Helvedesstensopløsningen bør opbevares i en sort Flaske; den kan 
laves ved at opiøse f. Ex. 10 Gran Helvedessten il Unze Vand. 



Kotitser 

Blaat Blæh, 

Et udmærket blaf^t Blæk bringes fra Frankrig i Handelen under Navn af »,En- 
cre bleue rouennaise*^ Det tilberedes af 750 Yægtdel^ Campectietra^, 35 Dele 
Alun, 31 Dele arabisk Gummi og 15 Dele Kandissukkér. Disse Bestapddele koges 
1 Times Tid med en passende Mængde Vand, — det Helo lader man henstaa 2 — 3 
Dage, hvorpaa det filtreres gjcnnem Lærred. 

(Dinglers Joamal.) 



Indhold ! BekjendtgjOrelser fra Departementet for det fødre. S. 157. — Ved- 
kommende Imprs^gnatioa af Træ mpd Chlorzink. S. 271. — Notitser. 
S. 272. 



Hermed en lithograferet Planche. 



Af Polyteknisk Tidsakrift iidkomtner to Numero maanedli|r eller '24 Numere 
aarlig; hvert Nunier udgjdr et Aj*k. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggcsforskudsvis' for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Bigets Post- 
kontorer og Postaabaerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Mailing. 



Christiania. P. T. MålHngs Bogtrykk^ri» 



Polyteknisk Tidsskrift; 

Udgivet af den polytekniske Forening i Chilsiiania. 



Redigeret åf 

Th. Broeta. H. Christie* ti. »egeildii 
P. Steehstrap. 



;vi<, 



'.H:>: 



,J'U^. 30 September. ^ . : [1859: 

Belijendtgj6rel&er fra Departemeniet for det Indre. . 

. (Sltttuiag fr» foBT* NcX / ^ , ,^, ,, 

Konitrv/aiM af DiåirOmt&ren i det THfmlde, heoA dør fa?» élr io Oe-* 
pecher at oti&^éetide fra ; en lene$ie AfåtndeUe^^SiMiim* 
For: detTUfætde, at man fra. en Afsendetoes^Stoliofikitii rildie firemn 
sende to D^eoher, Of i Siprihrh^shnd ved uftdersMske ^^\^^$jih^er^ for 
hvilke det er af meg^o VigUgbed soar( at kunne < Stk ri vi^ ve; d en positiv 
Strein^ idtert ved en negativ Strøm, have vi forartdrel KonMrdktJonen 
af Månipuhilørerne) af selve Depeahe-Fordeleren ' CDistrihutørflU} Qg 
Strømmene? Glmg aøaledea aom følger: , , .; 

Manipulatørerne, som i det Hele tåget ere k^nstriierede pfi^ .den 
Maade, som vi ovétnfor haye beskrevet» faaiendtiu en anden Hvile^Kon- 
takt, som ved et Tryk (mb Knappen a(bryde$ paa samme Tid som den 
første. Fi^url, Tegning JJ[> forestiller en saadan Manipdiialøir/ K er etl 
Bolt iil at flytte op og ned og gaar igjennem Menipntotareris Korpus; 
g er et Støtiepiunkt^ mod hvilket denne Bolt støtt^r ^ig$ iiaar Munipu*^ 
laløreni er uvirksom^' h «aavelsom jf i^re i^qlerede fra.<te andre Delø 
af Manipulatørei ^g «re kum i FDrl>indelsemie4 dem ted s«Brs)iilt^ l.e4ere« 
* Der er nu paa Afsendelses-Stationen tre Søiier, to svagere og. en 
sterkere, Søm ere; i Foirbindelae med de to MampMlaiører pafa folgende 
Maade, som nærmere opiyses ved Figur //Tegning //. . 

Fra den negatiye Pol ef Seilen / gaur en Leder til a> nlmiildeligt 
Sløtieponkt for Matiipulatør /> ø« pen samme Tid til Jorden E* 

Den positijire Pol gaar til JMetolknappeQ & paa denne JManipatatar, 
over hvHhell er ai^flgt Boltens Benørelses^Plade, som under. Maaipu-ii 
lalønens Uvirks<mbed hviler fab a>^ en Leder gear til'4iV som :er døR 
anden Manipulators abyuiidelige ^ttepmpkti den anden Søiies, positive 

Sjette Aar^. .18 



274 

Pol er ogsaa i- Forbindelse med dette Stéltoptmkt, hvorimod denne 
Seiles negative Pol ender i Knappen b' paa den anden Manipulatør. 

Fri Bolten, som under den anden Manipulatørs Uvirksomhed hvi- 
ler paa a% gaar en Traad til Linien, men gjør én Omvei for at kunne 
gaa tilbage» til A og ^ paa deq første Manipulatør og derfra til h' og 
g', som hør^ til anden Manipulatør. Figur /// oplyser nøiere og fuld- 
stændig^re kwA her er sagt. , 

Bolten h er i Forbindelse med g' og Bolten h* med g. Nu gaar 
Lederen først til g og modtager i t den negative Pol af den tredie 
Søile; fra g' gaar den videre og, efterat den i f har modtaget den 
positive Pol aLden tredie Søile, gaar den til Linien; denne sidste fører 
til Stationen, hvor Distributøren er anbragt. 

Resultatet af ilisse^ Forbindelser er følgende: 

Naar man trykker paa den første Manipulatør, gaar en Strøm, der 
koijnmer fra Søiien i, gjennem Knappen b, gjennom Boltens Berørings-- 
plade, som onder' Manipulatorens Uvirksomhed favilede paa a; men da 
denne Bolt nu er b»vet op, saa er Strømmen nødsaget til at løbe til 
o" fra ^den anden Manipnlatør; paa dette Støttepunkt a' hviler BéUen 
eddnu, -altsea gaar- -Strømmen gjennem denne Bolt til g, som er den 
første Manipulatørs Støttepunkt; men ber er Veien ttl h afbrudt, fi^elig 
gaar Strømmen til h' og til g', som befindes under h% og derfra tif Li- 
nien, medens den negative Strøm fra den første SøHé gaar ned i 
lorden. 

Trykker man derimod paa den anden Manipulalør, saa gaar den 
anden> SeHes positive Strøm fra a' til første Manipulator, det vil sige til 
Bolten, -som hviler paa a, og, idet den gjennemløber a, ned i Jorden. 

Men den ånden Seiles* negative Strøm gaar gjennem Knappen b' og 
Berøringspladen, som trykkes mod den, til Bolten, som hvilede paa a*; 
derfra gaar den til g^ henhørende til første Manipulatør, og eftersom 
denne Sidste er i Uvirksomhed, gaar den til A^ fira A til g' og derfra 
til Linien. 

Som Følge deraf modtager Linien fra den anden Manipulatør ea 
negativ Strøm. > 

Hvis beggie* Manipulatorer sæltes i Bevægelse paa samme Tid, op-- 
hæves de modsatte Strømme fra dø! sniea Søiler; derimod finder ved 
Trykket af de to Manipulalører en Adskiilelse Sted meUem A og ^ og 
A' og g'. Og don negative Strøm maa, idet den frigjør sig fira den store 
Søfte, hvis Kredsløb v»r tilveiebragt i den selv, saatsMige der var en 
Berørelie mellem A og g og h'og g"^ gaa gjennem de smaa Søiler 



275 

ned i Jorden, medens den positive Slrøm fra den store Seile gaar til 
Traaden paa Linien. 

Følgelig giver den første Manipalatør kan en svag positiv Strøm 
til Linien og den anden Manipulatør kun en svag negativ Strøm; deri- 
mod, naar begge Manipulatører samtidig trykkes, resalterer deraf en 
stærk positiv Strøm. 

Depeche-Distributøren findes paa Stationen, hvor de lo Depecher 
skulle ankomme. 

Følgende er dens Konstniktion: 

Den bestaar i en aldeles ny og egen Kombinalion af tre Overdra- 
gere, som, foraden de almindelige Indretninger, have Særegenheder, 
der indtil dette Øieblik have været aldeles uanvendte. 

Først have Snelleme r,r^ og t" paa de tre Overdragere C^e Fig. 
/F Tegning II) en almindelig Spiral af Kobbertraad, som ender i Til- 
knytningsknapperne b c paa første Overdrager, i b' & paa anden Over- 
drager og i b" og e'- paa tredie Overdrager. Men disse Sneller have, 
foruden de almindelige Spiraler, endno ovenfor disse en anden Spiral, 
som ender i Tilknytningsknappeme e og f paa første Overdrager, i e' 
og f paa anden Overdrager og i e'' og f" paa trédie Overdrager. 

Tilknytningsknappeme a a' a" føre til Berøringspnnkterne paa de 
tre Overdragere, og d d' å" til Ankerne k k' k\ 

Af Skruerne s 9' $" ere de to forsto adskilte fra Overdragerens 
Støtte, hvorimod den tredie ikke er isoleret. 

Af de indre Berørings-Skruer m, m* og m*' ere kun de to første 
forsynede med Metalspids, hvorimod m" af tredie Overdrager har en 
Elfenbensspids og forbliver følgelig ikke-ledende. 

Ved Siden af Distributøren er der to smaa lokale Seiler, hvis Be- 
stemmelse er følgende: 

Den første lokale Seiles positive Pol er i Forbindelse med Tilknyt- 
ningsknappen e, og lader paa denne Maade Strømmen gaa gji^nnem den 
ydre Spiral af den første Overdragers Snelle; denne Strøm forleder 
Overdrageren i f og løber gjennem en Traad til f*, som er den anden 
Overdragers Tilknyti.ingsknap; fra f* gaar denne Slrøm gjennem den 
anden Overdragers ydre Spiral, men i en Retning, der er modsat af 
den, som den havde i den første Overdragers Snelle; den forlader der- 
paa den anden Overdrager gjennem Knappen e' og gaar derfra gjen- 
nem en Traad til den første lokale Seiles negative Pol. 

Følgelig oprettes altid Kredsløbet i den første lokale Seile, og deraf 
fremgaar begge Overdrageres Magneters Ledning i modsat Retning, 

18» 



m 

førdi d^n første Overdrager vQ pflavkrkes af en positiv Strøm, dbrimod dea 
anden af en negativ Strøm. Men denne Strøm fra de lokale Seiler^ hrVitt^eil 
Stadig gjennemløber de to Overdragere, er altfor frvag til at kunne til- 
traekfce Ankerne, der holdes tilbage af Spiralfjederne h og h\ Kqn 
aaar Strømmene fra Linien gjennem Ledetraaden gaa ind i Distributøren 
og de virke gjennem Overdragernes indvendige Spiraler paa faines Barrer, 
saa finder den tilsvarende Tiitrækning Sted paa fdgende Maade: 

Naar en positiv Strøm gjennemløber Ledetraaden og Overdrager- 
nes indvendige Spiraler, saa forener sig dens Virkning i den første 
Overdrager med den lokale Strøms Virkning, og som Følge deraf fin- 
der Ankerets Tiltrekning Sted. Derimod i den anden Overdra*^ 
ger ville Virkningerne af den lokale Strøm og den positive Strem 
gjensidig formindske hinandén, og som Følge deraf forbliver den linden 
Overdrager uvirksom, naar der ere positive Strømme, s6m gjennem- 
strømme Linien* 

Men naar en negativ Strøm gjennemløber Lkiien, saa vil deraf 
følge en Svækkelse i første Overdrager, hvis positive Ledning hidrører 
fra den lokale Strøm, hvorimod den samme negative Strøm, naar den 
gjennemløber den enden Overdrager, vil forøge ElektrovHagneteas 
Styrke; Ankerets Tiitrækning finder altsaa Sted. 

Spiralfjederen h'' paa tredie Overdrager er strakt saaledes, at den 
kan tilsteder Ankerets Tiitrækning, naar der -er en slærk positiv Strøm. 
Den anden Seiles lokale Strøm arbeider -i denne Overdrager paa føl- 
gende Maade: Den anden lokale Seiles positive Pot er i Forbindelse 
med den ydre Spiral paa tredie Overdragers Sneller gjemiem Tilknyt- 
ningsknappen e'\ Efler at have gjennemløbet Spiralen, forlader Strøm- 
men TilknytAiøgskliappen /*" og gaar derfra til df paa anden Overdra- 
ger og derfra til dennes Anker. Den anden lokale Seiles negative Pol 
ender i a', som hører tfl anden Overdrager. I det Øieblik (dt^a, da 
den negative Strøm gjennemløber Ledetraaden og da følgelig anden 
Overdragers. Armatur berører den indre Kontakt^Skive m^ er den an- 
den lokale Seiles Kredsløb tilveiebragt, hvis Strøm foraarsager en Led- 
ning af tredie Overdrager gjennem en positiv Strøm, der gjennemløber 
Overdragerens ydre Spiraler. Virkningen af den negative Strøm hid- 
rørende fra Linien, der gjennemløber da indre Spiraler, vil altsaa blive 
mere end kompenseret. 

Men hvis man paa Afsendelses-^Stationen nedtrykker begge Manipo- 
latørerne, saa vil den stærke positive Strøm lettere bevirke Tiltræknin- 
gen af tredie Overdragers Armatur. 



277 

Dog maa her fiørst omtales en anden Ledetraad, ved hvilken en- 
hver positiv Strøm kan holdes tilbage fra anden Overdrager, for at der 
paa denne Maade kan bevirkes en nøiagtlgere Yirksomhed af Over- 
drageren. 

Vi ville nu strttx fremstille denne Leder, som for desto større Klar-* 
heds Skyld blev ndeladt i Pigar IV. 

Foruden de forhen omtalte Ledere er der endnu paa forsto Over- 
drager en Leder, som forer fra e til d, og en anden Leder, som gaar 
fira d paa forsto Overdrager til & paa anden Overdrager (Flg. V). 

Naar nu en positiv Strøm gaar fra Linien til Distributøren, saa fol-^ 
ger deraf, al førsle Overdragers Armatur tiltrækkes; Armaturen sættes 
«lørved i Berørelse med Skruen m og tilbyder Strømmen paa denne 
Maade en Sidevei, det vil sige fra c lil d paa første Overdrager, fra 
d tit Armaturen, fra Armaturen gjennom Berørelses-Skruen m til a og 
fra a til & paa anden Overdrager, hvor Strømmen ikke har at over- 
vinde Mo^tanden fra Snelleme paa anden Overdrager. Derved vil alt- 
raa Strommeii, der foretrækker den ovennævnte Sidevei, fobe forbi den 
anden Overdrager, uden at ndøve nogen forstyrrende Indflydelse. 

For rigtigt at forståa den totale ^rkning af aUe Konstruktioner og 
alle Ledere, saa er det nødvendigl først at forklare den Forbindelse, 
der finder Sted mellem Depeche-Fordeleren (Distributøren) og begge 
Morse-Apparaterne. 

Foruden de tvende lokale Soiler, som henhøre til Distributørens 
Over^lragere, er der endnu to andre paa Stationen, som sætte de to 
Morse-Apparater i Bevægelse og hvilke vi vll|e kalde den første og 
den anden Morse^Søile. 

Ledetraadene ere fremstOlede ved Figur 6, men de Ledere, som 
ovenfor ere omtalte, og som her ingen Funktton have, ere for større 
Tydeligheds Skyld udeladte i denne Figur. . ' 

I Figur VI forestiller M den førsle Morse, M' den anden Horse, 
m b den første Morse-Søile, ut' b' den anden Morse^Søile, o og p ere 
Tilknylningskoapperne for første Morse og o' og p' Skrueknapperne 
for anden Morse. 

Fra ut b gaar den positive Pol til p, den negative Pol til o og paa 
denne Maade vilde første Morses Kredsløb være tilveiebragt; men fra 
p og o føre to andre Ledere ogsaa til første Overdrager og, som det 
vil sees af Tegningen, fra p til d og fra o til s. 

Da nu under første Overdragers Uvirksomhed d og s ere i ^erø^ 
reise, vil der for Strømmen fra første Morse-Søile være en ikke mod- 



278 

strabende Vei ved Siden af den Vei, der ferer gjennem Horse-Appa- 
ratets Snellen 

Som Feige deraf vil Strømmen, idel den tager den første Vei, ikke 
sætte Morse-Apparatet i Bevægelse. 

Kan naar første Overdragers Armatur, tiltrakket af Magneten, for- 
lader s, saa vil denne ikke-modstræbende Vei blive afbrudt, og da er 
Strømmen fra den første Morse-Søile nødsaget til at gaa gjennem Mor- 
se-Apparatets Sneller, som den paa denne Maade bringer i Virksomhed. 

Den anden Morse-Søiles (pi' b') positive Pol ender ogsaa ved p' 
paa andet Morse-Apparat, den negative Pol ved o'; men fra p' og o' 
gaa to Ledere gjennem de to andre Overdragere, det vil sige fra p' 
til d", derfra gjennem Spiralfjederen og Overdragerens Armatinr til s 
og derfra til a''; derfra gaar en Traad til d', og derfra fører Armatu- 
ren i Uvirksomhed Strømmen til s'; fra s' fører en Leder til o', hvor 
den negative Pol ender. 

Under Overdragernes Unvirksomhed vil mf V ikke kanne arbeide 
i Morse-Apparatet, fordi Lederne, som føre fra p' o' til Overdragerne, 
tilbyde en mindre modstræbende Vei end Morse- Apparatets Sneller; 
hvis imidlertid en af Armaturerne paa de to Overdragere tiitrækkes og 
Berøringen afbrydes i s' eller s*', saa vil det andet Morse-Apparat 
træde i Virksomhed. 

Det vil altsaa fremgaa af alle disse Mekanismer, at alle de Signa- 
ler, som den første Manipulator giver, ville frembringe positive Strøm- 
me, som ved første Overdragers Mellemkomst vil anbringes paa Papi- 
ret i første Murse-Apparat, medens det andet Morse-Apparat forbliver 
uvirksomt. 

Derimod — alle Signaler, som anden Manipulator alene frembringer, 
foranledige negative Strømme, og Attrykket tilveiebringes i andet Mor- 
se-Apparat ved anden Overdrager; men i alle Tilfælde, hvor begge 
Manipulatører synkes ned paa samme Tid, vil der altid være en stærk 
positiv Strøm, som vil arbeide i første Overdrager og første Morse- 
Apparat, og som ved tredie Overdragers Mellemkomst paa samme Tid 
vil bevirke, at andet Morse-Apparat skriver. 



Eiter at have beskrevet ovennævnte Opfindelses Natur og Maaden, 
bvorpaa det nye Apparat virker, tro vi at kunne fordre anerkjendt som 
vor Opfindelse: 



B79 

1) Konshmktioneti og Anvendelsen. af et ganske nyMnatrumeilt; som 
vi have kaldt Depeche-Fordeter (Distribdteur dé depéobesX fiom fr 
beskrevet i Figurerne III, V, F/ paa Tegning / 6g4 Figtirjerne 
IV, V, VI i Tegning II i deta Koilatruktittn og Anvendelse /or to 
eller tre- Depecher, og sota, ved .at de antydede KombiiMioner 
tilfeies for de Tilfælde, hvor der. er* tre Dep^cher at ; oversende, 
ligeledés kan anVéndes for et stéfre Antal Depecber, > , 

2> Konstruktiønen af Manipulatøreme» frematillet ved .figurerne i. og 
// i Tegning / og ved Figurerne I, II, III i Tegning II,; og Maa^ 
den at saeftte lignende ?)tlanipulatører i Forbindelse ibed galvaniske 
Seiler. , , 

3) Pianeny éHer hvilkai Strømmenes Gang reguleres, ved Ledetr^ade, 
anbragté mellem de lokale Seiler, .Depecbe^-Fordekren :øg Mors^ 
Apparalerne, hvilket vi have beskrevet i Fig. III, V, VI, VU, 
VIU, IX, X i Tegning J og i Fig; IV, V, VIi Tegning II. 



Om Dogle Forbindelser ^ Fænomener, som fremtræde ved FabrK 
katiooen af Jern og dettes Omdannelse tiP StaaU 

Af C. B I N K s. 

(fWT QV3»8i,T*) 

Man har i lang Tid staaet i den Formefting^ at Stdal var en F^rw 
bindelse af Jern øg Kulstof alene. Ilen Experimejfiter syknes i den:se- 
jiere Tid at have bevist, at der for Dannelsen af Staai nødvendigvis ud'* 
fordres Tilgang af Kvælstof, enten som fri i LufteA^ eller som bunden 
til andre Legemer, der komme i mere eller mindre intim iFor^ning med 
Jernet Man er dog endnu ikke aldeles paa det Rene med Forbindel- 
sene Natur i detHde laget, da ved de kemiske Fesnomemer tilsynela- 
dende ubetydelige Aarsager . tr^de imellem og. føraarsagø Virkninger, 
som man ikke skulde troet. mulige^ . . 

Lægger, man Mærke til den ^tøre Forskjel^ som. existerer QieVem 
de mekaniske og fysiske .Egenskaber bøs Slaalet paa nden ene Side og 
Jern og Støbejern paa den $nden, synes del, !at .der maalle herske no- 
gen Tvivl; om Mangelen af Kulstof hos døt ene af disse Leg^mpr øg 
Nærværelsen af samme £lemønt hos det andet, etlei^ vel ogsaa svage 
Variationer i Porboldene af Kulstol^ kunde være, den eneste Aarsagt^l 
den mærkeliget Forskjel, Siom man ved hersker aaelleai: disse Li^?-f 
mers Egenskaber. ^ . ....... 



280 

Idet' man tider Tanken dvæleved disse interessante SamnwoligBinger 
og ved den lid^t^tiKredsstillende Karakter af den Aarsag, som man til- 
skriver cKsse Virkninger^ opkaster man sig det Spørgsmaal, om der 
ikke skiddé vere nogen Mulighod for, at en nftiaglig Under^egselse af 
de v^ StaaUhbrikatr^nen forekommende Operationér kunde od vise no- 
get andeiFt^omen, nogen Virkmhg af en anden Aarsag, som skulde 
have en betydelig Del enten i Operationerné eller i Slaalets endelige 
gammen$ælQin(j[, en Yirkning, som man hidtil har tillagt ene og alene 
Kulstoil^t; 

I Englands Jern-* og Staalvorker er man overhevisft omUttlstræk- 
keligheden af den gamle Theori. Denne Overbevisning har nylig ledet 
Mr. Saondérson^ en af de mest erfeme Staalfabrikanter, til at fremside 
følgende Mening: „at Støbejern med 5 pCt. Kulstof fraskilt de f heraf 
ei nødvendigvis omdannes til Staal, 6g at den iotale Fraskillelse af 
Kulstof ei betinger samme Stebejerns Omdannelso til Smideyern^. Med 
andre Ord: en Mand, der er erfaren i praktiske Betragtninger og vant 
til de Følger, som disse føre med sig, forkynder som en Slutning af 
sine Arbeider, at den Mening er feilagtig, at Staal skal være Jern for- 
bundet feed omtrent i pCt. Kniste alene, og Smidej^rn,, alene Støbe^ 
jern befriet fra sjt Kulstof «Uer Jern med mindre Kuigehal^ end der 
er nødvendig for at danne Staal. 

Saavel her som i andre Tilfælde skulde det da ikke alene vadre 
det Relative Forhold afJem og Kulstof, som bestemmer de fysiske Egen- 
skaber, hvorved disse lo Legemers forskjellige Forbindelsesstadier paa 
en saa mærkelig Maade udmaarke sig. Hvilken skulde være den anden 
Aarsag? SkuMo det være en egen Ordning af Molekulerne, eller for- 
skjellige Renhedsttistande, eller snarere Nærværelsen af andr^ Legemer 
end Kulstoflfet. 

Nafar man forhører sig hos ddm, som fabrikere eller arbeide Staa- 
let, steder man snart paa instruktive Kjemdsgjerninger, der kunne føre 
til Sandheden, nåar de studeres opmærksomt. Man betragte t Ex. de 
Fænomener, som frembyde sig ved den gamle Sædvane, at benytte 
Cyan-Jern-Kalium før at staalhærde Jern. Man veed, at denne Sub - 
stants, ved Berøring med ophedet Jern, øieblikkelig omdanner til Staal 
den Del af Metallet, der vår Aidsat for Berøringen, og hvis Virkningen 
var udstrakt og Vedvarende i nogen Tid, vilde hele Jernmassen lige- 
hAås omdannes til Staal. Denne Substants bruges for at forbedre Staal 
af simplere Kvalilel og for mere fuldstændigen at omdanne Jern til 
Staal; man tyer ligeledes undertiden til den, for paany at st^afcærde^ 



281 

for at hjlelpe paa ^akærktai, saasom Meisler, der Tcd gjentagne Op- 
bedninger øg Omsmidntngér ere dekomponerede i de ydre Dele og 
ere bietne omdannede til Jern i en mere elter mindre stor Dybde. 
Mere specielt er den benyttet vedHærdning i Konkylie, fér at give Jer- 
net et SlinUiylster eller for overfladisk at fuldslændig^jøre Omdannel- 
sen af blødt Staal. Cyan-Jern-Kalinm er, sem békjend^ en Kolstofr 
Forbindelse, der, som vandfrit, intet Sarstofjitdeholder, og det er Qden- 
tvivl paa dens Bvne til at levere Kidstef, at dens Anvendelse paa Jern 
fra først af har grnndet sig. Me» fomden Kolstoffet indeholder den 
endnu Jern, Kvælstøf bg Kaliaaib Dens Formel er K^ Fe Cy^. 

Dette Reagens^s Virkning paa Jeni, idet Jernet ved Berøring der- 
med øietriikkeilgen gaar oi<er til SfeaaF, kunde a priori henregnes til en 
eller anden tf felgende Reaktioner: 

Den delvise Rednktion af Reagensets Knlstef og dettes Ab- 
sorption ved det ophededo Hetal med de almindelige Modifikationer, 
som denne Forbindelse medfører, idet man betragter den efter den 
gmnle Theori før Staaldannelsen. 

2) Afsætningen paa det ophedede Metals OverBade af et let Lag 
af en Forbindrise mellem rent Jern og rentKuIsto^ ^ge hatende sin 
Oprindeise fra Reagensel »^. 

3) Em særegen Virkning af R^gensels Kalium. 

4) En særegen Virkning af Reagensets KvælMof eller af Kvælstof^ 
fél forbundet med Kulsloffet og danniende med dette Cyan. 

1 de foreløt»ge Prøver, som skulde levere Hentydninger alene, har 
man betjent clig af én simpel og let Methodé for at stadfæste, hvilket 
af disse Elementer eller af deres Forbindelser spUiede en virksom Rolle 
ved Metallels Omdannelse; Cementationen af blødt Jern bielv bestemt 
ved Metallets relative Haardhed, som blev prøvet med Filen; siden hær- 
dede mgri, idet det varme Metal blev dyppet i Vand paa «km alnriode- 
lige Maade, og Udviklingen af en Rakke af Farver ved forskjellige 
Temperaturer beviste endnu Staaldannelsen. 

Man valgte det reneste, som der forekommer i Handelen, deft som 
bruges til Fabrikaftion af det bedste Staal. 

Fprfattøreh {itigte i sine Forseg Ifoigende Fremgangsmaade: 
Smaa Stænger af dette Jern biefve opvarmede i et Porcellænsrør 
og deres Overflade hlev vædet og overstrøét med Reagenset; dersom 
dette var gasfarmijg't, lod- man det passere igjennetn Røret, som inde* 
boldt Stængerne, der vare opIitaldedeHI Redgiødhede. I Eiperimen-^ 
terne med Trækul bmigtes: B^uxtioaftknl^ nyt% tilberedt og i finslødt; det 



bløT ophedet til Rødglødhede for at bor^age al gasartet Materi^ og 
derpaa hurtigen indbragt i Røret; derefter blev Jernstangen stukket ind 
og begge Ender tilsluttede. Naar man viide lade den atmosfæriske 
Luft have Tilgang, blev Røret stillet børizontalt, idet begge Ender vare 
ladte aabne, hvorved Luften langsomt trængte igjennem Kulmasseo og 
ind til det opbedede Jern. 

Det er overflødigt at bemærke, at man ved denne Experimente- 
ringsnumde kun bavde til Hensigt at erholde vide Antydninger over 
Reaktioneme, siden del Jern, der blev benyltet, ikke var aldeles rent 
Men Reagensemes Virknings-Indicier paa J^net udvikle sig ved den 
anførte Forsøgsmaade med saa markerede Tegn, at, om disse Forseg 
end ikke ere absolut nøiaglige, opfyMe de bensigtsmassigen Øiemedet, 
idet de frembyde den Fordel, ai den er odferblir af Enhver. Senere 
skal man se mere neiagtige Methoder, som sikuUe træde istadetfor de 
foregaaende. Den Temperatur, ved hvilken man udsatte Jernet for Re- 
agensemes Virkning, var stærk Rødglødhede eller ilen, der bruges 
for Hærdning eller i Cementationen. Idet man gferør frrøs paa den Maa- 
de, finder n^an, at 

1) Det ophedede Jern, udsat for Virkningen af rent Kulstof uden- 
for Indflydelsen af alle andre Legemer, omdannes ikke Ul. Staal. En 
Ilden Stang af bledt Jern, lagt midt ind i Buxbomkul i det. tilsluttede 
Porceiænsrer og boldt ved stadig Rødglødhede i 12 Timer, har derpaa 
været underkastet Hærdning og har ikke fremvist nogen staallignende 
Overfladé. Heller ikke har den vist Staalfarveme, naar den blev op- 
hedet til forskjellige Grader af høi Temperatur. Den er forUevel hvad 
den var — blødl Jern. 

2) Hen dersom den atmosfæriske Luft har Adgmg i Røret under 
saadanne Forholde, at Kullet er tilstede i Overskud, vil Overfladen af 
Jernei omdannes til Staal, og hvis Virkningen, er tiistnækkeligen for- 
iænget, vil ab Jernet undergaa denne Forvandling. 

3) KvælstofTet gjør ei Jernet til Staal. 
43 Kuldxydgas heller ikke. 

5) Hydrokarburerne (KulvandstoØene) ere ligeledoa uden Virk- 
ning; man lade f. Ex. oliedannende Gas passere Røret, eUer dyppe den 
rødhede Stang i en OUe, der intet Kvælstof indeholder. 

6) Men sammie Gasart blandet med Ammoniak eller ogsaa Cyan- 
gas for sig giver Stael^ og man faar ligeledøs Staa] ved at dyppe det 
epvarmede Metal i en kvælstotholdig Olie. . 

7} Cyan-Jern^Kaliflm ^ver, søm bekjendt^ Staal. 



383 

8) Cyan-Kalium giver ligeledeis Staal, følgelige» i CyaiirJeni-Ka« 
liumeto Virkning er det ikke det i samme ind^oldte Jern, der maa til«* 
skrives Staaldannelsen. 

9) Virkningen af Kaliumoxyd eller Kalinmdampe paa opbedet Jern 
forandrer ikke dettes Natar, 

10) Virkningen af Ammoniak eller salpetersor Ammonidi paa rent 
Jern giver ikkeStaal, 

11) Men Virkningen af Ammoniak eller Salmiak (Klorammonium) 
paa Jern, der indehoider et større Forhold af Kul, foraarsager dets 
Forvandling til Staal. 

Følgende Tabel forener disse Resultater. 

1. Fe -h C i Overskud nden andre Legemer . . . giver Jern. 

2. Fe + C i Overskud + Luft (atmosfærisk) ... ,, SUal. 

3. Fe + N ^ Jern. 

4. Fe + CO ^ y, 

5. Fe + H*C* « y, 

6. Fe + H4C* i Overskud + NH» ^ StaaL 

7. Fe + N C* ^ ^ 

8. Fe + K« Fe Cg* „ ,, 

9. Fe + KCg « ^ 

10. Fe + KO j, Jern. 

H. Fe + K , , 

12. Fe + N H» ,, ^ 

13. Fe + N H* Cl 

14. gjt^ + NH* ^ Slaal. 



15. ^^JLJ^ + N H» Cl 



FejhC 

95 + 5 

Alle andre Betragtninger holdte titbage, udviser denne Tabel en Kjends- 
gjerning, som vækker Opmsrksomhed. Det er, at i alle disse Forseg 
er Produktion af Slaalet uforanderlig sammenstødende med Tilstedevæ- 
relsen af KvælstofTet og Kulstofii^t paa engang. Det staar tilbage at 
bestemme, om denne Indvirken af Kvælsioffet er en Nødvetidighed for 
Staaldannelsen, i mere udstrakte Forseg, i mere varierede Fremgangs- 
maader. Denne tilsyneladende Indvirkning af Kvælstoffct forudsat, ind- 
gaa K?æl6toffet og KulstoQét nogen Forbindelse med Jernet og vedblive 
de i denne? eller virker Kvælstoffet kun som Mellemled, idet Staalet 
kun simpelthen er Forbindelse af Jern og Kulstof, i hvis Dannelse 
Kvælstoffet spiller en væsenUig RoUe? 



284 

Mert hifilkén Virkning KvisBl^toffet end har i Staaldamielsen, om det 
da bar en saadan Virkning og dets Nærværelse ei er tilfæidig, er der 
en uomtvistelig Kjendsgjerning, det er, at overalt bvor der danner sig 
Sta»l,' kan man paavise dets samtidige Nærværelse tiitigemed Kulstoffet. 
-- 1 Cementationskasserne er Jernet omgivet afTrækul, men disse Kas» 
^r ere ikke hermetisk tilsluttede, den atmosferiske Luft har en tiU 
strækkelig Adgang gjennem Kulmassen, der dannes ved Luftens Sursto^ 
Kuloxydgas, og Slaalet danner sig i Nærværelse af KvælstofTet. End 
tydeligere er Tingen endnu ved den Cenientationsmaade, bvor man Ul 
Kullet føier Horn, Læderstumper eller Benkul og undertiden en alka- 
linsk Materie. End videre naar man omdanner Jernet i lukkede Kar ved 
Inéviricnifig af Stenk uigas, i hvilken dér stedse er en større eller 
mindre Del Cyan eller Ammoniak. Tillige i de forskjellige Midler, der 
bmges af dem, som arbeide Staalet, Værktøisfabrikanterne, naar de ville 
forøge Metallets Haardbed ved at forstå ale det mere; saaledes er det 
med Filfabrikanten, som, førend han hærder, besmører sin Fil med Ko- 
eller' Svinegjødsel C^tærk kvælstofboldig Substants), hvilket han tror 
alene er nyttigt for at beskytte Hugningens skarpe Vinkler mod Ildens 
Virkning, men . som i Virkeligheden tjene til at forøge Staalgehalten 
ved' de færdige Gjenstande. Saaledes er endnu Brugen af Stumper og 
AShld' af Horn eller Skind eller andre dyriske Substantser, der følge- 
ligen ere kvælstofholdige, eller endog Brugen af vegetabilske Pro- 
dukter, der indeholde Gluten og følgelig Kvælstof, Brugen af Ammo- 
niaksalte og Cyansalte bleven almindelig, ikke alene for Omdan- 
nelsen af en Masse til Staal, men ogsaa for at hærde eller forstaale 
Overfladerne. 

Man har endnu et mærkværdigt Exempel paa dette Elements Ind- 
flydelse i den velbekjendte Kjendsgjerning, at, naar man dypper ophe- 
det Jern i Olivenolje, har denne ingen Virkning, hvorimod Brugen af 
Oxefedt, kvælstofboldig Sdbstants, tilveiebringa hos Jernet en Yder- 
fiade af Staal. 

Det er samme Elements Nærværelse, som gjør Mr. EIeath's aner- 
bjendte Methoée (dog Opflnderen ubekjendQ saa virksom til Forbedrin- 
gen «f Staal af ringere Kvalitet, hvilket man vilde tilskrive Manganoxy- 
det alenéy der skuMe tjene som Renselsesmiddel eHer i det. det indgik 
Forbtmtelse :meé Staaiet; thi i den senere Tid har Mr. Heath be- 
nyttet Sténkulstjære sat i Berøring med Staalet, i den Hensigt at reds^ 
eere-Manganoxyd^t, og.Stenkulstjæren indebolder KvætstoflFet og Kol- 
stofTet. Med eet Ord: i bvilkensombelst praktisk Melhode, hvor man 



285 

søger at producere Staal Ted Anvendelsen «f ligemeget hvilken, ^t^ 
stants, er det stedse^ hvergang det lykkes, niuligt. at pajoyise, at.^ian 
har anvendt et kvæistofholdigt Material. 

De foregaaeade Kjendsgjerninger og Fæao.^nener lede til at tro, 
ai den hidtil bekjendte Tbeori for Staaldannelsen er mangelfuld^ at 
Kvælstoffet bør ant^ges som Peltager i denne Dannelse og at det ei^ 
tilstede i denne Forbindelse. Hvis man hidtil har anseei dette Element 
som om det ingen Indflydelse har i Siaalfabrikationen, maa man ikke 
tilskrive denne Tingenes Tilstand til Feilaglighed i . Analyseftie, me^ 
til forudfettede Ideer og til falske Meninger, naar man fandt Kyse;lstof i 
Staalet, Meninger, ifølge hvilke man omhandlede dets ^^ærvarelse ^nder 
andre Hypotheser, end netop den om deone ken^iske Sammensetning. 

(Fortsættes.) 
E 



Aluminium. 

Fremstilling. Saavidt bekjendi er der fofljden trq Muminium^ 
fabriker i Gang, to i Franfcrig og en i Englfind: Den «Idste franske 
Fabrik, grundet af De vi Ile og ledet af Paul Mori?, ligger i Nanterre 
i Nærheden af Paris og producerer for Øieblikket 120; % Aluminiam 
maanedlig; den anden franske Fabrik ved Bouen, aql^gt af Martin, 1^*- 
verer under Charles og Alexander Tissiers Ledelse 160 ^ maanedlig; 
den engelske Fabrik blev for nylig anlagt af Gerh^ird i Batten^ea ved 
London og benytter ligesom Fabriken ved Bouev Kryolith som. Mate- 
riale; Processen bestaar nemlig i Smellaing af 270 Dele pulveriaerel 
Kryolith med 150 Dele Kogsalt og 72 Dele smaaskaare.t Natrium. 

Forarbeidelse. I Paris har man yæret særdeles! virksom for at 
skaffe Aluminiumet praktisk Anvendelse, og : 4a Mptallets Nyked ogMflBiv 
kelighed snart stemplede det som en Mpdesag, saa .fik ForarJ;>eidelsen 
hurtigt en vis.Udbredelse.. Da imidlertid Prisen fremdeles* er meget 
høi, saa indskrænker Anvendelsen sig fortiden tit Lu^usgjenstande; 
Den oprindelige Pris paa raat Aluminium var 1500 Fres. pr^ % men er 
senere sunken ned til 150 Fres»; men, dette udgjar dog næsten det 
Dobbelte af Prisen paa 12|edigt Sølv* Fabrilqeni i. Qia^tcirr^ leverer 
Pundet til 50 Fres., naar mindst 200<a; tåges. ; ... . . : 

Hidtil var det en eiendonnneiig Vanskelighed ved AlfiminUffnf^^ri-* 
kationen, at man ikke kjendte nog(^. Mietbode til ali lodde dell;;thi dc^ 



almindeligfe Raardlodning er uanvendeligf, da Boraxen angriber og oxy- 
derer Metallet Denne Ulempe synes nu imidlertid at være afhjulpen, 
idet Maurey har angivet en Methode til Metallets Lodning. Han be- 
nytter hertil en liden Lodsten af Aluminium og som Lodningsmateriale 
forskjellige Blandinger af Atominiam og Zink (i 100 Dele Blanding 6— 20 
Dele Aluminium); denne Fremgangsmaade synes imidlertid at udfordre 
særdeles stor dmhyggelighed. 

Egenskaber. Alt hidtil fabrikmæssig fremstillet Aluminium er 
urent, idet det indeholder nogle Procent Jern. Regnault og Salvetat 
fandt i en Prøve fra Devilles ferste Forseg ikke mindre end 11,5 pCt. 
fremmede Bestanddele, nemlig 6,5 pCt. Kobber, 2,5 pCt. Jern og 2,5 
pCt. Kiselsyre. Heren fandt i en Prøve fra Paris 4,6 pCt. Jern. Eller 
Mallets Analyse indeholdt et i Paris kjøbt Stykke 4,88 pCt. Jern og 
2,15 pCl. Kiselsyre. Et Stykke, der i 1856 var kjøbt i Paris og senere 
forarbeidet i Haag, viste 7,55 pCt. Jern og 0,45 pCt. Kiselsyre. Du- 
mas, som ifølge sin Stilling havde lettest for at erholde rent Alumi- 
nium og gjerne vilde have det til et kemisk Arbeide, erklærer udtryk- 
kelig, at det havde været ham nmuligt at opdrive det. Han maatte 
neie sig med to Sorter, hvoraf den ene holdt 6,8 pCt Jern og 0,7 pCt. 
Kiselsyre, den anden 3,37 pCt. Jern og 0,47 pCt. Kiselsyre. 

Det rene Aluminium tillægges en søl vh vid Farve; men Alt i Han- 
delen forekommende er langt fjernet herfra og Ildet forskjellig fra Pla- 
tina i Farve. Det Matte paa det forarbeidede Metal har en endna 
mørkere graa Farve, som imidlertid træder ganske smukt frem ved Si-* 
den af de mere glindsende Partier. 

Det smeltede Aluminiums Valtsning gaar lettest for sig, naar Me-* 
tallet stadig holdes ved en Temperatur omtrent lig den, ved hvilken 
man pleier at valse Zinkblik. Metallet bringes direkte under Valserne, 
som i Begyndelsen maa sammenpresses med stor Forsigtighed; forud 
at hamre det er ikke raadeligt og frembringer urene Kanter; erStræk- 
ningen først nogenlunde lykkets, viser Metallet sig senere meget smi- 
digt. Et Stykke valset Blik (0,b ^^ tykt) kan saaledes gjentagne Gange 
bøies paa samme Sted uden at briste; en 5 '^ tyk Traad lader sig 
udhamre tynd og bred uden at erholde urene Kanter. Et Traadstykke 
af 4,1»»» Tykkelse blev udtrukkén gjennem 32 Huller til 1,75»" Tyk* 
kelse og udholdt meget godt denne Behandling; men saa sønderbrødes 
den gjentagne Gange i et 33te Hul; ved svag Gledning i en Spiritus-* 
lampe fik den fremdeles en ualmindelig høi Grad af Bøielighed. -^ Men 
ved fortsat Udtrækning blev den igjen haard og sprød, saa at den al<- 



287 



lerede sønderreves i det 7de Hul 0,29 °^ Diameter). Efler en for- 
nyet Udglødning udtrakkes den gjennem 11 Huller til 0,75 °^°^ Diameter; 
men den sønderhrødes stedse oftere og oftere, saa. det vel maa ansees 
som meget vanskeligt at fremstille tyndere Traade. Traaden var ved 
demie Tykkelse saa sprød, at den slet ikke lod* sig bøie* 

Fas the d. Til Sammenligning hidsættes nogle Tal, som vi^se, hvoé 
stor Vægt der skal til for at sønderslide en Traad af 1 Kvadratmili- 
meters Gjennemsnit: 



Traadflort. 



Fasthed pr. 1 Q^ ' 
Gjennemsnit. 



Jerntraad , 139 %. 

udglødet Do 72 

Staaltraad 173 - 

udglødet Do. . 122 

Messingtraad . . . > 119 •- 

udglødet Do. . . . I . . . ,. . 65 * 

Kobbertraad. ... i .... . 81 -> 



udglødet Do. 
Zinktraad . . 
Nysølv . . 
udglødet Do. 
Blytraad * . 
Tiiitraad . . 
Platlrtatraad . 
udglødet Do. 
Sølvtraad . . 
udglødet Do. 
Guldtraad 
udglødet Do. 
Aluminium 



47 

28 

145 

103 

4 

77 

68 

55 

64 

36 

41 

34 

23 



Man ser, hvor ringe Aluminiumets Fasthed er, -- rent Aluminium 
vilde sandsynligvis være endnu mindre fast. 

(Efter Mitth. des hann. Qewerbevereins 1859.) 



288 

Om dobbelte Vinduer i lukkede Mjåretdier, Jembanevdgne o. s. e. 

oni Vinteren. 

De, som i koldl Veir fterdes néje i el eller itndet klcket Kjdretdi Torayoet meA 
VJudneiv lif ve vistnok mærket, oear diase ere lUsluUede o^yognpn forresten er 
nogenlunde tæt og varm, at Vanddampene, som opstaa ved Ud^unstqingerne, snart 
ganske bedæklie Ruderne, forhindre Udsigten og senere, idet de samle sig i Draa- 
ber, rinde nedover Ruderne eller fryse til Is. Dette maa idetheté ansees for Ube- 
hageligheder, som man dog her, ligesaavel som i vore Vaaningshuse, kan nndgaa 
ved at bruge dobbelte Vinduer. Ved Vinduer, der skutle Være til at skydes ned, 
vHde det kanske være rettest, at have et særskilt Sæt for Vinteren; thi det vilde 
blive vanskeligt at anbringe en ny Rude paa de almindelige, lia brugelige Vindues- 
rammer, formedelst den ringe Tykkelse, de i Almindeligbed have, og ifOlge hvilken 
Rudernes indbyrdeS ^fstand vilde blive for ringe. Virknitigen tif de dobbelte Ra- 
der formindskes nemlig meget, naar Luftlaget mellem drm er for tyndt, da det 
snart vil afkjdies saameget, at det kunde bibringe den indre Rude en Temperatur 
lav nok til, jit en Fortætning af Dampene vilde finde Sted. 

Theorien for de dobbelte Vinduer grunder sig nemlig, som hekjendt, paa Luf- 
tens ringe Ledningsevne for Varmen; jo tykkere altsaa LttfMaget iHellem Ruderne 
er, desto sikrere er. Virkningen, forudsat naturligvis, > at Ltiflen' saavidt muligt er 
hermetisk indesluttet. 

Blandt de forskjellige Maader^ hvorpaa dette kunde udfdres, foreslaaes fOl- 
gende: Rummet mellem Ruderne bliver dannet ved Tykkelsep ^f en Strimmel vul- 
kaniseret Caoutchouc, eller ved en List, belagt paa be^gb Sider méd tynde Baand 
af samme Material. Naar Listen, der maatte være dannet som en Ramme, var be>- 
vægelig i Vinduesaahningen, vilde Ruderne blive tilstrækkeligt tffilsfuttende derved, ' 
at der paa den indre, Side blev skruet Lister, der trykfLe<|e den ;i9dre Rude fast 
mod den caoutchoucbeklædte Mellemramme, forudsat, «t deo ydre Rude laa an 
mod fremspringende Kanter paa den egentlige Vinduesramipe. 



iBdholdr BekjendljgjOrelser fra Departementet for 4ft Tiidre. ^i 273. -^ Om 
nogle Forbindelser og Fænomener, som fremtræde ved Fabrikationen 
af Jern og dettes Omdannelse til Staal. S.' 279. ^ Aluminium. S.285. 
*- flotitser. $. 288^ , 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Ifumere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjor et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlægges forskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Mailing. 



Christiania. P. T. M a Ilings Bogtrykkeri. 



Bilas lUP'^ Ti d*shr^:ffyjlf^^ 
Tah.U. 



aa^liÉf^' 







ib 



lloi.-^^iVc\= 



59, 



re- 
ixis 
5lig 
rk- 
ietø 
af- 
ve. 
list 
lan 

for 

og 
tun 

My- 
ld- 
ive 
ive 

dem, søge at bortskaffe. En saadan Aarsag til konstante Feil finder 
virkelig Sted. Afstanden mellem SpeHets Bagside og Skalaen er 33 
DecimalUnier, og Delstregerne paa Skalaen svare til en Basis af 66'". 
Men da Speilet er en Glasplade, paa hvis bagerste Side Reflexionen 

Sjette Aarg. 19 



Oi 



I 

Vwdi 

nogei 

gansl- 

ber, 

hage 

ved j 

vHde 

blive 

raraiv 

Rade 

der i 

snart 

lav n 



THE NEW YORK 

PUBLIC LIBRARY 

A8T0W, LENOX AND 
y^^^^ POUNDATlONa 



teos 
er, d 
hemn 
1 
gend 
kaoifl 
af sa 
vægc 
at d( 
mod 
mod 



*r 



Ind 



aarli 
Spd. 



hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskriptioo kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Mailing. 



Christiania. P. T. Hallings Bogtrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet nf den polytekniske Forening i Christiania. 

Redigere! af 

Til. Broeb. H. «ThrlMte. Ii. Segeleke. 
P. Stcenstrop. 

» ' ■ ' • 

M 19.] 15 Oktober> [1859. 

' ' ' ' ' .' > 

Nogle BepærkniDger ved den du brugelige KonstruktioD af 
Wredes Nivelierspeil. 

(Af H* Mol».) 

Den nu bnigdige Konstniktion af Wredes Nivelterspeil — beskre- 
vet i Polyteknisk Tidsskrift 5te Aargang, No. 6 — har vist sig i Praxis 
som særdeles hensigtsmæssig; Instrumentet giver Resultater tilstrækkelig 
nøiagtige Ul dé Øieraed, hvortil det hardværet anvendt De Bemærk- 
ninger, jeg ber vil fremsætte angaående enkelte Dele af Instruméittets 
Konstruktion, viue derfor kun finde sin Anvendelse, naar man vil af- 
vinde Instrumentet al den Nøiagtighed, det overhovedet er istand til at give. 

Nøiagtigheden af det Resultat, man erliolder, beror fiMrst og fremst 
^aa d^ Nøiai^t^hed, hvormed man^ sigler. Denne han, saalænge man 
sigter med det blotte Øie ^ og dertil er*jo Instrumentet bestemt — 
ikke gaa viddre end til en vis Grændsø, øom da bliver Grændsen for 
Instrumentets Nøiagtighed. En Itden Ulempe er det, at det er vandce-^- 
Kgt, ja stfængt tåget umuligt at se den Gjenstand, man sigter paa, og 
Skalden samtidig lige skarpt, da Skalaen viser sig i en Afstand af kun 
66 déc. Linier eller 7.92 duodec. Tomme, der er mindre end den ty-* 
delige Synsvidde for et Øie, der ser ^erne Gjenstande tydeligt. Imid- 
lertid Vilde det være ubekvemt, om man gjorde Skalaens Arm længere, 
og konstante Feil kan man neppe af den anførte Grund befrygte. 

Virkningerne af konstante Peil maa man dog, naar man vil have, 
Observationerne saa nøiagtige, som Instrumentet er istand til at give 
dem, søge at bortskaffe. En saadan Aarsag til konstante Feil finder 
virkelig Sted. Afetanden mellem Speflets Bagside og Skalaen er 33 
Decimallinier, og Delstregerne paa Skalaen svare til en Basis af 66'". 
Men da Speilet er en Glasplade, paa hvis bagerste Side Reflexionen 

Sjette Aarg. 19 , 



290 




foregaar, vil, søm m«i let inclser, Lysets "Brydning i Cflasset have til 
Følge, at den reflekterédé Straale, efler at være koramen ud af Glasset 
igjen,, bevæger.sjg som om den kun havde lidt en Reflexion - og in- 
gen 'Brydning tilligé - fra en Plade, der ligger etsteds mellem begge 
Glaspladens Begrændsningsfiader. Belig^genheden af denne Flade, der 
er forskjellig for forskjellige Ihdfaldsvinkler, lader sig let finde for det 
Tilfælde, at Indfjjdsyinklorne — spra . her ^Uid er Tilfældet — ere si^aa 
Vinkler. Dets Beliggenhed er da uafhængigt saagodtsom af Indfalds- 

vinkelens Størrelse. Kalder man Ind- 
faldsvinkelcn i, Brydningsvinkelen r, 
Brydningsexponenten ved Lysets Over- 
gang fra Luft til Glas n, Pladens Tyk- 
kelse d, Afstanden mellem den søgte 
Flade og Glaspladens forreste Begrænds- 
ningsflad6 (dens forkortede Tykkelse) 
d', stat har mant 

tang » 

Ere:nu)i og r saroaa Vinlder, saa kan mata sætte Forholdet meU 

lem*4eres Tangenter ligt Forhdldek mellem deres Sinuser og faar da 

, !i r y ,, . sin *• i . . sm i 

a ^ a — — ;= — a, da —, — = n. 
sjn 4 .fl sm r 

For dlai^ ec mn » |, altsait JbUver d\^ f d Afstanden fra Skalaen 

til Speilet bliver derfor at regne for;.33^"--^ d, og Delstregerne pna 

Skalaen skulde i tære beregnede. for en GrundJinie ^ 66'''^| d. 

. < For ak kunne beregna. de heraf følgf rnl^ Koiréktioner er det nød* 

veofdigt a(i kjende Giaspladen^ Tykkelse. Denne.: kan man find^ j^aa en 

meget simpel Maade^ aom jeg liar æet angivet og hvis Priacip er 

følgende; . ? » 

, Et lysende Punkt Aj der befinder sig 

paa Glasfladens Overflade^ M JV> udsender 

en Straale AB; denne reflekteres paa 

den underste Flade P Q til C> brydes 

derfra i Retningen C til Ølet. Man 

ser altsaa, naar man med Øiet sigter i 

Retningen OC, Billedet af Punktet A. 

Paa- samme Tid ser man Billedet af et 

Ponkt A' over Qlfi^pladen ved de fra 

d^te, Pufikt udeaaiande fra den øverste 




2^1 

Flade reflekterede Straaler i samme Retning; KaMer man Pfadens Tyk- 
kelse som (or d og Afstanden mellem Glaspladens øverste Flade og 
Punktet Å' for k, saa har man mellem d og k følgende Ligning: 
2 d tang r ^ k tiÉig i. 
Man vil nu, at k netop skal være saa «tor som den søgte Tykkelse 
d og spørger: Under hvilken Vinkel maa Lyset fra A* falde ind, for at 
d skal blive hg k? Man faar det af Ligningen, naar man sætter d^k, 

Z tang r - tang t 

. . 1 . . 

og da sm r = — sm t 
* n 

efler nogle Reduktioner sin* i «^ — s— ♦ 

' For n = I faar man sin« i - ^^ og « = 49® 48', eller Syndinien 
maa med Speilets Flade danne en Vinkel paa 40 <> 12'. 

Man opstiller lodret paa Speilets Flade en lang smal retvinklet 
Triangel af hvidt Papir, hvis største Kåthet berører Speilet og parallel 
med hvis mindste Kåthet der er optrukket Linier, der komme til at staa 
lodret paa Speilet, hvoraf hver følgende er f. Ex. ^^ ^^^^^ større end 
den foregaaende og hvis Længde er et bestemt Antal Tiendedels Li^ 
nier. Man sigler nu langs en Linie, der danner en Vinkel paa 40 <> 
12' med Speilets Flade. Der hvor det fra den øverste Speilflade re- 
flekterede Billede af Triangelens Hypothenuse skjærer det fra den ne- 
derste Speilflade reflekterede Billede af dens største Kåthet, der vil Tri- 
angelens Tykkelse — Afstanden fra deg øverste Speilflade til det lodret 
over samme liggende PtinktafHjpotherfuseu — netop ysere saa stor som 
Speilglassets Tykkelse. Man Kaii til denne Aflæsning godt bruge Mikro- 
skop, hvorved man, naar Ti-iangelen tillrge er gjort nøiagtig og dens Hypo- 
thenuse har en svag Heldning, kan opnaa en temmelig stor Nøiagtighed. 
For at Hethoden skal være nøiagtig, maa man sigte under en be- 
stemt Vinkel. En liden Feil i Sigtelinien vil imidlertid ikke have stor 
Indflydelse paa Rigti^heden af det Resultat, man erhoMer. Kaldes den. 
Feil i den søgte Glastykkølse, som man erholder, naar man begaar en 
Feil Ji i Sigteliniens Retning, altsaa sigter under en Vinkel 40® 12' 
j^ Æ, for Jk, saa er 

(n^— sm^ i) * 
hvor Æ er udtrykt i Dele af Radien. Har man Æ udtrykt i Gtader, 
maa nian dividere dette Gradantal med 57.28 for at faa den udtrykt i 
Dele af Radien, som Formelen kræver. 

19» 



asji 



r f or fttos, hvor, n p= f ag t =1» 49;P 48< elter sin« i *- x^, faar^ 

man j^; \ .,.....,. ,1 ,/,-.'.:. ,■,;« . , '.^ ■ 



''^É^''^ 



4V&^-57.5J8 



^ _ 0.8874. 



i.-Æ 



57.28 



., ^iYied dc^n^.anf^rtj^ Jlejlhode fandt^is Glastykkelsen paa el Niveller- 
^eil.^f' P,j^ jpøpjmiillir)!?. , SjB^t kl man ber. i, Sigtelinien. bavde begaaet 
eij ^^H.^f in4Mljl$>?>.s9a at .Indjialds vinkelen var bleven 64<> 48' eUer 
340 48' istedetfor 49^ 48', 3aa vilde deraf følge en Feil i den maalte 
Tykkelse: i 

JK^ ^ 0.8874. -y'gg . d = IT 0"'. H 

Den absoluta Feil, som man ved ' ^eniie Metbode kan komme til at 
beg[f^^ vit i)l({;aa yed typde Gjlasplader være bøist ubetydelig Qg af saa- 
meget mmdre Yirkning,, spm fi,en ^f ' ^rydninge^ \ Qlasset liydende 
K.c^reHtiofi sely eruUbslydelig. . , : ; 

P^ simpleste Maa^,e til at re^e ,paa feilen i; Af)^nden melleqf^ 
Speil og Sk£|la var at, flytte Skalaen -^ af fil^^tykke|sei^ langer ud fra 
Speilet. , Elller man kuncje, gjøre sig en nySkala, beregfiet for enBasji^ 
af 66'|'t7| d; Afsts^dene^ fra Horizoniialstr^gen. .bleye da, for de for- 
skje^llige Stigr(ing$f9rholde som den følgende T^b^i Rnbrik I viser. De 
he||il svarende Yærdier ,fQ!C GIastykkeise;i 0"',& staa ved Siden i Rtibrikll. 
,. Men mai); kan ligeaaa gpdt benytte den samme ,Skala som for, blot 
at B^ti^gnelserne, fafi ^ lidt fpip^ndret Betydning. Hj^r der pat^ Skalaen 
Sj^fflr, uh^ ^:?arei: .dette ilfkp. MJ gttgningsfqrbpldet 1 : 300 eller 0'".33 : 

De saade Stign^ngsforholde, ^ei svare; til de paa Skalaen an|[ivne, fin- 
dies i TabeUeos Rubrik Ul og de Ul dis^e svarende Vterdier for (M)'".5 
i Rubrik IV. , , ■ 



1:200 
1:100 



1: 
1: 
1: 
1: 
d! 
1: 
i: 



75; 
50 
40 
30 
25 
20 
15 



I. 

".33 — 0.0033 d 
.66 rrrr 0.0066 d 
.86,-0.0088(1 
.32 — 0.0133 d 
.65 — 0.0166 d 
.20 — 0.0222 d 
.64 - 0.0266 d 
.30— , 0.0333 d 
.40 — 0.0444 d 





IL 1 


0"'.33 





-66 





.88. 


1 


.31 


1 


.64 


2 


.19 


2 


.63 


3 


.28 


4 


.38 





III. 


IV. 


iiOO- 


t^2,0202id 


1:198.9899 


100 


1.0101 d 


99.4950 


75- 


- O.T575d 


74.6213 


50 


-0>5050d 


49.7475 


40 


-0.4040d 


39.7980 


30 


- 0.3030d 


29.8485 


25- 


- 0.2525 d 


24.8738 


20 


-0.2020d 


19.8990 


15 


-0.1515d 


14.9243 



293 



14 
13 
12 
11 
10 
9 
8 



.71 - 0.0476 d 
.08- 0.0512 d 
.50 - 0.0555 d 
.00 — 0.0606 d 
.60 - a0666 d 
.33- 0.0740 d 
".25 - O:0833 d 





II. 


4 


.69 


5 


.05 


5 


.47 


5 


.97 


6 


.57 


7 


.30 


8 '".21 



1 



III. 

14 - 0.1414 
13-0.13i3d 
12 - 0.1212.d 
11 -O.lUld 
10 - O.lOlOd 
9 - 0.0909 d 
8- 0.0908 d 



1; 



ry. . 

13.9293 

12.9344 

|1,?394 

10.9444 

9.9495 

9.9545 

7.9595 



vet at sætte 



at man 
Den 



Ere de største Stigninger, Instrumentet maaler, saa smaa, 

■ " . - - — ; ikke begaar nogén mærkelig Feil? 

tang t sm t * * ; . , . , 

største Stigning, Instrumentet maaler, er ^. Den største Indfaldsvinkel, 

hvis Tangens aitsaa er |, bliver då i" 7\ den hertil svarende. Bryd- 

niDgsvinkel 4» 44'; héraf faar man da cf » ^^^^^ d^^ 0.6624 d. Af- 



stand mellem Skala og Speil bliver aitsaa 33'"— 0.3376 d og Basis 66"' 
—0.6752 d. Distancen fra Horizoniallinien paa Skalaen eller | heraf bliver 

8"'.255 - 0.0844 d 

I Tabellen bar man 8.255 — 0.0833 d 

Diff. -> 0.0011 d aitsaa forsvindende USén. 

Skalaen angiver ^Itsaa de største Stigninger ligesaa nøiagtigt som 
de mindre. 

Istedetfor at regne med de libekvemme Tal i III og IV, kan man 
finde Korrektionen, som man skal atavende, paa en lettere Maade. Sæt 
at man sigter paa en Gjenstand, hvis Høide man vil bestemme. Stig- 
ningen er aflæst ^^a Gjenstandens Afstand er a. Gjenstandens sande 



Høideerdaikke^meft^Q-g;^ 



Feilen er aitsaa: 



— r ^ 

40 L40.0.404 



il ' ± r 0.4040 d 
J "40 L40-0lS3ff" 



a 
40- 



40-0.40«) d 40 40 140.0.4040 d *J ""40 L40-0.4045^d 
[0.0101 d + 0.0001 d*], naar man sætter de høiere Polenser af d ud 
af Belraglning. — d er udlrykf i Decimallinier og altid mindre énd 1 
Linie i de instrumenter, man anvender. — 

Var Stigningen i Alinin(|eiiglied aflæst paa SM^^^nr— j saa finder 

man paa samme Maade, at Feilen, som man bejg^aar ved at bruge Ska- 
laen som den er, er: 



PL 



,0101 d + 0.0001 d^^ 



]• 



294 

For d « 0"'.5 bliver denne Størrelse =— 0.00507. 

p. 

Denne Feil maa nu lægges til den af den paa Skalaen aQæste Stigning 

— beregnede Høide — Den sande Høide bliver altsaa: 
P P* 

— [i +0.0101 d + 0.0001 d^l 

Er d « 0"'.5.,. som vel nærmest er Tilfældet iq^ed de fleste af disse 
Nivellerspeile, saa har man den simple Formel for den sande Høide 

h ^ —li + 0,005 J, 

og Regelen tor Beregningen er altsaa følgende: Man beregner Høiden 
ved Distancen og den paa Skalaen aflæste Stigning; til denne Høide 
lægger man 5 Tusindédele af dens Yærdi, saa har man den sande Høide. 
Man ser, at denne Korrektion før^t kan blive mærkelig ved større 
Høider. Ved en Høide af iOOO' er deri 5', 2000' er den iO' o. s, v. 



Naar man sigter paa længere Distancer for at maale Høider, maa 
in90 tåge Hensyn til Jordens Krumning. Den Feil, som man begaar 
ved ikke at tåge Hensyn hertil, er saameget farligere, da den adderer 
sig til den man begaar, ved ikke at tåge Hensyn til Speilglassets Tyk^ 
kelse. Kalder man Høiden over Havet af det Punkt, hvorfra man sigter, 
h. Jordradien r, den søgte Høide over Havet af det Punkt, hvortil man 

1 
sigter, Xj Distancen a. Stigningen — > saa kan man finde x ved føl- 
gende Tilnærmelsesforme!: 

^r + h p 

Det andet Led paa høire Side i denne Formel er Virkningen af 
den terrestriske Horizonts Sænkning, af Kimmingdaiingen, det tredie 
Led er den almindelige Formel, hvorefter man ellers beregner Høiden 
af det Punkt, hvortil man har sigtet. De bortkastede Led ere Virknin- 
gen af Heldningen af Vertikallinien gjennem det Punkt, man har sigtet 
paa, mod Vertikallinien gjennem Observators Øie. Deres Værdi udgjør 
i de ugunstigste Tilfælde ikke 1 Fod, naar Sigtet ikke er mare end 
1 Mil, og ved længere Sigt kan man ikke vente nogen stor Nøiagtighed. 

Et Exempel vil vise, hvor stor Feil man kan komme til at begaa 
ved ikke at tåge Hensyn til Speilglassets Tykkelse og Jordens Krum- 



265 

ning. Disltiils 34000', Sigt | vei Havetø Overflade. Jordradien « 
20280910 norske Fod. r ' , 

Tager man ikke Hensyn til nogen Korrektion, faar man ' 

x -^' = 3000'. ' ■ 

* 

Tager man blot Hensyn til Speilglassets Tykkelse, faar man 

X'-* 8000' + 300Q' x .0.005^ 3000' +. 151,=,3015<;. 
'Toger ttan Uot H(dnsyni(lll Jordens KruittHing,;&ar man- 

Tager man: Hensyn til hegge KoneKUooer, ifaar^ niai^ . ' 

K ^ 3000'.+- 15' + 14^*^3029'. i , , ,' 
2& Fod viae sig i.en Afstand af 24000 Fod utider en ^nsvinkei 
af 4' B", og en saa i^orFml ligger derfor ikke under.ObsePvatioasf^ilene* 



Den Glaspladl, der er anbragt paa den mod Gjenstanden vendende 
Side af Nivellers| eilet, formodentlig for at beskytte dettes Indre mod 
Støv o. s. v., gjør sikkerlig i andre Henseender ingen god Nytte. For 
det Første taber man ved Reflcxionpn fra b^^g^,.dens Begrændsping3- 
flader en Del Lys, nemlig omtrent 8 Procent, saa at 'man kun faar 92 
Prbeent af det Lys, man eHerd skulde have, hvilket kan være slemt 
nok, naar de Grjenstlande, > man sigter paa, af andre* Grunde vise sig 
mindre tydelige. Demæst reflekterer Piaden en Del Lys fra Skalaen; 
deir bidrager til at vi^ Gjenstandene paa en lysere Grund og derfor 
mindre tydelige. Endelig, hvad der her er det værste, man kan ikke 
være sikker paa, at Glaspladens Begrænd^ingsfladérero faldkoinmen 
plane og parallele. Er Pladens (irismatisk og dens brydendeKant ver- 
tikal, da har dette ingen synderlig Indfly deise paa SigteKnien, men har 
den brydende Kant en «nden Stiljing og især naar den er hcvrizontal, 
vil den Lysstraale, dér trælTer Øiet, som aitsaa bestemmter Siglet, danne 
en anden Vinkel med -Horizonten, end'deni, der kommer fra Gjenstan- 
den til Instrumentet og som er den sande Sigtelinie. Feilen bliver i et 
saadant Tilfælde forskjellig for de forskjellige Stigninger, for de for- 
skjellige Stillinger af det prismatiske Glas's brydende K^nt og for de 
forskjellige Heldninger mod Vertikalplanet, som Piaden ellers kan have. 
At undersøge Korrektionerne for saadanne Feil kan ikke lønne Uma- 
gen, tla man ved at tåge Glaspladen ganske bort baade undgaar alle 
disse Feil ogzndte Ulemper uden at berøve Instrumentet noget af 



296 

dets vesentlige Bestanddele. En Messingplade, der ligesom den paa 
den anden Side af Speilet kunde skydes op og ned, vilde gjøre den 
samme Nylie som den faste Glasplade uden at være nogen Aarsag til 
Feil ved Observationérne. 



Skalaen er indrettet paa den Maade, at hvert andet Interval mel- 
lom Delstregerne er hvidt, hvert andet sort Det var mnUgl, at Jrra- 
diationen her kunde gjøre sig gjældende og man paa Grund deraf saa 
de hvide Intervaller for store, de sorte for smaa. Sikkrest var det der- 
for maacke at have blot sorte Delstreger paa hvid Grund. Hvor In- 
tervallerne ere store, som fra j^ til ^, kunde roan nok have flere Del- 
streger, hvilket sikkerlig vilde gjøre Observationerne af disse Stignin- 
ger nøiagtigere. Af samme Grund, som man altid anslaar en Stjernes 
Høide for stor, vil man nemlig anslaa Stigningerne for store. 



Beskrivelse over TilvirkDiDg af Terpentin, Harpix og Kjonrog. 

Nedenstaaende Afhandling er af Hr. Claes M. Lewenhaupt (Addr.: 
Nykøping og Claestorp) under i9de April 1859 tilsendt Indredeparte- 
mentet med Anmodning om at lade samme oversende til Seiskabet for 
Norges Vel. Dette Selskab har havt den Godbed at oversende Poly- 
teknisk Forening samme. 

Den af Hr. Lewenhaupt opfundne og beskrevne Tilvirkning af Ter- 
pentin, Harpix og Kjønrøg er prisbelønnet ved Pariser-Udstillingen i 
1855 og ved Industri-Udstillingen i Stettin 1857. Meddelelsen til den 
norske Regjering sees af en Følgeskrivelse nærmest at være fremkaldt 
ved forskjellige Spørgsmaale til Hr. Lewenhaupt fra Personer i Norge 
om hans Maade at forædle de Harpixer, som vindes af vore Nadetrær. 
Man inaa i Sandhed være Hr. Lewenhaupt taknemmelig herfor, og ikke 
mindst dette Tidsskrift, som har faaet Anledning til at meddele sine 
Læsere noget Tilforladeligt i en Sag, der har saamegen Vigtighed, og 
hvortil man her har saaliden Ejendskab. 



Paa de Bartrær, som tænkes anvendte fil Ved og Kul, aflager man 
Barken rundt om hele Stammen saa høit op som muligt og lige nedttl 



297 

Roden. Dette gfaar meget let for sig^ om Arbeidet adføres i ÅprB og 
Hai, da Safterne begynde at cirkulere. Afbarkningen bør ske i Ny, 
fordi Kvaen da bKver lysere end naar den forelages i Nes, -*- i saa 
Fald hmnder det nemKg oftei^ ai den udriadende Kvae mngler, hvorved 
Harpixen bliver merk og mindre let afsættelig. En Mand kan med Let- 
hed afbarke omtrent 100 Trær om Dagen, —- ved Grantrær alene med 
en Kniv, ved Fyrretrær med en saakaldet Baandkniv eller med en Øxe. 
Indstmlingen af Kvaen paa de afbarkede Stammer foregaar i varme 
Sommere i August^ i mindre varme Sommere først i September og 
Oktober ved Hjælp. af ettSkrabe(Fig« ff). Da Kvaen paa denne Aars^ 
tid er seig og klæbc%, saasom Terpentinen endna ikke er bortdunstet, 
hænger den godt sasMnen; dog bør man ved Afskrabnlngen anvende 
en saakaldet Kvaekurv CPig- C), især om Kvaen er tørket. 

Hvert Træ giver; behandlet paa denne Maade, mindst 2, men un- 
dertiden indlil 4 Skaalpund Kvae i Løbet af Sommeren. Om Høsten 
eller Vinteren {ældes Træet, som hele Tiden har staået med griint Bar, 
og det kan anvjendes til Sag-^ eller Bygnings^Temmer, Yéd eller Kul. 

Den Kvae, som paa denne Maade er indsamlet, lader sig (laa Ter- 
pentinfabriken sælge for 30 /S pr..L«^ hvilken Pris giver godt Udbytle 
saavel for Indsaroleren som for Kjøberen. Antager man, i^ 100 Trær 
ved denne Behandling som Miidmum give 10 L<tt Kvae å 30 ^, bliver 
dette 24 Spd. Brntto, hvorfra gaar et Dagarbeide til Afbarknitigen og to 
til Indsamlingen eller S Dafgarbeider å 30 ^ og man fear altsaa et 
Nettoudby tie af 1 Spd. 90 /S for Skoveieren, — en Indtægt, sém paa de 
fleste Steder oversees ved de Trær, som ere bestemte til Fældning, 
uagtet flere Opfordringer til at la^ge Vind paa dentie Industrigren ere 
udgaaede til Nordens Folk og en temmelig vidtløfiig Afhandling< derom 
allerede flndes indtagen i det svenske Akademies Forhandlinger for 1754. 

Den indsamlede Kvae opbevares i Tønder og fores i disse til For*- 
handliogsstedet I den varme Aarstid maa Kvaen opbevares i en Kjel- 
der eller idetmindste i Skyggen, for at Terpentinen ikke skal fordunste. 

Exempelvis vil je^ anføre, at jeg^ forrige Vaar af Dagarbeidere lod 
afbarke et større Antal Fnrruer og Graner (Pinns sylvestris og Abies), 
paa hvilke da Kvaen udflød om Sommeren. Denne Kvae anmodede jeg 
nogle Fattigfolk om at indsamle, men det blev ugjort, indtil jeg nogle 
Dage efler Jul fik en gammel, afskediget Soldat til at overlage Ind- 
samlingen, og Resultatet blev, at han og. en 11 Aar gammel Gut havde 
en Dagsfortjeneste af 1 Spd. 105/?. SamfeneMand havde i Øsiergotland, 
hvor en Skoveier lod afbarke Trær ved en Forkulningsplads^ sammen 



298 

med < en anden Person i fire Dage indsamtet 65 L% Kvaé^ Bere lig-^- 
nende Bxempler kan ahføtes. 

Da Kvaens Indi^amling ikke er noget toogt Arbeide^ kimne Bøiti 
og mindre arbeidsføre Folk beskjafliges dermed og ørhotde en god 
Forijeneste. • = ' ..•.:',-■ '•..■-* 

^ '. Den saaiedei? indsamlede Kréc giver pr. '4 L<lå KVae: 1^^ % Tér^ 
penlin,. 10 å i2 "S god Har^it Isåmt^ 8 å iO «^KjønrøgsiniBSse; .Terien- 
linen å 15 ^ pr. % gtv«r^2|> y?, ~ Harpixea * 75i/J pr::Lé giVoi- 
37^ A T- Kjønrøgsntessen a/'5 y? pr; L<a^ giver 2 ^ -^ Sumwa 62 /S 
for de V som koster SO /S. Dies^^ Salgspriser ere bTtaiisatte: 
* lied et Apparat,! saaledes^ommit er indrellet) kam man tilgode- 
f^aSO L% Kv^e pr. Dag å' 24 Tjnier og erholde én Druttoindtægl 
af 21 Spd.!80 /? pr. Da^, eller paa 300 ApbeiAsdage» 6500 Spd. 
Hetrfca gaar 900 Arbeid&d»ge å 60 y9 eller i 450 Spd;, 200 Favne 
Ved. å 90 v? etter IdO Spd., ^Renter af Anlægskapitalén ttliigemed 811^ 
lage 12 pOt; :1500 >Spd. samt ForVaReren. 500 Spd., :Smiina'1260 Spd., 
■4^ Sallsaa) blifert der iilbage 5^0 Spd. Paa Kjønrøgsmaséeli^ttje^ 
nes Netto 5 /i)pr[ 3 )K)øRk'øg/ eflér Fradrag af Fabrikatiensdmkøitnin- 
^rdé bg.lienter^af Vierdieh «f de i nac|véndige< Bygninger: 

Paa min Kant i savHøs endno Baimateriale t Ulétrækkélig Mængde 
for at kanne drive Fabrlkationen som ^et sig hør og bør, da bdbr-^ 
selen afdenbe Industrigren endnu fordrer nogen Tid, for at Folket 
kan indse den Nyite, de kuniie gjøre sig af ét for Tiden foragtét Na- 
iorproduki. 

Fremstillingen af Terpentinen 
sker ved Hjælp af Vanddarope fra en Dampkjedel^ kfr. Fig. Aj -^ de 
jndføres gjennem Da.nlprøret i én Træ- elter Jérn-Gylinder. Disse Cy- 
liodei^es Størrelse afiiænger /af, hvor stor 'tilvirkning roan paaregner. 

Hos mig er Cylindereli 4 Alen høl. 6 ere Kurve af Baandjern, 
som indvendig eite forede med Messingdug af 10 Traade pr. Tommo. 
c er Laag af tyndt Jernblik melleih de nedre Kurve, for at forhindre 
den ncdsmeltende Kvae fra at nedflyde fra de øvre i den nederste 
Kurv.' d Jernstølter, 3 Stykker for hver Kurv; disse ere løse og kunne 
borttages, — alle eré de lige, saa at de passe overalt eller under hvil- 
kensomhelst Kurvi 

E et en stebt Jernring, som omgiver hele Træcylinderens øverste 
Kant, seet paa Tegningen i Gjennemsnit. Den Rende, som findes i 
denne Ring, bør være mindst 3 Tommer dyb, — den fyldes med Vand. 



299 

Paa Apparatets Laag er desuden ai^agi en Jernrir^, der har en lige 
nedadstaaende Kant, noget dyberø end den omtalte Rende, soma Itsaa^ 
naar Laaget paatægges, hYiter pai^ Bunden af den med Vand fyldto 
Rende og saaledes bevirker, at Laagel lukker Apparatet tæt 

/ en indadgaaende Kratae til ai aftappe den afdrevne Harpix; g 
Laaget til Apparitel; h Afiedningsrørel lil Kjøleren, som bør tære for-* 
tiniietindvendig f6r at lorhindre Dannelsan af Ir, søm farver. Terpen- 
tiiieii; f Kleiøren, som bin være af hvilkeosomhelst Konstrnktion, naar 
den blot kjøler, godt; k TiUøbsvandet for Kjøleren; I Opsamling^anden, 
^ af disse maa roakii beve. et større Antal QaUittm «gitniBjdyre) af for*- 
tinnet Jern eller KoU)er-^; naær Terpentteen og Ynnddampene opsamles 
i denne fra Kjøleren^ flyder Terpentinen ovønpaa, og Våndet ^ber ud 
af KaHdiens Tut^ indtil man ser al Terpentinen ogsaa begynder pt løbe 
ad, — nu er Kanden fudd iag ombyttes med en ny. 

Kvaen fyldes i Kurvene,, som ere tre, høist fire Tomnier dybe; 
Kurvene indsæltes i Apparatet med sine Laag, Apparalets La^g paa- 
sættes og flenses sammen med Kjøleren, eUer< man kan iværksætt^ 
Forbindelsai ved et Vandlaas, i hvilket Tiifælde Ombytningea bliver 
saameget lettere. Saasnart AU er i Orden, slippes Pampen ind^, --< 
Kvaen begynder at smelte ned fra Kurvene, som beholde al den.Uren- 
lighed, som findes i Kvaen, tilbage, medens Terpentinen og Vandidam- 
pene destillere over. Ti til tolv Timer medgaa til hver Deslillation. 
For at kunne drive Destillationen saam€^et hurtigere og ikke tabe no- 
gen Damp, bør man have to Apparater ved Siden af hverandre, saa at 
man kun har nødig at føre Laaget over fra det afdrevne Apparat til 
det andet, som staar fieerjdigt til at afdrives« 

Den saaledes vundne Terpentin er, hvad man kalder raa Ter- 
pentina lie. Den renses i en mindre Pande af Kobber med Tilløbs- 
krane , i Laaget og Aflapningskrane i Bunden paa følgende Maade: 
Fanden fyldes halvveis med Terpentin, Dampen indledes; den over- 
gaaende Terpentin bliver da omtrent som Melkblande, — den op^mr 
les i den ovenfor beskrevne Kande /. Naar den overgaaende Blanding 
af Terpentin og Vanddamp begynder at blive gul, standses DesUUationen, 
Det i Fanden Resterende er da gult som Madolie, og er Olien i denne 
Tilstand tildels ubekjendt i Handelen, *~ den erholdt af den svenske 
Lægeforening Navn af Finol. Den rensede Terpentin bliver 24 Timer 
staaende roli^, i hvilken Tid den klarner og sætter sig, saa den har 
Udseende som det klareste Vand. 



300 

Med Hensyn til Titvirkning^n ^ den raa Terpentin beRHerkes endno 
Følgende: Nafdr Panden er éfdreven og ihgen Terpentin mefe gaar 
ever med Vanddampene, løftet Laaget. af, og Kranen / aabftes, -^ den 
smeltede Harpix adflyder da af ^amme lig galt Vox, idet den nemlig 
indeholder en betydelig Khengde Vand, — den afitompes i en stor aaben 
Gt-yde af 200 — 300 Kanders Indhold ved en sva|f Varme og under 
flittig Omrøring; hos mig er for den Sags Skyld Varmen fhi Danq;)- 
pandeti ledet ind uiider Haipixafdampningsgrydén. Saalænge dér endns 
findes Vand i Harpixen, vfl den boble; men saasnart Vand^ ei^ bort- 
drevet, syifiker Harpixen sammen, og i samme Øiebiikudstænges Varmen 
med et Spjel, for at Harpixen ikke skal blive brandt Naar Harpixen er 
tørdig, hvilket «sees ved at tåge Prøver, bringes den over i vellørrede 
Tønder. Saasnart Laaget løftes af Apparatet, udtages den ene Kurv 
efter den anden, og den i samme værende Kjønrøgsmasse borttages, 
medens den endnu er varm, Noget som i saaFald gaar let for sig ved 
Hjselp af en Bturslev; lader man derimod Massen afkjøle sig. i Kur- 
vene, er det næsten umuligt at faa den ud uden Forbrænding. 

ben paa Træetne i Aarenes Løb udflydte og fortørkede Kvae bør 
hellfer ikke fot-agtes; med Fordel kan den opkjøbesfor 12 [i pr. 
Liz;. Af denne Sort eriioldes ikke merie end | <s Terpentin pnL<s, men 
lige me^et Harpix som af den -bedre Kvae. 

Kjønrøgshuset. 

Dette bygges saa langt, som man vil (kfr. Fig. 1)>; jo længere 
det er, desto finere bliver Kjønrogen. a er Ovnen (tre til fem kunne 
anbringes ved Siden af hverandre), hvori Kjønrøgsmassen indtægges i 
en flad Kasse. Ovnen er 3 Alen lang, 1^ Alen bred ved Piben h, som 
ved c har en Soddør. d er Væg lige op til Tåget og skiller lldrum- 
met fra Kjønrøgskamrene. e ere Mellemvægge (enten af Bord eller af 
Lærred udspændt paq Rammei*) meltem de forskjellige Kjønrøgskammere. 
/* er Dore ind til Kjønrøgsrummene, Hver anden af Væggene e slutter 1 — 
1^ Alen fira Gulvjet, o% hver ånden lige langt fra Tåget, g er Hængsler paa 
Mellemvæggene for at faa Væggen til Siden, naar man vil indsamle Kjønrø- 
gen, — man undgaar herved dobbelte Døre. Hvert Kammer er 3 Alen bredt 
og 6 Alen heit. Fyringen begynder hver Morgen; man indlægger kun 
smaa Stykker af Afibldet fra Kvaen, for at I^den ikke skal slaa op i Piben, og 
hver Morgen bør man, før man begynder med Fyringen, feie Piben 
ved e. Hver 8de Dag bør Kjønrøgfen udtages, eflerat Fyfingen 1 Dag 
iforveien har været afbrudt. Huset kan opføres af Bord, men bør være 
tæt, at man ikke skal faa Træk j det; Mellemvæggene ere som sagt 



30i 

af tynde B6rd eller L«rred. Hos mi^ er dette Hus af fiindingsværk» 
indyendig foret med Bord. Størrelsen eUer Bredden beror paa, hyor- 
itiange' Ovné man vil haire. Foran. Ovnene er der anA)ragt Jernluger 
til at regulere Draget, aaa Ilden Me bjhrer allfor livUg, — jo langsom- 
mere Forbrændingenforegaar,: desto meroKjønrøg erholder man. Jeg 
indpakker Kjønregen éels i Tøndi^^ dets i Æsker og Papirkarduser. 
I de fra Ovnene langt Qernede Kammere erholdes den fineste Kjønrøg. 
I hvert Kammer bør ået staa. en BAlje eller andet Kar med Vand, for 
at Kjønrøgen, strax den afs»tter sig, kdh optage Vand, «hvorved Selv- 
antæhdeise hindres; hvilken ellers tet km indtræfi^. .* 

Til Brænding af Kjønrøg kan man. I anvende alte mulige harpixhol- 
dige Raastoffe, f. Ex.: Tyrirødder^ nedfaldneiog tørrede Gran -^ og Fu- 
mkongler o. s. r. . ■ . 

Delte Aar bor jeg ' fraiEngiand og Tydttend erholdl Rekvisition 
paa 5000 % Kjønrøg tilvirket efter ovenbeskrevne Ikthode; men jeg 
kan ikke opfylde de RekVisitioner, som (bgiigen iniHébé. 

Nykøping og Claestorp den 19de. April 1869. i .. 

GlaM AL Lewenbattpl. > 



Belgendtgjorelsér fra Departementet for det lodre. 

Under 24 Decbr. 1856 er der meddelt Snedkermester Johan Olsen 
af Bergen et Patent for 5 Aar, fra 31 Decbr. 1856 at regne, paa en 
af ham opfunden Methode til Forfærdigelse af trækfri Vinduer og Døre. 

Figur 1. Et Vindu udvendig. ' 

„ 2. Proffl. 

„ 3. Plantegninjg.:! 

^ 4 6.5. En Ramme, med Ramstykkér i fuld Størreljse .og de af 

mig opfundne Jendister skrui^ paa Rammen^ .< 
„ 6 4c 7^ .En brudt Ramme méd < Ramstykker i fiild Størrelse, og 

Jernlister, Midtposi Qg^ Tvsrtræ. 
' Anm. Bogstav a betegner Jeitilisterae seei foran fra. 

,^8. En moderne Mid^>ost med dobbelte Falser & Ramtræ, 

paa et med Omhu arbeidet Vindki. 
^ 9. . En i det Ydre med Fig. 8 ganske lignende Midtpost mett 

Ramtrær, hvoraf enhfver praktisk Mand striax vil kunne 

se, at uagtet de af mig opfundne Jernlister ere anbragte^ 

saa er dog Arbeidet mindre tidsspildende, Bgesaa solid 

og ved Jernlistei)Re ganske tæt* 



302 

Figur 10 de 11. Fremstiller ligesom Fig. 8 moderne Ramstykker med 
Tværtræ og Undersiykke. 

y, 12l Ligesom Fig. 9 yis«r ogsaa denne Figor Fordelen af 
JerniistOT og Besparelsen i Arbeidet 

„ 13. Heraf sees, hvorledes *e\ .fleraarigt bmgt Vindu, som 
\\»r aabnet sig i Foteenie, tiUader Træk Adgang til 
Verelset ' 

^ 14. Denne Figur viser et Vmdu med Jemlisler, som ogsta 
efter fleraarigC Brug bar aabnet sig i Falserne, men med 
den store Forskjel, atJernllsteme desuagtet hindre Tnd[ 
fira at trænge ind. 

„ 15. Indadgaaende Ramme med Jemlisten 

„ 16. Indadgaaende Midtramtræ med Jernljster. 

^ 174rl8.Dør med Jernlister sicr^et paa Dørkarmen og^punkteret 
Jernlist,.fiom viser den anden Maade, paa hvilken Jern- 
listerne, nemlig som Fig. 4 og 5 viser, skrues paa Ram- 
men istedetfor paa Karmen; 

^ 19ér20.£n Sag, hvormed Noterne for Jernlisterne med Lethed 
lade sig udnote sasvel i nye som brugte Vinduer og 
Døre. Udnotningen kan ogsaa ske med en Nothøvel, 
som enhver Snedker ved at indrétte. 
Anm. Det bemærkes, at Jernlisterne tåges af almindeligt 
Baandjem efte^ den Tykkelse, som man ønsker. 



^Om Lodning af Alomimirøii 

Som bekjendl har det, siden man begyndte med at bearbeide Alu- 
miniumet, værel ea Ulempe, som man ikke formaaede at rydde af 
Veien, at dette Metal slet ikke lod sig lodde. Der er derfor gjort 
mangfoldige Forsøg i denne Retning af Pariser Fabrikanter, som gjerne 
Vilde beuytte Aluminkimet f. Ex. til Kogekar, Kaffekander o. s. v. Sainte 
Claire Deville selv (den første Fremstiller af Aluminium i det Store) 
havde udtalt sin Frygt med Hensyn fil de Vanskeligheder, man her 
havde at bekjæmpe. 

Det er imidlertid nu lykkedes Hr.lMourey at opfinde en Fremgangs- 
maade, som Intet skal lade tilbage at ønske. Hr.Mourey, som er For- 
gylder og Forsølver, havde lige siden Aluminiumindustriens OpkomaL 
beskjæfliget sig med at forgylde og forsølve Gjenstande af dette Hetal. 



303 

D^t Kjen4skal>> h^ hervod :l|«vde ^aet til Met^t| i Forbindelse' med 
hans mangi^aarige lErfarin^Qr aom Mej^ilarbeider, ledede ham efter flere 
Maaneders Expisrimentjeren til det forønskede Resultat. ' .. 

Jtlourey har i Februar Haaned jcjettQ ^Aar iQe4tdeU sin Opfintletoei 
for en talrig, i denne Qe/isigt .samfnenkaldl Fo^s^ing i société 4i'en- 
cQuragement pour l!in(dustrJ9 «atioq^l^ og gjort ^fl^e For^øsgifbriat^ 
vise dens Gqdhed<. , tflap frømyisle flere siMiimenloddede C^nstande^ 
blafidt i|iidre ei^ af Qlte Dele bestaaende KafEekand^, 6om vsdite «almin- 
delig Peundringt . ' . ; v 

For at erholde en vørig Lodaing for Altimininnigjenstande udfiNr- 
dres der eRer Mourey to Slags Lod, en mindre Jiamrd c^g <en haardere. 
Den første tjj^er til App^retur for dø Stykker eUer Ftoder^ som skulle 
sammenloddes, den haardere til den egentlige JLodaing. 

Mourey anvøader nu & Slag$ («pd: 

No. 1. 8(>i Vægtdde Zink og. 

Wo. 2. 

No. 3, 

" . . ,: No. 4. 

No. 5, 

For at freoistille diss^ Blandinger smelter. m^mC^^st i en god Qra^ 
fitdigel en tilstrækkelig^ M^n^e, Smaastykker prAluipinpum, sqia ipd-, 
kastes i Digelen Stykke for Stykke, saaledes at den allerede smeltede: 
Masse stedse blivjer noget afkjølet af den,ne|Qp indkastMe, indtik den 
hele Masse er smeltet. .Na$ir dette er Tilfapldet, $a9 omrøres Masseo' 
godt med en Jernstav, hvorpaa den ligeledes i Smaastykker fordelte. 
Zink indkastes i Digelen. Saasnart det Hele er smeltet, rører man 
paany om medJernstaven, for at Blandingen skal blive saa fuldkommen 
som mulig, idet man tillige indkaster i Digelen et Stykke T&lg for af 
holde Laiflen ude og saameget som muligt hindre Zinkens Oxydation. 
Den smeltede Masse udheldes i Stangformer, Det er af Vigtighed ikke 
at lade Varmen blive for stærk og ikke at lade den engang smeltede 
Masse forblive for længe i Digelen, for at ikke Zinken skal forbrænde 
og forflygtige, — derved bliver Massen spr^d. Zinken maa være mu«* 
ligst ren, fornemlig jernfri. 



30 


— 


AlHDEMniuii^ 


85 


-r, 


Zink og 


15 





AluminittRi. 


.88. 


. -- 


.Zink og. 


12 


— 


AlmminiiMn. 


93 


, 


^\nk og 


8 


. . 


Aluminium. 


94 


— . 


: Zink og 


6 


— 


Aluminium. 



De MBledes frennsiHlede 5 Met&lMnndinger have nii larere og 
høiere Smeltepunktor, — No. i <er defl'haardeste, ile føtgeade mindre 
og mindre haarde, *— hvert felgende No. kan åltsaa tjene som Appre- 
tur for! ethvert af de foregaaendø betragtet som Lodningesmateriale. 

' Vil nian sammenlodde lo (SjenBtafctde af Alamhiium, saa appreterer 
men forst Lodstedefne, d. e.: man filer de iforveien rensede Steder 
med en fin Fil^ tegger derpaa Gjenstandene paa opvarmede Træknl og 
opvarmer Ledstedeme ved Hjælp af et Blamerer med en Spirituslampe, 
idet man samtidig paafører Appreturen, som herved smelter og derpaa 
fordeles over Fiaden ved en Lodsten af Alaminium« 

Herpaa' udjtevnes de muligens fremstaaende Kanter og Ujævnhedet 
af Appretmren med en Fil; man maa dog slet ikke paa noget Sted 
ganske borttage Appretiiren. 

Stykkerne sammenbindes nd med udgledet Jerntraadj og man paa- 
fører med en liden Haarpensel det egentlige, fintfordelte Lodningsma- 
teriale; Gjenstandene anbringes atter paa Kullene og bestryges atter 
med Lampeflammen, idet man fordeler den smeltende Lodningsmasse 
med Alfiminiumsstenen eg udfylder alle Sprækker. 

Lodstenene kunne ikke være af Jern eller Kobber, men maa ab- 
solut være af Aluminium, da nemlig Massen ellers vilde hænge fast ved 
Stenen, Noget som ganske ondgaaes ved Aluminiunistenen. 

For at lette Lodmaterialets Smeitning og dets Vedhængen ved Alu- 
miniumet maatte man udfinde et eget Fiusmiddel. Hourey har fundet 
et saadant i Copaivabalsamen. Han tager 3 Yægtdele Copaivabalsam 
og blander dem méd 1 Vægtdel af den fineste venetianske terpentin i 
eii Po^beHænskeal, hvorkit hen sætter sogle Draaber frisk Citronsaft 
for tat befordre Blandingen. 

Et stsBreget Kunstgreb béstaar deri, at mån ikke som eHers maa 
bringe dette Fiusmiddel paa Fiaden, men Mot dyppe Lodningsmaterialet 
ned i Flusmidlei- 



loilliolil: Nogle Bemærkninf^er ved den on brngelige Kpnstraktfon «f Wredeø 
Nivellerspeil. S.289. — Beskrivelse over Tiivirknlhg af Terpentin, Hår- 
pix og KjOorO^. S. 296. — BekjendtgjAreUer fra Deoartementet fof 
det Indre. S. 301. — Om Lodning af Aluminium. S. 302. 



Hermed 2 lithograferede Plaocher* 

r ' ■ " ' M j i II I ', ■ I = 

Christiania. P. T. Ma Ilings Bogtrykkerii 



iilay Ul Myl, TiiUåsr. llfW.^ iSS». 




S59. 



•ere? 

tfiens 

Bil- 

' paa 

ianne 

aadé, 

1 fo- 

faade 

igjen 

ngen. 

ikke 

smaa 

m en 

Dskop 

iikro- 

Magt 

Vilde. 

ighe- 

itørste 

3 ikke 

I te og 

Slør^ilts illMi uiiiciiit;i 'Cl uct mtit/ inuii^i a% ou ^v»uijv.i utiuv.. en VIS 

Størrelse, o^ énfdrni ufbrdelagHgere stiller Saj[en sig i det fotografe- 
rede Billede. 

Hvis det fotografiske Billede af et Lysptinkt paa Maanen blot var 
et Punkt, hvis ethvert Punkt ved den gjentagne Fotografering atter i 

Sjette Aarg. 20 



Holftk» AtBKer 



I 

høtere 
og mi 
t«r to 

tinen: fl 
med € 
opvari 
idet m 
fordeU 

R 
af Apl 
ganske 

S 
fører i 
teriale 
med L 
med Å 

L. 
solut 1 
Stenen 

F( 
miniun: 
et saac 
og bla* 
eii P(^ 
for tat 

E( 
bringe 
ned i I 



L 



THE NEW YORK 

PUBLIC LIBRARY 



A8T0R, LENOX AN» 
TILDEN FOUNDATrONS, 



lodho 



Hermed 2 lithograferede Plaochen 



Christiania. P. T. Hallings Bogtrykkerii 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Ddgivet af deo ptjytekniske Forening i Chrisliuiia. 

, Redigerel af 

Th* Broeli. H. Chrløtie* H. lEoliii. 

P. SteeMtrap. P« Waaf e* 

X 20.] ^ 31 Oktober. [1859. 

qeg=-Bg =— ■ ■Bs-g==g3g"Bg=ggggggss=ggagag!iggggMMri» 

'I 

6r detmoKgt ved Fotografiens ^j^BIp at opdage Maaoeos Beboere? 

Dier har véret fremsat den Formening, at man ved Fotografiens 
Hjælp skiltde være i$tand tU at frembHkige saa ^tærkl forstørrede Bil- 
leder éf Maanen, at man skulde kmfine se de mindste Detaljei" paa 
deAne og paa denne Maade opdage Haanens Beboere, hvis saadanne 
forresten exister^de. Han har tænkt sig Tingen udført paa den Maade, 
at tnan ferist tag^r en almindelig Poto^afi af Maanen ligesom man fo- 
tograferer en anden Gjeristand; af det Billede, man paa denne Maade 
erholder, tager man et nyt forstørret fotografisk billede; åf dette Igjen 
et forstørret og saa videre saalangt man ønsker at drive Forstørringen. 
Har det Billede, hvotm^ man paa denne Maade standser, endnn ikke 
den Forstørring, at man paa samme med Motte Øie kan se saa smaa 
Detaljer som mtin ønsker, <da vllde man Mot betragte det gjennem en 
Luppe eller, hfvis ikke det forslog, gjennem et sammensat Mikroskop 
^ ^en^nu større Virkning vilde et Sohnikroskop eller Knaldgasmikro- 
skop gjøre — kort, man havde det, som man mente, stedse i sin Magt 
at forøge Forstørringen paa denne Maade i det Uendelige, om man vilde. 

Men man maa tilstaa, saavet Theorien som Praxi^ vfser Umulighe- 
dén af at realisere saadanne Planer. Theorien vfsér, at selv de sførste 
Teleskoper ere ulilstrækkelige og Praxi^, at den fotografiske Plade ikke 
fet saa følsoml et Apparat sOm Øiets Nethinde. Med de bedste og 
største Instrumenter er det ikke mnligt at se Detaljer under en vis 
Størrelse, o^ enfdnU ufordelagtigere stiller Saj[en sig i det fotografe- 
rede Billede. 

Hvis det fotografiske Billede af et Lysptinkt paa Maanen blot var 
et Punkt, hvis ethvert Punkt ved den gjentagne Fotografering atter i 

Sjette Aarg. 20 



306 

det forstørrede Billede viste sig som et Punkt, da vilde Hethoden være 
fuldkommen, Delaljerne vilde med den voxende Forstørring træde mere 
og mere ud fra hverandre, kun den aflagende Lysstyrke vilde sætte 
en Grændsc for en uendelig vidt dreven Forstørring. 

Er derimod Billedet af et Lyspunkt ikke et Punkt, men en liden 
Flade, da ville Billederne af to ' nærliggende Punkter i Gjenstanden til- 
dels komme til at dække binanden, Billedet blive mindre skarpt og 
Delaljerne kunne ikke -udsondres fra hverandre. Belragter man et saa- 
dånt Billede gjennem et Mikroskop, forstørres tilligémed Billedet ogsaa 
Feilene i dette, og naar man har drevet Forstørringen til en vis Grad, 
vil en forøget Forstørring kun virke ufordelagtlgt, idel Lysstyrken da 
bliver mindre. Billedet derved utydeligere, uden at flere Detaljer kom- 
me tilsyne. 

Tager man en forstørret Fotografi af et saadant Billede, da stille 
Porholdene sig endnu ufordelagtigere. Thi i det sidste Billede faar 
man ikke alene Feilene i det første tilbage, men disse Feil blive — af 
samme Grund som de fremstod i det førsle Billede — .endnu mere 
forøgede. Lad os f. Ex. tænke os, at Billedet af et lysende Punkt pæ 
den fotografiske Plade viser sig ikke som et Punkt, men som en liden 
cirkelformig Skive. Tager man et i. Ex. 2 Gange forstørret Billede 
af dette første, da vil den lille cirkelformige Skive i det sidste Billede 
faa en dobbelt saa stor Radius som i det første; men ikke nok her- 
med, hvert Punkt paa Skiven vil frembringe et cirkelformigt Billede og 
man faar saaledes Billedet af et Lyspunkt som en Skive, hvis Radius 
er 3 Gange saa stor som den tilsvarende Skive i det første Billede, 
hvis FUdeindfaold altsaa er 9 Gange saa stort. Gjentager man nu den 
samme Fremgangsmaade med det andet Billede, faar man et tredie, 
hvor Billedet af et Lyspunkt bliver en Cirkelskive med 3 + 3 + 1 » 
7 Gange saa stor Radius som i det første Billede. I det Qerde Billede 
bliver denne Radius (2.7 + 1) 15 Gange, i det femte Billede (2.15 4- 
1) 31 Gangt^ saa slor som i det første, o. s. v. Man ser, hvor stærkt 
Billedets Utydelighed maa voxe med den tiltagende Focstørring» For* 
delagtigere er det isledetfor oftere gjentagne mindre Forstørringer med 
engang at forstørre Billedet stærkt. I det Qerde Billede f. Ex., som 
vi belragtede, vilde Forstørringen af det første Billede være 2.2.2-8. 
Anvendte man denne Forstørring med en Gang, fik man Billedet af et 
Lyspunkt med en Radius 8 + 1 « 9 Gange saa stor som i det første 
Billede, altsaa meget mindre end 15 Gange som i det foregaaende 
Tilfælde. 



307 

Ved den forøgede Forstørring fremtræder aUsat^ en Aarsag, der 
tilsidst, umuliggjør Fremkaldelsen af flere Detaljer. At bevirke en stærk 
Forstørring ved gjentagne forstørrede Billeder vil tilintetgjøre Tydelig- 
heden og fører altsaa ikke til Maalet, selv om det første Billede^ man 
fik, var frit for alle Feil og saaledes i sig indehpldt alle Gjenstandens 
Detaljer. At betrpgte det fyrste Billede gjennem et Mikroskop l;^tjver 
derfor fordelagtigere, og det gjælder da at frembringe det første Bil- 
lede saa rent som fnuligt, thi ved Mikroskopet ser mfin naturligvis og- 
saa Billedets Feil li^esaa stærkt forstørrede som. dette selv. 

Et Samlebillede frembringes ved Lysstraalernes Reflexion fra et 
Hulspeil eller ved dens Brydning gjf nnem en Samleljn^e. Billedet af 
et lysende Punkt opstaar der, hvor alle Lysstraaler, der udgaa fra sam- 
me efter Reflexionen eller Brydningen, atter igjen skjære hinanden. 
Har Linsen eller Speilet den Egen;skab ^t kunne samle alle Lysstraaler 
fira et lysende Punkt nøiagtig i et og samme Punkt, kalder man det 
en aplanatisk Linse eller Speil. I Praxis maa man dog nøie sig med 
en tilnflermet Aplanatisme, da det er vanskeligt at frembringe de krum- 
me Overflader, som et, fuldkommen aplanatisk iSpeil eller Lini^e skulde 
have. Allerede heiri ligger altsaa en Aarsag til Ufuldkommmenhed ved 
de ved Speile eller Linser frembragte Billeder. Men selv om man 
kqnde gjøre disse fuidkomipen aplanatiske, ville Billederne dog ikke blive 
fuldkomne. Thi saalænge Speilet eller Linsen har en Aabning af en 
endelig Størrelsp, vil det deifv^ frembragte Billede af et Lyspunkt 
stedse have en vis Udstr^kning, vil blive en Flade og ikke éi eneste 
Punkti Aarsagen hertil ligger i det man kalder Lysets Bøining. Theo-* 
rien for denne kunne vi her ikte fremsætte, men vi vUle betragte 
nogle af disse Bøiningsfænomenerj som her nærmest komme i Betragt- 
nlng og som Enhver med Lethed selv kan anstille. 

Et Lyspunkt af en stor Intensitet kan man danne sig paa d^n 
simpleste Maade ved at lade Sollyset reflekteres fra et — helst stærkt 
krummet •;- Konvexspeil. Betragier man et saadant Lyspunkt gjennem 
et fint rundt Hul, som man f. Ex. kan faa ved at stikke en Naal gjen- 
nem et Korlblad, i en ikke altfor liden Afstand, saa faar nian ikke i^e 
et Lyspunkt, men en lysende rund Skive, omgjvet af afvexlende mørke 
og lyse koncentriske Ringe. Jo større Lyspunktets Intensitet er, desto 
flere saadanne Ringe ser man. Jo større den Aabning, hvorigjennom 
man ser, er, desto mindre bliver saavel den c^ntrale Skives som Rin- 
genes Bredde, og omvendt, jo mindre Aabningen er. Saavel Theorien 
som Experimentet lærer, at Skivens og Bingenes Diameter er omvendt 

20* 



f^opo^rfroWtA ^éd Aabnbigens Diameter. Det Billede, sob Øiets Linse 
frethbrtrtger af et Lyspunkt, ér altsaa ikke et etlesle Péinkt; Aien del 
TrtBTrtier sig Aérlil, jo større den Aabning er, hvOTigjennem Lyset triéh- 
gef krd i Øiel. * 

Maf> iagttager det isariltme F(^t)men, HiåBt tnah betragter et Lyi^- 
ptrn^, f. Ex. e^ klar Sfféfne, Igjennem en Kikkert nfied tilstrække1% 
^«rk FiOTstønriflg. flér er déf Objeklivets BegrændsAing, detsFalnfn^, 
der vitker som fiéirffngsdabnin^ f<yråti satinme, figesom i fdrégaaéndé 
Tiltelde det 'firte Hé Mran l^iet. D^t billede, sotit da blev opfaitgiét 
«paa Øiéls Nethfnde, s^tt^ar her 1 Objektivets Br^ndpftlnkt, hvor dét be- 
'iragfes gjenném det forstefrenfde Okular. Artbrhtgér tnan forbn OIQék^ 
iivet Aabnfnger mfed mindre c^ minfdre Diameter, Vil m&h finde, iå 
Diamefei^en af Bøi^ingsbilieéet i Bræftdpunktet Voxer i Sttmfne P<)rho/ld 
som BøinJngsaabningens aftager. SammenFfgrter man Bøintrrgsbfliédet i 
tvenée Kikkerter, der have ^arahie Forstørring, men hvbr Objckttverne 
have forskjellig Aabnfrtg^ vil man firtde, at dets Diameter i den Kik!kert, 
ttet bar den største Objektivaabnihg, er saa m&hge Gange jnitidi^e elfid 
f den, der har den mindste Objektivaabning, sotn den store Aabtiitig^- 
Diarrteter é*r større errd hife. 

De samme Fsenomener Vilde man ixtgttage i et Speilteleskop, foråNi 
hvis Speil m&n anbragte rmide Aabninger, éllér Ved flere SpeUieteska-^ 
per med forkjellige Aabninger af Speilet. 

Er lyspunktets Intensitet Uden eller den foran Kikkerten anbragte 
Bøiningsaabi^ng liden, s»a at den kun slipper lidet Lyls igjemiem, Aa 
bliver Intensiteten afB^inhTgfsbilled^t Ilden. Dette Vibet éig saavel dér^ 
ted, 'at dtn cehti^ale Skive et dVagt lysende, som Ssær derved, at Rin- 
gene ^ førs* åé yderslé — ^ fbi^iVihdé. Bedi^t ser tnan delte ved ét 
rette Kikkerten paa Stjertrer Saf fbrSkjiél% €lé:nds. 'Uledenfs BiHedét tJ 
jen- Sljérnfe af f i^le Støn^else saalédes vfsér sig omgivet «f nlangfbldige 
Rihge, viser Billedet af en af 2deti Størt^lse sig raattJBre og med fterrc 
Ringe, af éh af Sdte sig ehdnu mattere og med endnu færre Ringe, 
indtil man fllsidst komnter til Sljémer, der Wot vise sig som Skiver 
uden koncéftlrføke Ringe. 6aar man endnu videre, vil ittan se SkiVett 
svindle mere dg mere ihd, ihdtif ttiati kommer til de svtijgeSte Sljerher, 
Kikkerléti fbrmaår at vi-^e. ø 

Man irrdser ht, at det saia tiiaa være, niaar man tager Lysets In^ 
tensitet i *en cenlrale Skive og Ringene i fletragtning. TlJan kan frem- 
stille Loveh fbr Lysintensiteten i åé forlskjeBige Dele af BÉrlningsbillé» 
det, tiam- i^an t$Miker sig et flah lagt lodret paia^Bbiningisblllédeis-Flirde 



m 

C^ikk^rteus Pxawidplan) gjqnnj^m, dettes. C^nlnw Qg; i <;l9UePiaQ trøk- 
kej; fra ^Ihy^rl Punkt i gøiningsbilledel loctfet pa« dilles Plafi relljE^ 
Linier^ l^yi^ Lengde er proportionai røied Lysets Int^n^itef. i smm^ 
Punkt uifftP føar d», ^n kr^ifi Unte, ^om Tejrniftgjen yiser, Mar^ ser 

fttrQX ved første Øielfa^t, a|^ 
b Ringenes Intensitet er bety- 

\ delig mhidre end Skivens, og 

\ ftt j^ lapoger en l^i^jg 'igg^P 

y , fr^C^nlrum, desto mindre qr 

— 3w-r:Ve:rr:v..-:r^ ^^^^^g Intensitet. Efter;ljaftndQjp^ 

s(m Bøiningj^billedeta V)^n$itie;t aflfig^rit vildq altsa^ flere, og fkr^ ^iQge 
fs^9i fpr (idei)i,-Inlensitet til tf^ kqnfte gjørf i Ii)d]try,k paaØipjt^, iR^til tij^idst 
kun den centrale Skive eller kun dep, p^rtjue^t Cerrfri^n (igg^ndq D^ 
af (Jennfi t)Uvei: synlig. 

Det Bi%de^ sQm oian ved l^a^lp. 9.^ en LHise faa^c 9S et Lyspunkt, 
er altsa^, intei .enke,U Pun^t,, 9g det ^r ikke muligt c^t rcKJuqere det 
dertil, da man, ikk^ kan gJQjce I^ia§^rj^ Aal?pi>g uendelig sjtor* J)e BiU 
Mer»^ ipan faar af en lys^p^e Gjen^t«^mJi Kui;me følgelig ikke v^re al- 
^jlptøs refie^, kuruiQ ikk^ indefeolde alje Qeustanc^^jo^ mindste Pøtaljer, 
dill Billederne 8\f de nærliggende lysende Punkta i Gjenstanden tildels 
ville dække hin^nden og saajedes udYi;§k9 <J^^ 4*^^nis^ ^^?4tryJf, ^ 
hvert Punkt. 

Spergsmaalet bliver nu, hvor nær kunne to Lyspunkter staa hin- 
anden eller, med andre Ord, hvor $jt^r er den min4ste, gyn^inke]^ 
o^Uem tp Lyspunkter^ naai* d^ skuHe knnne skjelnes &a bin^nden og 
ikke for Øi^lj ^n^elt^ s&gimen iil e^ en^s^^ Punkt? 

Lad os betragte to» Stjerner af omtremt samme Glands, der staa 
hinanden meget nær — en Dobbeltstjerne. Hver af dem vil da i Kik- 
k^r^^n vise 9jg son> en rund Skive -^ Ringene, bvi$ Intensiiet er s^ 
nagget ringefe. endt Skivens, ville .vi jkke laget Hensyn tiL-*-. Jo nær- 
igere de^ tQ Stjjerner &taa hinanden, desto i^nere ville deres Skiv:er dække 
hinaoiden, og /$t99 dei hinanden meg^t n^^ dit faar m^n kuo Indlryk-* 
k^t 9f en e^^ Stiwne* Pen wifldste Af^tand, Uvori Syejrnen tydelig 
^iseff sifl^ 4«bl?elt ei^ omtpeni den, d^ h^ve, naar 4^in ene Ski,vei» Cen* 
trnm falder i den anden Skives Periferi. Begg,<r ^tjemeir vise sig. d,a, 
sfija^ fin, Isings^tig gtj^rne nied nbetyd^lige Indsnit paa Midten. S^yns- 
yinkeJIf^n nij^lleni b^gge Stjerner bliver i dette Ti^f^lde) den samjne spm 
Bøiningsl^illed^ts l|pk^lradius^ det er den. Vinkel, hvis Tpppunkt liggec 
i Objektivets pptiske Mlidd^lpunkt, hvis ene Ben er Linien til Bøinings- 



310 , 

billedets Centrum og hvis andet Ben eir Linien til sammes Periferi. 
Denne Periferi sætte vi i den førsle absolut mørke Ring (Figuren a). 
Denne Bøiningsbilledets Yinkelradius (3^) er afhængig af Bøiningsaab- 
ningens CObjeklivels) Diameter (d) eller Radius (r) og af Bølgelæng- 
den af det Lys man anvender QX) efter følgende Formel: 
. 109». 8 \ 1090. a \ 

"" ^ " 180. r 90 ..d 

Bølgelængden er som bekjendt forskjellig for de forskjellige Farver, 
og Bøiningsbilledet har derfor forskjellige Dimensioner for de forskjel- 
lige Farver. I den centrale Skive ville dog alle Farver paa det nær- 
meste dække hverandre; man kan derfor ved Beregningen af oven- 
staaende Fdrmel anvende en MIddelvterdi for Bølgelængden og 'sætte 
den lig 0.00002175 Parisertomme. ' 

Vinkelen S^^ Maalet for Kikkertens Evne — eller egentlig det om- 
vendte — til at opløse Gjenstandens Detafjer er altsaa desto mindre, 
jo større Objektivets Aabning fer. En Kikkert med stor Aabning til- 
lader altsaa Adskillelsen af flere Detaljer end en med Ilden Aabning. 

For at kunne se en Gjenstand af almindelig Belysning tydelig, 
maa Øiet se åen under en Synsvinkel af mindst 30 Sekunder. Den 
ringeste Forsftørring (g)^ man ved en Kikkert kan anvende for at se 
de mindsté Detaljer, den formaar at vise, bliver altsaa: 

3Qr 

hvor S^ maa være udtrykt i Sekunder. 

En Kikkerts Forstørring er afhængig af Objektivets og Okularets 
Brændvidde. Kaldes den første F, den anden f, saa har man 

F F 

g ^ Y ^^ altsaa f ^—^ 

hvor altsaa, naar g har den samme Betydning, som ovenfor, f beteg- 
ner Brændvidden af det svageste Okular, hvormed det er muligt at se 
alle de Detaljer, Kikkerten kan vise. Med en saa svag Forstørring vil 
det dog være anstrængende og vanskeligt for Øiet at opdage alle disse; 
stærkere Forstørringer ere derfor fordelagligere indlil en vis Grændse, 
da ved meget stærke Forstørringer Lysstyrken aflager formeget til at 
man kan se rigtig tydeligt. 

En Gjenstand, som man ser paa Maanen, vil y\se sig under den 

samme Synsvinkel, om man stod paa Maanen og Genstanden var paa 

Jorden. Kjender man Afstanden mellem Øiet ogGJ^tanden, kan man 

'lél ved Hjælp af Synsvinkelen beregne Gjenstandens virkelige* Størrelse. 



9 ^ 



311 



Vi kiinne altsaa. da vi kjende Haanens Afstand fra Jorden, beregne den 
virkelige Størrelse af de i en Kikkert synlige mindste Detaljer paa Maa* 
nen. Den letteste Maade at beregne denne er imidlertid, at man tænker 
sig staaende paa Maanen og ser henimod Jorden. Man vil da se Jor- 
dens Radius under en Synsvinkel af omtrent 1 Grad. Denne Vinkel 
er det man kalder Maanens Horizontalparallaxe. Den er snart lidt større, 
snart lidt mindre end 1^, eftersom nemlig Afstanden mellem begge 
Kloder er mindre eller større. Vi ville betegne denne Vinkel med tt. 
Ser man nu en Gjenstand under Synsvinkelen 5, saa maa paa det al- 
lernærmeste, da saavel n som ^ ere smaa Vinkler, Gjenstandens Stør- 
relse Oi) være saamange Gange mindre end Jordradien (^a) som Vin- 
kelen 5 er mindre end Vinkelen it. Man har altsaa den simple Ligning : 

, A ; a « S^ : TT eller ft « ~. Å, 

n 

hvoraf man kan beregne Størrelsen af den i en Kikkert synlige mindste 

Gjenstand paa Maanen. Maanens Horizontalparallaxe ville yi sætte lig 

1 = 3600", Jordradien er under Ækvator 3272077 Toiser eller 

19632462 franske Fod. 

Efter hvad der nu er fremsat, vil man let forståa den følgende 

Tabel: 



3Ci 


å 


Å 


9 


F 


f 


\t 


\ 


1' 


6". 3716 


4.71 


1' 


2". 55 


34749.048" 


2 


2" 


3 .1858 


9.42 


30" 


3 .19 


17374.524 


3 


4" 


1 .5929 


18.83 


5' 


3 .19 


8687 . 262 


4 


7" 


.9102 


32.97 


9' 8" 


3 .52 


4964.149 


5 


12" 


.5309 


56\ 50 


20' 


4 .25 


2895 . 756 


6 


24" 


.2655 


113.00 


20' 


1 .69 


1447.878 


7 


48" 


.1327 


226.00 


40' 


2 .12 


732.942 


8 


72" 


.0885 


339.00 


52' 


1 .84 


482 . 628 


9 


482.6' 


.0011 


27272.00 


4343' 


1 .92 


6.000 


» 


ed de st 


9rste Refi 


raktorer, hvi 


s Dimensi 


oner ere 


som i No. 5, kan 



man altsaa ikke adskille Gjenstande paa Maanen, der ere mindre end 
omtrent 3000 Fod. No. 6 er Dimensionerne af Herschels 20 Fods Re- 
flektorer, No. 7 af Herschels største Reflektor og No. 8 af det største 
Teleskop, som existerer, Greven af Rosses i Irland. Selv med dette 
kan man ikke adskille Gjenstande mindre end 482 Fod paa Maanen. at 



312 

Spørger man, hvilke Dimensioner et Teleskop raaaUe bave for at 
kunne vise Gjenstande af 6 Fods Størrelse — el Menneskes Høide — 
paa Maanen, saa har man Svaret i den 9de Række i Tabellen. Spei- 
lets eller Objektivets Diameter maalle være 482 Fodi og skulde BrÆnd- 
vidden være i samme Forhpld til Speilets Aabning som Greven af 
Ro$ses Teleskop — og mindre kunde den vanskelig for Aplaflalis- 
knens Skyld være — maatte den være ikke mindre end ^343 Fod. Q^q 
Qiinidste Forstørring man kunde anvende, maatte være 27272 Gange^i 
men denne Forstørring erholdt matt med et svagt Okular af kun 1.92 
Tommes Brændvidde. 

Saa stort Sprang, d6r er meUem Dimensipnerne i det størst^ei Tele^ 
skop, der nutildags existerer, og et saadant, hvis kolo;s3^1e Pimensjpnei; 
vi nys have angiyet, saa liden Udsigt er der til, at vi skulle kunne 
blive istand til at granske Haanens 0«erflade i dens mindste Dele. 

Den Grad af Skarphed, man erholder i et fotografisk Billede, vil 
bero paa, hvorledes Billedet af et lysende Punkt tegner sig paa den 
fotografiske Plade. Vi skulle anføre de Resultater, hvortil Mr. Bond i 
Cambridge i de forenede Stater, der har anvendt den fotografiske Me- 
thode til Maaling af Dobbeltstjerner, med Hensyn til dette Punkt er 
kommenr. ' ' 

1. Billedet begynder ikke strax at vise sig, men det varer en 
Stund førend Virkningen begynder. 

2. Billedet af klarere Stjerner begynder at udvikJe sig tidligere 
end Billedet af mindre klare. 

S; Pfe^r Virkniipgeu: paa, den fotografiske Plade fersl er begyitdt, 
udbr^der Billedet sig i Form af større Qg større Cirk^lskiyer omkijkig 
det Punkt, hvor VirkningeUv tog sin Begyndelse* Fra> det Øieblik at 
regne, da Virkninge?n begynd^er, voxer Billedets Fladerun^, proportional 
med Tiden, eller Billedets Radius proportional med Kvadratroden af 
Tiden. 

Det fotografiske Billede af et Lyspunkt er attsaa i Regelen en 
Skive af en vis Diameter. Ved en' kortere eller længere Exposltlon 
har man det i sin Magt at gjøre denne Skive mindre ell)er større, at 
gjøre Billedet mere ellei;. mindre skar^. lU^^ii Ipdef os nu bc;ti)a^ det 
Tilfælde, 8it inan fotograferer lp Lyapunkfj^r af forslyelljg Inlensitpt, — , 
en Dobbeltstjerne,^ hvor begge Stj^rr|q» ikkft ere af sapune Stpfrelsfr 
Først varer det en Tid, førend der ^r, npgeii synlig kidyir kning, pn^ 
Pladen. Derpaa begynder BjUedet af d^ sfærl^este Lyspunkt a| \}^^ 
sig og at udbrpde stig. Endnu ser mar), ijike $por til det andet Bi|le<jp,, 



m 

Kea^ nu Billadet* af det I^Ureste Lyspjm^^t allerede b^r faaet en vis {lir 
bredelse, df først begytider Billedefc ^f (Jet ^vagere a( vise sig; Resulr 
tåtet bliver, at det svagere Lyspunkt frembringer et langt skarpere Bil- 
lede end det stærkere L][spunkt 

Lad os dernæst betragte Billedernes virkelige Størrelse. I den 
store Befrakter, en a( de største der exislerer, som Mr. Bond har an- 
vendt^ hur QbJQktiv,?4 14 fr^pahf To^ui^rs Ac|br)|ng^ £t Lyspunkts 
falske Bading — Viokelf n 5 --' er. altsaa ved et saadant Instrument 
omtrent 0.4' Sekund i Bue, den falske Skives Diameter altsaa omtrent 
0.8 Sekund. ,,De guns^gste Expositioner% siger Mr. Bond, „give Bil- 
leder med en Diameter al 4" til 3", men naar de Stjerner, man sam- 
Bienligneii4 ere of ulig^/Stør^relse, røta mapi undei;tiden bestemme -•- 
idet man m^aler Stjernernes Distants nemlig — Centrum i Skiver med 
en Diameter af 5", 10", ja endog mere*. 

Lad os enddkig: anvende dette paa Vapr^^ Uaaafjis Overfla4e 
frembyder baade stærkere og svagere iyi^ende Pai^tier — det er JQ 
netop derved, at vi faa Indtryk af de^s Overflades Ujevnheder. Man 
opfanger Maanebilledet paa den fbtogRafiske Plade; en kort Exposition 
vil- have til Bølge, ab Imm åe lysesle Par tier k<Mnme fi^em, de mørkere 
e»e ganske borte; en laengere Exposition, tilitcækfcelAg til alt de>svagesl; 
lysende Partier kuime komme frem, vil gjøre ia tysere Partier langti 
mindre skarpe end. de markere. Sfcygger;ie vil blive imikDebne, dq\ 
de falske Billeder af de lyse»de Punkter i Skyggens Rand bred^ i^ig 
Hd over den; over .5'' kan Skiyggerne homme til> at tabe i Bredde ved 
Anvendelsea af de største Relraktorer og naturligvis meget roere ved 
mindre Instrumenter. 

Vil komiæ da til det Besultat, at . voré største optisk^ Instrumenter 
ere ikke paa langt nær tilstrækkeligQ tjl at, vise os Gjenstands ai^ et. 
Menneskes Størrelse paa Maanen. 

Man har^ tilveiebragl fotografiske Billeder af overmaade smaa Di- 
mension^r, hvts Detaljer man behøver el Mikroskop for at kinne se^ 
I hvilken Grad er* del^ v el saadant Tiifælde nraligtat fremkaMe DeteU 
jerne? Vi ville anstille en Beregning derover efter de Principer vi 
have fremsat Sæt, man har en Gjenstand, hvis ene Længdedimension 
er gj af denne vil man have et formindsket Billede, hvori den samme 

Dimension kun er ft. Billedets F^ormindskelse er altsaa — . Man dan- 

9 
ner dette Billede ved Hjælp af et Camera obscura, hvori man, for at 

faa et skarpt Billede, sætter Pladen i en Afstand f fra Linsen. Denne 



314 

Afstand er, naar Gjenstanden staar langft borte, paa det allernærmeste 

den samme som Linsens Brændvidde. Den Afstand, hvori man maa 

Jf 
stille Gjenstanden for at faa Formindskelsen — , kalde vi a. Man har da: 

a:f'^ grk altsaa a « /.-|-. . 

Er x Størrelsen af de mindste Detaljer i Gjenstanden, der kiiilne 
komme tilsyne i Billedet, og 3' som før et Lyspunkts falske Radius, 
saa er 

^"^^.atang-g-- a. 20^2645' 
da B ér en liden Vinkel, hvis Tangent man lian sætte lig Buen. Da 

man har 5udtrykt i Sekunder, maa man dividere med 206264.8 (-; — ^/\ 

for at faa den udtrykt i Dele af Radien. Indsættes i denne Formel 
Værdien for a, saa bar man: 

'' k, 206264.8 

Ex. 1. Af en Gjenstand, der er 2 Fod, tager man et Billede, der 
kun er 0.3 Linie, med et Camera obscura, hvis Brændvidde er 1 Fod, 
hvis Aabning er 3 Tommer. Her har man altsaa jf » 2' « 288'", 
* « 0'".3, f ^ V - 144% B i. gunstigste Tilfælde, naar man antager 
^ den falske Radius saa stor som i Bøiningsbilledet, elter Tabellen » 
1" . 6. Man faar da a «= 960 Fod, Formindskelsen er ^^ og Stør-^ 
reisen af den mindste Detalj, som kommer frem i Billedet^ x ^ 1 . 07 
Linie. 

Ex. 2. Jf = 6"; f « 12"; * = 0'".5; 5 - l"/6 giver a- 144 

• k 

Fod, — ^ y4-4 og a? = 0. 16 Linie. 

I dette Tilfælde vil altsaa det mikroskopiske Billede have en tem- 
melig stor Skarphed. Man ser forøvrigt, at denne er proportional 
med Linsens Aabning i dt^t anvendte Camera obscura. 



315 
Om Pergament og Pergamentpapir, 

Del ægle Pergament eller Skindpergament, som i ældre Tider 
havde en saa stor Anvendelse og Betydning, tilberedes af Kalve- og 
Gedeskind. Man underkaster disse Skind først den samme Behandling, 
som anvendes ved almindeKg Garvning, glatter ^dem dernæst paa begge 
Sider med passende Instrumenter og river dem tilsidst af med Pimp- 
sten og Kridt. I Almindelighed overdrages de nu med en fortyndet 
Stivelseopløsning, eller først med fortyndet Limvand og siden med Bly- 
hvidt, der er udrevet i Vand. Gjennemskinnende bliver Pergamentet, 
naar man først vasker det ud i en Potask^opløsnlng, og, efterat det er 
tørret, overdrager det med en Lakfernis. 

r hvor varigt dette Pergament end er, saa har det dog aldrig paa 
Grund af dets Kostbarhed kunnet faa nogen mere udbredt Anvendelse; 
efterat man lærte at fabrikete Papir baade billigt og godt, erstattede 
dette Pergamentet i de allerfleste Tilfælde. Det hjalp kun lidet, at man 
begyndte at fabrikere knnstigt Pergament, som kunde leveres langt 
billigere end Skindpergament. Del kunstige Pergament gjordes fabrik- 
roæssig ved al lage stærkt eller flere Gange sammenlagt Skrivpapir og 
gjentagne Gange oversmøre samme enten med Limvand, hvortil var 
sat Blyhvidt, Gibs og Kalk, eller med Kopalfernis og Terpenlinolie, som 
var blandet med Blyhvidt, og, naar del var bleven tc^rt, tifrive Bladet 
med Pimpsten og Glaspapir. Dette kunstige Pergament staar i saa 
mange Henseender tilbage for Skindpergament, fornemmelig naar det 
gjælder Fuglighedens lndvh*kning, at det, tro.!s sin Prisbillighed, kun 
har været et daarligl Surrogat for det ægte Pergament. 

En af Kemiens Opdngelser i den sidsle Tid har imidlertid ført til 
et saadaQl Resultat, at man af et billigt Material o^ paa en letvindt 
Maade nu kan fremstille el Slags Pergament, der besidder alle det ægte 
Pergaments gode Egenskaber, ja maaske endog ovjergaar delte i Va- 
righed. Materialet er almindeligl Papir og Svovlsyren er del Middel, 
man bruger for at omforme dette til Pergament. 

For al belyse denne Svovlsyrens Virkning paa Papir skal jeg om- 
tale nogle ' ligniende Omdannelser, som allerede længe bar været kjendte. 

Niaar man 1 nogen Tid lader fortyndet Svovlsyre ved høiere Tem- 
peratur indvirke paa Stivelse, saa forvandles denne til Sukker. Det 
samme er ogsaa Tilfældet med Træfiberstoffet CCejlulose^, d. e. den 
Substants, som danner Væggene i Planlecellerne og som altsaa er Plan- 
ternes fornemste fasle Bestanddel. D« Papir ei^ tilberedt af Planlebe- 



standdele (Lin- og Bonuild^klude), saa bi^^taar dette ogsaa af Træfiber- 
stoffet, og det rene Papir er netop fulditommen ren Cellulose. 

Ved StivelseAS og Cellulosens Omdannelse til Sukker forega^if der 
il|ke ftoig^n indgribei»de Forandring med Hensyn til disse Legemers 
kewdiske ^afnm^nsæt^ing. De beståa alle Tre «f Kujstof» Vandstof q^^ 
Surstof, ag de to Foifs^l^, d^r begge ba^ ooiagiig s^m;ne procentisHe 
SamiPf nfsis^tpirvg, Qplag^i ted rin Overgang til Sukker kun nog^t Y^ 
C^ af dere? ege^ V^gt). Dwi teD[imelig betydelig© Forandrinjg i Hent- 
seende til ie^ fysiKa^ke ggensk^ber» st^m. ^eone Forva^ijyiqg medfwec^ 
— %\ behøve kun at vmdf^ on^ Sukkeirets OpJoiseligt^ed i Yandi ^g 4^^ 
sødQ Smftg, j^genskaber^ ^ilke CeUi^ose og StiyeUe som b^fijendt^ ikk^ 
besidde — maa sikkerlig mere tji^^krives en Omsetning og ny An^ord- 
niog af JAoder^toijG^rneii Atomer ?n4 den mgf TiWæxt aC Yajf^d, som 
(ji$se f^a. 

Kn nog^t andeiji Forandring end denne Stivelsens og Cellulosens 
Ov^rgwig til Sukker foregaar m^ Cellulose, naw man, i^tedetfor ^^ 
meget fortyndet ^v^vUyre anvender e^i Svovls,yre, som indeholdear min- 
dre Vand og tillige l^der ImlvirkiMvge^ for^ega^ ved ^^od^lig Tempi^-. 
r«tuF. Dypper man nemlig ulim^t Papir nogle Sekunder ned i en Blan- 
ding tf Uge Riu^dielp koncentreret, Svovlsyre og Vand, dfii; har en 
Te<aAper«iU^ ^i i^fi^ H, s^a an^iger ogsiia, d^tte ganske andre Egep- 
aki^eiif. Det 1^4^ sig ^fter em sas\dan Bel^andlipg, hiforye^ forresten, 
é^ ydife* Vonf^ qg Ud<9eende ikke. vesentlig forandres, ikke læng|ere 
lig^som ^Imind^ligt Papir opbløde af Vand^ og d^its Fastbed, ^r desuden 
herved bleven on|tre|^t 5 Gange større end fov. 

Med Hensyn U^ 4en kemis^ke Sao^en^^oing er if^idlertid dett^ 
ny Produkt — man hv kaldt, det Pergamentpapir — aldeM ikke 
fpii^ret. Tager man nemlig et nøiagtigt afveiet St,ykka ?^\i^y, foc-r 
vandler dette til Pergamej^tpapir, vasker Svovlsyren vel bort, Cp^^ref d^l 
og saa ig^en veier det» saa fiuAer man, at dets Vseigt ikke n^^rkeUgj 
h^r forandret sig. vei gjælder ^Itsaa, hvad denne Overgang angaar^ 
maaske med endnu større R^^ hvad vi ovenfor have sagt om Sukke^e^, 

Samn^eoligne v^ nu det^e PergameiMf^pir pa^ den ene, Side med 
d^t ^Sjentlig^ dyifiske Pergament 9g paa deM ^i^^ Pid^ med almin-^ 
d^ljgl Papir, s)^ vi^s^er d,^t sig, ^t det fjcemhjycjer ^%^ mang^ FQj;t^an, at 
mav visselig er -bereyiget til 9f, lo.ye 4et en lyi? Ffemlid, 

Medens Skindpergsiment, ^gesjoim de. fl^^^te kvælstofholdige org((- 
niske lr«^gemier, udsat for m^g^(^ ^^'ugtigl^d ev; tilbøieligt (il at ga^ i 
Ifprraadn^Ue Qg saaledes øde^gges, traler Pengam^ntpapjr ikke alen^ 



' zn 

l^ugtighed Ved alminti«flig Temperåtar, men ^el ksin «^rt4<^^ koge« méfl 
Vand uden at lide nogel herved. Som bi*k]endl forvandles SkintipefJ- 
gament ved Kogning med Vand til LHn. Naar itian for lldebrandstil- 
ffeMer hu for Tiden ofte anvender dobbelte Jernskabe», -imelleifl hvife 
Vægge man fylder et vandholdigl Salt, f. Ex. Alun, som ved h^bre 
Témperatnr giver SHp paa detlé Og saaledes omgiver Papirerne me^ft 
6pfrededé Vanddåmpe, da vil Pergamentpapitets Uangrityeli»gbed flf Vari4, 
sélv ^m dette er meget varmt, vaét-e en Egertrfcab, der gjér dfel tang* 
anvdhdéligere end baade Skmdpergamen! Og almfndeiigt Papir. 

Ved at undersøge, ftvor storVæ^t lige tykke og lige brede Strim-^ 
lér Sf Pergamentpapif, Pergament og almindeligt tapir kun»e bære, 
%ar del vist sig, éft Pergamentpapir tt | Gait^ satf sta^^kl somSfeind^ 
pergament og 5 Gange staétkere end del Papft-, hvoraf del et gjorl. 

Kommer mi hiftrlil Pergamenlpapfrets PVisfeffrighéd * Samttiehlignin|[ 
^ed Skfndpergamehl, at del med forholdsvis ^tor Siyrke kén afnvendes 
léngl mindre tykt og lungl end tl^^lle, saa inds^e^ iftati, lil Pergåhfiétrt- 
"papir er det t*fette Matertel til f. Ex. Karter, vigfFge^e Dokumenter, ill 
alle Slags Tegninger o. s. v.; thi det er li^esaa vé> skikket son» al^ 
minfdeligt Papir saavel til at skrive og tegrte pém som tfl Trykmh^i. 

I London er '^er allere^ oprettet en Fabrik tfl dets Prétaatilling ! 
^él Store, saa al det Vel ftke vil vare rei længe, ferettd det Wket m 
almindelfg Handelsvare., 



6el<JeBétgjfirelsei* fra Departeni6»tet for 4et Indre. 

Ved lløfelste Resdlution af 16 Januar 1856 év der nfasidigsl meddéH 
MékaWkriS Ivar Isftchssøn af Akers PnjgsHegJeld Patent fbr et T-idsfUtti 
af 5 Aar fra Patentets Udstedelse paa nogle af Mih optitttdne FiWhe^ 
dHhget ved PorffBrdfgelsen af Tobakskai^emaskiner i Ovet^sstemmelse 
med vedlagte Beskdvelse — dog saaledes, åt det ikke skal v^re An^ 
dre forment :at benytte den af isachssén opflihdhtt Forbedringa fceslaa-» 
ehde , i, al Enivén tindfer sin opadgaaendte Bevsegels^e ffylter sig ftem 
fbrdn^^det gjorte Snit, forsaavidt denne Virkning fréhibrUiges veid en fra 
den heromfaandlede forskjellig Mekanisme. 

Tobakfekarvemfaskrnen er fVemslillet i Fig. 1, 2 og 8. Fig. 1 viuef 
Maskinen* fra Siden, og Aft, hvad'der er betegnet med ptinkterede og 
^ipplede Linier, ére Délé af Mekanismen, der ere i^dvend(g i Maskin 
hen; disse kan tifdels stes i Fig. 2 o^ 3, hvilke frenfif^jlfe Enderne af 



318 

Maskinen. Bogstaverne jere de samme til ethvert Stykke i de forskjel- 
lige Sektioner. Bogstavet d viser en Axel, som gaar tværs over Ma-- 
skinen, paa hvis Ender Hjulene b ere befæstede og drives afTandhju- 
lene Cj der ere anbragte paa Axlen^ tilligemed Svinghjulet æ, samt 
l^emskiyer eller Svev, om Maskinen drives ved Maskin- eller Haand- 
kraft. Paa den Side af Hjulene b, som vender ind mod Stativet, er der 
paastøbt2de ex^ntriske Ripge, som er betegnet med blaa Farve; disse 
Ringe danne en Bane for Ruller ne. 9 (det bemærkesv ^i det er ligt.paa 
begge Hjul, altsaa Baner og Ruller paa degge Sider). Rulierne q ere 
Dsestede med Bolter paa Armene c, hvor de bevæge sig under Hjule- 
nes Omdreining. Armene ere fastgjorte til Stativet ved Punktet h;,d^ 
nu Centerlinierne a og 1 danne en skjev Vinkel med Centerlinien g og 
hj saa følger deraf, at Hjulene b ved sin Omdreining vil løfte Armene 
e, og Punktet g vil vexelyis indtage Stillingerne g og g'; fra dette 
Punkt gaa tvende Ledestænger 1 op til Armene f; disse bevæge sig 
ved Punktet j^ og da de have samme Vinkel som Linien A og ^ tit 
Linien a og ij saa kommer følgelig Punktet /' til /", naar g er leftet 
til g\ Da nu Tværstykket kj hvprpaa Kniven, som skjærer Tobakken, 
er fastskruet, bliver løftet op og ned ved Forbindelsesstængerne ^ naar 
Iljulene b blive bevægede i den med Pilen betegnede Retning, da 
vil Ledestængerne i blive holdte tU Planet A og Ledestængernes Gen-» 
terlinie være ved Punkterne g og j% og saasnart Krumtapperne B have 
passeret Centerlinien ved d*, blive øieblikkelig Armene e løftede og Le- 
destængerne hævede ud fra Planet A til Punkterne g'—f". Ved den 
saaledes frembragte Bevægelse løftes Tværstykket k med Kniven ud fra 
Tobakken, da den ellers ved sin tilbagegaaende B^vægeUie bliver af^ 
slebet og sløv Omkjemt) af den i al Tobak værende Sand og Støv; Kni«> 
vene kan bruges mere end 3 Gange saalængc i disse som i ældreMa-^ 
skiner før de er« udslidte« 

For hvejrt Snit, Kniven gjør, bliver Tobakken drevet frem forbi 
Planet y4> 0% er .Miekanlsmen udført paa følgende Maade: Paa Hoved- 
axien a er hjulet n paasat, dette griber ind i et af samme Størrelse^ 
aom er befæstet paa Axlen o; paa den anden Ende af samme Axel er 
Pladen p anbragt, og i denne Plade er et langt Spor, hvori Tappen q 
til Forbindelsesstangen t kan flyttes til Axlen o^s Centrum, hvorved 
Forbindelsesstangen r Eaar en større eller mindre Bev$e^else,. eftersom 
den er nær eller Qern fra Centrum 0^ Fig. 3 ,paa Linien q' q; ^ er en 
Skrue, som gaar langs Maskinen, og x er en Mutter til Skruen, soqi 
er fæstet til Slæd^n y (se Fig. 2j. Paa Skruens Ende er Spærhjulet t 



319 

fastsat, men Armen u dreier sig om Skruen (ved Punktet s, Fig. 3); 
paa Armen u er Spærhagen v fastsat ved en Bolt ligesom Forbindel- 
sesstangen r, saa kommer følgelig Armen at tiibagelægge en frem- og 
en tilbagegaaende Bevægelse samtidig med Forbindelsesstængerne f og 
Tværstykkel med Kniven. Spærhagen driver derved Spærhjulet med 
Skruen endel rundt, og da-Mlitteren er fast til Slæden, trykker denne 
Tobakken frem medens Kniven gaar op, og Spærhagen gaar tilbage 
medens Kniven gjør sit Snit ned. Erfaring har vist, at denne Haskine 
eiter vedlagte Tegning og Beskrivelse arbeider med en Lethed, Nøi- 
agtigfaed og Hurtighed, som man ikke her Ul Lands har seift ved lig- 
nende Maskiner. 



Ved høieste Resolution af 4de Juni 1856 er der naadigst tilstaaet 
Mekanikus Iver Isachssøn af Akers Præstegjeld Patent for et Tidsrum 
af 5 Aar' fra Patentets Udstedelse (21 Juni 1856) paa Forfærdigelsen af 
endel af ham opfundue Apparater til at anvende Damp som Opvarm*- 
ningsmiddel ved Presning af Tobak. 

Medfølgende Tegninger fremstille i Fig. 1, 2 og 3 en Kasse- hvis 
Laag er damptæt, og da nævnte Kasse enten har sin særskilte Damp- 
kjedel eller ogsaa staar i Forbindelse med en anden Dampkjedel, bliver 
den altsaa opvarmet til en Varmegrad af 80 og 90<) R. I denne Kasse 
indsættes nemlig Formerne, hvori Tobakken skal presses, (disse ere 
fremstillede i Fig. 6 og 7) o^ naar de have erholdt den nævnte Var« 
megrad) udtages de og lægges i Pressen; PoBmerne ere nemlig som 
man ser forsynede med Hængsler, saaledes at de aabnes paa Siden, og 
nu lægges saamange Tobaksruller, som kan rummes, i F^ormen med sin 
Plade mellem hver Rui, og derpaa presses sammen med den i Pressen 
anbragte Skrue; naar det altsaa er tilskruet, sættes en Splint i Hullet 6 
for at hindre Tobakken fra igjen at gaa tilbage eHerat Skruen er op«> 
skruet, og Formen lægges hen indtil Tobakken med sin Form er ble« 
ven kold og tør; Pressen er fremstillet i Fig. 4 og 5. Formerne kan 
efter Behag gjøres runde, fire-, sex- eller ottekantede^ eller hvilken^ 
somhelst Figur. Presningen kan udfc^res af en Mand. 

Paa denne Haade har jeg vundet følgende Fordele <' 

1) Tobakken bliver ikke Svedet eller brændt, som i de ældre Staal«» 
presser; 

2) en Mand kpn udføre Arbeidet med Lethed; 



3) Tobaksrullérnfe kan ^ves hvilkensomhelsl F6fm; 

4) Tobakken kan være fsérdig at komme i Handelen ||^Ba en meget 
kort Tid; 

5) Apparaterne oplage her mégét lideh Pfads og ere létngt billigere 
end de Indretningér, s^om ere almiindelige ved de ældre Tobaks^ 
fabrikker. 



Ved høieste Rei^iAiofi af 23 JuK 1856 er der naådfgst meddelt 
Jernstøberi-Eier Aitker Heegaard i Kjøbenhavn Patent for et Tidsrum 
af 5 Aar fra Patentets Udfærdigelse (6 Aug. s. A.) paa Konstruktion af 
Stene til Udnouring af Jernovne. 

I Patentet hedder det: 

^efler indkommen nnderdamgit Ansøgning fba J^rnstøbefi-Eiér An- 
ker Heegaard i KjidbenhaVn om naadigst at ferande;i Patent paa en Kbn- 
straktion ikf Stene til Udmaring af Jernovrte, hvilken' Kpnstraktit^n ifølge 
dét i Ansøgntngeft Artfolrte øg de ^mme ledsagenUe Tegninger bestaar 
i, at Ansøgeren udforer en Jernovn af hvHkensomhélst mnd eller fir-* 
keintet ydre Form, hvis' Va^e ere hele^ med lagvis paa bihaiidéti lig- 
gehde Stene, der ere forsynede med Udsnil af en saadan Fo^m^ at det 
falde i Ovnen dannes et spiralfomiigt tomt Kum raridt omgiveC af Sten«» 
ihassen, i hvilket Bum Gåsarterne fra Forbrændingen cirkttere.^ 



Indhold: Ef det muljffi ved Fotografiens Bjfelp at opdage M^anens Beboere? 
$. 305. - OUi Per^fafmeirt o^ Per^amentpapir. S. 916. -r- BekjendtM 
gjOr^kor ^1^ Pepartementet for det ipdie. S^ 3^17* 



Af Polyteknisk tidøskrfft udkommer to Namerc matineAVi^ ell^r 24 Nutnere 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 SkilK pr. No. eller i 
Spd. 72 Skill. pr. Aar^an^, iberegnet Postporto» Betalin^n erhegg^es forskudtvit for 
hver Halvaargang elUr 12 Numere. Subtkription kan tegnes ^aa alle Rigets Post* 
kontorer ogPostaabnerier, samti Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. RTiMallihg* 



Christiania. P. T. Mallfngs BøgtnfkkeTi. 



] 



/ 



Ma^tamift.msskr.Ji'.^ 20, iS^S, 



Skraatobaks Presseapparater. 








\ 






Fig. i. 



Holcfca Ateher. 



THE NEW YORK 

PUBLIC LIBRARY 



ASTOR, LENOX AND 
TILDEN FOIWDATIONS. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Cliristiania. 

Redigeret af 

mi. Broeli. M- OliriBtie. ■. Hvlu. 

P. Steenatrap. P. ITaage. 

J^ 21.] 15 November. - [1859. 



antasMvaoiiaBfK 



Jerabanefi over Jordtangeo ved Panama. 

per er kun f«a Foretagender, der have vakt d^n almindelige Iq- 
ier^SBe i d^n Grad, som Jernbanen over Panamaeidet. Denn^ Bane, 
^ro forei^r Verdene to Oceaner, det StiHe og det Atlantiske Hav, som 
overskridd en Fjeldryg, der hi4til faar været anseet for uoverstigelig, 
^oin siatter to Verdensdeles jHandel i F^rl)jo<jlelse og som aabner det 
stijle Oce^n^ Rigdorome og Herlig)ieder for den cjviliserede Verden — 
denne Bane maa |)esidde stor Betydning i almindejig fkg kopomerciel 
dønseende. Indien, Australien, Kalifornien^ britisk Kolumbia samt Gen- 
ial- og (Sydamerikas rige Frovindscr ved det stille Ocean ere aUe der*;» 
ved aabnede m ny Overlandsbaudelsvej for deres Produkten 

En løselig Betragtning af Gentralamerika og 'de Veie, ad hvilke 
Verdenshandelen foregaar, synes at tilsige, at et Kanalanlæg mellem de 
to Oceaner^ hvorved Skibsfarten mellem de to Have uhindret og uden 
On^osning kjunde foregaa, vilde være et mere brugbart og anbefalel- 
Sesværdjgi Værk, end en Jernbane» Saa naturlig synes denne Slutning, 
at fra Ti4 til anden de allerførskjelUgste Projekter for en iSkibskanal 
Baellem de tyende Have ^re blevne fremsatte, hvilke Projekter dalere 
sig lige frsl^ den spanske Erobrings Tid. Efterat Kolumbus. havde opp- 
daget de m^llemamerikanske Have, og senere den spani^e Eventyrer 
Munez de Balbao virkelig havde besteget Andesbjergene og opdaget 
dejt stille Ocean, blev Verden overbevist om Nødvendigheden af et 
eller a«det Kommunikationsmiddel over Panamaisthmen. Fra Tid til an- 
^en har der været foreslaaet to forskjellige Skibskanaler ved Nicaragua, 
den éne med Endepunkt i Rialto San Juan del Tour, den anden med 
Endepunkt i Realejo, hvilke begge Steder ere beliggende ved det stille 
Sjette Aarg. 12 :^ 



322 

Ocean. Den førsle Linies høiesle Punkt er 615 Fod,*) den anden om- 
trent 212 Fod over Havel. Realejolinien synes forresten at være me- 
get vidlløflig, og de foreliggende Data ere meget usikkre i sine 
Angivelser. — Ligeledes har der været foreslaaet en Overgang over 
Jordtangen ved Panama, der tilbyder samme Fordele for en Kanal som 
for en Jernbane. Der findes ingen pludselige Op- eller Nedstigninger 
og Distancen metlem de to Have kan gjøres til den kortest mulige, 
nemlig i ret Linie omtrent 30 Mile, og Kanalliniens høiesle Punkt over 
de to Haves midlere Vandstand behøver ved et omhyggeligt Valg af 
Terrænet ikke at overstige Jernbanens, som er 263 Fod, og kommer 
hertil, at denne Høide kun har en liden Udslrækning. Ligeledes er 
der bleven foreslaaet Linier ved Darien og Atrato; den første har 
været meget angrebet, da de Data, man har erholdt om den, ere util- 
strækkelig understøttede ved paalidelige Undersøgelser; saaledes har et 
undersøgende Parti erklæret Liniens høieste Punkt i Besiddelse af alle 
de Fordele, man kunde ønske sig, medens derimod ved en anden 
nylig udført Undersøgelse Terrænets høieste Punkt er beskrevet som 
opfyldt med Fjeldvægge og uoverstigelige Hindringer. Som Indvénding 
mod Atratolinien kan anføres Sluseværkerne opad Floderne, der fra 
Terrænets Top rinde ned hver sin Vei, og er Linien desforuden me- 
get krogel. Der er ingen Forskjel mellem de lo Oceaners Vandstand, 
idet begges Middelvandstand er lige høi; den eneste Forskjel er under 
Springfloden, som i det atlantiske Hav kun er 16 Tommer, medens den 
1 det stille Ocean ved Juan de Nicaragua er 10 Fod og i Havbugten 
ved Panama er 18 Fod. 

Klimalet paa Kysten af Mellemamerika og Panamatangen er over^ 
ordentlig usundt og aldeles uskikket for Europæere. Atmosfæren er 
varm og fugtig, foraarsager Modløshed, smitsomme Sygdomme og Feber. 
Europæeren, der nedsætter sig i dette Jordslrøg, føler sin Krafl slap- 
pet og sil hele System forrykket. Under Udførelsen af Panamabanen 
var dettn den største Vanskelighed, Ingeniørerne havde at kjæmpe med. 
Arbeidsoperalionerne selv vare lette at udføre,. og vilde være blevne 
ansete for dagligdagse i et Land med sundt Klimal; men da Skueplad- 
sen var Panamaisthmen, saa var Opgaven ikke saamegel at anordne 
Arbeidet og hensiglsmæssigt fordele Arbeidsstokken, som at udfinde, 
hvordan man paa et saadant forpestet Sted skulde holde Livet i 
Folk, der bestandig vare angrebne af Koldfeber. Enhver Afdeling 



*) Alle Længde- og Vægtangivelser ere engelske. 



323 

af Arbeidsfolket opiøste sig uophorlig ved Sygdom, Deserteren og en 
bøi jGrad af Dødelighede Oet er bleven forsikkret, at 10,000 Menne- 
sker have bødet med Livet under Udførelsen af denne Jernbane, og 
at enhver afLiniensTværsvlller er et Gravmonument over en hensoven 
Arbeider; men denne Beregning er udentvivl, ligesom saamange andre 
Folkerygter, overdreven. Dog, saameget er sikkert, at Kompagniet, 
der havde paataget sig Udførelsen af Banen, under den Tid, Arbeidet 
vårede, lod hverye over 3000 Amerikanere, Irlændere, Kinesere og 
Negre. Den største Del af disse Mennesker faldt som ORere for Isth- 
musfeberen. Kineserne begik Selvmord i en storartet Maalestok; mange 
bukkede under for overdreven Nydelse af stærke Drikke og ailehaande 
Udsvævelser under en tropisk Sol; men en Del, deriblandt mange li- 
stige Amerikanere, tog sig til at reise bort fra Stedet, saasnart som 
Begyndelsen af en Sygdom eller af Landets Rædsler blot viste sig 
for dem. Man kan gjøre sig en Forestilling om Ubehagelighederne og 
Risikoen ved at arbeide i et saadant Klimat, naar man ved, at Tempe- 
raturen i Skyggen paa Istbmen kun varierer fra 22^ R. om Morgenen 
til 25 ^ om Middagen, og at denne Temperatur varer hele Aaret rundt 
uden større Variation end 2® — 3^, og som en Følge heraf er ledsa- 
get af den usunde Fordunstning i en tropisk, regnfuld Aarstid, der 
varer i samfulde 8 Haaneder. Havvandet i de 2 Oceaner, langs Ky- 
sterne 10 Fod under Overfladen, besidder i Gjennemsnit 23 ^ R. Varme. 
Panamabanen tager sin Begyndelse fra Navy Bay ved Atlanterha- 
vets Kyst paa et Sted, som af Europæerne og Ny-Granadas Beboere 
kaldtes Colon, medens det af Nordamerikanerne kaldes Aspinwall, efter 
en af de Mænd, der først bragte Foretagendet paa Bane. Byen Colon 
eller Aspinwall, der er voxet op her ved Banens Udgangspunkt, har 
Udseende af en Samling Kulsvierhytter, da alle Vaaningshuse, Krambo- 
der, Magaziner og Yærtshuse ere opførte af Træ og af den simpleste 
og mest interimistiske Konstruktion; den besidder kun en eneste solid 
udseende Bygning, nemlig Jernbanestationens Magazin og Fakbod, der 
er opført af Sten med et af de almindelig forekommende Jerntage, der 
bar 78 Fod Spændvidde. De amerikanske Ingeniører se op til denne 
Bygning som et chef d'oeuvre af et Ingeniørværk. Aspinwall er belig- 
gende paa den østlige Side af Navy Bay paa et næsten blot med op- 
svømmet Land bedækket Koralrev, og kun henved 3 Fod over Atlan- 
terhavets Yandflade; det er et fugtigt, sumpigt og ved blotte Beskuel- 
sen febervækkende Sted; der regner uophørlig, og gulagtige, sygelig 
udseende Væsener vise sig overalt blandt Jernbanens saavel overord- 

21* 



m 

hede sottri undierbrdi^dlé Piérsbtiale. Påtiamn blivtr betr^j^bl som <di 
Aigtigt Sied, men i Ssnnnenlignrhg med Aspinwafl falder det ganskiB 
igjennem. England mied en midlere aarlig Regrimængde af 26 Tommer 
har man kaldt Aigtigt; men hvad skal man da sige <Hn Aspfnwall, hvor 
Jernbanens Begnmaaler i den 8 Maaneders Regntid viser HO Tommer? 
9ttg Aspihwall ligger en raadden Myr, fl^re engelske fflile Ibh^, hvis 
tJdd(inslning<er byde den Rielsendes Ntese velkommen, idetsaibme han 
øætter Poden i Land, og han bliver grondlgen underrettet om, ai et 
Ophold længere end 24 Timer fbr en Nyankommen vil ufeilbarligeti 
skaffe ham en Feber paa Halsen. Det fordums Udjgangispnnkt for Reisen 
over Panamaeidet med Mnlæsler var ved Chagres, som ligger paa ééé 
vestlige Side af Navy Bay ved Chagresflodens Ud<øb i Havet. Dette 
Punkt er et „Forglemmigei-Sted^ for de kaliforniske Reisende, som 
^aa disse elendige Kyster saa ofte have ntoattel stede Vi Jorden deres 
Venners Ben. 

Idet Banen forlader Aspinwall, gjennemskjeH*er den den føromialte 
Bkrækkelfge Myr paa en Længde af 7—8 engelske Hile, førend den 
naaer det faste Land og lader bag sig det flydende Morads med al dets 
raadne, stinkende, tropiske Sumpvegetation. Under den første Arbeids-- 
tid herskede den største Grad af Dødelighed paa denne Del af Linien; 
den skrev sig ikke alene fra Stedets Usundhed, men var Ofsaa grnndet 
i den totale Mangel paa et beherig organiseret Opsyn, der kunde for- 
syne Arbeidsfolket med de natmligste og nødvendigste Fornedenheder; 
Kges^m ogsaa Tiltadelsen til M handle frit med Rom og Spiritus, der 
saa let ktinnc hidbringes fra Yestindien, bidrog sin Del til Dødelighe- 
den. De ameritranske Ingeniører have i dtsse Myrer anvendt forskjel- 
lige Midler for Underbygningen af Banen og for at gjøre Arbeidet, 
Tiden for Udi^elsen og Udgifleme til et Minimum. Lastede, stenfyldte 
Kar, lette og interrmistiske Træbukke og Stilladser paa Pæle er altsanf- 
men Ftmderinger, der ere raadnede og næsten forsvundne, noget møfn 
kunde forukise i et Klimat, hvor Træmateriatiernes Varighed maa be- 
regnes i Maaneder istedetfor, som paa andre Steder, i Aar. Disse lette 
eg inlerimistiske Værker ere blevne eRøste eller rettere nedgravede i 
enFyldning af godt, flåst, varigt og stenhaardtMatei^^al; man har nem- 
lig hist og her anbragt Fyiéainger 3f Ler for at sammenholde det Hele 
til en Masse, der ahs&a indeshitler i sit Legeme ée oprrndelige Pele- 
stilladser og laftede Kar. Materialat erholdt man fra forskjellige Steder 
paa den anden Side af Myren, som vender mod Panama. En Fordel 
besidder dag den Del <af Lhifien, sem gnar over Hyren, den nem%, 



385 

at deo er den eneste direkte og retliniede De^ «f hele Banen, fiesten 
af Linien er meget krogel og anlagt» langs et steilt Terrcen med en 
sammenhængende Række af Kontrakurver. 

Rydningen af Linien for Buskværk og Underskov var forbunden 
med megen Fare; Vegetationen paa Isihmen er saa frodig, at denne 
Rydning maatte foretages to til tre Gange, medens Arbeidet paa Banen 
yarede. Nu, eflerat Banen er færdig og aabnet, er alligevel Rydningen 
et Arbeide af ikke ubetydelig Udstrækning, og hvis Linien ikke skal 
gro igjen og forsvinde, er det nødvendigt at rydde 2 Gange om Aaret. 
Ved de første Forseg paa at borttage Underskoven vare de giftige In* 
sakter en utaalelig Flage for Arbeiderne, og ofte ere de drevne bort 
fra deres Rydnings.værk ved Skarer af Mosquitos og de andre af Tro- 
pemes giftige Insekten 

Idet Jernbanen forlader den gyselige Sump, slynger den sig over 
selve Bjergryggen og den hele Vei lige til Fanama i en uophørlig Række 
af Konlrakurver. Disse Kurver have resp. 1432, 955 og 716 Fods Ra* 
dier uden mellemliggende rette Linier, og ofte uden at den ydre Skinne 
er forhøiet At Linien gjør betydelige Omveie, beviser det Faktum, at 
Isthmusovergangen i ret Linie kun er 30 Mile, medens Banens Længde 
fra Aspinwall til Panama er 48 Hile. Udstikningen af Linien er fore- 
taget meget sindrig, idet man har benyttet enhver fordelagtig Fjeld- 
kløft. Linien er paa milelange Strækninger lagt i farefuld Nærhed af 
Chagres-Flodens Bredder; dens Retninger ere ligesaa mange, som der er 
Streger paa Kompasset; Linien løber med ærefrygtsbydende Omveie og 
Krumninger for at undgaa Skjæringer paa 8—10 Fods Dybde, og til 
Syvende og Sidst overskrider den Fjeldryggen paa en Djslance af om- 
trent 10 Mile fra Panama ved en Gjennemskjæring, der i Middel kun 
er. 20 Fod dyb og 1500 Fod lang; til Vederlag for alle disse Omveie 
frembyder den for de Reisende fra Tid til anden et Skue af et tropisk 
Lands hele Yppighed. De største Stigninger ere 60 Fod pr. Mil, Kur*- 
yerne ere som ovenfor anførte, og den største Heide, til hvilken Banen 
stiger, er 263 Fod over begge Oceaners Middelvandstand. Førei^d 
Jernbanelinien var undersøgt og beregnet, har Panamatangen ofte væ- 
rel besknet af mange lærde Personligheder, som paastode, at den la- 
veste Overgang, man kunde finde paa Eidet, laa 400 -- 500 Fod over 
Havet. Men Jernbaneingeniørerne tilintetgjorde snart disse Hypotheser 
af lærde Forskere, som vel saa ofte beskrive Naturen, men aldrig give 
sig af med at angribe og Iqæmpe mod den. 



326 

Overgangen over Panamaeidet frembyder mange skjønne tropisk 
pittoreske Malerier. Man finder»her over 20 forskjellige Variationeir af 
Palmerne med deres Klaser af skarlagenrøde Bær, Kokusnødtræet med 
dels yndige, Qæderlignende Grene, de gigantiske, praglfuldt blomstrende 
tropiske Lillier og Kaktusarter, Platanen, det indianske Figentræ, de 
herligt blomstrende Buskvæxter og Slyngplanter og det uigjennem- 
trængelige Krat, der beklæder Fjeldkløflerne som et tykt Plantetæppe 
og meddeler dem en saa glimrende Dragl. Jordværkerne paa Banen 
ere at betragte som Børneværk; der findes ingen store Skjæringer, 
den største er, som ovenanførl, paa Toppen af Fjeldryggen; og heller 
ikke forekomme betydelige Fyldninger. Det meste Material til Fyld- 
ningerne er tåget fra Sideskjæringer paa de nærmeste og bekvemmeste 
Punkter langs Banen uden Hensyn til Omgivelsernes fremtidige Ud- 
seende. Dosseringerne ere ikke afpudsede og i det Hele tåget heller 
ikke dannede som saadanne; Skjæringerne har man arbeidet ud med 
lodrette Vægge, og overladt det til dem selv at danne en passende 
Dossering, hvilket da ogsaa virkelig er skeet, især ved Medvirken af 
den tropiske Regn. Den saa frodige Natur arbeider her krafligen med, 
idet den bedækker Dosseringernes Uregelmæssigheder med Tropernes 
blomstrende Væxter. Kronen af Fyldningerne er paa mange Steder 
afpudset til en altfor høi Grad af Sirlighed; den er kun 10—12 Fod 
bred og ofte, paa Grund af Mangel paa Torvbeklædning, udskaaren og 
udhulet af Regnen. I Nærheden af Liniens høieste Punkt give disse 
beskadigede Sleder Banen et farefuldt Udseende, dog i Særdeleshed 
der, hvor Dosseringerne beskylles af Chagresfloden. Paa mange Ste- 
der, hvor Arbeidet er reduceret til el Minimum, er delte skeet for en- 
hver Pris, uden Hensyn til hvad der maatte være at anse for del Hén- 
sigtsmæssigste for Liniens Horizonlalprojektion. 

De først paa Jernbanelinien opførte Broer vare inlerimistike Træ- 
konslruklioner efler amerikansk Mønster; de lignede Stilladser og vare 
ikke beregnede for saa lang Tid, al Efterverdenens Krilik kunde ramme 
dem. I de fleste Tilfælde bestode de ikke af andet end Træbukke af 
simpleste Slags, og vare de aldeles usikkre for Tog, der besad en 
større Hurlighed end 4 — 5 Mile i Timen. Takkel være et tropisk Kli- 
mats store Ødelæggelsevne, ere disse Værker gaaede den samme Vei 
som all Forgjængeligt og faldne sammen til Sløv. Istedetfor disse Broer 
er senere opførl Smedejerns Blikbroer, der hvile paa Stenpillarer; disse 
ere ligeledes af den simpleste Konstruklion og have et skeletagtigt 
Udseende; enhver Bro er nemlig sammensat alene af 2 almindelige 



327 

Blikbjælker, der ere anbragte direkte under hver Skinne aden andre 
Tværforbindelser end de almindelige Tværsviller, der have ganske for- 
skjellige Længder. Der findes hverken Trolloirer eller Rækværk, Qm- 
endskjønt Broerne ofte ere anbragte i hæslige Kurver. Murværket er 
hæsligt, men stærkt, bygget af biaa Granit og en hvidaglig Kvadersten, 
der findes i Linien; ligesom ved alle andre Arbeider paa Banen er 
ogsaa.her benyttet Negere under Hvides Overopsyn. Disse Blikbroer 
have kostet uhyre Summer, da de ere opførte paa Ruinerne af de 
gamle, efterat Linien 1854 blev aabnct, og medens den daglige Trafik 
maatte foregaa uden Afbrydelse. Broen over Chagres-Floden, omtrent 
midt imellem Aspinwall og Panama, er det største og betydeligste Værk; 
den har 6Aabninger, hver med 100 Fod Spænd vidde og overdækkede 
med ligesaa mange Par Blikbjælker, der ere anordnede saaledes, at de 
tillige danne Rækværket; de smaa Tværbjælker ere ogsaa af Blik, og 
paa disse hvile igjen Langsviller af Træ, til hvilke Skinnerne ere fæ- 
stede. Broen har kun enkelt Spor. Den øvre Kant af HovedblikbjæU 
kerne er krum, hvilket giver Broens øverste Begrændsning et ubestemt 
og ubehageligt Udseende. 

Banen er i enhvir Henseende meget ufuldkommen, thi da Arbei- 
det er udført af Negere, kan man let tænke sig dens Korrekthed med 
Hensyn til Retning, SUgningsforholde og endelige Afpudsning. Skin- 
nerne ere imidlertid i Almindelighed gode og saakaldte Bro- eller Ome- 
gaskinner; deres Yægt er 22f % pr. Fod. Adskillige korte Strækninger 
af Banen ere endnu forsynede med de oprindelige Arbeidsskinner. 
Skinnerne ere befæstede paa de mellemliggende Tværsviller ved almin- 
delige Spiger, som veie henimod 1 % hver; deres Ender ere sikkrede 
paa en meget raa Maade ved smaa Smedejerns Sko af 8 %s Yægt og 
ved 4 Spiger. Dette er del almindelige amerikanske System for Be- 
fæstigelsen af Skinner. De Broskinner, som ere benyttede, vare aaben- 
bart bestemte for Langsviller af Træ, da der findes Huller i Flaugerne 
for Skruebolle, der skulle forbinde Skinnerne med de fortløbende Svil- 
ler. . De nu brugelige Tværsviller ere af Guajactræ, som er kommet 
fra Karthagena, der ligger paa den atlantiske Side af Panamaeidet, og 
kostede hver Sville, leverel paa Banen, 6 Sh.; man har bestemt deres 
Varighed til 10 — 12 Aar; de før anvendte Tværsviller, som vare af 
Furu, ere fuldslændig forsvundne og vårede kun 2 — 3 Aar. Under 
den første Bygning blev Ballasten udeladt næsten over hele Linien, og 
endnu er den ikke almindelig anvendt, da man kun fra Tid til anden 
kaster den paa saadanne Steder, hvor det bliver befundet uundgaaelig 



Sé8 

tiøåvetiåigi for at bevare Bdr^élegremet fra af bliVé bortSpyfét Hf déh 
stærke tropiske Regn. Ballasten bestaar hovedsakelig af naturlig Pnk- 
sten og grovt Grus, hvilke Dele begge findés i Masse langs béle Linien; 
den ei" imidlertid kun sparsonrt benyttet, da TvsBrsvillerne i Alrainde- 
tighed hvile paa det bløde, naturlige Underlagf og Puksteneti kun ér 
pakket imellem. 

Farten paa Banen er i Gjenrremsnft meget langsom, kun 10 — 12 
HtWe i Timen. Stigningérne ere deHmod ikke store, dg overskride, 
^Otn sagt, ikke 60 Fod paa Milen; men iiokomotiverné ete lette øg 
kraftløse, og måa man ofte standse^^paa disse Stigninger, ^Iv med afl^ 
miridelige Tég, Og de Refsende maa saaledefif ofte i én héfl Tirtlé være 
tidsatté for den stegende tropiske Sol pda Bunden af éb Skjsering med 
kun et t tommes Brest mellem sig og Solens Straaler. Dette er just 
tkké rtiegét fornøietigl, naaf den lleisende tillige betaler 5 £ 3 Sb< tor 
Farten og 6 5( pr. % Bagage over 50 <ss Yiegiy hvilket med almindelig 
Bagage béløber sig til næsten 2 Sh. 6 S^ pr. Mil for hver Passager; 
dertil kommer, at disse sorte Negermaskinister bruge ch lang Tid paa 
Mellemstationerne, idet de Hgesom Pendulen paa et Uhr i omtreni ^ 
time fåré frem og tilbage med deres Lokomotiver. Vognene og Lo- 
kométiVéi^iie éré nordamerikansk Bygning og KonStruktron, blot lidt 
utettere. Lok6niOfiveme ere forsynede med komiske smaa Hjul og ée 
hæslige, brérffopjiéde Skorstene, indrettede for TrafefbraéndSél. Vdgneiie 
ere afskyelige og smudsige, beskytte kun slet mod Solen dg have Tr»- 
sæder. Stationshuséne langs Banen ligne mere Palmehytter (undtan^en 
i Aspihwall og Panahna} end Huse, og deres Omgivelser have éft vildt 
og ukulliveret tJdseende; Maleriets Stailbge danne de sorte, nøgne Ne- 
gere, der slentre omkring med et tidviliseret Livs hele Raahed. I 
Panama, der er Banens Endepunkt ved det stille Odean, byder Btatid- 
nen de tteiseride ingensomhelst Bekvemmeligheder, end ikke efter de 
Hmeligste Fordringer. Den Reisende befinder sig ofte het i Selskab 
med 1000— 1200 Personer, der netop eré ankomne med en kalifornisk 
Dampbaad, lidende åf tropiske Sygdomme og uden Midler til at for- 
skaffe sig nogen BekVémmelighed, og ere de just ikke altfor høflige. 

Totalomkostningérne ved Banen have beløbet sig til omtrent 27,000. 
^ pr. Mil. Den ledende Ingeniør fra Begyndelsen af Arbeidet til Dags 
Datd har været Amerikaneren Oberst Totten. Banen betaler 12 p^% 
pro anno med dens nuvaørende éndnu ikke udviklede Trafik. 



sj 



929 

Om Legemernes ElastrciteU 

Man tænker É\g arlle Legemer sammensalte af Smaadde) som mam 
kaTder Molekyler. Dfsse Molekyler tænker man sig ikke liggende tæt 
op til eller i Berøring med men i visse Afstande fra hverandre. Mel- 
lein de enkelte Molekyler virke visse Krsefter, $om man derfor bar gi^ 
vet Navn af Motekyiai^kræfter; Virkningen af disse Kræfter er at holde 
Molekylerne i bestemte Afstande fra hverandre. Den dagHge Erfaring 
overbeviser os snart om disse Kræfters Tilværelse og Virkemsade. 
dammentrykker man et Legeme, det er, bringer man det til at indtage 
et mindre Rnm end det før gjorde, saa blive derved dets Molekylers 
Indbyrdes Stilling forandret; den Samme Mængde Molekyler befinder sig 
liu paa et mindre Ram end fidr, følgelig komme de hinanden nærmere, 
deres indbyrdes Afstand formindskes. For at sammentrykke et Legeme 
behøves imidlertid en vis Krafl; en Hodstand skal nemlig* overvindes, 
en Modkran yttrér sig mod den sammentrykkende Kraft. Idet et Le^ 
gemes Molekyler nøåeÉ til at nærme sig tit hinanden, optræder altsaa 
en modstræbende Kfafft, der yttrer sig som en Modstand mod Sam- 
mentrykning, altsaa som en Udvidekraft; denne Udvidekraft eller Ex*- 
pansionskraft er den ene af Molekylarkriaéflerne. Lignende Pænomener 
vise sig, naar man forsøger paa en eller an4en Maade at ndvide dt 
Legeme. Idet man derved stræber ftt bringe Molekylerne i større Af^ 
iStand fra hverandre, end de i Ligevægtstilstahden indtoge, yttrer sig 
en Modstand mod denne Udvidelse, en Kraft altsaa, der virker til at 
bringe Molekylerne nærmere sammen, en Sammenhængskrafl. Denne, 
som man ogsaa kalder Legemernes Kohæsionskrafl, er den anden af 
de to Molekylarkræfter. Disse to Molekylarkræfter yttre sig altsaa, 
naar man søger at sammentrykke eller udvrde et Legeme, og stræbe 
da begge at bringe Molekylerne lilbage til deres oprindelige indbyrdes 
Afstande. 

Et Legeme kan enten være fast, flydende eller Inflformigt. Le- 
gemerne kaldes faste, naar Molekylarkræfterne i dem modsætte sig 
saavcl en Forandring af Legemets Volum som af dets Ferm, hvor alt- 
saa Molekylarkfæfteme saavel strebe at holde Molekylerne i bestemte 
Afstande fra hverandre, som at holde de enkelte Molekyler i en be- 
stemt Stilling til hverandre. I de flydende Legemer gjøre Molekylar- 
kræfterne kun Modstand mod en Forandring af Legemets Volum, ikke 
mod en Forandring af dets Form. Naar btot Molekylerne i et flydende 
Legeme have de bestemte Afstande fra hverandre, hvori Molekylarkræf- 
terne holde dem, et det forresten ligegyldigt, hvilken Plads et enkelt 



330 

Molekyl indtager mellem alle de øvrige; de enkelte Molekyler kunne 
4erfor ved den mindste Kraft forskydes henover hverandre, da Mole- 
kylarkræfterne herimod ikke gjøre nogen Modstand. I de luftformige 
Legemer er Sammenhængskraflen aldeles opbævet, kun UdvidelseskraF- 
ten existerer i disse. Et luflformigt Legeme kan derfor ikke begrændse 
sig selv, men opfylder helt igjennem detRum, hvori det er indesluttet; 
paa Grund af dets Udvidekraft — dets Stræben efler at indtage et større 
Rum — udøver det altid et Tryk paa det Legeme, der indeslutter det 

Alle Legemer lade sig aammentrykke, men den Kraft, der skal til 
for at sammentrykke forskjellige Legemer lige meget, er høist forskjel- 
lig. Lettest ere de luftformige Legemer at sammentrykke. Nogle lull- 
formige. Legemer — de saakaldte permanente Gasarter — nemlig Sur- 
filof, Vandstof, Kvælstof, Kvælstofoxyd, Kuloxyd, vedligeholde under 
det stærkeste Tryk, man har været istand til at anvende, sin luftfor- 
mige BeskafTenhed. De andre Gasarter derimod gaa ved stærkere eller 
svagere Tryk over til Vædsker. Ved de permanente Gasarter staar 
altid Volumet i omvendt Forhold til det Tryk, der hviler paa dem. Ved 
de øvrige Gasarter derimod formindskes Volumet i et stærkere Forhold 
end Trykket voxer, især naar Trykket bliver saa stærkt, at Luflarten 
begynder at nærme sig til det Punkt, da den gaar over til at blive 
Øydende. At de flydende Legenier, f. Ex. Vand, kunne sammentryk- 
kes, har man vist ved derover anstillede Experimenter; men der skat 
en meget stor Kraft til for at sammentrykke Vand en ganske ringe Del 
af sit Volumen. Hos de faste Legemer er den Lethed, hvormed de 
lade sig sammentrykke, høist forskjellig. 

Naar man sammentrykker et Legeme og derpaa lader den sam- 
mentrykkende Kraft ophøre, da vil — medmindre denne har været 
altfor stærk — Legemet igjen antage sin oprindelige Tilstand. Det 
samme finder Sted^ naar man udvider et fast Legeme og derpaa igjen 
Qerner den udvidende Kraft. Denne Egenskab hos Legemerne, at de, 
naar den Kraft, der har bragt deres Molekyler ud af deres oprindelige 
Ligevægtsstilling, ophører at virke, atter igjen indtage sin forrige Til- 
stand, at deres Molekyler atter igjen indtage sin forrige indbyrdes Stil- 
ling, kaldes Legemernes Elasticitet Denne er en almindelig Egenskab 
hos alle Legemer, saavel hos de faste som hos de flydende og luft- 
formige. Men denne Egenskab er tilstede i høist forskjellig Grad hos 
de forskjellige Legemer. Jo mindre Kraft der skal til for at sammen- 
trykke eller udvide et Legeme til en vis Grad, og jo stærkere Udvi- 
delse eller Sammentrykning et Legeme er istand til at taale, uden at 



331 

Molckylernes Afstand bliver saaledes forrykket, at de ikke mere vende 
tilbage til deres oprindelige Ligevægtstilstand, desto mere elastisk er 
Legemet. Mest elastiske ere de lufirormige Legemer; disse kunne, 
som bekjendt, sammenpresses overmaade stærkt og udvide sig atter til 
det oprindelige Volum, naar det Tryk, hvormed man har trykket dem 
sammen, ophører at virke. At Våndet 'er et elastisk Legeme, kan man 
slutte af det bekjendte Fænomen, at naar man kaster en fliad Sten hen- 
over Våndets Overflade, vil den gjentagne Gange blive kastet tilbage 
eller reflekteret fra denne; idet nemlig Stenen falder paa Våndets Over- 
flade, sammentrykker den i de første Øieblikke Våndets Molekyler; naar 
denne Sammentrykning har naael sin største Høide, ville Vandmoleky- 
lerne atter igjen indtage sin forrige indbyrdes Afstand, de ville altsaa, 
da de ere komne hinanden nærmere, stræbe at Qerne sig fra hveran- 
dre og ved denne Bevægelse løftes Stenen atter i Veiret, førend den 
faar Tid til at gjennembryde Vandskorpen og synke tilbunds. Stenen 
kastes altsaa atter tilveirs, og denne dens opadgaaende Bevægelse sam- 
men med den fremadskridende, som den havde, driver den atter i en 
Bue fremad, indtil den paany falder ned, o. s. v. At de faste Legemer 
med Hensyn til deres Blasticitet ere i høi Grad forskjellige, er vel be- 
kjendt. Medens Kautschuk og Elfenben ere meget elastiske, ere andre 
Legemer f. Ex. flere Metaller, som Bly, meget lidet elastiske. At El- 
fenben er et meget elastisk Legeme, kan man vise ved et simpelt For- 
seg. Man lader en Elfenbenskugle falde ned paa en jevn Flade, hvor- 
over man har udbredt et tyndt Lag af Olie. Kuglen hopper op fra 
Fladen, hvorpaa den faldl, og naaer næsten den samme Høide som den, 
hvorfra den var faldt ned. Allerede heri har man et Bevis paa Kuglens 
Blasticitet; idet den nemlig falder paa Underlaget, vil dens nederste 
Molekyler pludselig stoppe i sin Fart, men de øverste ville paa Grund 
af deres Træghed fortsætte sin Vei nedover, de ville derved nærme 
sig til de nederste, og Kuglen bliver som Følge heraf fladtrykt. Naar 
denne Fladtrykning har naaet sit Høieste, ville Molekylerne igjen antage 
sin forrige Ligevægtsstilling^ Kuglen vil stræbe at antage sin runde 
Form, de øverste Molekyler ville Qerne sig fra de underste, og denne 
deres opadgaaende Bevægelse sætter hele Kuglen i Fart opad, saa at 
den forlader Underlaget og springer op saagodtsom til den Høide, hvor- 
fra den faldt ned. Men endnu tydeligere viser det sig^ at Kuglen har 
været fladtrykt, naar man ser efter det Sted, hvor den faldt paa Un- 
derlaget; man ser der et Mærke efter den, der er desto større, med 
jo Større Fart Kuglen har slaaet an mod dette, — jo større dens Mo-r 



332 

iéfcylers Parrykning, jo større altsaa dens Fladtrykning som Følge herlrf 
har været. 

Sammetitrykker man eller odvider man et Legeme over en mB 
Grændse, saa ville dets Molekyler ikke efter den trykkende eller ud— 
Tidende Krafts Ophør vende tilbage Cil deres forrige Ligevaegtstilstand^ 
men ville antage en ny Ligevægtsstilling. Man siger i dette Tilfæld^, 
at Elasticitetsgre^ndsen er overskredet. Nærmer man eller 
Qerner man et Legemes Molekyler mindre end til Elasticitetsgrandsea, 
da ville de atter kunne vende tilbage til deres oprindelige Ligevægts* 
tilstand; deres Ligevægt er da en stadig Ligevægt indenfor denne 
Grændse; overskrides Elasticitetsgrændren, bliver Ligevægten ustadig* 
og Molekylerne antage eiler Kraftens Ophør en ny Ligevægtsstilling. 
Molekylarkræfterne komme i denne til at virke paa en anden Maade 
end i den forrige. Er Elasticitetsgrændsen først overskredet engang, 
da vil den senere Ligevægtsstilling meget lettere blive paany forstyr*^ 
ret, end før var Tilfældet. Et Legeme, der skal bære en Vægt, der 
enten trykket* paa det eller hænger i det^ mae derfor, naar man vil 
være sikker paa dets uforanderlige Evne til at udføre en saadan Funk* 
tion, aldrig udvides «eller sammentrykkes saa stærkt, at Elasticitets* 
grændsen overskrides» 

Naar den Sammentrykning eller Udvidelse, et Legeme lider^ er 
liden, saa bliver dens Størrelse ligefrem proportional med den tryk^ 
kende eller udvidende Kraft, ligefrem proportional med Legemets Længde, 
omvendt proportional med Legemets Tværsnit. Vi tænke os et Legeme 
af et konstant Tværsnit, f. Ex. en Bjælke, der staar paa Ende og er 
belastet med eller bærer en Vægt i den ene Ende. Ved Sammentryk<- 
ningen bliver Tværsnittet noget udvidet, ved Udvidelsen nogct formind«- 
sket, men i begge Tilfælde saa ubøtydeligt, at man i Praxis ganske 
kan sætte denne lille Tværsnitsforandring ud af Betragtning. Tænker 
man sig, at man sukcessive forøger den sammentrykkende eller udvi* 
dende Kraft, saa vil det Stykke, Legemet formindskes eller forøges i 
Sin Lævigde, saalænge dette Stykke endnu er lidet, voxe i samme Fore- 
hold som disse Kræfter voxe. Blive disse for Store, overskrides Elji* 
sticitetsgrændsen og ny Forholde indtræde. Tænkte man sig imidlertid, 
at Legemets Længdeforandring stedse vedblev at Være proportional 
med de udvidende Kræfler, saa vilde Legemet, naar disse havde naaet 
en vis Størrelse, være blevet dobbelt saa langt som det oprindelig var, 
Udvidelsen vilde da være lig Legemets oprindelige Længde. Den Kraft 
eiler Vægt, hvormed man maatte belaste et Legeme, hvis Tværsnit var 



ei9 Kvadralenheil, f. Ex. en Kvadrattomme, for at dette skulde finde 
Sted, er det man kalder Legemets Elasticitetskoefficient. Jo 
større et Legemes Elasticitetskoefficient er, desto større er altsaa den 
Kraft, der skal til for at frembringe hos det en vis Yolumforandring', 
desto større dets Stivbed, og altsaa ogsaa paa den anden Side Volum- 
forandringen, der frembringes ved en given Kraft, omvendt proporlion^ 
med ElasticitetskoefBcienten. 

Et Legemes Elasticitetsgrændse kan overskrides baade naar Le- 
gemet udvides og naar det sammentrykkes. Den Kraft, der bevirker 
denne Overskriden, er forskjellig i disse to Tilfælder. Nogle Legemer, 
f. Ex. Træ, taale meget stærkere Udvidelse end de taale Sammentryk'- 
ning, førend Elasticitetsgrændsen overskrides, ved Støbejern derimod er 
det Modsatte Tilfældet, dat taaier en langt slærkere Sammentrykning 
end Ddvidetee. Den udvidende Kraft, hverved let Legeme øf prisia^atisl^ 
Form, hvis overalt iigestorø Tværsnii er en Kv«dratenhed, overskrider 
Elasticitetsgrændsen, kaldes Legemets øb^oiute Biæreko^ffioient, 
den sanmentrykkende Kraft, der under ^mme Omstændigfafid^r bevir^^ 
ker det samme, de» tilbagevirkende Bærøkoefficient. Di^ 
lo ere øUsea forskjellige Størrelser for et og ^mme Legemø, og ^Q^ 
hver af dem forskjellig faos de forskjeiiige Legemer» Hos f riB er d^n 
lørste størst, hos Støbejørn den sidste størst. Den første er bos Træ 
mindre end bos Jeni, ligesaa og i eadøu faøiere Grad den andfsnt 

Ved øn altfor stor Udvideise eller Sammentrykning vU tilsid^t øt 
Liegeme sønderslldes dier knuses, dets Molekylers Ligevægt i den Grad 
forstyrres, at MolekyliMliræifter aldeles ikke mere kwine virke til at 
bolde Legemet sammen. Den udvidende Kraft, der skal til for at søn* 
dørslide et prismaUsk Legeme, hvis Tværsnit er en Kvadraltenhed, kal- 
des Legemets abfiolute Fasthedskoefficiejit og den mmimntryl^T 
fcende Kraft, der ska) tjl for at knuse et saadant Legeme, dets tilba- 
gevirkende Fasthedskoefficienti Med disse forbQider det si^ 
paa samme Maade som med Bærekoefficienterne; de ere indbyrdes for^r 
skjellige hos sanme Legeme og hver af dem forskjellige ko^ forskjel- 
lige Legemer. Udtrykker man de trykkeade og udvidende Kræfter i 
Pund, og er det prismatiøke Legemes Tvæfsøit en Kvadrattomme, $aa 
øre disse Koefficienter for nogle Legemer som følgende Tf^bel viser: 



334 





Elasticitets- 
koefflcient. 


Absolut liæ- 
rekoefficient. 


Tiibsfrevirk 
BærekocrSc. 


Absolut Fast- 
hedskoeff. 


Tilbagevirk. 
Fasthcdskoeff. 


Egetræ 


1400000 til 
1900000 


1900 til 
2600 


300 til 
400 


8000 til 
11000 * 


2800 til 
5600 


Furutræ 


1100000 til 
1800000 


2200 til 
3600 


140 til 
240 


11000 til 
12000 


1900 til 
2000 . 


Stebejern 


13000000 til 
16500000 


5600 til 
9400 


27500 


6600 til 
15500 


7700 til 
10800 


Stangjern 


26300000 


9600 


12900 


50000 


27000 



Disse Tal ere altsaa at forståa paa følgende Maade: Til at udvide 
en smedet Jernstang af en Kvadrattoinmes Tversnit til den dobbelte 
Længde — hvis den hele Tiden udvider sig lige stærkt som i Begyn- 
delsen, naar man tråk den ud med større og større Vægt — maatte 
der paahænges den 26300000 Pund; til at dens Elasticitetsgrændse blev 
overskredet maatte den enten oventil belastes med i 2900 <s eller træk-^ 
kes ud med en Vægt af 9600 qs; til at sønderslide den behøves en 
Vægt af 50000 % og til at knuse den 27000 «. 

Disse Tal komme i Betragtning, naar man skal anvende Lege-^ 
merne til Byggemateriale. Man roaa da nemlig altid sørge for, at det 
anvendte Material aldrig bliver stærkere belastet, end at Elasticitets- 
grændsen ikke overskrides, at altsaa Trykket paa Kvadrattommen aldrig 
bliver større end Legemets Bærekoefficient. Opfører man f. Ex. en 
Bygning af Mursten, saa maa man se til at Trykket, der bliver størst 
paa det nederste Lag, her ikke er større end den tilbagevirkende Bæ-* 
rekoefficient; for at opnaa dette maa man, hvis Muren er meget høi, 
enten i Bunden anvende stærkere Sten eller gjøre Muren tykkere, for 
Wlerved at fordele Trykket over en større Flade og derved gjøre Tryk- 
ket paa Kvadrattommen mindre. 

Den ikke ubetydelige Variation lif de i Tabellen forekommende 
Tal kan ikke forundre, naar man betænker, af hvor forskjellig Grad de 
forskjellige Materialiers Godhed pleier at være. 

Naar man ophænger et prismatisk Legeme i den øverste Ende og 
hænger en Vægt i den nederste, saa vil Legemet udvide sig og til- 
sidst, naar den paahængle Vægt bliver større end den absolute Bæ- 
rekoefficient, hvis dets Tværsnit er en Kvadratenhed, eller Bære- 
koefficienten X <l6t Antal Kvadratenheder, Legemets Tværsnit dehol- 



335 

der, slides istykker. Hvor vil nu Legemet dele sig? Hvis det overalt 
er af samme Beskaffenhed, har lige stor Styrke i alle dets Tværsm*t, 
da maa det slides af i den øverste Ende, Ihi her virker foruden den 
Vægt, der hænger i dels nederste Ende, ogsaa hele Legemets egen 
Vægt. I ethvert andet Tværsnit vil Udvidelsen være mindre; i det 
midterste f. Ex. virker foruden Vægten paa Enden ktfn Væglen af den 
nederste Halvdel af Legemet til at trække det istykkei". Paa lignende 
Uaade kan man indse, at et prismatisk Legeme, dqr hviler lodk*et paa 
et Underlag og paa sin øvre Ende bærer en Vægt, der trykker d^i 
sammen — eller man kunde tænke sig Legemet saa langt, at dets egen 
samlede Vægt bevirkede det samme — vil knuses først i dets. nedre 
Ende, hvor Tværsnittet har at bære foruden Vægten paa den øvre 
Ende tillige Vægten af hele Legemet. 

(Fortsættes.) 



JKotitser. 

Alkaliseret Kautschuk. 

Det saakaldte vulkaniserte Kautschuk besidder som bekjendt en meget stor 
£lasticitet, anj2:nbes ikke oiærkelig af Syrer, Fedtarter, ætberiske Olier o. s. v., bli- 
ver ikke baardt i Kulden. Uagtet den almindelige Anvendelse^ som disse Egen- 
skaber sikkre det, gives der dog Tilfælder, hvori dets Anvendelse ikke giver 
noget tilfredsstillende Resultat. 

Opheder man nemlig vulkaniscret Kautschuk over 125^ C eller bringes det i 
Berdrelse med Vand eller Vanddampc af en endnu hdiere Temperatur, saa bliver 
det efterhaanden haardt og sprddt og danner med Tiden en ikke elastisk Masse, 
der har en. vis Lighed med Brddskorper. Det bar lykkedes en fransk Kemiker, 
Gérard, at fremstille et Kautschuk, der ikke alene besidder alle det vulkaniserte 
Kautschuks's almindelige Egenskaber, men ogsaa har den Evne, selv under en til 
150^^160® C stigende Temperatur, at modstaa alle Forandringer; ja det taaler 
endog en hdiere Temperatur og er langt stærkere og seigere end det almindelige 
vulkaniserte Kautschuk. Det egner sig derfor ganske fortrinlig til Dampmaskin- 
ventiler og erstatter fuldkomment Mdnje ved Sammenfdiningen a f R6r eller Appa- 
rater, som skulle udholde h6i Temperatur og stærkt Tryk. 

Dette nye Produkt faar man paa fdlgende Maade: 

Man tager lige Dele pulveriseret Kul og Gibs, kalcinerer dem stærkt i en til- 
dekket Smeltedigel, derpaa blander man 2 Dele af Residuet med 4 Dele Kautschuk 
og tilsætter desuden, naar man vil have en særdeles stærk og varig Masse, endnu 
2 Dele lædsket eller kaustisk Kalk. Det Hele opvarmes 3 eller 4 Timer til ibO^. 



L 



336 

Bl«n4e« 25 Dele surt svovløurt |(ali med 50 Dele Kalk og 100 Dele Kaatschnk, 
saa vinder maq et Prodakt, der %elede8 udholder en hdi Temperatur, er noget 
mygt og viser en overordentlig stor Elasticitet og B6icliglied. 

(Polyt. Centr. X No. 98.) 



Om KønsertHHion af modme Frugier md Bjælp of Ouitaperka. 

Naar nan opJOser Guttaperka i ^vovlkolstof, deler Yædsken sig .i tre hug, 
Dei Ov enste Uog indeholder Slimstoffcr, det underste Lag indeholder jordagtige og 
andre fprureiMende Dele, det mcllemste er fuldkommen gjennemsigtigt og indtbol- 
der den reneste Guttaperka. Det er ved Hjælp af denne mellemste Vædske, som 
man let kan tåge ud ved Rjælp af en Hævert, at man kan bevare de grdnneFrug- 
ter i frisk Tilstand. Man plukker Frugteme kort fdr de ere fuldkommen modne, 
tørrer og renser deres Overflade, lægger dem i Spiritus og dypper dem dernieat 
gjentagne Gange i ovennævnte GuttaperkaoplOaning. Maq kan nu kenliegge Frug- 
teme i Kasser, hvor Temperaturen ikke overstiger 10® C. Naar man skal spise 
Frugteme, tager man Guttaperkalaget bort med en Kniv, vadsker Overfladen med 
en Smule Spiritus, og man finder en Frugt, som endog efter meget lang Tid har 
beholdt den samme Sddme og Duft som i frisk Tilstand. 

(Cosmos Vtl P. 660.) 



Vandglas aswendi tU KU. 

Et fortrinligt Kit for PorceJl^n Pg Marmor erl^ojder man efler Prof. Schr6tter 
ved at blande meget fint pulveriseret Flusspatb (2 Dele) og Glas (1 Del) med saa 
meget Natronvandglas af 36® 6, at Massen antager en tynd grddagtig Konsistents. 
Af denne IHasse bringer man hurtigt et tyndt Lag paa de Stykker, som skal saro- 
menfdies, og presser dem stærkt mod hinanden. Efter nogle Dage er Massen fuld- 
kommen haard. 

Saavel Flusspatben som Glaspulveret forholder sig fuldkommen indifferent mod 
Vandglasset. (Ghem. CentralbU 1869 No. 34.) 



|Ul41iOld: Jernbanen over Jordtangen ved Panama, S. 321. - Om Legemernes 
Elasticitet. S. 329. — Notitser. S. 335. 



Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlæggesforskudsvia for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Riffets Post^ 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss.>lr, P. T. Mailing. 



Christiania. P. T. Mallings fiogtryiiki&ri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgiyet af den polytekniske Forening i Gkrlstiania. 

Redigeret af . 

. Th. Broch. H. Christie* H. Molrn. 

# P. S^teenstrap. P« IBFaage. 

j^ 22.] 30 November. ^ [1859. 



Om Legemeroes Elasticitet 

(Sltttning fra forr. No.)- 

Man forstaarr ved et Legemes relative Faslhed den Modstand, 
som det gjør mod en Kraft, der vil knække det af. Et Legemes re- 
lative Fasthed er imidlertid afhængig af dets absolute Fasthed og kan 
for de forskjellige Titfælde beregnes af denne. Omvendt kan man og- 
saa af den relative Fasthed beregne sig til den absolute. Lader os, 
for at hiave et bestemt Tilfælde for Øie, tænke os et prismatisk Lege- 
me, f. Bx. en Bjælke, indmuret fast i den ene Ende og saaledes, at 
den forresten har sin Længderetning i horizontal Retning. Denne Bjælke 
t^nke vi os bme\ af en Vægt, der hænger paa dens yderste Ende. 
Bja^lkens egen Vægt ville vi antage er saa liden i Forhold til Vægten 
paa Enden, at vi kunne sætte dens Virkning ud af Betragtning. Bjæl- 
ken vil da ikke længer blive staaende horizontal, den vil bøie sig mod 
Jorden, saa at den bliver konvex paa den øvre og konkav paa den 
nedre Side. I dens øverste Flade vil der paa tjrund af Bøiningen finde 
en Udvidelse Sted, Molekylerne ere komne længeré fra hverandre, end 
da Bjælken var ubelastet; i dens nederste Flade, der er konkav 
nedad, vil der finde en Sammentrykning Sted, Molekylerne ere komne 
nærmere til hinanden end for. Da der i det samme Legemes øverste 
Flade er skeet en Fjernelse af Molekylerne og i dets nederste en Til- 
nærmelse mellem disse, saa maa der nødvendigvis, da der forresten 
ikke har fundet nogen pludselig Forrykkelse Sted mellem Bjælkens 
øvre og nedre Del, etsteds mellem den øverste og nederste Flade 
være et Lag; hvor Molekylerne befinde sig i deres oprindelige Af- 
slande, et Lag, ovenfor hvilket Udvidelsen voxer jo iængere* borte fra 

Sjette Aarg. 22 



338 

dette Lag, jo nærmere den øverste Flade, og nedenfor hvilket der be- 
gynder en Sammentrykning, der bliver større og større, jo Qernere fra 
dette og jo nærmere den nederste Flade man kommer. Denne Flade, 
der bliver en Cylinderflad^, hvis Axe er horizontal og staar lodret paa 
Bjælkens Retning, hvor der hverken er Udvidelse eller Sammentryk- 
ning, kaldes det neutrale Axeskikt. Ved dette neutrale Axeskikt 
tinder det mærkværdige Forhold Sted, at det gaar gjennem Tyngde- 
punktet af det prismatiske Legemes (Bjælkens) Tværsnit. Man har 
derved altid, naar man kjender Tyngdepunktets Beliggenhed i Tvær- 
snittets Figur, let for at bestemme det neutrale Axeskikts Beliggenhed. 
I et Rektang|L ligger Tyngdepunktet i de to Diagonalers Skjærings- 
punkt; i en Cirkel naturligvis i dens Centrum. Har man altsaa en 
Bjælke med et kvadratisk, rektangulært eller cirkeirormigt Gjennemsnit, 
gaar det neutrale Axeskikt gjennem Bjælkens Midte. Tyngdepunktet i 
et Triangel findes paa følgende Maade: Man deler en af Siderne i to 
lige store Dele, trækker en Linie fra dette Delingspunkt til den mod- 
staaende Vinkets Toppunkt; denne Linie deler man i 3 lige store Dele, 
saa er det Delingi&punkt, der Ugger nærmest den delte Triangelside, 
Triangelets Tyngdepunkt. I et ligesidet Triangel vil altsaia Tyngde- 
punktet ligge i Trediedelen af Triangelets Høide. Har altsaa en Bjælke 
et Tværsnit, der danner el ligesidet Triangel, vil det neutrale Axeskikt 
ligge ^ fra den øverste Flade og f fra den nederste Kant, naarTvær- 
bjælken vender en Flade opad; derimod vil det ligge ^ af Høiden fra 
den nederste Flade og f fra den øverste Kant, naar Bjælken vender 
en Kant opad. Hvor stor en Vægt formaar nu Bjælken at bære, uden 
at ElasticitetskoefBcienten overskrides, og hvor vil dette først ske? 
I ethvert Tværsnit af Bjælken stræber Vægten paa Enden ovenfor det 
neutrale Axeskikt at bringe Molekylerne længere fra hverandre, neden* 
for dette at nærme dem til hverandre. Den Kraft, hvormed den gjør 
dette, er desto større, jo længere det Tværsnit vi betragte, ligger fra 
Bjælkens Ende, hvor den bøiende Vægt er anbragt; thi Bjælken kunne 
vi betragte som en Vægtstang, i hvis Ende der er anbragt en Vægt; 
den Arm, hvorpaa Vægten virker, er Afstanden fra dens Virkepunkt — 
Bjælkens Endepunkt — til det belraglede Tværsnit, og jo større den 
Vægtstangsarm er, hvorpaa en Kraft virker, desto større er den Virk- 
ning, den formaar at udøve, desto større den Kraft, der skal til Rn^t 
holde den i Ligevægt. Denne sidste Kraft er nu Molekylarkræfterne^N 
det Tværsnit vi betragte. Der, hvor Bjælken er indmuret, bliver fei- 
gelig Brydningen størst, thi det sidste Tværsnit her har den største 



/ 



339 

Afstand fra Bjælkens anden Ende, hvor Yægten hængerf i dette Tvær- 
snit maa følgelig Blasticitetsgrændsen først overskrides. Men hvor i 
Tværsnittet vil dette først finde Sted? I et af de yderste Lag, enten 
oventil der, hvor Udvidelsen er størst, eller nedentil der, hvor Sam- 
mentrykningen er størst. Jo længer en Molekyl ligger fra det neu- 
trale Axeskikt, desto større er den Spænding, som finder Sted; det 
kommer derfor an paa det nentrale Axeskikts . Beliggenhed i Tværsnit- 
tet, om dette ligger nærmere den øverste eller den nederste Flade og 
desuden paa, om Legemet modstaar bedst Sammentrykning eller Ud- 
videlse, om Blasticitetsgrændsen først overskrides øverst eller nederst 
i Bjælkens første Tværsnit. I en Bjælke af Træ med rektangulært eller 
cirkelformigt Tværsnit, hvor altsaa det neutrale Axeskikt ligger midt 
imellem dens øverste og nederste Flade, vil Elasticitetsgrændsen først 
overskrides i dens første Tværsnits nederste Lag, da Træ meget van- 
skeligere modstaar Sammentrykning end Udvidelse; i en lignende Bjælke 
af Støbejern vil Elasticitetsgrændsen først overskrides i den øverste 
Flade, da Støbejern taater bedre Sammentrykning end Udvidelse. En 
trekantet Træbjælke bør man sætte med den skarpe Kant opad; thi 
satte man den med den skarpe Kant nedad, vilde for det Første Sam- 
mentrykningen paa den nederste Spids i det første Tværsnit blive me- 
get stor og større end Udvidelsen paa den øverste Flade, der kun 
ligger halvt saa langt fra det neutrale Axeskikt, og for det Andet er 
det netop Sammentrykning, som Træet taaler mindst af. En trekantet 
Støbejernsbjælke derimod maatte man sætte med den skarpe Kant nedad, 
for at den her kunde sætte sin store Modstandskraft imod den stærke 
Sammentrykning. 

Jo bredere en Bjælke er, desto større Vægt formaar den at bære, 
thi desto flere Molekyler ligger der i hvert af dens Tværsnit, desto 
flere Molekylarkræfler yder derfor Modstand; en Bjælkes Styrke er 
proportional med dens Bredde. Jo høiere Bjælken er, desto stærkere 
er den ogsaa af samme Grund, men dens Styrke voxer meget stærkere 
med dens Høide end med dens Bredde, den er nemlig proportional 
med Kvadratet af Høiden. En Bjælke, der er ligesaa bred men jlobbelt 
sm høi som en anden, taaler derfor 4 Gange saa stor Vægt. Naar 
man derfor af en rund Stok tilhugger en firkantet Bjælke, er det ikke 
det fordelagtigste at hugge den med kvadratisk Gjennemsnit, men at 
gjøre Høiden noget større end Bredden. Gjorde man Høiden meget 
stor, blev Bredden meget Ilden og som Følge deraf Styrken liden; 
gjorde man Bredden meget stor, tabte man formeget derved, at man 

22» 



340 

fik for liden Ublide, og denne virker fordelagtigst Der maa ahsaa 
existere et vist Forhold mellem Heiden og Bredden, der giver Bjælken 
den største Styrke. Regelen, hvortil man ved Beregning heraf kom- 
mer, er følgende: Man deler den runde Stoks Diameter i 3 lige store 
Dele; fra de to Delingspunkter trækker man Linier, der staa lodrette 
paa denne Diameter, en til den ene Side, en til den anden Side. De 
Punkter, hvori disse Linier skjære Periferien samt Diameterens to En- 
depunkter, ere Vinkelpunkterne i det rektangulære Tværsnit, der giver 
den firkantede Bjælke den største Styrke. Det forstaar sig, at den 
største Side i Rektangelet bliver Bjælkens Høide, den mindste dens 
Bredde. 

Hvad vi her have anført om de Tilfælde, hvori Elasticitetsgrænd- 
sen overskrides, kan ogsaa anvendes paa de Tilfælde, naar Legemet 
brækkes eller knuses; det er kun at betragte Fastbedskoefficienterne 
istedetfor BærekoefKcienterne. En Bjælke, der er indmuret horizontalt 
i den ene Ende, vil altsaa gaa først istykker i det Tværsnit, der ligger 
Muren nærmest; om den brækkes derved, at dens øverste Lag slides 
isender eller derved, at dens nederste Lag knuses, kan man bestemme 
paa samme Maade som man bestemmer, om Elastioitetsgrændsen først 
overskrides over eller under det neutrale Axeskikt. I Praxis maa man 
naturligvis ikke belaste en Bjælke stærkere, end at dens Elasticitets- 
grændse ikke paa noget Sted overskrides. 

En Bjælke, der er understøttet paa begge sine Ender, hvor den 
hviler paa Underlag, saaledes at den frit kan bøie sig, og som paa 
Midten har en Vægt at bære, vii bøie sig ned i Midten og dens Ender 
ville bøie sig op. Bjælken vilde være i aldeles den samme Tilstand, 
om man tænkte sig den fæstet paa Midten og hver af dens Ender bøiet 
opover af en Kraft, der var lig Halvdelen af den Vægt, den bærer 
selv paa Midten. Paa denne Maade kan dette Tilfælde henføres til det 
foregaaende. Bjælken vil følgelig først overskride Elasticitetsgrændsen 
eller knække paa Midten, hvor den bøiende Kraft virker med den 
største Vægtstangsarm; Midten svarer her til det Sted, hvor Bjælken i 
det forrige Tilfælde tænktes indmuret. Tangenten til den , krumme 
Linie, som det neutrale Axeskikt i den bøiede Bjælke kommer til at 
danne, staar i dette Punkt horizontal. 



341 

BelgendtgjOrelser fra Departementet for det Indre. 



Redaktionen har fra Hr. Telegrafdirektøren faael tilsendt Indberet- 
ninger fra et Par af det norske Telegrafvæsens Inspektører, som paa 
offentlig Bekostning have foretaget Reiser i Udiandet for at gjøre sig 
bekjendte med de nyeste Forbedringer i Telegrafvæsenet. Sdm be- 
kjendt har Storthinget bevilget 150 Spd. aarlig i saadant Øiemed. 



Indberetning til Telegrafdirektdren fra Inspektdr Hvallmann i Bergen, 
(dateret 23de December 1858.) 

Ifølge Deres i Brev af 4de September sidstl. givne Ordre, under en 
Reise i Tyskland og Danmark at undersøge Telegrafvæsenets nærvæ- 
rende Standpunkt i disse Lande, afgik jeg herfra den 8de derpaa føl- 
gende Oktober og ankom tien 13de s. M. tri Hamburg. Her tilbragte jeg 
otte Dage, dels med at besøge derværende Stationer, dels med at gjøre 
mig nærmere bekjendt med tysk Sprog og tyske Forholde, hvorpaa 
jeg reiste til Berlin. I Preussen anvender man betydelige Midler hvert 
Aar pna Forseg i alle Retninger. Især har man i den sidste Tid be- 
skjæiliget sig med Linieisolation og Induktionselektricitetens Anvende- 
lighed for Telegrafi. Med Hensyn til Førstnævnte synes man at være 
kommen til et nogenlunde fordelagtigt Resultat, medens Induktionselek- 
triciteten derimod aldeles ikke har modsvaret, hvad man fra først af 
ventede af den. Forøvrigl betragtede man der Konstruktionen af de 
Apparater, der benyttedes hertil, som en Hemmelighed, og jeg maatte 
derfor paa andre Kanter søge nærmere Opiysning om en Hemmelighed, 
som er godt bekjendt og aabent omtales i de øvrige Dele af Tyskland 
og i Danmark. Den 29de Oktober forlod jeg Berlin og besøgte som 
snarest Dresden, Leipzig, Bamberg, Frankfurt, Køln, Hannover, Altona, 
Kiel og ankom den Ilte November til Kjøbenhavn, hvor jeg forblev ind- 
til 17de November, da jeg vendte tilbage til Norge. Under Reisen søgte 
jeg, overensstemmende med den erholdte Instrux, især at indhente 
Kundskab om Liniernes Isolation, Vedligeholdelsesmaaden, Batteriernes 
Beskaffenhed (^g Induktionselektricitetens Anvendbarhed i Telegr^en. 
De gjorte Erfaringer skal jeg derfor tillade mig at anføre under disse 
Rubrikker og deretter at tilføie nogle Bemærkninger om Afvigelser i 
andre Henseender fra det hos os Brugelige. 

Paa de fleste Steder er Isolationen eller har indtil den sidste Tid 
været mindre fuldstændig, end man efter de forhaandenværende Midler 
kunde være berettiget til at fordre. Aarsagen hertil søger man i An- 



342 

vendelsen af for syage eller for tynde Isolatorer og i at disse med et 
upassende Slags Kit faststøbes i Jernhatte. Ogsaa maa det ansees for 
en Feil at gjøre Hattens ledende Overflade større end heist nødvendigt 
derved, at Klokken erholder en for stor Periferi. 

Det anvendte Materiale i Isolatorerne varierer høist ubelydeligt 
Paa faa Undtagelser nær benytter man Porcellæn. Guttaperka saa jeg 
kun paa Hamburg-Cuxhavener Linien. Glas findes kun paa enkelte 
Privatlinier og i Preussen paa en Strækning, hvortil Porcellænshatte ikke 
i Hast kunde faaes. Preusseme erklærede Glashattene for en blot og 
bar Nødhjælp, da man finder dem skjøre og hygroskopiske og da man 
hverken har undersøgt eller kan kontrollere Glassets Sammensætning 
med Hensyn paa om det danner en paalidelig Isolator. Ved andre 
Statstelegrafer havde man ikke anstillet Forseg med dette Materiale og 
ønskede heller ikke at indlade sig derpaa. ' 

For Guttaperkaen havde man ligesaa stor. Frygt. De faa Prøver, 
man dermed havde anstillet, havde kun givet utilGredsstillende Resul- 
tater. Guttaperkaen i Almindelighed og den tydske i Særdeleshed taa- 
ler, som bekjendt, ikke Temperatur- og Veiromvexlinger; følgelig bleve 
disse Isolatorer kun staaende i kort Tid, inden de begyndte at revne 
og hensmuldre, altsaa blive fuldkommen ubrugelige. Guttaperkaen hm 
det tilfælles med Glasset, at man aldrig kan være sikker paa at erholde 
et godt Fabrikat, da dets BeskafTenhed afhænger ligemeget af Raama- 
teriens Godhed og Behandlingsmaaden. Bestyreren af Cuxhaveneriinien 
holder dog fast ved dette Isolationsmiddel og angav at have erholdt 
Gultaperkahatte af saadan Kvalitet, at de kunde anvendes gjennem et 
Tidsrum af 10 Aar uden Ombytning. Isolationen af denne korte Linie, 
hvor man dertil arbeider med lukket Kjede, er dog af saa iiden Vægt, 
at jeg ikke paa hans Authoritet vover at anbefale disse Isolatorer til 
fremtidigt Brug hos os ved Anlæggelsen af nye Linier eUer gjennem- 
gribende Reparationer af de ældre. 

Porcellænshattene spille altsaa, som sagt, Hovedrollen. Af disse 
findes igjen tre Afarter: 1) De saakaldte Jernhatte, bestaaende af en 
støbl Jernklokke med en Udvidelse paa den ene Side, saa at de uden 
særskilt Bærejern kunne fastspigres til Stolpen, og af en i Jernklokken 
fastskruet Porcellænshylse af ^ til |'' Vægtykkelse. I denne Hylse er 
igjen faststøbt en Jernbolt, hvori Linietraaden hænger. Disse Hatte be- 
nyttes for Tiden i Hannover og Danmark. 2) Porcellænsklokker med 
Jernstokke af samme Slags som de norske. De have for en Del væ- 
ret benyttede i Preussen, men udvexles nu som ubrugelige. oj Por- 



343 

cellænsklokker uden Bedækning af flere forskjellige Former, som pr^s- 
siske (Borggrevesche Glocken, Kommissionsglocken, Doppelglocken), 
sachsiske, bayerske, franske og danske. 

Alle de ældre Sorter, undlagen de bayerske, have den Feil, at 
Porcellænet ikke er tykt nok. Følgen heraf er, at de ikke kunne mod- 
staa det Tryk, som dels et uhensigtsmæssigt Faststøbningsmiddel, dels 
Linietraadens Tyngde og Oscillalionen frembringer. Revner i Porcel- 
lænsmassen opstaa i større eller mindre Mængde og frembringe enAf- 
ledning af større eller mindre Betydenhed. Derfor ser man ogsaa 
overalt Arbeide med Ombylning især i Preussen og Danmark. Dels 
ledet af disse Erfaringer, dels af aprioriske Slutninger, har Inspektør 
Frischen i Hannover fastsat Vægtykkelsen af Porcellænshylsen i de der 
brugelige Jernhatte til f mindst J", og omtrent til samme Resultat er 
man kommen med Hensyn til de egentlige Porcellænsklokker. Jern- 
hatte af ovennævnte Konstruktion fyldestgjøre efter min Mening de 
Fordringer til Styrke og Isolationsevne, som man for Tiden kan stille; 
men Prisen, 15 Silbergroschen pr. Stykke, synes ved første Øiekast 
noget overdreven, naar man kan erholde Isolatorer af næsten samme 
Godhed for 5 å 6 Silbergroschen. Herved maa man dog bemærke, at 
det almindelige Bærejern ved disse bortfalder og altsaa for en god 
Del udjævner Forskjellen. Det formindskede Arbeide ved Opsætningen 
og de forøgede Transportomkostninger turde ogsaa hæve hinanden. 
En vigtigere Anke kan anføres imod dem, som er fælles for alle jern- 
klædte Isolatorer og bestaar deri, at man ikke uden speciel Prøve kan 
opdage, hvorvidt de ere feilagtige eller ikke. Denne Mislighed fore- 
kommer mig under vore Forholde saa vægtig, at jeg ikke tror at 
burde anbefale dem til almindeligt Brug uden foregaaende Prøve paa 
en kortere Strækning. I Danmark tænker man paa at forlade dette 
Slags Hatte, da man ikke fra Begyndelsen af har forskaffet sig nok 
massive Hylser og Isolationen som Følge deraf er yderst maadelig. 

De under No. 2 anførte Isolerklokker ere her allerede bekjendte 
og det saa lidet til sin Fordel, at jeg ikke tror det nødvendigt nærmere 
at omtale dem. I Preussen ere de, s^m sagt, totalt forkastede. 

Man er paa de fleste Steder, som jeg havde Anledning til at be- 
søge, i en tidligere eller senere Tid kommen til det Resultat, at Por- 
cellænsklokker uden Bedækning ere de fortrinligste Isolatorer, som man 
for Nærværende kan disponere over. Den fordelagtigste Konstruktion 
stod altsaa kun tilbage at bestemme. I den Anledning nedsattes i Ber- 
lin for kort Tid siden en Kommission af Fagmænd og Fysikere, der 



344 

skulde tåge dette Spørg^maal tinder Overveielse. Fordringen var al 
udfinde en RIokke, der forenede Styrke med Isolationsevne. Allerede 
i forrige Aar havde Bauratb Borggreve konstrueret en Isolator, der 
befandtes iidmærket i Sammenligning med hvad man forlien havde. 
Han lod den nemlig gjøre tilstrækkelig massiv, saa at man ikke var 
udsat for at den revnede ved det paa den udøvede Tryk; roan havde 
følgelig intet betydeligere Strømlab gjennem selve Massen at befrygle* 
Men af dens hos os allerede bekjendte Form kunde man muligens 
vente, at i vaadt Veir en lidenDel Elektricitet vilde følge de befugtede 
lave Vægge til Bærejernet og Pælen. Kommissionen lod derfor gjøre 
en Klokke, som paa samme Gang havde den Borggreveskes Styrke, 
og hvis nedre Del var saa smal og lang som muligt, for at kunne 
være praktisk brugbar. Herved lod man sig ogsaa for endel lede af 
den Forudsætning, at Vanddampe skulle have en mindre Tilbøielighed 
til at udbrede sig opad i et oventil lukket Rum. tiden at ville indlade 
mig paa dette Spørgsmaal, tror jeg dog, udgaaende fra Grund^ætningen 
om Styrkens og Isolationsevnens Nødvendighed, at denne Konstruktion 
af Isolatorer er den bedste, som kan frembringes med dett^ Materiale, 
og tillader mig saaledes at anbefale disse saakaldte Kom- 
missronsglocken til Brug ved de. norske Linier. 

De øvrige Landes Isolatorer af lignende Slags antager jeg ikke bør 
komme i Betragtning ved Siden af disse. De sachsiske og franske ere 
for svage, de bayerske og danske for lave til at kunne fyldestgjøre 
de Qpstillede Fordringer. Hertil kommer ved de danske den overmaade 
høie Pris af 55 /? Norsk for almindelige og 90 [i for Spændisolatorer, 
Bærejernet iberegnet. 

For levende Træer har man i Preussen ladet gjøre Model til sær- 
egne Isolerhatte. Man gjorde snart den Erfaring, at Træerne maatte 
kappes, hvis ikke Linietraaden ved deres uafbrudte Bevægelse skulde 
afrives. Men efter Kapningen uddør en stor Del Træer og det endnu 
hurtigere, end en vel præpareret Pæl. For at undgaa begge disse 
Onder har Direktør Chauvin tåget sin Tilflugt til hængende, frjt bevæ- 
gelige Isolerklokker, saa at Isolator og Traad kan svagt føl^e de Be- 
vægelser, som Træet gjør, og Kapningen følgelig bliver overflødig. 
Naar Ideen er given, er naturligvis Udførelsen afhængig af Enhvecs 
egetSkjøn; Chauvin benytter Jernhatte med etØie oventil, hvor- 
ved de ophænges i en Ring paa Bærejernet, hvilket er for- 
synet med Afvisere for at forhindre for store Udslag til 
nogen Kant. 



345 

I Saminenhæng med Isolationen af Linierne bør Faststøbningsma- 
terialet ikke forbigaaes med Taushed, da det baade hos os og andet- 
steds har visk sig at udøve ikke ringe Indflydelse paa Isolerhattenes 
Varighed. I Preussen er i denne Henseende anstillet talrige Forsøg. 
Det Middel, hvorved man der er bleven staaende, er en Blanding af 
2 DeleAsfaltin og 1 Del Gudrqn (Trjetjære). Svovl og alle Sam- 
mensætninger, hvori Svovl findes, har man derimod fundet forkastelige, 
fordi Svovlet selv og endnu mere det under Istøbningen ofte sig dan- 
nende Svovljern har ved Afkjølingen en Udvidelsesevne, som Hatten 
ofte ikke kan modstaa. Fine Revner frembringes, som ere saameget 
farligere, som det ikke sjelden er umuligt at opdage dem under en 
Linieundersøgelse. I fugtigt Veir er nemlig Afledningen betydelig, i 
tørt liden eller ingen, og det kommer altsaa an paa et Lykketræf, hvor- 
vidt man kan opdage, hvori Feilen stikker eller ikke. 

Et andet Fastkitningsmiddel anvendes i Bayern og roses der me- 
get. Dette vil jeg fortrinlig anbefale til Prøve, da det er særdeles let 
haandterligt og ligesaa billigt som noget andet Det bestaar af 1 Del 
Jernfilspaan og 2 Dele pulveriseret Gips, som blandes ve) 
i Hatten selv, udrøres med Vand til en tyk Grød^ hvorefter 
Bærejern^t nedtrykkes deri, og inden kort er Sammenføi- 
ningen sikker. * 

Et passende isolerende Betræk for Traaden 3elv kjendes intetsteds. 
I Preussen forsøgte man engang med Asfaltbeg, men fandt det ikke 
hensigtssvarende. Sandsynligheden for, at et saadant Middel existerer, 
er meget liden, da man i Preussen har udsat en betydelig Præmie for 
Opdagelsen deraf, men endnu har Ingen meldt sig. Maaske vilde en 
Blanding af 2 Dele Beg og 1 Del Guttaperka være værdt et Forsøg 
i denne Egn, hvis ikke Ombytning af Isolerhatte bevirker en Forbe- 
dring af vore Linier, som er høist nødvendig. 

Reparation af Liniefeil er i Tyskland udviklet paa en Maade, som 
er uanvendelig hos os. Linierne løbe i Regelen langs Jernbanerne. 
De paa hver I Mil ansatte Banevogtere tilse tillige Telegraflinierne, og 
sjelden hænder Noget, som ikke strax bemærkes. Skulde dette allige- 
vel indtræffe, heises Flag paa først afgaaende Træn som Tegn paa, at 
Linien nøie maa befares. Ved vanskeligere Liniefeil udreise de sær- 
skilt ansatte Linieingeniører for at udføre de Undersøgelser, som . be- 
findes nødvendige. Ved Liniebrud benyttes Trækul paa Fyrfad og Lod- 
dekolbe. Forøvrigt bav.es samme Reiseinstrumenter som n hos os, men 
y i en let transportabel Væske. UndersøgeLser fra Stationerne af beståa 



346 

kun i at bestemme, mellem hvilke Stationer Feilen findes. Nmagtigere 
Prøver ansees kun lidet fornødne og udføres ialfald kun paa Stationer, 
hvor overordnet Personale findes og da med Boussole og Rheostat. Som 
Exempel paa, hvor vanskeligt det mangen Gang falder at bestemme og 
udfinde Stedet for en Liniefeil, kan tjene, at i selve Preussen forblev 
gjennera et halvt Aar en Linie ubrugUar paa Grund af en enkelt 
Afiedning. 

For min Del skulde jeg anse Difierentsialgalvanometer og Mod- 
standsruller som det mest praktiske Middel ved saadanne Undersøgel- 
ser, hvorfor jeg ogsaa tillod mig at bestille et Differentsialgalvanometer 
hos Mekanikus Lewert i Berlin. I denne min Mening bestyrkedes jeg 
siden ved Konference med Inspektør Frischen, som vel havde anskaf- 
fet disse Slags Apparater, men ikke havt dem længe nok i Brug til at 
kunne afgive noget paa Praxis baseret Skjøn om deres Yaeird. 

Ved Liniereiser mellem Qcrnt fra hinanden liggende Stalioner sav- 
ner man oftest ethvert Middel til at gjøre sig forstaaelig for nærmeste 
Station og at modtage Signaler igjen fra den. Af denne Grund har 
mere end en Gang Telegrafisten reist hjem med uforrettet Sag efter 
urigtigt at have fortolket Angivelserne paa Reisegalvanometret. Dette 
Savn søglé j^ at afhjælpe for Bergen, idet jeg btjf tilte et Vækkerap- 
parat, hvorpaa Signalerne kunne være let hørbare. I Kjøbenhavn er- 
holdt jeg Bevis for, at man ogsaa andetsteds havde følt Nødvendigheden 
af et saadant Apparat; dertil var rtemlig ankommet fra Direktør Øller 
en Reisemaskine, konstrueret efter Principet for Selvafbrydelse, som 
baåde indtog en liden Plads og gav meget læselig Skriil for den, som 
var nogenlunde vant til at læse efter Gehør. 

Batteridriflen er i det Væsentlige overalt overensstemmende med 
den norske. Elementerne ere Bunsenske, Syreblandingen varierende 
i Styrke fra 1 Del Syre paa 10 Dele Vand til i paa 30 efter Maal; 
dog bør bemærkes, at der, hvor Syreblandingen er meget svag, maa 
særskilte Danieliske Elementer haves til Lokalbatteri. For at ophæve 
Polarisationen benyttes i Danmark chromsurt, paa enkelte Stationer i 
Preussen chlorsurt Kali; paa de fleste Steder aldeles Intet. 

For hurtig Amalgamefing af Zinkkolberne saa jeg hos Mekanikus 
Lohmeyer et Slags Qveckwasser, hvis Sammensætning er følgende: 1 
Del Kviksølv opiøses i 5 Dele Kongevand og til Løsningen sættes 5 
Dele Saltsyre. Det udmærker sig ved en hurtig og sikker Virkning, 
om ogsaa ikke Zinken i Foryeien er rengjort. Anvendelsen heraf vilde 
berede Personale* en Lettelse og Merudgiften for Salpetersyre og Salt- 



347 

syre vilde sandsynligvis ækvivaleres ved Besparelse af Kviksølv. En 
Forandring ved Metalringene paa Kulcylindrene er indført i Danmark, 
hvilken maa ansees for anbefalelsesværdig. Ringene selv gjøres af 
Kobber eller Messing, temmelig tykke, aabne paa den ene Side og for- 
synede med Skrueindretning, saa at de kunne fastskrues til Cylinderen. 
Mellem Ringen og Kullet lægges en tynd Blyplade, noget bredere end 
Ringen selv, for at forhindre Syren fra at virke direkte paa Kobberet. 
Ved Batteriets Rengjøring kan da Alt med Lethed tåges fra hinanden 
og pudses, naar saadant befindes nødvendigt. Ved lagttagelse af den 
bekjendte Regel, kun at ifylde saa meget Syre, at den naaer halvt op 
paa Cylinderen, bliver Kobberringen aldeles ikke angreben. Batterierne 
vexles hver 5 å 8*Uger, i Regelen en Afdeling hver Uge. 

At erstatte de almindelige Batterier med Itlagnetoelektricitet eller 
sædvanlig Induktionselektricitet er forsøgt overalt, men intetsteds be- 
fundet praktikabelt for overjordiske Ledninger. Endogsaa det sidste 
Forsøg i den Retning af Hipp, at telegrafere uden Overdrag fra Lon- 
don til Basel, er som bekjendt strandet. Induktionselektriciteten er 
altfor nær beslægtet med Rivningselektriciteten til med Fordel at kunne 
benyttes under den nærværende i større eller mindre Grad ufuldstæn- 
dige Isolation. Paa Grund af dens store Intensitet og oftest ubetyde- 
lige Kvantitet gaar ved Telografering paa større Distancer saa meget 
tabt, at kun de nærmeste Stationers Relæer paavirkes. Istedetfor ved 
dens Hjælp at udvide Kredsen for den direkte Korrespondence, ind- 
skrænker man den snarere især i fugtigt Veir. Der,^hvor flere Linier 
hænge paa samme Pæle, er især Indvirkningen forstyrrende, ligesom 
overhoved Isolationsfeil ved saadanne Linier er mest besværlig. Om 
det Forsøg, som anstilledes med det fra Lewert sendte Relæ, kan jeg 
ikke med Sikkerhed yttre mig, da jeg ikke kjender, hvorvidt der an- 
vendtes de til et saadant Relæ hørende Induktionsapparater. Benytte- 
des kun sædvanligt Batteri' uden Induktionsrulle, beviser det kun, for- 
uden at Veirforholdene vare gunstige, at Relæet er mere end alminde- 
lig følsomt, — en Fortjeneste, som forekommer mig temmelig tvivl- 
som, da man under enhver Omstændighed maa have saa stærkt Batteri, 
at Korrespondencen ikke forstyrres af den første svage Strøm af Luft- 
elektricitet, der passerer Linien. Benyttedes derimod Induktionselek- 
tricitet, saa er Prøven endnu mere intetsigende, da Strømmen maa have 
passeret over fra den ene Linie til den anden. Først naar Kredsen 
om Bergen er fuldstændig, kan et saadant Forsøg have Værd. Da er 
Overgang ikke let tænkelig. Ved Centralstationerne i Preussen, Sach- 



348 

sen, Hannover, Bayern og Danmark har man forskrevet Siemens-Ral- 
skeske Induktionsrelæer med tilhørende Ruller, og overalt er man kom- 
meri til det samme Resultat. Rullerne ere kasserede, fordi Elektricite- 
ten er for intens og Relæerne benyttes til de ahnindelige Batterier og 
paavirkes af dem paa samme Maade som andre Relæer. Hele Forskjellen 
bestaar i, at ved de første ere Fjærene erstattede ved den magnetiske 
Kraft samt i, at de sædvanlig ere mere følsomme og mere vanskelige! 
at behandle. Ved Konstruktionen af dem er kun at iagttage, al»Elek- 
(romagneten befæstes ti! den ene Pol af en stærk permanent Magnet 
og Ankeret til den anden, samt at Ånslagsstativet er bevægeligt, saa 
at Ankerets Afstand fra Elektromagnetens Poler kan med Lethed re- 
guleres. Selvfølgelig maa den galvaniske Strøm «bestandig passere 
Linien i samme Retning ved Brugen af disse Relæer. Polvexling hver- 
ken kan eller behøver at finde Sted. Kun ved undersøiske Ledninger 
kan dette Slags Elektricitet paa Theoriens nærværende Standpunkt være 
af praktisk Nytte. Men endogsaa ved disse synes man ikke at have 
opnaaet Alt, hvad man ventede. Paa Linien Sardinien— Malta — Korfu, en 
Strækning af 745 Miles, har man fundet sig beføiet til at anvende Over- 
drag paa Malta. Dette taler ikke til Induktionselektricitetens Fordel 
ved direkte Korrespondence paa. lange Linier. En Omstændighed, der 
ogsaa er til Hinder for Brugbarbeden af dette Batteri, er, at man endnu 
ikke har fundet nogen hensigtsmæssig Maade at forbinde Induktions- 
rullen med og adskilte den fra Linien. Vel har Siemens konstrueret 
den ene Slags Nøgle efter den anden; men alle Tegninger, som jeg 
har seet, ere for komplicerede til, at de i Praxis skulde kunne være 
fordelagtige. Induktionselektricitetens nærværende Standpunkt er føl- 
gelig saadant, at man endnu ikke kan danne sig nogen begrundet 
Mening om dens Fremtid. Den Vei, som man hidindtil har slaaet ind 
paa, synes mig ikke at være den, som kan føre til Maalet. Senere 
Forseg faa vise, om Forbedringer i Isolation, Induktionsapparater og 
Stationsledninger enten hver for sig eller tilsammen kunne gjøre vore 
nubavende Batterier overflødige. Uforandrede at gjentage de samme 
Forseg, som man andetsteds har gjort, kan jeg ikke anse for andet 
end at bortkaste Arbeide og Penge. For at kunne anstille udtømmende 
Prøver maatte man selv^ gjøre sine Induktionsapparater og afændre dem 
paa forskjellige Maader for at /idfinde, hvilke virkede bedst. De Punk- 
ter, hvorpaa jeg, hvis jeg havde Midler ibænde, fortrinsvis vilde rette 
min Opmærksomhed, skulde være, at undersøge Virkningen af tyk Traad 
ogsaa i Induktionsrullens sekundære Vendinger, samt hvorvidt man kunde 



349 

frembringe en saa kontinnerlig Strøm, eller rettere en saa hurtig paa 
hinanden følgende Række af Strømme, at vore almindelige Relæer kunde 
benyttes. Dette sidste kunde have speciel Interesse for Norge, hvor 
alle Apparater ere nye. 

De øvrige Nyheder, der kunne fortjene Omtale, indskrænke sig til 
Forandringer i Skrivemaskinen. I denne ere Lod og Kjæde afskaOede 
og Uhrfjæren er bleven almindelig som Drivkraft. Derved vindes, at 
Uhrværket ikke saa ofte behøver optrækkes, følgelig blive Standsnin- 
gerne færre under Korrespondencen, hvortil kommer, at Kjæderne ofte 
springe, UhrQæren hæsten aldrig, saa at ogsaa i denne Henseende et 
ikke ubetydeligt Gode vindes. 

Paa Berlins Station var nylig (a^ren i Brug en fransk Skrivema- 
skine, der skrev med Blæk istedetfor den sædvanlige Stift. Denne 
Maskine rostes meget af Direktør Chauvin saavelsom af Telegcafper- 
sonalet i Almindelighed. Den Skrift;, jeg havde Anledning til at se, 
var ogsaa udmærket, især under Modtagelse ved Lys og for Folk med 
mindre gode Øine. Jeg bestilte en saadan Prøvemaskine hos Lewert, 
skjønt jeg siden hørte, at Franskmændene selv ikke skulle være saa 
vel fornøiede med dette, instrument. I Berlin var Maskinen indsat i 
Hovedledningen og den arbeidede let og sikkert uden Relæ for de 
sædvanlige Strømme paa de sædvanlige Distancer. 

Endelig skal jeg tillade mig at meddele en Priskurant fra Werk- 
ståtte der eidgenossischen Telegraphenverwaltung in Bern for 3die Novb. 
1858. Dette Værksted udmærker sig ved en usædvanlig lav Pris paa 
sine Instrumenter, der med Hensyn til Soliditet ogElegance ogsaa lade 
adskillig! tilbage at ønske, forsaavidt jeg tør dømme efter de faa Prø- 
ver, jeg har seet. 

En Relæ koster 50 Franks, en Skrivemaskine 210 Franks, 

en Nøgle 19J — en Boussole 15 — 

en Blitzplatte 18 — 

Priskurant 
paa overspunden Kobbertraad hos Adrian, neue Griinstrasse No. 34 

i Berlin. 
M ^ (groveste) 2^ Thaler preuss, pr. preuss. Pf. 

- U alm. for I 3 — - - - - 

- 1 jSkrivemask.l 3^ — - - - - 
-2 3|-..-. 
-4 4J~---- 

- 8 alm.Relætraad 4| — - - - - 
-12 7— --.- 

og for Nysølvtraad No. 12 10 Thlr. 



350 

Om gaivanoplastisk Jernoverdrag paa graverede Kobberplader, af 
Dr, Meldinger i Heidelberg, 

(Af Dinglers Journal.) 

Denne hdist mærkværdige Anvendelse af Galvanoplastikken, som ikke kan an- 
det end hlive almindeli^ ved Forfærdigelsen af Kobberstik og formindske sammes 
Pris i betydelig Grad, er nylig bleven gjénoptaget af en Franskmand, Jacquin. 
Allerede i 1846 viste Prof. Bdttger, at Jern med Lethed lod sig udskille ved en 
galvanisk Strdm af en Opldsning af 1 Del Salmiak og 2 Dele Jernvitriol i Vand. 
Jernet viser sig herved som et sdlvhvidt glindsende Speil og hefter i tynde Lag 
fuldkommen fast til det vel rensede metalliske Underlag af Kobber, Messing o. s. v. 
Et tykkere bundfældt Lag Idser sig dog igjen af, naar man bdier Gjenstanden. Dette 
fuldkommen rene galvanisk fældte Jern besidder helt andre fysikalske Egenskaber 
end det, som vindes ved Hytteprocesser, hvilket stedse indeholder Tilblandinger af 
fremmede Legemer, fornemmelig Kul. Det er, mærkværdig nok, haardt som Staal 
og sprddt som Glas. Paa disse Egenskaber beror Jacquins Opfindelse, som tillige 
er den f6rste Anvendelse af det galvanisk fældte Jern. Kobberstik tabe som be* 
kjendt meget i Skarphed og Udtryk, naar man har faaet det fdrste Par Handrede 
Aftryk af Pladen. Disse ere mere skattede og betales meget h6iere. Dette har 
sin Grand deri, at Pladens Overflade ved Sværtens gjentagne Paasmdring og Af- 
viskning Ijgesom ogsaa ved det store Tryk, som Pladen maa udsættes for for at 
Sværten skal hefte paa Papiret, efterhaanden afslides og Graveringen bliver mindre 
tydelig, ja selv ganske fors vinder. 

Ved Hjælp af Galvanoplastikken er man vistnok istand til at kopiere en engang 
stukket Kobberplade fuldkommen nOiagtig i saamange Exemplarer man vil; denne 
Proces er dog i ikke meget 6vede Uænder usikker, tillige noget kostbar, og des- 
uden kan man med en paa gaivanoplastisk Vei frembragt Kobberplade kun erholde 
et langt ringere Antal smakke Aftryk, da den langt lettere afnyttes end Original- 
pladen af hamret Kobber. Udentvivl vil derfor Jacquins Methode at behandle selve 
Originalpladen paa en saadan simpel, sikker og lidet kostbar Maade, at den kan 
anvendes til et næsten ubegrændset Antal af lige gode Aftryk, være alleKobber- 
stikkere meget kjærkommen. Denne Methode bestaar altsaa i Korthed deri, at Pla- 
den, efterat den er fuldfért, overdrages paa galvanisk Vei med et ganske tyndt 
Lag af Jern. Paa Grand af dettes overordentlig store Uaardhed modstaar det uden- 
tvivl Afnyttelsen langt bedre end det bl5de Kobber; ja selv om det under Arbei- 
det virkelig skulde lide noget eller endog stykkevis Idse sig af, saa er der dog 
Intet iveien for, at man ved Hjælp af fortyndet Svovlsyre, uden den ringeste Skade 
for Kobberpladen, ganske kan befri den for det dvrige Jern og derpaa bedække 
den med et nyt Overdrag i det galvaniske Bad. 

For at Operationen skal lykkes maa mnn iagttage enkelte Forsigtighedsregler. 
Som overalt, hvor et galvanisk udskilt Metal skal hefte paa et andet lUetal, som • 



351 

f. Ex. ved Forgyld Ding, ved ForsOlvDiDg, ved Forkobbring af Zink eller Jern o. s.y., 
gaaledes maa også a her Kobberet, bvorpaa Jernet skal fældes, have en faldkommen 
ren Overflade. Den stakne Kobberplade maa hverken være fedtet eller oxyderet. 
Fedtet paa samme, som kan fremkomme ved den blotte Berdring med Fingrene, 
fjerner man bedst ved lidt Kalilud: en Sodaopldsning kan fordvrigt ogsaa gna an. 
For at bortskaffe Oxydet dypper man Pladen saalænge i fortyndet Svolsyre, indtil 
den er fddkommen blank. Efterat man nu hur vasket den vel af med Vand, brin- 
ger man den uden Opbold i Jcrnsaltbadet. Man forbinder den her ved Hjælp af 
en Kobbertraad med den negative Fol, medens man stiller et Jernblik af samme 
Stdrrelse, som er forbundet med den positive Pol, parallel dermed i en Afstand af 
^ til 1 Tomme. Ved Hjælp af et kraftigt Batteri, som dog ikke maa være saa 
stærkt, at der sker Vandstofudvikling ved den negative Pol, erholder man i kort 
Tid, fra 5 Minuter til 1 Kvarter, et fuldkommen jevnt Overdrag af speilblankt Jern. 
Man vasker nu den præparerede Plade hurtigt med rent Vand, dernæst med lidt 
Sodaopldsning, tørrer den med en bidd Dug og gnider den tilsidst med noget Olie 
for at hindre Luftens og Fugtighedens skadelige Indflydelse; man behandler den 
med et Ord fra nu af som en stukket Staalplade, saaledes som den ogsaa virkelig 
synes at være. Der angives, at den overflddige Sværte langt lettere lader sig fjerne 
fra Jern- end fra Kobberoverfladen^ sua at Trykkerens Arbeide ved et Aftryk er 
forkortet til det halve, eller hvad der kommer ud paa et, at man i samme Tid kan 
tege dobbelt saamange Aftryk. Forholder dette sig saa, saa ligger heri et meget 
vigtigt Fortrin ved denne nye Fremgangsmaade. 

Det staar endnn 4ilbage med nogle Ord at omhandle Jemsaltbadet. Forfatteren 
anser fremdeles den af B^^ttger oprindelig anvendte Metbode for den hensigtsmæs- 
sigste. Den af Jacquin brugte Fremgangsmaade ved Badets Tilberedning, der be- 
staar i at lade den elektriske Strdm selv opidse en med den positive Pol forbunden 
Jernplade i en Salmiakopldsning, er langvarig, kostbar og fra et theoretisk Stand- 
punkt mindre rigtig. Man tager altsaa 2 Dele Jernvitriol, som den forekommer i 
Handelen, 1 Del Salmiak, blander begge og sætter saameget Vand til, at alt Idser 
sig op, hvortil man vil behdvc 7 a 8 Dele, saa at man paa 2 % Jernvitriol ogi% 
Salmiak kan regne omtrent 4 Potter Vand. Vil man anvende Opidsningen direkte, 
saa maa man iforveien koge den med Stykker af Jernblik eller. Spiger, for fuld- 
stæudig at forvandle det i Jeravitriolen muligens tilstedeværende Jernoxyd, som 
vilde forringe det udfældte Jerns Godbed, til Jernoxydul. Det samme opnaar man, 
naar man lader Opidsningen staa flere Dage i vel ti I lukkede Flasker i Berdring 
med metallisk Jern. Det er nddvendigt stedse at opbevare Opidsningen paa en 
saadan Maade efterat den er brugt, da den ved at staa i fri Luft meget let opta- 
ger Surstof. Som Tegn paa dens Godbed gjælder en lysegrdn Farve, som aldeles 
ikke maa have noget Stik i det Gule. Dannelsen af gulbrune eller sorte Fnokker 
i Opidsningen kan ikke godt forhindres onder Operatioaen; man skaffer disse bort 



3!J3 

ved al filtrere Vædsken; de have lio^ ing«n skadelig Indfl^delse paa Dannelsen af 
det ndfældte Jern, naar nfan beyæger Kobbferpladen langsomt frem og tilbage i 
Jemsaltbadet: 

Som Dekompositionscelle anvender man, fordelegtigst et Trog af Træ af samme 
HMg og Længde som Kobberpladen, med 2 Tommers Bredde Og i det Indre over- 
trukket med Vox eller Beg. Befæster man den Jernplade, der tjener som positiv 
Pol, og som under Processen opldsos i samme Forhold som Jernet afstetter sig paa 
Kobberpladen og derved giver Badet en uforandret Semmensætning, lodret langs 
med Trugets ene Væg, saa er der endnu tilstrsekkeligt Rum til at bevæge Kobber- 
pladen ligeoverfor samme lidt frem og tilbage. En saadan Anordning fortjener 
her at foretrækkes fremfor et fladt Trug, som man ellers med Fordel anvender i 
Galvanoplastikken, naar man fremstiller massive Kobberplader. Et Daniellsk Ele- 
ment giver en tilstrækkelig stærk Str5m til at dekomponere Jernsaltoplosningen, 
naar dets Kobbercylinder omtrent har samme Fladeindhold som den stukne Kob- 
berplade. Har denne sidste meget store Dimensioner, saa kan man anvende 2 eller 
3 Daniellske Elementer, hvori man forbinder alle Robbercylindre med hverandre 
og Zinkcylindrene 'ligesaa^ saa at man faar et eneste Element med 2 eller 3 Gange 
forstOrret Overflade. 



IVotitser. 

Middd Hl at lette Sveisnmgen af engelsk Stobestaal 
Anvendelsen af engelsk Stdbestaal til Staalsætning medfdrer fornemmelig den 
Ulempe, at det ikke taaler saa stærk Hede. som Staalsætningen kræver. Fdlgende 
Middel har vist sig som det hensigtsmæssigste til at rydde denne Hindring afveien: 
Man tager 4 % Tungspath (svovlsur Baryt), ^ % Glasgalle, (se Polyt. Tidsskrift Iste 
Aarg. Pag. 285), ^ % Brunsten og stdder alt dette til et fint Pulver. Det benyttes 
paa samme Maade som Sand ellers ved Sveisning. Dette Pulver er ikke kostbart 
og tillader hvilkensomhelst Hedegrad uden at berfive Staalet nogen af de Egen- 
skaber, som udmærke det engelske Stdbestaal. 

(WOrt. Qewbl. 1859 Ko. 14.) 

IiMlhold: Om Legemernes Elasticitet. S. 337. — Bekjendtgjdrelser fra Depar- 
tementet for det Indre. S.341. — Om galvanoplastisk Jernoverdrag 
paa graverede Kobberplader. S. 350. — Notitser. S. 352. 

Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numere 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet PoStporto. Betalingen erlæggesforskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskriptioo kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Malting. 

Christiania. P. T. Mallings Bogtrykkeri. 



Polyteknisk Tidssbift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Christiania. 

Redigeret af 

Th. Broch. H. Christie. H. Hohn. 

P. Steenstmp. P. Waage. 

M 23,] ■ 15'December. [1859. 

Indberetning om en paa offentlig Foranstaltning foretagen Reise- 
at Inspektor Fugliie. 

(Meddelt af Telegrafdirektaren.) 



I min Reiseordre vare følgende Punkter udbævede som de, hvor- 
paa jeg specielt havde at henvende min Opmæriisomhed, nemlig: 

1. Om der er sporet nogen eller megen skadelig Indflydeise ved den 
stadige Benyttelse af kunstig Belysning under Åflæsning; om man 
har anvendt Midler derimod og hvilke, samt om man har Erfaring 
for disses praktiske Nytte. 

2. At undersøge, hvilke galvaniske Batterier mest benyttes, samt dis- 
ses relative Virksomhed og Bekostning. 

3. Forsaavidt Anledning haves, at fæste Opmærksomheden paa Induk- 
tionselektriciteten og dens Bearbeidelse for den praktiske Telegrafi. 
Jeg skal tillade mig i følgende ærbødigste Rapport at ordne Stof- 
fet saaledes, at ovennævnte Punkter, hvorpaa jeg specielt havde at 
henvende Opmærksomheden, først erholde hver sin Afdeling i Beret- 
ningen, hvorefter jeg senere skal overgaa til de andre Gjenstande, Te- 
legrafien vedkommende, hvorved jeg har fundet noget Beretnings- 
værdigt. 

ad 1. Det var vistnok saa, at Betjenterne selv paa Spørgsmaal i 
denne Anledning som oftest klagede og med Skuldertræk henviste paa 
deres Brug af Briller, men det syntes dog ikke, at de Overordnede 
havde fundet nogen mere indtrængende Opfordring til at se sig om 
efter et Middel mod en befrygtet Øiensvækkelse. De vare alle deri 
Sjette Aarg. 23 



354 

enstemmige, at hidtil ingen paafaldende hyppige Tilfælde vare indtrufne 
eller noget særeget udviklet Fænomen havde nødsaget til nogen ind- 
gribende Foranstaltning. 

De hist og her gjorte Fofsøg med Farvetrykmaskiner vare ikke 
fremkaldte af nogen Frygt i saa Henseende, men snarere for, om deres 
Anvendelse fandtes hensigtsmæssig, at skaffe en Behagelighed mere. 
Paa den anden Side var Brugen af Briller heller ikke, i det Hele tåget, 
i nogen paafaldende Grad tilstede. 

Saafremt Brugen af Briller skulde være fremkaldt af stadig Læs- 
ning af Telegrafskrift, skulde man slutte paa Nærsynethed som den 
første Virkning paa Øinene, ikke Svagsynethed, thi derimod hjælper 
Briller ikke. 

Jeg lagde imidlertid Mærke til tvende Ting, som maaske i denne 
Henseende kan have sin Betydning, nemlig paa den ene Side en rige- 
lig Belysning og paa den anden Side Biikskjærme over Lysblussene 
af en Konstruktion, der, hvor den fandtes, talte for, at el og samme 
Princip derved havde gjort sig gjældende paa de forskjellige Steder. 
Disse Biikskjærme vare nemlig beregnede paa at tillade den størst mu- 
lige Fjernelse af Blusset fra Papirstrimlen og havde af den Grund paa 
den ene Side et reflekterende Tag af meget svag Skraaning, som der- 
til var plant. 

ad 2. Blandt galvaniske Batterier fandt jeg kun Bunsenske og 
Daniellske anvendte, men af forskjellige Konstruktioner og naturligvis 
paa ethvert Sted ledsagede med et Forsvar for den der anvendte Me- 
thodes Fortrinlighed. Baden og Hannover vare de eneste Steder, jeg* 
saa, der benyttede Daniellske Batterier til Liniebrug. I Hannover havde 
Inspektør Frischen engang forladt dem, men atter optaget dem' igjen. 
Efler hans Mening vare disse de, som havde de fleste Fordele at byde, 
f. Ex. størst Konstance, mindst Modstand, mindste Kostbarhed, størst 
Lethed ved Rengjørelsen etc. Med Hensyn paa den praktiske Bedrift 
var denne indrettet saa, at de i Afdelinger paa 12 i flade Kasser staa- 
ende Elementer, hver, hveranden Vgej eller saa ombyttedes med nye. 
Denne maskinmæssige Behandlingsmaade overlodes Laborantkarlen og^ 
havde man videre intet Bryderi med samme, da f. Ex. et Element, som 
havde tabt sin elektromotoriske Evne, dog endhu altid ledede og <*i 
fremkaldte de ved Bunsens Elementer under saadanne Omstændigheder 
ofte samtidig optrædende Isolationstilfælde. Ogsaa Lokalerne bestode i 
Hannover af Danieller, | til 1 Fod høie. 



355 

Denne Bedrift skulde efler hans Opgivende koste 4 Leerceller pr. 
Element aarlig og øvrige Driftsomkostninger J Thaler preussisk for 
samme Tidsrum. 

Frischen var forøvrigt i Begreb med at gjøre Forsøg med de Mei- 
dingerske Kobber-Zink-Elementer uden Diafragma, med forskjellige 
smaa Varialioner, f. Ex. i Zinkens Høide i Forhold til Kobbercylinde- 
ren etc, uden dog endnu at være kommen til nogel beslenit Resultat. 
I Berlin og Carlsruhe gjordes ogsaa Forsøg med disse. 

1 Baden fandl jeg ved Siden af Daniellske Linieballerier Bunsenske 
Lokaler, hvor Kullene ganske løst vare stillede paa en Blyplade, der 
til den ene Side forlængede sig i ret Vinkel til en Forbindelsesskrue 
med næste Element. Letheden ved Rengjørelsen udhævedes og paa 
tilstrækkelig Kontakt havde man Intet at sige. 

I Bayern og Wurtemberg brugtes Bunsenske Elementer med faste 
Blyringe paa den oventil i Vox dyppede Kulcylinder, noget større end 
vore. Forbindelsestraadenes Udseende tydede her som paa flere Steder 
paa den ogsaa hos os bemærkede stærke Svovlvandstofudvikling. 

Paa de preussiske Stationer overalt, saavelsom i Sachsen, havde 
man ligeledes Bunsenske med faste Blyringe; dog saaes i Sachsen og- 
saa Bunsenske med Kobberringe paa de voxtrukne Kul. Til Kobber- 
ringenes Beskyttelse en Guttaperkaopløsning. 

Kaiser og Schmidt, til hvem jeg af Inspektøren i Berlin henvistes 
for at se forskjellige Elementkonstruktioner, havde efler Udseendet at 
dømme nu ret gode Kul, men ikke ret mange forskjellige Konstruktio- 
ner af Elementer. En efler Sigende i Belgien anvendt Form, et mas- 
sivt Parallelepipedon af rent Koaks med indstøbt Messing- eller Zink- 
stift, synes ikke at sikkre mod Isolation. 

Paa den danske Station i Hamburg anvendtes til Liniebatteri Kul 
med Kobberringe og mellemliggende Blyringe. Disse Blyringe ind- 
gnedes der med GraBt for lettere Rengjørelses Skyld, og Kobberringens 
ydre Flade overdroges med ,5Petersburger Asfaltlak*. Som Lokaler 
brugtes Daniellske Elementer. 

I Schweiz ligeledes Bunsenske Elementer med Kobberringe og 
Skruer paa de voxtrukne Kul. Paa et Par Steder, Zinken i Form af 
Plader indeni Kulcylinderen og uden Diafragma. Næslen overalt 
ugentlig eller i4daglig Ombytning af en større eller mindre Batteriaf- 
deling (4—6—8 — 12) med fuldstændig Bortkastelse af den benyttede 
Syreblanding. Syreblandingens Koncentrationlsgrad (i til 10, 20, 30 

23* 



DeJe Vi^qd) Ifom ^^t eit^r He. Qipp^ Udsigende kun lidet an paa, naar 
Pjafragmet bort^oges; Kraften v^ omlfent den samme. 

For Transport C^eldtelegraf) anbefalede han Blanding af Uge EMe 
Satl og Alun. 

Daniellslf^e, ^lem^nter vfre tidligere i Bxmg i Schweiz, roen vare 
nu overalt om^yttec^ ocied Bunsenske, blar\dt andre af den Gnmd, at 
den bos h^^^ 8 å 9 Gange større Hodstand og ringere elektrcMnoto- 
riske Kraft ikke tillod Anvendelsen af et og samme Batteri paa saa- 
mange Lii^ier samtidig som dissew 

Naar j^g nju sanMnenfatter de Indtryk, som de forskjellige Batte- 
rii^r, deres IM^odifik^tioner og h/el^ Drift har gjoft: paa mig^ maa jeg 
afgjort udtaljQ mig for de Bunsenske med Kobberringe og Klemskruer, 
med eller uden mellemliggende Blyringe. Viser Erfaring Hensigtsmæs- 
sigheden af| Hipps Borttagelse af Diafragmot, er det en Grund mere 
for deres Bibeholdelse. A^ disse Elementer hidtil hos os tildels, have 
vist sig fra ea mindre fordelagtig Side, har vistnok havt sin Grund 
paa den ene Side i en mindre god Sort Kul C^aaledes som navnligen 
var Tilfældet med den Sendelse, Telegrafvæsenet for et Par Aar siden 
fik fra Kaiser & Schmidt ~- en Indrømmelse, som ogsaa gjordes af 
Værkstedbestyreren), og paa den anden Side i åen Omstændigbed, at 
Batterierne have været benyttede til det Yderste, eller at forhen be- 
nyttet og med Zink;$alt imprægneret Vædskie paany er anvendt, hvilket 
bliver end skadeligere, hvor paastøbte Blyringe haves. 

En jevn, ugentlig f. Ex., delvis Udstøden og Gjenindsættelse af 
Batteri med Vædske — Brunstenen kan udvaskes og brugea paany — 
anser jeg for Nærværende for den rigtigste Driftsmaade, ikke saaroeget 
af den Grund derved at erstatte Batteriet en tabt Krail, men snarere 
for at forekomme Indtrædelsen af del Tidspunkt, hvor den tilstedevæ- 
rende Svovlsyre ikke formaar at optage mere Zinkoxyd; fra hvilket 
Øieblik nemlig nye Dekompositionsprocesser til Skade for Kullets etek- 
tromotoriske Evne og de^s Kontakt med Metalringen opstaar. Fortyn- 
deise af Syren indtil et Forhold af 1 til 25 å 30 — et Forhold, som 
jeg hyppig fand( ai;ivendt ogsaa hvor Diafragma benyttedes, — forrin- 
ger Bekostningerne og kontraballancerer Batteriets Benyttelse i et læn- 
gere Tidsrum, 

At Daniellske Elementer ere meget konstante og have denne Egen- 
skab fremfor nogen anden anvendt Konstruktioji;, at de desuden tilbyde 
den Fordel, at et Element i et Batteri kan tabe sin elektromotoriske 
Kraft, men besidde sin Ledningsevne næsten lige god — at de have 



39t 

et Kontaktsted mindre, hvorpaa skal iages Vare, énd d^ Biinisenske — 
ere Egenskaber, der tale væsentlig for disses Anvendelse; menpaaden 
anden Side er Diafragmets Ødelæggelse og dets støi*re væsentlige Mod- 
stand Momenter, der tale til Fordel for de Bunsertské. Naar hertil 
kommer Syrens høie Rortyndingsgrad, Muligbeden for at undlade Bru- 
gen af Diafragmer aden saadanne Extraindretninger sotti ted den Mei- 
dingerske ('orbedring af de Danieliske Elementet, saa tror jeg Vægt- 
skaalen yil hælde til de Bunsenskes Side. 

ad 3. Induktionselektricitet har i Tydskland ikke Været antendt 
som Kraftvækker siden de tidligere Ut. Direktøren bekjendte Forsøg. 
Hvad der egentlig var til Hinder for dens Anvendelse, er ikke bleven 
mig ganske klart. I^aavidt jeg kunde opfafte vai^e dog de Forstyrrelser, 
der under Anvendelsen foranledigedes paa de andre Linier, der dre- 
ves med Voltaelektricitet, en væsentlig Grand til, éi man igjen lod 
Sagen falde. 

Kun hist og her paa Jernbanestationerrre benyftedes Magnetoelek- 
tricitet fra Siemens Halskeske Apparater. Disse bestode af 18 til 28 
hestskoformede Magneter, der vare ordnede ved Siden af hverandre i 
en Række fra | til 2Fod, men med Mellemrum mellem hver en- 
kelt. Heri skulde egentlig det Fordelagtige ved disse Apparater ligge, 
idet nemlig den samlede magnetiske Styrke skal blive mange Gange 
større ved denne Anordningsmaade af de, faste Magneter, end naar de 
ligge tæt paa hinanden. Mellem disse magnetiske Polrækker dreiede 
sig nu Induktionsspiralen, hvis Jernkjerne fra Enden af havde Udseende 
som vedføiede Figur 1. 

Figur 2. 

a er Traadrummet 

Virkningen var i Virkeligheden ogsaa 
ganske betydelig. Imidlertid skulde Naal- 
systemet ogsaa paa Jernbanestationernie 
Fig. 1. byttes med Morseapparater, en Ombytning, 
som paa flere Steder allerede var skeet. 

Chefen for Telegrafværkstederne i Schweiz, Hipp, havde dog ikke 
givet Slip paa Tanken om Benyttelsen af Induktionsstrønnne for tele- 
grafisk Brug. Denne ingeniøse Mand har i Slutningen af f. A. og Be- 
gyndelsen af dette sluttet sine Undersøgelser over Induktionsstrømmenes 
Natur, hvorved han er kommen tilKundskab om den mellem Aabnings- 
og Lukningsstrømmen herskende store Forskjellighed og naviMigen den 




358 

førstes større Forplantuingshurtighed og Intensitet og mindre Udvik- 
lingstid. Støttende sig paa dette Faktum, er han nu i Begreb med at 
konstruere Apparater for Telegrafien, om hvis nærmere Indretning han 
dog ikke vilde indlade sig. Kun saameget berørte han, at han alene 
agtede at benytte Aabningsstrømmen. Saavidt jeg kunde skjønne, næ- 
rede han herom godt Haab, hvorpaa et tidligere under Samtalens Løb 
benyttet Udtryk ogsaa hentydede. Han yttrede nemlig: „Det er vist, 
at en Forandring i Telegrafien forestaar, men af hvad Natur, og paa 
hvad Maade den vil ske, er ikke saa godt at sige^. Senere satte jeg 
denne Yttring i Forbindelse med hans Bestræbelser for at benytte 
Induktionsstrømmen. 

Jeg skal nu overgaa til at omtale Et og Andet^ hvorved jeg har 
havt Anledning at fæste Opmærksomheden. 

Isolerhatte forefindes i et mangfoldigt Udvalg, men som det lader 
til, at dømme efter de ved Reparationer paasatte Isolatorer, altsaa de 
sidst anvendte, komme de forskjellige tyske Stater hinanden imøde 
med Hensyn til Form og Material. Naar undtages en kort Strækning 
Syd fra Harburg, hvor en Rest af nu vingeløse Guttaperkahalte paa en 
saare slet Maade besørgede Isolationstjenesten, fandtes kun Porcellæn 
og Glas; og udenfor de preussiske Stater, og sjelden synes mig endog 
der, anvendtes ikke Jern. 

Formen var ganske vore Porceliæns og Glashattes. 

De paasattes med Hamp og Gibs, udrørt med rent Vand eller Lim- 
vand, men uden Tilsætning af Jernfilspaan. 

Traadens Befæstelsesmaade til disse var noget forskjellig, snart 
tilbunden, snart omvunden. 

Schweiz har udelukkende Glashatte af Bygning som vore, kun med 
den Forskjel, at de have 2 om Halsen gaaende Ringe, hvorimellem 
Traadens Tørnringe lægges. Tørn tåges om hver Hat, der ikke har 
nogen ydre, Glasmassen mod Traadtrykket beskyttende, Jerntap eller 
Jernring. Glasmassens Farve nuancerede i de forskjellige Stater fra 
fuldkommen Gjennemsigtighed (Casselj til et temmelig dybt Sortgrønt. 

For særegne Øiemed sflaes i Nærheden af Slalionerne enkelte Af- 
vigelser fra det Almindelige i Hatlebygningen, idet, f. Ex. hvor Traaden 
heftedes til Indtagshuset og hvor Tåget ragede udover Isolatoren, denne 
var mindre, zirligere, og hvor Traaden fra en Hat gjorde en skarp 
Beining og atter ned til et andet Befæstigelsessted saaes paa Por- 
cellænshatten, f. Ex. i Sachsen, en retvinklet Forlængelse af dens 
øverste Del 



359 

Inspektør Frischen i Hannover var forøvrigt netop beskjæftiget 
med en overordentlig omhyggelig Undersøgelse af de forskjellige Lan- 
des Isolatorer, med Hensyn paa deres Evne som saadanne, i hvilken 
Anledning han udbad sig Exemplarer af de hos os brugelige, nemlig 
Glas og Guttaperka. Jeg kan dog ikke skjønne, hvorvidt denne Un- 
dersøgelse kan lede til noget praktisk brugbart Resultat, da man ikke 
kan medtage til en saadan Undersøgelse de paa Anvendelsesstedet væ- 
rende Naturforholde, under hvilke de gjøre Tjeneste. 

Linietraad saaes oftere, paa nyere Linier, i Schweiz fast udeluk- 
kende, af ikke galvaniseret Jerntraad, noget mindre Diameter end vor 
ordinære, og som Grund hertil angaves (Hipp), at Traaden, naar Gal- 
vaniseringsprocessen var ordentlig gjennemgaaet, og altsaa svarede til 
Hensigten, tabte betydelig i Styrke og blev sprød. Til Byledninger, 
Murledninger, i det Hele hvor Rummet var knapt og Zirlighed attraae- 
des, anvendtes hyppigt Kobbertraad. 

Som Stationsledningstraad var i Sachsen gjort Porsøg med en med 
Voxtraad omhyllet Kobberkjerne, hvoraf jeg vedlægger en liden Prøve. 
Fabrikantens Navn er H. Rubach, Landsbergerstrasse No. 22, Berlin. 
Pundet koster 1| Thaler preussisk. 

Linietilsynet paa de Linier, der ligge langs Jernbanerne, er i de 
tekniske Jernbaneinspektørers Hænder, der ere forpligtede til at fore- 
tage Udbedringeme. Hvor Linierne i Schweiz ikke ligge ved Jern- 
veie, ere Yeitilsynsmændene de, hvem Tilsyn ogReparation i saa Hen- 
seende paaligge. Dog var jeg ikke saa heldig at faa Nogen i Tale, 
der personlig havde med disse Dele at gjøre. 

Den af den preussiske Telegrafbygmester Elsasser i Zeitschrift 
omtalte Forbindelsesmaade af Linietraadenderne i Frankrig gjenfandt jeg 
i Schweiz, men i noget — vel forbedret — Form. Hedens Frankrig 
kun trækker Linietraaden gjennem „Muffen^ og med en Hammer af- 
platter Enderne, fæster man i Schweiz Enderne i „Muffen^ med en 
liden Skrue. 

Elsasser tilføier, saavidt jeg erindrer, at den franske Hethode har 
vist sig god der, medens Schweizerne klagede over opstaaede Isola- 
tionsfeil, som Følge af disses Anvendelse, hvilket foranledigede den 
der indførte Forandring, jeg strax skal omtale. Forklaringen af den 
forskjelligst lydende Dom over dette i hvert Fald lette og bekvemme 
Foreningsmiddel ligger nær. De Franske bruge nemlig forzinket Traad 
og ditto Muffer, Schweizerne som anført ren Jerntraad og først ufor- 
zinkede Muffer Cs^nere af Messing). 



360 

Der er imidlertid Adskillige der taler for den schweizerske Me- 
thode, selv om forzinket Traad anvendes. HuSekanaleme ligge nem- 
lig i Schweiz temmelig nær hinanden, passe nøie til Traaden, og den 
lille mod Spidsen, eller rettere i Enden kegleformede Jernsknie, der 
haandteres med en Fladtang, anbragt paa den anden noget afplattede 
Ende (Skruens Hoved), frembringer ved sit Kiletryk mod Traadene 
mere end tilstrækkelig Friktion tjl at forhindre Endernes Udgliden. 
Bemærkes maa det og, at Traadenes rette Stilling i HuSen betinger 
Skruens Pressevne, hvorimod urigtig Stilling strax dreier Skruen op og 
lader Traadene fare fra hinanden. 

Skrivemaskiner. De hyppigst anvendte Former vare de, vi faa 
fra Lewert og Lohmejer. I Hamburg og Berlin saa jeg Halskeske med 
bevægelige Magneter, der fornemmelig anvendtes som Overdragere og 
skulde gjøre god Nytte. 

1 Hannover begyndte de smaa Siemens-Halskeske overalt tillukkede 
Maskiner at vinde Indgang. De ere nette, betydelig mindre og snart 
med Fjedre, snart med Yægt. Pris 75 å 80 Thaler. 

Lignende Maskiner havde Hipp fabrikeret med Glaslaag som Tag, 
og hvor AU, endog Taghullerne, vare tildækkede og bevarede for Støy. 
Man naaede saameget mere at beskytte denne Konstruktion for Støv, 
som Papirvaltsen ligger udenfor den øvrige Del, udenpaa Huset. 

1 det Hele tåget bestræbte man sig paa de fleste Steder for ved 
Dæksler af mere og mindre heldig Konstruktion, og som stadig stode 
paa, at beskytte Instrumenterne for de Støvpartikler, som saa let tiU 
trækkes af de elektriske Apparatdele. , 

Saare ingeniøse Skrivemaskiner saa jeg hos Hipp, hvilke fortrinlig 
turde egne sig til Brug for Feldtelegrafer. De kunne efler Ønske faaes 
medFjæder eller Vægt, med farvet Slift eller uden, medRelæer eller til 
Brug uden Relæer. Principet for disse sidstes Konstruktion var følgende : 
Den med tyndere og længere Traad end paa sædvanlige Maskiner for- 
synede Elektromagnet F tiltrækker, uaar den omcirkles af Liniestrøm- 
men (i Tilfælde af Relæer naturligvis Lokalstrømmen), et Anker A, der 
er anbragt paa den ene Ende af den om B bevægelige Yægtstang (se 
Fig. 2 Side 3573. Til den anden Ende er befæstet 2 sektorformede 
Spærhjulstykker G og H, overfor hvis Tandrækker 2 andre med Skråa- 
tænder /orsynede Hjul ere anbragte, der sættes i Bevægelse ved Fjæ- 
der eller Yægt. Tænker man sig nu Ankeret i Begreb med at tiltræk- 
kes, saa griber med den begyndende Bevægelse det sektorformede 
Stykkes (G) Tænder ind i det sig dreiende Hjuls, der fuldfører Bevæ- 



3^1 

geisen med en Krafl uafhængig af den magnetiserende. Den om 1 be- 
vægelige Yinkelvægtstang KL^ der ved sin ene Ende er ledforbunden 
med Sektorstykket, maa nu følge dettes Bevægelse og driver Stiftspid- 
sen mod Papiret. Naar Strømmen ophører og Ankeret falder tilbage, 
gribes Vægtstangen af det andet Hjul, der nu fuldfører Tilbagegangen. 

Man kunde nære Frygt for, at Indretningen ikke tillod Stiften 
hurtig nok at følge Nørdens Bevægelser, men Forseg overbeviste mig 
snart om, at det er en Umulighed at skrive saa hurtigt som jo den 
ban følge. 

Det Overraskende i den nye Mekanisme i Forening med smukt 
Arbeide paa de smaa overalt mod Støv vel beskyttede Maskiner ind- 
tager Beskueren særdeles for disse Apparater. Prisen omkring 300 
Franks. 

En Indretning ved Kjædehjulet, som jeg saa i Yærkstedet i Carls- 
ruhe, tør jeg ei lade uomtalt. Den er simpel og hensigtssvarende og 
tillader Brugen af Kjæder, hvis Ringe af en eller anden Grund ei ere 
absolut lige store. Istedetfor en Beskrivelse, som jeg frygter for vilde 
blive utydelig, har jeg gjort en Model, som medfølger. 

De nyeste Galvanoskoper ere hyggede efter Princrpet: saa liden 
Modstand som muligt, saa stor Bevægelighed hos Naalen som muligt. 
Af den Grund ere Traadrammerne kortere, Naalen ligesaa. Ledningen 
tykkere og meget kortere og Naalene enten hvilende paa en knivfor- 
met Axe eller — ved de liggende Galvanoskoper — en meget almin- 
delig Sort i det sycdige Tyskland og Schweiz, hvilende paa Spids. 

Lynaflederne ere hyppigst Plader af en rosværdig simpel Kon- 
struktion. Anvendes hyppigst i Lokalet, sjeldnere baade ude og inde 
og sjeldnest blot paa Linien. Kun undtagelsesvis, som i Baden og 
Wurtemberg, Spidser og Plader sammen. Preusserile have, som be- 
kjendt, runde Knivsægge og hist og her endnu med Modstandsruller. 

Af Kopierpapir af en ny Sort, siden Mai eller Juni i Brug paa 
preussiske og sachsiske Stationer, medfølger en Prøve. Det leverer, 
efler Sigende, mellem 20 å 30 Aftryk. Man brugte dertil Blanketter, 
som i Forveien i et Antal af 8 å 10 Stykker vare nøiagtig lagte over 
hinanden og sammenlimede i den øverste Rand og som Underlag et 
Zinkblik. Fabrikanten er Gebriider Ebert, Berlin, MohrenstrasseNo. 13 
éc 14. Bogen koster 25 Sgr. Det bemærkes, at Berlinerstationen kun 
tager et Kvantum af 4—5 Bøger ad Gangen, hvortil Aarsagen er, at 
man endnu ei veed, hvorlænge Papiret vedligeholder sin affarvende 
Egenskab. 



362 

Alle Apparatborde uden Undtagelse lave, til at sidde ved, meget 
ofte med Skabform og aldrig placerede umiddelbart ved Vinduerne, — 
hvilket ogsaa giver adskillige Fordele, som letter Adgangen til Led- 
ningens Eflersyn og Vinduernes Rengjørelse, Undgaaelse af Træk, Pia- 
ceren af flere Borde i Værelset end Vinduer etc. Deres Længde om- 
trent f af vore. 

Til Slutning bemærkes med Hensyn paa den gjorte Reises Udstræk- 
ning, at den lagdes over Hamburg, Hannover, Cassel, Frankfurt a. M., 
Carlsruhe, Stuttgart, Basel, Bern, Ziirich, St. Gallen, Rohrschach, 
Lindau, Mdnchen, Niirnberg, Leipzig, Dresden og Berlin tilbage til 
Hamburg. 



Om nogle Forbindelser og Fænomener, som fremtræde ved Fa- 
brikationen af Jern og dettes Omdannelse til StaaL 

(Slutning fra ISo. 18.) 

Det er Professor Schafhautl, som først henimod 1840 har henvendt 
Kemikernes Opmærksomhed paa Tilstedeværelsen af Kvælstof i Jern og 
Staal. Paa den Tid opfandt man nye Methoder til den analytiske Be- 
stemmelse af Kvælstof, hvilke have bidraget ikke lidet til den analytiske 
Komies Fremskridt; saadanne findes i Dumas's, Schafhautl^ WilPs, 
Warrentraps og Lassaigné's Arbeider. Det synes, som Schafhautl 
har lagt sig efter den analytiske Undersøgelse af Kvælstofiet, uden be- 
stemt at have for Øie nogen Theori, som forklarede dette Stofs Op- 
træden under Staaldannelsen, uagtét han vidste, at Kvælstoffet altid var 
tilstede ved Operationerne under Jernfabrikationen. Resultaterne af 
disse Studier ere forøvrigt meddelte med en Mangel paa Nøiagtighed 
og Detaljer, der har bestemt Professor R. Marchand til at optage 
dem. Denne Kemikers Arbeider ere meddelte i „Chemical gazette" 
for 1850; han har der med megen Duelighed og stor Skarpsindighed 
gjendrevet SchafhautPs Slulninger. Hvad der end mere bidrog til at 
stølte hans Undersøgelser var, at Wohler da netop havde opdaget, at 
de skjønne, kubiske, kobberfarvede Krystaller, som man linder i Mars- 
ovnslakkerne og som man antog for at være Titan, ikke var andet end 
en Forbindelse af Cyantitan med Titankvælstof (Ti C^N. -{^ 3 Ti^ N 



363 

og, at det ikke var usandsynligt, at man i Jernet kunde opdage en eller 
anden lignende Kvælstofforbindelse. Schafhautl angiver i sine Resul- 
tater, at det smidige Støbejern indeholder 0.532 pCt. Kvælstof, finkor- 
net Sløbejern 0.927 pCt., grovkornet Do. 0.740 pCt., hvidt Støbejern 
1.200 pCt. og Beinhauer Knivstaal 0.532 pCt. Marchand paastaar, at 
disse Forhold ere for store, men han vedgaar den stadige Tilstedevæ- 
relse af Kvælstof i Støbejernet og tillige, at det stedse mangler i Smi- 
dejern. Idet han taler om den Methode, hvorved man paaviser Kvæl- 
stofiPets Tilstedeværelse ved Dannelsen af Berlinerblaat, siger han, at 
den er endnu mere tydelig ved Staalpulver end ved Støbejern, og at 
der ved Brugen af blødt Smidejern ingen Reaktion erholdes. Hen man 
maa bemærke, at Marchand især opererede med Støbejern; han op- 
dagede altid deri Kvælstof, som han ingensinde fandt i det rene Jern. 
Ingen af disse Kemikere har omtalt Kvælstoffets Betydning eller Følgen 
af dets Tilstedeværelse i Staalet; de paavise det overalt, men de lade 
Kjendsgjerningen uden Forklaring. Hvis sammenlignende Forsøg havde 
været gjorte mellem rent Staal og rent Jern, er det ikke tvivlsoml, at 
Marchand havde fundet de samme Eiendommeligheder, hvorpaa For- 
fatteren gjør opmærksom. 

Disse Resultater og Udviklinger ledede til at formode Kvælstoffets 
Tilstedeværelse i Staalet; for at kunne bevise det gik Forfatteren frem 
paa følgende Maade: Han log til sine Forsøg paa den ene Side som 
Normal det bedste Smidejern og paa den anden samme Slags Jern 
ganske omdannet til Staal eiter den almindelige Fremgangsmaade. 
Staalet blev opiøst i meget fortyndel ren Saltsyre, og efter flere For- 
søg fandt man, at det var bedst at stille Staalstaven eller Jernet i gal- 
vanisk Forbindelse med Platina og lade Opiøsningen foregaa ved lav 
Temperatur, idet den Forsigtighéd blev iagttagen, at Luften uddreves af 
det Vand, der benyttedes. Paa den Maade opiøstes Staalet langsomt 
og den kulholdige Substants, som blev tilbage, opsamledes, tørredes 
med megen Omhu vg analyseredes. Jernet blev behandlet paa samme 
Maade, og den kulholdige Substants — forholdsvis tilstede i meget 
ringe Kvantitet — blev ligeledes undersøgt. • Disse Residuer bleve en- 
deligen sammenlignede med dem, der erholdtes ved Behandlingen af 
Støbejern. Resullaterne ere meget forskjellige, eftersom Syren bruges 
koncentreret og varm eller ei samt uden eller vedHjælp afElektricitet. 
I første Tilfælde gaar Kvælstoffet dels bort med Vandstoffet, — dels dan- 
ner der sig Chiorammonium i Opiøsningen, og der bliver meget lidt 
deraf tilbage i Residuet. 



364 

Ved at lade hvert af Residuerne forbrænde efter Methoden med 
Nutronkalk, erholder man følgende Resultater: 1) Residuet efter Smi- 
dejern indeholder ikke Kvaetstof; 2) Støbejernsresiduet indeholder stedse 
noget, men meget ringe og varierende Kvantiteter. Et Middel af de 
erholdte Resultater synes at stadfæste Marchands Analyse. 3) Det 
Residuum, Staalet giver, indeholder ufravigeligen en stor Kvantitet 
Kvælstof. 

Analysen af dette kulholdige Affald har givet: 

C « 0.63 

N - 0.24 

Urenhed ^ 0.13 

1.00 

Den direkte Analyse af denne Slaalprøve, efter Methoden med 
Soda, har givel for 100 Dele Staal: 

C - 0.68 
N ^ 0.19 
0.87 
Det vil sige: 100 Dele Staal indeholde omtrent ^ pCt. Kvælstof forbun- 
den med omtrent 3 Gange saameget Kulstof efter Yægt. Forholdet af 
Kvælstoffet i Residuet var større end i Staatet selv; dette Resultat 
skyldes en Absorbtion af Luftens Kvælstof eller Dannelse af Ammoniak 
under Tørringen af Residuet. Jernprøvens direkte Analyse har aldrig 
givet Kvælstof Støbejernets har kun givet Spor. Det undersegte Staal 
indeholder omtrent ^ pCt. Kvælstof; ved andre Prøver indeholdt godt 
Staal altid omtrent denne Kvantitet, hvorimod Staal af daarlig Kvalitet 
indeholdt meget mindre. Det er tydeKgt, at Residuet er en Sammen- 
sætning af Kulstof og Kvælstof, og af denne Kjendsgjerning kan udte- 
des vigtige Retragtninger. Naar man alene holder sig til Smidejernét 
og Staalet, kan man slutte, at mellem disse to Substantser er Forskjel- 
len i den kemiske Sammensætning ikke mindre mærkelig end For- 
skjellen mellem de fysiske Egenskaber; men med Hensyn ttl at bestemme 
Virkemaaden af de to Substantser, som foraarsage denne Forskjel, saa- 
velsom den Tilstand, hvoH de ere tilstede i Staalet, saa er det Punkter, 
som forblive indenfor Hypothesernes Grændse. 

Naar man i en Digel lægger Smidejern samt et Stof, der indehol- 
der den passende Hængde Kulstof og Kvælstof, saa smelter Metallet 
ved Hvidglødhede og gaar over til Stebestaal. 

Tilbereder man en RIanding af Jernoxyd og Manganoxyd, og man 
reducerer den, idet man ved en høi Temperatur leder en Strøm Vand- 



3éS 

slof gjennem de», erholder man en Svamp af Jetn og Mangan;. ^Mietter 
man derpaa deime Blanding i en Ibkket Digel, giver ééu en overor- 
dentlig haard Forbindelse, men sma dog ikke besidder aRe del virke- 
lige Slaals Egenskaber. Hen naar man blawder den jernholdige ^vamp 
med Cyanjern-MangaR Cy^FeMn^ og man iiésætter den for en stærk 
Hede i en lukket Digel, frembyder den erholdte Hetalklump alle SCaa- 
lets Egenskaber. Man kommer til samme ResoHal ved al bmge 6yan- 
jern eller vandfrit Cyanjemkalium. 

I en lukket og ophedet Digel giver Vinsfen sal til rent Jern intet 
Staal; men ved at tilfeie vinsurt Ammoniumoxyd-Kati, der indeholder 
Elementerne af Cyan, erholder man en Staalklump. 

Man erholder en ny Række Kjendsgjeminger, som stadfeste disse 
Reaktioner, ved Brugen af et galvanisk Batteri, som opheder' Jernet til 
en høi Temperatur, idet man udsætter det for Virkningen af en Atmo- 
sfære af .forskjellige Gasarter eller flygtige Substantser. 

Smidejernet, der blev udsat for disse Experimenter, Wev udhamret 
til en Stang af omtrent \ Tomme i Diameter i hver af dens Ender; 
mellem disse Ender blev den udtrukket til en fin Traad. Denne Traad 
fæstedes i Midten af et Rør eller en Kugle af Glas, indrettet saaledes, 
at «den kunde gjennemstrømmes af Gasarter. De tykke Ender af Stan- 
gen vare forbundne med de modsatte Poler af et galvanisk Batteri, 
hvis Virkning var stærk nok til at ophede Traadens tyndeste Del til 
Rød- eller Hvidglødhede efter Ønske, medens den forresten aldrig op- 
heder Enderne saa meget, at de kunne bringes ud af 4^res StiUing. 
Han fyldte efterfaaanden Røret med fblgende Gasarter og noterede 
Resnltaterne. 

Cyangas gav Staal efter nogle Timers Porløb i de Dele af Jernet, 
der vare stærkt ophedede; man beroærkede desuden en Afsætning af 
Kul paa Metallets Overflade. Amnioniaken alene gav intet Staal, men 
den frembragte en oMMrkværdig Opbladning paa Overfladen af Traadens 
mest ophedede Dele. 

Oliedannende Gas alene gav ikke Staal, men den gav en Afsæt- 
ning af Kul paa Traadens mest ophedede Dele. Oliedannende Gas 
blandet med Ammoniak eller med Kvælstof frembragte Staal. 

Uden at anføre flere Exempler, som man kunde variere i detUen^ 
delige og uden, for nærværende, at søge at bringe Rede i de indvik- 
lede Fænomener, som de frembyde, har man dog et afgjort Resultat 
nemlig: den samtidige Tilstedeværelse af Kvælstof og KuistoP, hver 
Gang deri skal dannes Staal. Hvis de foregaaende- Kjernhsgjernlngef 



366 

ikke afgjøre alle de Spørgsmaal, som de foranledige, paakalde de idet- 
mindste alvorligen de Lærdes og Industridrivendes Opmærksomhed, og 
Forfatteren føler sig berettiget til at drage følgende Slutninger: 

Alle de Substantser, som omdanne Jernet til Staal, indeholde Kul- 
stof og Kvælstof, idetmindste har Kvælstoffct Adgang til Metallet under 
Operationen. 

Kulstof alene omdanner ikke rent Jern til Staal; Kvælstof alene 
giver heller ikke Staal; det er nødvendigt at disse to Stoffer ere til- 
stede samtidig; man kan ikke tilveiebringe nogen Forstaaling, naar 
ikke disse to Elementer ere i Berørelse med Jernet. 

Kvælstof saavelsom Kulstof existere i Staalet, og det er deres Til- 
stedeværelse, som man skylder de eiendommelige Egenskaber ved 
Staal og Jern. 

Det tilhører de experimentale Undersøgelser at bestemme, under 
hvilken Form og i hvilke Forhold Jern, Kulstof og Kvælstof findes for- 
bundne i Staalet 

Intet er til Hinder for Antagelsen af Kvælstoffets Tilstedeværelse i 
Staalet under en Form, der er analog med den, vi vide det antager i 
Forbindelse med andre Metaller. Det er under en ligesaa høi Tempe- 
tur som den, der finder Sted ved Staalets Smeltning, at det forener 
sig med Kulstof for at danne Cyan, og videre med Kalium for at danne 
Cyankalium; det forbliver i denne Forbindelse saalænge, som det ikke 
er udsat for dekomponerende Agentier, som Surstof, Våndets Bestand- 
dele, 0. s. v^ 

Hvorfor skulde man ved de Fænomener, som foregaa i Berørelse 
med vor Atmosfære, der er saa rig paa Kvælstof, alene tillægge dette 
Element en ren negativ Yirkeevne og Egenskaber, der kun skulde have 
til Hensigtat dæmpe andre Elementers Yirksomhed. Hvorfor forud- 
sætte alene en negativ Indflydelse paa Fænomenerne i det dyriske og 
vegetabilske Liv? Man skulde dog nærmest formode, at et Element, 
som existerer overalt, som berører Alt, som gjennemtrænger alleGas- 
arter og blander sig med dem, udøver mange andre Virkninger end de 
rent passive, som man finder forgodt at tillægge det; og blandt andre 
Theorier, som dette Spørgsmaal indeholder, skulde det være ganske 
umuligt, at de Farver, som Staalet antager ved Udglødning, f. Ex. blaat 
og purpurrødt, skyldtes Udvikiingsfaser af Cyanjern? 

Den Fremgangsmaade, der anvendes af dem, som i Indien fabri- 
kere Wootz, bringer et nyt og uventet Vidnesbyrd om Kvælstoffets Be- 
tydning; Ved denne Fabrikation lægger man i Smeltediglen sammen 



367 

med Jernet eller det ufuldkomne Staal som kulførende Material Træ- 
stykker af Cassia auriculata og man tildækker Alt med Blade af Coit- 
volvulus laurifolia, vegetabilske Produkter, som indeholde Kvælstof. 
Disse Substantser, bragte i en lukket Digel, ville bringe et kvælstof- 
holdigt Kul i Berørelse med Metallet. 

Hvad kan have været Oprindelsen til denne gamle Fremgangsmaade 
i Orienten? Er det kun en rent empirisk Fremgangsmaade? Er det 
Fniglen af et Lykketræf? eller skulde del være Spor af en Civilisation 
og Videnskabstilstand, der i dette Stykke var mere fremskreden end i 
Vesten? Hvordan det end har sig hermed, saa er det vist, at Haand- 
værkeren i Sheffield endnu den Dag i Dag søger, hvad Haandværkeren 
i Indien har fundet for længe siden. Hvad enten nu KvælstofiPet dan- 
ner et konstituerende Element i det færdige Staal eller kun spiller en 
Rolle under dets Dannelse, saa følger der af det Foregaaende praktiske 
Anvendelser, som ingenlunde staa i Strid med de kemiske Theorier. 
Hvilken Forklaring man end giver over deres Virkning, saa er det 
uigjendriveligt, at KvælstofTels og Kulstoffets samtidige Tilstedeværelse, 
især naar de ere forenede til Cyan^ er Hovedsagen ved Omdannelsen 
af Jern til Staal. Praktiske Forsøg elter denne Anskuelse have nylig 
fundet Sted paa mange Steder især i Amerika og paa Fastlandet, hvor 
man har brugt Cyanjernkalium og Blandinger af dette S(of med andre 
Substantser til Staalfabrikationen. Disse Fakta vise, at om der end er 
Uenighcd angaaende den Maade, hvorpaa disse Legemer virke, begyn- 
de dog deres Virkninger at blive erkjendte overalt. Man kjender for- 
iængst Brugen af Cyankalium til at forstaale Overfladen af Jern. I 
1845 har Forfatteren først brugt Cyan og Hygtige Forbindelser afCyan 
eller andre Stoffer, som indeholde dettes Elementer, i den Hensigt at 
omdanne Jern til Staal; denne Fremgangsmaade har været offentlig- 
gjort i 1846. 

Hr. Binks tilføier, at Undersøgelsen af Jern, der mangler Smidbar- 
hed, har lært ham, at denne Feil skyldes ligesaa meget og endog oftere 
Tilstedeværelsen af ureduceret Jernoxyd, 'der er fordelt i Massen, som 
Tilstedeværelsen af Svovl, Fosfor og andre Substantser, hvilke denne 
Mangel mere almindeligen tillægges. Denne Kjendsgjerning synes og- 
saa at have vakt Hr. Bessemers Opmærksomhed, der hentyder hertil i en 
af sine Meddelelser. Reduktionen ved Hjælp af Kalium-Cyanforbindelser 
samtidig med Kurstof er nu vel kjendt, og man kan benytte den lige- 
saavel til at rense Jernet for Svovl, Fosfor og Silicium, som til at 
bevirke den fuldstændige metalliske Reduktion af alt det Jernoxyd, der 



^6d 

er fordelt i Ertsen. Men disse Kalium-CyanforbindeTser, f. Ex. Cy- 
anjernkalinm, omdanne tilsidst Støbejernet, efter at have udøvet deres 
rensende Virkning paa det, til Staal; Opgaven, som frembyder sig ved 
Anvendelsen af disse Legemer, er den, hvorledes man eiter Behag kan 
lade dem frembringe Jern eller Staal. 

De af Forfatteren fremstillede Kjendsgjerninger og Reaktioner ere 
Resultater af Experimenter, der ikke have været udstrakte til Hytte- 
operationer. 

Naar Eul-Kvælstoffbrbindelsernes Betydning i Staaldannelsen bliver 
anerkjendt, er det utvivlsomt, at man vil tåge sin Tilflugt til disse ved 
de industrielle Operationer, og det Tidspunkt synes ikke Qernt, da Fa- 
brikanterne af kemiske Produkter vil kunne frembringe dem med Let- 
hed og til billige Priser. For nogle Aar siden antydede Hr. Lewis 
Thompson, hvorledes man kunde erholde dem ved Hjælp afKvælstof, og 
igav saaledes Impulsen til en Industri, som vil opnaa en stor Betydning. 

Operationerne ved Marsovnen lede til Hethoder, hvorved man kan 
forskaffe sig disse Substantser. Her ere alle Elementer tilstede for 
Frembringelsen af visse Cyanurer og deres Forbindelser. DHrr. Bun- 
sen og Playfair have bevist, at der dannes Cyan i visse Zoner af Mars- 
ovnen. Doktor Clark fra Aberdeen har analyseret en Sallsubstanls, 
som svedede ud ved Blæsthullet af en Marsovn i Skoland; han fandt 
den bestaaende af Cyankalium. Paa flere Steder paa l^astlandet, f. Ex. 
ved Mariazell i Illyrien, fortæller Gmelin, at dette Produkt er tilstede i 
saadan Mængde, at man sætger det til Brug ved den galvaniske For- 
gyldning. Hen hvorfor ikke tilsætte en Kalium-Cyanforbindelse og sam- 
tidigen i Ovnen forene Reduktionen og Omdannelsen af dets Bestand- 
dele med deres Fabrikation for andre industrielle Ølemed? Hr. Binks 
tvivler ikke paa, at der herved aabner sig Udsigt til vigtige Resultater 

for Jernfabrikationen. (Efter Revne univ.) 

H. 

Indbold: Indberetniog om en paa offentlig Foranstaltning foretagen Reise, af 
Inspektør Fugllie. S. 353. — Om nogle Forbindelser og Fænomener. 
som fremtræde ved Fabrikationen a? Jern og dettes Omdannelse til 
Staal. S. 362. 

Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numerc maanedlig eller 24 Nnmera 
aarlig; hvert Numer udgjOr et Ark. Subskriptionsprisen er 8 Skill. pr. No. eller I 
Spd. 72 Skill. pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlægges forskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Snbskription kan tegnes paa alle Rigets Post- 
kontorer og Postaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Mailing. 

Christiania. P. T. Mallings Bogtrykkeri. 



Polyteknisk Tidsskrift. 

Udgivet af den polytekniske Forening i Christiania. 

Redigeret af 

Th* Brocb. H. Chriøtie* H. Mohn. 

F. ISteenøtrap. P« Waage. 

j^i 24.] '^^^'^ 31 December. [1859. 



Nivelleriog og Hoidemaaling med NivellerspeiL 

(Af J. Aall Meller.) 

I polyteknisk Tidsskrift M 6, 5te Aargang, findes en udrørlig Be- 
skrivelse over det af Baron Wrede konstruerede NivellerspeiL Dette 
Instrument synes at have fundet almindelig Anerkjendclse, hvilket det 
sikkerlig fortjener paa Grund af sin simple og hensigtsmæssige Kon- 
struktion. Jeg har imidlertid foretaget endel Forseg med et af mig 
konstrueret Instrument, der, uden %\ være mere kompliceret, forekom- 
mer mig at ville tilstede en større Nøiagtighed end Wredes. For at 
opriaa dette Øiemed har jeg givet Instrumentet en Ft)rm, som af med- 
følgende Tegning og nedenstaaende Beskrivelse nærmere vil sees. 
Fig. i viser Instrumentet, seet fra Siden, i ^ af den naturlige Stør- 
relse; Fig. 2 er sammes øverste Del, fremstillet perspektivisk, og Fig. 3 
Skalaen. ^^ er en hul Kasse, aaben oventil, ee er Speilet, anbragt 
perpendikulært paa Kassen og fast forbundet med samme, a a* ere to 
Klemmer, der ligeledes staa fast i Kassen tt, og som i de deri an- 
bragte Kløfter tjene til at fastholde Skalaen. Ved et Hængsle h er 
Kassen tt forbunden med en Plade it^ paa hvis undre Side en Hætte 
k er fastgjort, hvorved Instrumentet kan anbringes paa en i Jorden 
fast nedslaaet Stok eller et simpelt Stativ. Fjæderen I, der er fastgjort 
i Pladen ii^ trykker denne og Kassen tt fra hinanden. Skruen gg 
staar fast i Kassen og gaar gjennem et rummeligt Hul tværs igjennem 
Pladen 1 1. Ved Hjælp af Skruemoderen f kan man saaledes — naar 
Instrumentet er fast opstillet — hæve eller sænke Kassen tt i den ene 
Ende og saaledes faa den til at antage en vandret eller hældende Stil- 
ling. I Kassen er anbragt et sædvaniigt men ømfindlligt Vaterpas med 

Sjette Aarg. 24 



370 




F 2 



c czsz: 



in3 




1 

1 




■ " 


^ ^ 














TX 


^^^^^^^^H 




^^^^^^H 






^^^^^^^^1° 


^^^^^^^^B 




^^^H — i- — ' 




^^^^^^^^^^ 


^^^^^^^^B 


^ v 


^^^^^^^^H 


^^^^^^^1 


^^^^^^^^H 


^^^^^^^^H 




^^^^^1 




^^^^^^^^^ 




1 ,. , 



Fg.l. 




371 

Luftblære c Fig, 2. Den Flade, hvormed det ligger an mod Kassenis 
Bund, er lidt konvex i Længderetningen, d. v. s. dannet som en Yug- 
gemei. Med to Skruer d d' nærmest Speilet og to lignende i den an- 
den Ende ved Skalaen (som ikke sees i Tegningen), fastskrues Vater- 
passet til Kassens Bund. Instrumentets Justering, hvorved Vaterpassets 
Axe skal bringes til at staa perpendikulært paa Speilets Flade, opnaaes 
ved de omtalte Skruer. Findes Instrumentet ved de sædvanlige Prøver 
ikke at være rigtigt, da løsner man paa Skruerne i den ene Ende og 
trækker dem til i den anden. 

Ved Skalaen har jeg ogsaa foretaget endel Forandringer. Den Del 
af samme, der kommer til at staa mellem de to Klemmer a a'y er ved 
en vertikal Slreg delt i to Dele. Paa denne vertikale Streg ere tre 
SigtehuUer anbragte i iige Arstande fra hinanden, saaledes, at det mid- 
terste Hul staar i en Afstand fra de to øvrige, der svarer til en Stig- 
ning af 1 paa 10. Paa den venstre Side af den vertikale Delestreg er 
Skalaen sort, paa den høire ere Stigningsmaalene afsatte. Fra Nul- 
stregen, der er trukket gjennem det midterste Hul, er nemlig op- og 
nedad afsat horizontale Streger, der alle have samme Mellemrum. Af- 
standen mellem hver af Linierne udgjør nemlig xntr ^^ ^^" dobbelle 
Afstand mellem Speilet og Skalaen -^ f af Speilglassets Tykkelse. (Sø 
H. Mohos Afhandling i No. 19, 1859 af dette Tidsskrift). De paaMid^ 
ten af disse Linier anbragte Tal angive saaledes Stigningen eller Faldet 
i Hundrededele af Distancen. Ved Brugen bliver Skalaen skudt ind 
mellem Klemmerne a a* saaledes, at den sorte Del af samme kommer 
til at staa ligeoverfor den ufolierede Del af Speilet hy hvorved den 
egentlige inddelte Skala kommer til at staa ligeoverfor den folierede 
Halvdel af Speilet 6'. Er Instrumentet opslillet og Blæren paa Vater- 
passet .ved Hjælp af Skruemoderen f bragt til at staa paa Midten mel- 
lem sine Mærker, saa staar ogsaa, naar Instrumentet er justeret. Speilet 
lodret. Sigter man nu gjennem det midterste Hul, da ville de Gjen- 
stande, der gjennem den ufolierede Del af Speilet sees at være i samme 
Høide som Billedet i Speilet af Nulstregen, være i Niveau med ØieU 
Paa samme Maade angive Billederne af de øvrige Linier ovenfor og 
nedenfor Nulstregen Stigninger og "Fald af indtil 10 Procent. For 
større Stigninger eller Fald maa man sigte gjennem det øverste eller 
nederste Hul Ved Aflæsningen maa man imidlertid i dette Tilfælde 
addere 10 til de paa Skalaen anbragte Tal. Skalaen bør skydes saa 
meget til den ene eller den anden Side, at man i Speilet kan se den 
inddelte Skala saa nær indtil den sorte Del af samme som det er mu>- 

24» 



373 

tigt, udeii at der dog maa komme Noget af den sorte Del tilsyne i 
Speilet. Falder Gjenstanden, som man sigter paa, sammen med en af 
de tre Linier, der gaa gjennem Sigtehullerne, da maa Skalaen endvi- 
dere skydes saa langt til Høire, at man ikke længere ser Billedet af 
Sigtehullerne. Hensigten med at gjøre den ene Side af Skalaen sort 
er, at samme ikke skal kaste Lys paa den nfolierede Side af Speilet, 
der, ved at reflekteres til Øiet, vilde gjøre, at Gjenstanden, man sigter 
paa, vilde vise sig mindre tydelig og skarpt begrændset, end nu er 
Tilfældet. 

Falder Sigtét mellem to af Stigningslinierne, da maa man med In- 
strumentet i den ovefnbeskrevne Form tåge sin Tifflugt til at anslaa 
Delene af Hundrededelene med Øiemaal. Derved vil man med saadanne 
Sigt ikke opnaa samme Nøiagtighed, som naar Gjenstanden netop fal- 
der sammen med en af Linierne. For imidlertid at kunne aflæse alle 
Sigt med lige stor Nøiagtighed, har jeg paa Instrumentet anbragt føl- 
gende simple Iqdretning: Paa Siden af Kassen tt er en Naal q, be- 
vægelig om en Tap o, der staar fast i Instrumentet. Paa den anden 
Side af Omdreiningspunktet har Naalen en Hage p af hærdet Staal, der 
med sin Eg ligger an mod Enden af en Skrue n. En Fjæder s tryk- 
ker den lange Ende af Naalen opad. Dennes Spids bevæger sig over 
en Bue r, inddelt i 10 Dele. Skruen n gsiar gjennem en [lille Klods 
m, der ved en Tap eller Skrue er saaledes fastgjort i Pladen i i, at 
den tiliigemed Skruen n kan dreies til begge Sider. Naar Skruen n 
er skruet saa langt op mod Hagen p, at Naalen staar paa den øverste 
Del af Buen, saa er samme og Naalen saaledes indrettede, at denne 
sidste netop vil gjennemløbe de 10 Dele, hvori Buen er inddelt, naar 
Kassen 1 1, eller hvad der bliver det Samme, den horizontale Sigtelinie 
ved Skruemoderen f bringes til at hælde en Hundrededel mere end 
før. Med andre Ord, den Gjenstand, der ved Naalens høieste Stilling 
viser sig at staa paa Nulstregen , vil komme til at staa paa Stignings- 
linien 0,01, naar Naalen ved Skruemoderen f er bragt til at staa paa 
Buens laveste Punkt. Med Hensyn til Forarbeidelsen af Instrumentet, 
da kan man enten paa denne Maade finde Buens Længde, eller, hvad 
der er bedre, Instrumentmageren kan midlertidig fastbinde til Kassen 
t t en Diopterkikkert og dermed sigte vexelvis paa den holeste og la- 
veste Rand af et i 100 Fods Afstand opstillet 1 Fod høit Maal. Man 
vil da kunne afmærke den Bue, Naalen derved gjennemløber. Nåar 
Pladen i i er parallel med Kassen ^ ^ og Naalen staar omtrena midt paa 
Buen Tj da skal Hagens Eg ligge i den Linie, som kan tænkes draget 



373 

gjennem Centnim af h og Tappen o. Axen af Skruen n skal da falde 
sammen med den Perpendikulær, som tænkes dragen paa nævnteLinie 
gjennem Hagens Eg. 

Brugen af Instrumentet er følgende: Eflerat det er anbragt paa 
en i Jorden fast nedslaaet Stok eller et simpelt Stativ og Skalaen er 
indsat paa den oven antydede Maade, bliver Instrumentet dreiet saale- 
des, at Gjenstanden, som man vil sigte paa, sees nær ind til den fo- 
lierede Del af Speilet. Derpaa stilles Instrumentet i Niveau vedSkrue- 
rooderen f, hvorpaa Naalen q ved Hjælp af Skruen n bringes til at 
staa netop paa Buens nederste med + betegnede Streg, hvis man 
maaler Stigninger. Medens man derpaa sigter, noterer man de hele 
Hundrededele af Stigningen, og lader Instrumentet derpaa, ved at dreie 
paa Skruemoderen f, hæve sig, indtil Gjenstanden netop falder overet 
med nærmeste Streg nedenunder paa Skalaen. Det Antal Streger, so» 
Naalen nu staar Qernet fra det med + betegnede Punkt, udgjør Tu- 
sinddelene af Stigningen. Havde man fra ferst af tadet Naaten staa paa 
den øverste Streg og istedetfor at hæve Instrumentet ladet det synke, 
indtil Gjenstanden stod paa den nærmeste Delestreg ovenfor, da vilde 
Naalen findes at staa paa samme Punkt som efter den første Observa- 
tion. Det er hensigtsmæssigt at forétage begge Observationer og at 
tåge Middeltallet af Resultaterne, hvis' de ere forskjellige. Ved begge 
Methoder tælles Tusinddelene fra det med + betegnede Punkt. Ved 
at maale Fald er Fremgangsmaaden den samme, kun at man i dette 
Tilfælde tæller tusinddelene fra det øverste med -f- betegnede Punkt. 
Har man f. Ex. fundet en Fjeldtop at ligge mellem Stigningslinierne 3 
og 4, da noterer man foreløbig 0,03. Finder man paa den ovenbe- 
skrevne Maade, at Naalen staar 4J Afdeling fra Nulpunktet for Stignin- 
ger, da udgjør den hele Stigning 0,0345. For at undgaa unødvendig 
Slid vil jeg anbefale, naar Naalen skal stilles paa det laveste Nulpunkt, 
at forelage dette med Fingeren og at bevæge Skruen n efter, eller hvis 
Naalen skal staa paa det øverste Nulpunkt, da at holde paa den, medens 
Skruen trækkes fra. Eggen af Hagen bør nemlig ikke ligge an imod 
Skruen n^ naar denne dreies rundt. Man maa derfor stedse paase, at 
Hagens Eg ligger midt paa Endefladen af Skruen n^ hvilket opnaaes 
ved at dreie Klodsen m. 

De Fordele, som jeg har troet at opnaa ved dette Instrument, sam- 
menlignet med Pendulinstrumentet, ere: 

1) Gjenstanden sees paa dette Instrument kun gjennem een Glas- 
plade, følgelig klarere og tydeligere end paa Wredes, hvor den sees 



374 

gjennem to. Som af Mohn foreslaaet, at borttage den faste Glasplade, 
der i Wredes Instroment staar foran Speilet, antager jeg yilde være 
forbunden med den Ulempe, at Pendulen under Vind vilde komme i 
stadig Bevægelse. Endog med denne Glasplade formoder jeg, at stærk 
Vind, ved at blæse ind gjennem det bagerste Hol, vil kunne indvirke 
paa Pendulens rolige Stilling. 

2) De Feil, der ved Pendnlinstrumentet kunne opstaa ved at Pen- 
dulen, paa Grund af Friktionen i Tapperne samt Støv og Smuds i sam- 
me 0. 8. v., ikke indtager en lodret Stilling, ere ikke at befrygte paa 
det andet Instrument Da Speilet og Skalaholderen paa dette begge 
have en fast Stilling, saa kan heller ikke den Feil opstaa, der muligens 
kan blive en Følge af, at Skala og Speil ere bevægelige. 

3) Skalaens Indretning tilsteder, at Sigtelinien bliver parallel med 
Instrumentets Axe og ikke danner nogen Sidevinkel med sammo, und- 
tagen naar Sigtet falder paa Linierne eller 10, i hvilket Fald det paa 
dette som paa Wredes Instrument er uundgaaeligt, at Sigtet bliver lidt 
skjævt til den ene Side. Dette foraarsager naturligvis en liden Feil, 
naar Instrumentet hælder til Siden, hvilket hverken Pendulen eller Va- 
terpasset angiver. Ved at dreie Instrumentet med Vaterpas rundt om 
Tappen, hvorpaa Hætten k hviler, kan man opdage, om det hælder til 
nogen af Siderne. Pladen 1 1 kunde gjøres bevægelig om Hættens 
øverste Del, men Bevægelsen maatte da være noget trang, for at ikke 
Instrumentet skulde tabe sin Støhed. 

4) Skalaen i Wredes Instrument er saaledes indrettet, at Linierne 
for de større Stigninger have et større Mellemrum, end de have for 
de mindre Stigninger. Paa dette Instrument kan man aflæse Stigningen 
i alle Grader mdd samme Nøiagtighed, og desuden observere deGjen- 
standes Stigning, der ligge mellem to af Stigningslinierne, ligesaa nøi- 
agtigt, som om Gjenstanden netop faldt overet med en af disse Linier. 

Medens Skalaen paa Wredes Instrument kun er indrettet til Stig- 
ninger og Fald af indtil 1 paa 8, har jeg indrettet den til 1 paa 5, da 
jeg antager, man vil faa Anledning til at maale saadanne Stigninger. 
Man kan naturligvis, om man vil, gjøre baade Skala og Speil af samme 
Størrelse som Wredes. 

Ved Benyttelsen af Naalen, der viser Tusinddelene, vil ved de 
større Stigninger en liden Feil kunne opstaa derved, at den Bue, der 
f. Ex. svarer til Afstanden mellem NuUinien og Stigningslinien 0,01, er 
lidt større end den Bue, der svarer til Afstanden mellem Linierne for 
0,19 og 0,20. For Stigninger under 0,10 kan denne Feil lades ud af 



375 

Betragtning. For Stigningen OJO er Feilen omtrentlig ^ af en 
Tusindedel af det Antal Delestreger, Naalen ved sin Bevægeise bar 
gjennemløbet. For Buens halve Længde blev Rettelsen saaledes /^ 
eller ^\ af en Tusinddel. For Stigningen 0,15 er Rettelsen omtrent 
^29 Tor 0,19 er den omtrent ^ af den Bue, Naalen har gjennemløbet*). 
Som oftest kan man undlade at foretago nogen Rettelse, især naar 
Naalen staar omtrent midt paa Buen og man som oven antydet tager 
Middeltallet af de to Maader, hvorpaa Tusinddelene kunne aflæses. 



Det ovenfor af Hr. Møller foreslaaede Apparat er vistnok istand 
til at give Maalingerne en større Nøiagtighed end Wredes Nivellerspeil. 
Et Yaterpas angiver nemlig Horizontallinien med en større Nøiagtighed, 
end en i to runde Tapper ophængt Pendul er istand til at angive Ver- 
tikallinien. Inddelingen af Skalaen er hensigtsmæssigere, end den paa 
Wredes Instrument almindelig brugeligere. Derved, at Delstregerne staa 
i lige Afstande fra hinanden, har man langt lettere for at jugere min- 
dre Dele af et Mellemrum. Indretnin^en med Viseren og Gradlinien 
kan Vistnok bidrage til at gjøre Observationen noget sikkrere, men det 
kunde være Spørgsmaal, om ikke Instrumentets derved ikke ubetydelig 
mere komplicerede Konstruktion og den længere Tid, Observationerne 
fordre, ganske eller tildels hæver denne FordeL Med nogen Øvelse 
kan man med stor Sikkerhed aflæse Tiendedele af Mellemrum, der ikke 
ere større eller mindre end de, man ser paa Skalaen. 

En stor Fordel, Wredes Instrument har fremfor dette, er den 
store Lethed, hvormed det lader sig transportere, og det ringe Rum, 
det indtager. Hvilket af de to Instrumenter der er at foretrække, kan 
Praxis alene afgjøre. Red. 

*) Kalder man nemlig Stigningen 8, den dertil svarende HOidevtnkel v, saa har 
man 8 » tang v. Kalder man na Ja den lille Tilvæxt, Stigningen eller tang v 
faar, naar Vinkelen v faar en liden Tilvæxt Jv^ saa har man: 

Js^ ^ ^ ^ Jv (\ + tang'i;) •> ^t; ^ b*,Jv 

Det, som man maaler med Viseren, er na Jv og Feilen, man herved begaar, der 
skal lægges til Viserens Angivelse, er altsaa %'*,Jv, Da Afstanden mellem hver 
Delstreg paa Gradbnen svarer til en Bae paa en Tnsinddel af Radien, saa bli- 
ver, naar man kalder det Anta! Delstreger, Viseren har gjennemlOb et, a, iit;=s—- og 



^•-r^ + '"m^ *«'' ''•"•'" = ''-i^- 



Red. Anm. 



376 
FabrikatioD af Maskinpapir. 

(Efter Karmarschs Handbach der mechanischen Technologie.) 



Omendskjønt Papirfabrikationen overhovedet aldrig foregaar uden 
Maskiner, saa forstaar man dog ved Maskinpapir i Særdeleshed kun det 
Papir, der tillige formes ved Hjælp af en Maskine, i Modsa^tning til det, 
der formes med Haandformer (Haandpapir, Bøttepapir). Man brager 
herfor undertiden ogsaa Udtrykket Papir uden Ende, fordi — afeect 
fra Tilfælder, der foranledige Stopninger ved Maskinen eller Papirets 
Sønderrivdsé — Maskinen holdes i uafbrudt Bevægelse saalænge man 
vil og paa den Maade kunde levere et Blad Papir af ubegrændset 
Længde. Opfindelsen af Papirmaskineme gjordes i de sidsteAar af det 
18de Aarbundrede i Frankrig, men. er senere saavel i Tyskland som 
ogsaa især i England betydelig forbedret og har fof nærværende Tid 
naaet en saa høi Grad af Fuldkommenhed, at det med Sikkerhed lader 
sig forudse, at derved efterbaanden Forfærdigelsen af det med Haand- 
kraft formede Papir ganske eller næsten ganske vil blive fortrængt. 

Forberedelsen af Kludeme og deres Bearbeidelse indtil Fintøiet fuld- 
kommeti er færdigt sker ved Maskinpapirfabrikationen ganske paa sam- 
me Maade, som naar Papiret dannes ved Haandformer. Førend Tøiet 
bringes i de dei^il bestemte Beholdere i Papirmaskinen, maa det renses 
for Knuder og andre tilfældigvis medkomne grovere Bestanddele med et 
Apparat, der virk^ som en Sigt. Man har en ^en Indretning (Regu- 
lator) for at bevirke, at Tøiet fyldes efter i Maskinens Beholder jevnt 
og i det rette Maal, saaledes som er nødvendigt til Formens regelmaos- 
sige Forsyning og Tilveiebringelsen af et saavidt muligt jevnt tykt Papir. 

Ved alle Papirmaskiner er Formen et Traadsigt uden Ende, der, 
saalænge Arbeidet varer, er i uafbrudt Bevægelse, medens det flydende 
Fintøi udbredes paa dens Overflade. Paa Grund af enkelte Afvigelser 
i Formens Konstruktion adskilles disse Maskiner i to Klasser. I den 
første Klasse er Formen et langt endeløst — i sig selv tilbageløbende — 
Væv, der ligger udspændt over flere parallele horizontale Valtser, saa- 
ledes at dets øverste Del danner en fuldkommen jevn, 10 — 12 Fod lan^ 
3 — ^5, i enkelte Tilfælde indtil 8 Fod bred, horizontal Flade. Ved den ene 
Smalside af denne Flade fly der Tøiet j)aa samme; paa samme Tid har 
Formen, paa Grund af Valtsemes Omdreining, en jevn fremadskridende 
Bevægelse i sin Længderetning fra den nævnte smale Side til den mod- 
staaende, hvor da det Papir, der har dannet sig ved egne Valtser, tåges 
bort ved Hjælp af endeløse Uldduge og overlades til videre Behandling. 



3T7 

For at hjælpe til at Våndet hurtigt flyder bort fra det paa Traaddugen 
udbredte Tøi og tillige for at befordre Teiets jevne Fordeling, giver man 
desuden Formen en rystende Bevægelse i Retningen af dens Bredde. 
(Heraf have disse Maskiner Navnet Rystemaskiner). De til den an- 
den Klasse henhørende Maskiner ere deri forskjellige fra de første, at 
Formen er en hol, med et Traadsigt ov^ragen horizontal liggende Gy- 
linder ( i Almindeligbed af en Diameter af 2^ til 3 Fod), der dreier 
8tg om sin Axe: Cylindermaskiner. Paa et Sted af Omkredsen 
bringes Teiet paa den cylindriske Form, dog ikke derved, at man eser 
det paa, hvilket her ikke lod s% gjøre med nogen Fordel, men derved, 
at Formvaltsen med en Del af sin Periferi befinder sig indenfor Tøibøt- 
ten, følgelig stedse i Berøring med det flydende Fintei, hvorved ifelge 
det hydrostatiske Tryk (ofte anvendes desforuden kunstig Luftfortynding 
i det Indre af Cylinderen). Våndet trænger ind gjennem de fineAab- 
ninger i Sigtet paa Cylinderen, medens Papirtrævleme lægge sig uden- 
om som et tyndt Dække og i denne Form ved en fortskridende Om- 
dreming leses af ved Valtser. 

Med Cylindermaskiner forfasrdiges hovedsagelig tykkere Papirsorter 
(Pakpapir, Tapetpapir og tykt Skrivpapir), medens Maskinerne med lige 
Form mere egne teig til Fabrikationen af fine Brevpapirer. De sidste 
indtage vel paa Gmnd af deres store Lsengde mere Rom, ere meget 
kostbarere, og, hvad Formen angaar, underkastede en langt hurtigere Af- 
nyttelse end CyKndermaskineme, men de have i andre Henseender væ- 
sentlige Fortrin fremfor disse. Ved Cylindermaskineme blive nemlig, paa 
Gmnd af den manglende Rystelse, Trævleme ikke saa godt sammen- 
slyngede eller sammenfiltrede, de lægge sig hovedsagelig i Bevægelsens 
Retning udstrakte ved Siden af hverandre, hvorved Papiret faar den 
Egenskab, at det let gaar itu i Længderetningen — ikke i Tværretnin- 
gen. Da det fremdeles ved Cylindermaskineme strax efterat det er dannet, 
endnu ganske vaadt, gaar over paa Filtdngen, saa indtræder ikke alene 
lettere en Beskadigelse af denne, men Duge^ fomrenes ogsaa ualminde- 
lig snart med Lim og Teitrævler, og maa derfor efter kort Tids Forleb 
ombyttes; hvorimod Papiret ved Rystemaskinerne paa den lange jevne 
Form selv, hvor det bliver længere liggende, taber mere Vand og faar 
en sterre Konsistents, førend det gaar over paa den første Filtdug. 
Disse Omstændigheder i Forbindelse med den ovenfor nævnte Fordel 
ved Rystemaskinerne, ogsaa at kunne levere meget tynde Papirsorter, 
ere saa afgjørende til Gunst for disse, at man kun sjeldnere træffer 
Cylindermaskiner. 



378 

løvrigt kan man tænke sig enhver Papirmaskine som en Forening 
af fem til forskjellige Øiemed bestemte Apparater, der følge efter hver- 
andre i følgende Orden: 1) Tøibøtten med de Indretninger, hvorved 
Tøiet renses for Knuder, derved at det holdes ved en Røreindretning i 
en stedse jevn Blanding pg dets Tilstrømning til Formen regaleres. 2) 
Formen selv, af en afde angivne Konstrnktioner. 3) Presseapparatet 
(Vaadpressen), der bestaar af endel Støbejemsvaltser, mellem hvilke 
det lange Papir, der uophørlig danner sig paa Formen, gaar, understøt- 
tet af endeløse Uldduge, for forstørstedelen at blive befriet for Vand og 
blive tættere. 4) Apparatet til at tønfe og glatte Papiret (Tørpr es- 
sen), der hovedsagelig bestaar af hole Støbejemsvaltser, der opvarmes 
med Damp. 5) £n Vinde, hvorpaa det færdige Papir vikler sig op. 
Mellem de to sidste anbringer man hensigtsmæssigt et Instrument for 
stadig at kunne kontrollere Papirbladets Tykkelse (Piknometer). Den 
ene Rand af Papiret løber nemlig her mellem to smaa Valtser, der staa 
i Forbindelse med et meget følsomt Føleniveau; og dette Niveau sætter 
ved Hjælp af en Udvexling en Viser i BevaBgelse, hvis Standpunkt paa 
en Gradbue angiver Papirets Tykkelse i Tal. Det er paa denne Maade 
let at arbeide nøiagtig med Kontrol og efter Forandringen i Viserens 
Standpunkt øieblikkelig at se, naar Tykkelsen tiltager eller aftager og 
felgelig naar Tøiet behøver en større eller mindre Fortynding med Vand. 

Ved Papirmaskiner med lige Fonn har denne sidste en Hurtighed 
af 27 til 35 Fod i Minutet. Omtrent ligesaa lang er den hele Ma- 
skine fra det Punkt, hvor det flydende Fintøi falder paa Maskinen, indtil 
Vinden, der optager det færdige Papir; saaledes bliver altsaa enhver 
Del af Fintøiet i den korte Tid af et Mmut forvandlet til presset, tørret 
og glattet Papir. Antager man Papirets Bredde til 4 Fod, saa udgjør 
Produktionen i Timen 7200 til 8400 Kvadratfod, eller i 10 Tuners uaf- 
brudt Arbeide 70,000 til 80,000 Kvadratfod. Dette er ligesaa meget 
som 31,500 til 36,000 Ark eller 66 til 75 Ris af Registerformat, der 
(naar det er Postpapir) veier 900 til 1200 Pund. En saadan Maskine 
behøver en Dampmaskine paa 6 til 8 Hestes Kraft og 8 til 10 Hol- 
lændere. 

Den Methode, at forvandle Tøiet til Papir paa en flad Form, har, 
som allerede antydet, sine væsentlige Fortrin fremfor Anvendelsen af en 
Gylinder. Men den flydende Masses Udflyden i en bred Strøm, om den 
ogsaa falder fra en nok saa ringe Høide, har gjeme til Følge en uregel- 
mæssig Udbredelse paa Formen, følgelig en ujevn Tykkelse af Papiret, 
da Rystelsen ikke ganske kan afhjælpe denno Feil. Man har derfor i 



379 

England konstrueret Papirmaskiner, ved hvilke den endeløse Form gaar 
i skjæv Retning (mere lodret end vandret) nedenfra opad forbi den for- 
anliggende aabne Side af Fintøibeholderen og her danner ligesom en sig 
nafbrudt opad bevægende Væg. Udenfor Formen frembringes paa dette 
Sted ved Hjælp af Pumper en Luftfortynding, og dette Middel, i For- 
bindelse med det hydrostatiske Tryk af de indfor staaendeTøi, bevirker, 
at Trævleme lægge sig paa Traadvævet, altsaa at Arket danner sig al- 
deles paa sanmie Maade som ved Cylindermaskinen. Disse Maskiner 
staa altsaa som et Mellemled mellem Bystemaskineme og Gylinderma- 
skineme, idet de af de første have bibeholdt Formens Udseende i Al- 
mindelighed, af de sidste dens Virkemaade. At ryste Formen er her 
utilraadeligt, da det paa Grand af dens skråa Stilling let knnde hænde, 
at Papiret vilde som Følge deraf rives over. 

Paa Cylindermaskinen kan man, om man vil, forfærdige flere Pa- 
pirark paa engang af forskjelligt Format Da der ikke danner sig Papir 
paa nogen Del af Formen, hvor den er bedækket med et for Vand ui- 
gjennemtrængeligt Legeme, saa er man istand til efter Behag at gjøre 
Papiret smalere eller afsondre Bladets Bredde i to eller flere Dele, idet 
man omgiver visse Dele af Cylinderen med Striber af tyndt Messingblik 
eller tæt vævet Lærred. Ved retliniede, med Axen paraHele Striber af 
sanmie Slags kan man afbryde Papirets Sammenhæng ogsaa i Længde- 
retnmgen, hvoraf Følgen da er, at kun firkantet begrændsede isolerede 
Fladerum af Formsigtet blive virksomme. Denne Fremgangsmaade (der 
forøvrigt vel sjelden vilde være hensigtsmæssig) lader sig ikke anvende 
ved Bystemaskineme, fordi Formen her maa være fuldkommen bøielig 
for at kunne cirkulere over sine Valtser. 

Papirmaskiner, der fabrikere Ark af det almindelige Slags ved at 
Tøiet heldes paa plane Former af et begrændset Fladerum, ligesom 
Haandformeme, have aldrig været mere end temporære Forsøg. 

Det paa Bystemaskineme fabrikerede Papir er altid Velinpapur 
(uden Striber), da en ribbet Form paa Grand af Traadenes større Tyk- 
kelse vilde være for stiv til, at den med Lethed kunde krmnme sig over 
Ledevaltseme. Man kan imidlertid give det Udseende af stribet Papir, 
naar man anbringer i Maskinen selv, over Formen og nær ved det Sted, 
hvor Papiret forlader denne for at træde under Pressevaltseme, en med 
passende Traadbeklædning forsynet Cylinder, der trykker de karakteri- 
stiske Linier paa det endnu bløde Papir. Cylindermaskinemes Traad- 
væv kan man som man vil enten indrette somVelinform eller som stri- 
bet Form, det første er det almmdelige. I Begelen er Maskinpapk uden 



380 

Vandmærker, fordi disses Anbringelse i Maskinformen (navnlig vedRy- 
stemaskiner) er forbunden med Vanskeligheder og med Omkostninger 
og desuden allerede at den Grand er utilraadelig, at man sønderklipper 
det brede Papirblad snart i større, snart i mindre Format, hvorved 
Yandmærkeme ikke paa alle Ark vilde faa samme Plads. 

Man kan imidlertid, om det forlanges, frembringe Yandmærkeme 
bagefter, nemlig enten strax paa Papirmaskmrø ved Presning med en 
egen Yaltse, under hvilken det endnu bløde Papir passerer, eller paa 
det tørre Papir, naar dette, sønderskaaret i Ark, bliver satineret (gjøres 
glat og glindsende). I dette Tilfælde udskjærer man Bogstaveme o.s.v., 
hvoraf Yandmærket bestaar, af to- eller tredobbelt sammenklæbet Papnr 
og klæber dem paa de til Satineringen anvendte Pap- eller Zinkplader. 
Yaltseværkets Tryk bevirker da, at Mærkeme indtrykkes som en For- 
dybning i Papiret og efterlade stærkt gjennemskinnende Steder, der ere 
meget tydelige og smukke, men som gaa bort, naar Papiret bliver vaadt 
Yender man Fremgangsmaaden om, idet man nemlig klæber paa Pap- 
pen eller Zinkpladen et Ark Papir, hvori man udskjærer Mønsteret til 
Yandmærket, saa viser det dermed behandlede Papir dette Mønster ved 
gjennemskinnende Lys mørkt paa lys Grund. Efter denne Methode £a- 
brikeres fine Luxus-Brevpapirer. 

Mange Papirmaskiner ere ikke forsynedc med opvarmede Tørreoy- 
lindre, men levere det pressede Papir fugtigt paa Oprullingsvaltsen, fra 
hvilken det derpaa gaar til en særegen Tørkemaskine, som ligner Damp- 
tørkemaskinen for Katun. I nogle Fabriker bringer man Papiret fra 
Yaltsen paa en af Kobberblik dannet, med en Axe af Støbejem forsy- 
net hel Yaltse, der har 15 til 18 Tonuners Diameter, hvor man ruller 
det fast op i 20 til 30 Lag over hverandre. Flere saadanne oprullede 
Yaltser lægges derefter paa en Ramme, hvorpaa der befinder sig et 
Damprør, for at man, ved at aabne nogle Haner, kan slippe Damp ind 
i det Indre af Cylindeme. Under den herved bevirkede Torren, der 
varer en halv Time eller noget længere, trækker Papiret sig betydelig 
sammen, bliver stærkt spændt i sine Yindinger og bliver saaledes paa 
samme Tid presset, hvorved det faar den fornødne Glathed. 

Limet Maskinpapir forfærdiges i Regelen paa den Maade, at man 
allerede limer Fintøiet i Hollænderen med Harpix- eller Yoxsæbe etc. 
Herved spares vistnok meget Arbeide og Tid, men der opstaar paa den 
anden Side ikke ubetydelige Hindringer derved, at Formen og Ulddu- 
gene forurenes af det limede Tøi og at den almindelig anvendte Har- 
piidim giver Papiret en vis Sprødhed. I England bruger man derfor 



381 

m^et almindelig dyrisk Lim til Maskinpapir, hvorved inan undlader at 
limt- Tøiet lør Forarbeidelsen. Papirets Liming sker der nemlig enten 
a) efterat Papiret er klippet til Ark paa samme Maade, som man bra- 
ger ved Haandpapir, eller b) ligeledes med opskaaret Papir, men paa en 
Limemaskine, hvor Ark for Ark føres gjennrøi et Limtrng ved Hjælp 
si Yaltser og Duge aden Ende, eller c) med uopskaaret Papir paa Pa- 
pirmaskinen selv, hvortil man anbringer et til dette Brug alLimbeholder 
og Yaltsesystem bestaaende Apparat, eller d) ligeledes med uopskaaret 
Papir paa en særskilt Limemaskine, hvortil man fører det fra Papirma- 
skinen færdige Papir. Da Papiret ved den efterfølgende Liming med 
dyrisk Lim let kommer til at beholde lidt af dette paa enkelte Steder 
af Overfiaden, saa opstaar heraf meget let den Feil, at Blækket hist og 
her ikke vil bide paa, som om Papiret var fedtet; naar man skriver 
med Fjærpenne, er denne Feil isærdeleshed følelig, da disse ikke som 
Staalpenne ridse i Papiret 

Maskinpapiret bringes i Handelen enten i lange sammenrullede Blade, 
der undertiden ere hundrede, ja nogle tusinde Fod lange, eller i Ark af 
det bekj endte brugelige Format. Til Opskjæringen bruger man enten 
en stor Kniv paa Frihaand; man har da Papiret opstablet i mange Lag 
ovenpaa hinanden; eller man bruger egne Papirskjæremaskiner. Nu for 
Tiden anvender man hyppigst et ved Papirmaskinen selv (istedetfor Op- 
rallingsvaltsen) anbragt Skjæreapparat, der f. Ex. frembringer Længde- 
snittene ved runde Staalskiver, der ere skarpt afislebne i Kanten og som 
dreie sig rundt, Tværsnittene ved en ben Sax. 

Da man ved Opskjæringen faar lutter lige store Ark, saa kommer, 
naar man derpaa lægger Arkene sammen ind i hinandon, de indre Ark 
i enhver Bog til at staa noget udenfor de ydre med den forreste Kant, 
og Maskinpapiret er allerede heri forskjelligt fra Haandpapiret, da dette 
— forsaavidt som det ved Beskjæring har mistet sine ujevne Kanter — 
viser en fuldkoinmen jevn Snitflade. Imidlertid blive de finere Sorter 
Maskinpapir ogsaa bagefter beskaaret i Bisevis, hvorved hint Skjehie- 
mærke bortfalder. 

Den videre Behandling af det skaame Maskinpapir bestaar i Pres*» 
ning under en stærk, sædvanlig hydraulisk Presse, eller i Satinering un- 
der et Valtseværk; man gjennemser derpaa samtlige Ark for at tåge de 
ofuldkomne bort, tæller dem af i Bøger, lægger dem sammen og presser 
dem for sidste Gang. Risenes Beskjæring er den sidste Proces. 

For at forfærdige meget tykt Papir (Dobbeltpapir) paa Maski* 
neme forener man to endnu bløde Blade mellem Pressecylindeme. Paa 



382 

samme Maade frembringer man ved at sammenpresse et ferskt Papir- 
blad med tørt, vævet, let BomuMstøi det saakaldtePapirsbirting, som 
man med Fordel kan benytte til Tegning, Brevknverts, Bogomslag og 
alleslags Gjenstande, bvor Lethed, Glathed og Styrke ved Siden af Bil- 
ligbed give Fordele dels imod Papir, dels mod ublandet Tei. I England 
gjør man Ligskjorter af en meget let Sort af denne Vare. Lader man 
det vævede Tøi gaa gjennem Tøibøtten paa en Cylinderpapirmasktne 
onder Formcylinderen, saaledes at Tølets Afsættelse dels finder Sted 
før, dels efter at det vævede Tøi bar berørt Cylmderen, saa bliver det 
Første indeslnttet midt i Papirbladets Tykkelse. 

Siden Maskinpapirets almindelige Udbredelse har man ofte og ef- 
tertrykkelig gjort den Indvending derimod, at det i Fasthed staar til- 
bage for Haand-- eller Bøttepapir. De derfor angivne Beviser ere dog 
fordøtmeste ikke førte paa Experimentets Vei, men ved theoretiske Be- 
tragtninger, for hvilke mangengang endog aabenbart falske Synsmaader 
har ligget til Grand. Man har ladet sig vildlede af den lagttagelse, at 
der vistnok ikke ganske sjelden forekommer Maskinpapir, der er paa- 
faldende skjørt eller let at rive istykker, og man har overseet, at saa- 
danne Fænomener ofte nok ogsaa vise sig ved Bøttepapir. En upartisk 
Dom maa med Hensyn til Papirfabrikationen gaa ud paa, at dens Præ- 
stationer i den nyere Tid hyppig mere ere beregnede paa et smukt Ud- 
seende og billig Fabrikation end paa stor Varighed. Papirmaskinerae 
ere heri enten aldeles ikke eller kun ganske lidet Skyld. I Virkelig- 
heden kan man i Almindelighed ikke undre sig over, at Papiret bliver 
slettere, naar man betænker: 1) At siden den saagodtsom ganske ude** 
lukkende Indførelse af Hollændere falder Papirtøiet regelmæssigt langf 
mere korttrævlet, end ved de før brugelige Apparater. 2) At man, for 
at gjøre Arbeidet hurtigt, for nærværende Tid griber til at forøge Hol- 
lændervaltsens Skinner, at skjærpe Skinnerne for stærkt og driver 
Valtserae med en næsten fordoblet Omdreiningshastighed, hvoraf Resul- 
tatet er en Finmalen, der i overordentlig høi Grad forkorter Trævleme. 
3) at det i den nyeste Tid, ifølge den ualmindelige stigende Sogning efter 
hvidt Papir og den paa samme Tid formindskede Mængde af hvide Lin- 
klude — da hvide Bomuldstøier ere traadte i en overordentlig stærk 
Konkurrence med hvide Lintøier — ^ er aldeles nødvendigt at blege alt 
Tøi til hvide Papirsorter med Chlor, hvilket uimodsigeligt er til Skade 
for Fastheden. 4) at denne Blegning ofte udføres uden Forsigtighed og 
det blegede Tøi ikke altid udvaskes tilbørlig, og endelig 5) at man har 
tåget sin Tilflugt til at tilsætte jordagtige Bestanddele til Papirtøiet, 



383 

kvilket mere eller mindre tjener til at forringe Papirets Konsistents 
Alle disse Punkter gjælde Papirmaterialet i dets Forberedelsesstadier, 
der ere de samme for Haand- og Maskinpapir, og altsaa maa gjøre sin 
Indflydelse gjældende ved begge Slags Fabrikata, hvilket ogsaa ganske 
afgjort er Tilfældet. Dannelsen af Arkene paa Papirmaskineme er al- 
deles ikke i den Grad forskjellig fira den paa Haandibrmeme, at man 
heraf kunde udlede eller forklare Maskinpapirets ringere Fastfaed. Der- 
imod har vistnok Behandlingen af det vaade Papirblad indtil den fuld- 
stændige Tørren paa Maskineme nogle Eiendommeligheder, og dertil 
kommer den — i Tyskland og Frankrig — almindelig brugelige Anven- 
delse af Harpixlim istedetfor det ved Haandpapir almindelige dyriske 
Lim. Haandpapiret udpresses ved det lodret paa dets Flade virkende 
Tryk af en plan Presseplade, Maskinpatpiret derimod med Valtser, der 
foruden det lodrette Tryk ogsaa stræbe at bevirke en tilbageskyvende 
Bevægelse i Arkets Dele. Mange anse denne sidste Omstændighed for 
skadelig og udlede heraf en ringere Tæthed (løsere Struktur) hos Ma- 
skinpapiret, der synes at finde Bestyrkelse ved den temmelig almindelig 
adbredte Paastand, at Maskinpapir ved samme Tykkelse og Arkestør- 
relse veier mindre end Haandpapir. Men denne paastaaede mindre Yægt 
hos Maskinpapiret maa man erklære for Resultatet af en Skuffelse, 
hvortil den Omstændighed kan have givet Anledning, at Maskinpapir 
paa Grund af at det er stivere at føle paa let derfor ansees for tyk- 
kere end det er, og formedelst dets Glathed lader sig presse meget tæt 
Ark paa Ark. løvrigt lader det sig ikke indse, hvorledes det paa Pa- 
pirmaskinen enkelt liggende, for det skarpe Tryk af Jemvaltser udsatte 
Papir tilsidst kunde være lettere og løsere end Haandpapir, der presses 
i hele Bundter. I det Moment, da det endnu vaade Blad kommer paa 
Papirmaskmens varme Jemtørkecylinder, begynder imidlertid virkelig en 
Indvirkning paa samme, der er væsentlig forskjellig fra den ved Haand* 
papir anvendte langsomme Tørring uden Varme. Ved Våndets pludse- 
lige Fordunstning, hvoraf følger en Stræben efter stærk Sammentrækning, 
som Papiret ikke vil føie sig efter, komme Trævlenie i en Spænding; 
paa samme Tid blødgjør Varmen den i Massen indblandede Harpixlim, 
der nu limer Trævleme nøie sammen; deraf kommer Maskinpapirets 
Stivhed, homagtige Haardhed og gjennemskinnende Beskaffenhed og den 
stærke knittrende Lyd. Man kan vel antage, at Papiret ifølge denne 
eiendommelige Beskaffenhed ogsaa bliver noget sprødere og lettere gaar 
itu, f. Ex. naar man sammensnører et Bundt Papir med Seilgarn, end 
godt Haandpapir; men ligesaa sikkert turde det være, at denne Feil 



384 

ikke vil vise sig paa DOgen forstyrrende Maade, naar Papiret forøvrigti 
er feilfrit og fremstillet af godt ikke for korttrævlet og ikke ved Bleg- 
ning beskadiget Tøi. Altid fortjener det dog at anbefales, at foretage 
Limingen — bvb man forlanger den størst mulige Fasthed hos Papiret ' 
— paa Englændemes Maner med dyrisk Lim og desuden ikke foretage 
Tørringen pludseUg paa Papirmaskinen selv, men i Løbet af nogle Timer 
i egne varme Gylindre. 



]Vol;il;ser« 

Methode til at gwe Jern og Staal en varig blaa Farve. 

Gjenstandene maa være polerede og fri for Smuds og Fedt. iUan maa for- 
nemmelig rense saadanne Dele, som have Huller (f. Ex. med finsigtet Aske eller 
pulveriseret Kalk), ellers vil ved An^dbningen BOgen l»gge sig paa disse Haller og 
gjdre Arbeidet flekket. Jo haardere og bedre poleret ØTerfladen er, desto smuk- 
kere bliver den. Til at iværksætte Anldbningen gjdr man paa en Rist en kraftig 
Ild af Trækul, tager Gjenstanden i en ren Tang og holder den frit derover; den 1 
maa aldeles ikke lægges paa Kullene. Man maa herved stedse sOge at faa de tyk* 
kere Dele gjennemvarmede, ellers ville d/e tyndereDele anl6be for stærkt, medens 
de tykkere vedblive at være hvide. Begynder Gjenstanden at blive hvid, saa Btr6r 
man lidt pulveriseret Arsenik (Arsensyrling) over Kullene. Herved udyikler sig en 
Damp, der lugter som HvidlOg. Da Arsenik er en stærk Gift, maa man enten holde 
Blunden igjen eller binde et Tdrklæde foran. Gjenstanden holdes nu saalænge over 
Uden, til man erholder den attraaede Farve. Dernæst lader man den afkjole i Luf- 
ten. IMan vogte sig for at ber6re den anldbende Gjenstand med Fingrene fOr den 
er fuldkommen kold. Er den bleven kold og har den Farve, den skal have, dypJ"»* 
per man den i Terpentinolie og pudser den af hermed, saa bliver Farven staaende 
uforanderlig. 

Vil man nu damascere Gjenstanden, det er, vil man have f. Ek* hvid Skrift eHer 
Blomster i det Blaa, saa overdrager man dens Overflade med en Ætsgrund, be- 
dækker Alt, hvad der skal blive staaende blaat, lader den tOrre, tager derpaa en 
Fjær, som man dypper i Saltsyre, og bestryger den hurtig hermed, stikker den der«> 
paa ligesaa hurtig i koldt Vand, tdrrer den og renser den med Terpentinolie, saa 
har man Forziringerne hvide og Granden blaa. Paa den omvendte Maade maa 
man gaa frem, naar man vil have Grunden hvid og Forairingerne blaa. Vil. man 
have Forziringerne blaa og Grunden hvid-mat og fordybet, saa overstryges det Blaa 
fOrst med Saltsyre og dernæst med Skedevand, thi Skedevand angriber vanskelig 
det Blaa. (Polyt. Centr.halle 84. 1859.) 

Indhold: Nivellering og Udidemaaling med Nivellerspeil. S. 369. — Fabrikatioa 
af Maskinpapir. S. 376. — Notitser. S. 384. 

Af Polyteknisk Tidsskrift udkommer to Numere maanedlig eller 24 Numera 
aarlig; hvert Numer udgjdr et Ark. Subskriptioosprisen er 8 Skill. pr. No. eller 1 
Spd. 72 SkilL pr. Aargang, iberegnet Postporto. Betalingen erlægges forskudsvis for 
hver Halvaargang eller 12 Numere. Subskription kan tegnes paa alle Rigets Post-- 
kontorer ogPostaabnerier, samt i Christiania hos Skriftets Kommiss. Hr. P. T. Mallin||^* 

Christiania. F. T. Mallings Bogtrykkeri. 



forn 

(dl. 
fe 
Pa^ 

oren 
Ti- 



MAR 2 8 193b